TEMASIDE på europamester.dk - præsentation af EM holdet 2006

Europamester.dk's faste skribent Helle Nielsen, som selv er aktiv både som håndboldspiller og ungdomstræner, har skrevet nedenstående præsentation af Danmarks A landshold til EM slutrunden i Sverige - fotos i præsentationen er taget af DHFs faste fotograf Jan Christensen og er venligt stillet til rådighed af DHF, som har alle rettigheder til billederne

dame A, bruttotruppen efteråret 2006, foto Jan Christensen

Landsholdet ved EM 2006:

# 1 Louise Bager Due
# 12 Karin Mortensen
# 16 Rikke Poulsen Schmidt
# 2 Rikke Skov
# 3 Henriette Mikkelsen
# 4 Rikke Nielsen

# 5 Louise Svalastog
# 6 Mette Sjøberg
# 7 Malene Dalgaard
# 8 Louise Mortensen
# 10 Anette Bonde Christensen
# 11 Lene Lund Nielsen

# 15 Katrine Fruelund
# 17 Lene Thomsen
# 18
Kamilla Kristensen
# 19 Kristina Bille-Hansen
# 22
Trine Troelsen


 

FAKTA
Fulde navn: Louise Bager Due (tidl. Bager Nørgaard)
Fødselsdato: 23-04-1982
Klub: Viborg HK
Position: Målvogter
Landskampe / mål: 45 kampe / 1 mål

# 1 - Det rutinerede talent - Louise Bager Due

Louise er den yngste af de tre danske EM målvogtere, men trods sine blot 24 år, så har Louise allerede en del erfaring med i bagagen. Ved EM 2002 blev den dengang blot 20 årige Louise valgt til EM på bekostning af Rikke Poulsen Schmidt, ved EM fik den meget unge Louise heller ikke specielt meget spilletid, Karin Mortensen stod som de fleste nok husker en helt fantastisk turnering, på sidelinien var den rutinerede Lene Rantala klar, derfor blev der ikke meget spilletid til Louise dengang, ved VM 2003 trak Rikke Schmidt det længste strå og Louise kom ikke med. Ved OL i Athen var Louise igen med, heller ikke her blev det til vildt meget spilletid, men Louise havde trodssalt fået noget slutrundeerfaring med sig fra de to mesterskaber. Efter at have ageret tredjevalg i nogle år, fik Louise så for alvor chancen og den greb hun, således fortrægte Louise OL bedste målvogter Rikke Schmidt til tribunen i de afgørende kampe.

I Viborg har det været lidt op og ned med spilletid til Louise, i nogle periode har Louise fået masser af spilletid, mens det i andre perioder ikke er blevet til specielt neget spilletid, men det er jo desværre en målvogters lod, hvis ens kollega på pladsen står godt, er det jo svært at skifte ret meget ud på en sådan vital plads.

Louise har forlænget vist at hun er et kæmpetalent på pladsen, og med sine blot 24 år, har hun næppe toppet endnu, Louise er en kommende klassekeeper, det endelige gennembrud mangler endnu, men det kan komme ved EM, Louise har i hvert fald vist gode takter frem mod slutrunden.


FAKTA
Fulde navn: Karin Ørnhøj Mortensen
Fødselsdato: 26-09-1977
Klub: SK Århus
Position: Målvogter
Landskampe / mål: 122 kampe / 2 mål

# 12 - EM heltinden - Karin Mortensen

Karin er en målvogter i verdensklasse, hvilket hun flere gange har vist ikke mindst ved EM 2002, og EM 2004, hvor hun begge gange blev kåret til slutrundens bedste målvogter, på hjemmebane i 2002, blev hun endda også valgt som slutrundens bedste spiller, og hun blev hele Danmarks heltinde.

Selvom Karin på klubniveau til tider har været lidt ustabil har hun på landsholdet langt de fleste kampe holdt et pænt højt niveau. Før sæsonen skiftede Karin til SK Århus, et noget omdiskuteret klubskifte, enligt havde hun skrevet kontrakt med GOG Svendborg TGI, men enden hun nåede at starte i klubben, kom det til uoverensstemmelser mellem Karin og klubben og i stedet forsatte Karin karrieren hos bundklubben SK Århus, hvor målvogtertjansen måske ikke altid er lige sjov, alligevel viste Karin ved World Cup at landholdsniveauet stadig er til stede.

Karin, Rikke Schmidt og Louise Bager har i efterhånden en del år, udgjort en farlig målvogtertrio på det danske landshold, og sammen med forsvaret kan det vise sig at blive nøglen til dansk succes ved EM i Sverige. Med den rutine målvogtertrioen efterhånden har fået, skal målvogterne være nogle af dem som er med til at hæve niveauet på et ikke specielt rutinerede danske EM hold.


 


FAKTA
Fulde navn: Rikke Poulsen Schmidt (tidl. Petersen)
Fødselsdato: 14-01-1975
Klub: Ikast Bording EH
Position: Målvogter
Landskampe / mål: 100 kampe / 0 mål

 

# 16 - Sympatisk keeper - Rikke Poulsen Schmidt

Efter nogle sæsoner i Kolding IF, skiftede Rikke i 2002 til Anja Andersens tropper i Slagelse, efter Rikke havde haft et par gode sæsoner i klubben, kom norske Cecilie Leganger til klubben, hvilket gjorde Rikke ikke fik specielt meget spilletid, derfor skiftede hun i 2005 til Aalborg DH, det blev en turbulent tid og i februar 2006, forlod hun klubben, i sommeren 2006, skiftede hun så til Ikast Bording EH, hvor hun i dag spiller.

Rikke har hidtil i sin karriere været lidt svingende i sine præstationer, ved OL blev hun kåret til OL bedste målvogter, og nogle få mdr. senere var Rikke under EM 2004 degraderet til tredjevalg efter Karin Mortensen og Louise Bager, hvor Rikke i de afgørende kampe måtte tage plads på tribunen.

Ved VM 2005, blev Louise Bager syg og måtte melde afbud, dermed blev det Karin Mortensen og Rikke som kom med til Rusland, her fik Rikke en meget vigtig rolle, Karin Mortensen blev nemlig skadet og dermed var Rikke i nogle kampe eneste målvogter i den danske landsholdstrup, Rikke gjorde det heldigvis rigtig godt, og i mellemruden var Karin Mortensen igen klar, dermed havde det danske landshold igen to målvogtere, og holdet endte på en 4. plads.

I februar 2006 forlod Rikke så Aalborg DH, og var dermed uden klub resten af sæsonen, op til denne sæson skiftede Rikke så til Ikast Bording EH, og her har hun fået en god start. Og ved det netop spillede World Cup gjorde Rikke det også godt, Brian Lyngholm har valgt at tage både Karin Mortensen, Louise Bager og Rikke med til EM, det er en trio som supplerer hinanden rigtig godt, og som kan blive rigtig vigtig i jagten på dansk succes ved EM.


 

FAKTA
Fulde navn: Rikke Erhardsen Skov
Fødselsdato: 07-09-1980
Klub: Viborg HK
Position: Bagspiller
Landskampe / mål: 71 kampe / 126 mål

# 2 - Forsvarsgeneralen - Rikke Skov

Rikke spiller til dagligt hos de danske mestre og Champions Leauge vindere anno 2006 fra Viborg HK. Hun er forsvars grundtapen på det danske landshold, hun er ved at være en erfaren spiller, og efterhånden prøvet det meste som håndboldspiller.

Rikke er en rigtig Viborg pige, karrieren startede som 12 årige i Overlund GF nær Viborg, og allerede som 14 årige skiftede hun i 1994 skiftede hun til Viborg HK, hvor hun altså stadig spiller den dag i dag, karrieren i Viborg har kun været afbrudt af en periode i Team Tvis Holstebro, da Rikke skulle tilbage efter en skade.

Allerede tidligt blev Rikke en central spiller i Viborg og på landsholdet, i 2003, måtte Danmark tage til VM i Kroatien i en meget svækket udgave, og skulle Danmark ikke floppe helt, så var Rikke en af de spillere som skulle slå til, det gjorde hun også så længe det varede, Rikke blev nemlig tidligt i slutrunden skadet, og Danmark, jah.. de endte på 13. pladsen. I det hele taget har Rikke været meget uheldig med skader og skader har efterhånden holdt hende ude af en del slutrunder, seneste ved VM 2006 i Rusland, her måtte Rikke ligesom Henriette Mikkelsen blive hjemme og pleje sit korsbånd. Rikke blev heldigvis klar igen enden Viborg skulle spille DM og CL finaler og på trods af en lang pause blev Rikke i de kampe en central spiller hos Viborg, og var en del af forklaringen på Viborg hev guldet hjem. På trods af sin lange skadespause i 2005 - 2006 sæsonen spillede Rikke noget af bedste som vi har set fra hende nogensinde, og heldigvis har hun forsat takterne i denne sæson.

Rikke er nok mest kendt som grundtapen i forsvaret hos Viborg og på landsholdet, men faktisk har hun også et rigtigt giftigt skud, som vi forhåbentligt for set en del til ved EM. Som en af de rutinerede på holdet, bliver Rikke meget vigtig for det danske hold ved EM. Rikke er en af dem som skal gå forrest og vise vejen for de mere uprøvede spillere hos det måske lidt unge danske hold ved EM, hvis Danmark skal have chance for succes ved EM.



FAKTA
Fulde navn: Henriette Rønde Mikkelsen
Fødselsdato: 21-09-1980
Klub: Viborg HK
Position: Venstre fløj
Landskampe / mål: 58 kampe / 235 mål

# 3 - Anføreren - Henriette Rønde Mikkelsen

Henriette en af hele syv Viborg HK spillere som er med på det danske EM hold. Efter at have deltaget i både OL og EM i 2004, holdt en korsbåndskade hende ude af VM 2005, men siden hun kort efter VM gjorde comeback i pokalfinalen 2005, har hun spillet på en meget højt og rimelig stabil niveau, der gør hun må regnes som en af de tre bedste vestre fløje i verden. I tilspidsede situationer har hun flere gange vist hun er iskold, og klar til at afgøre kampen.

Henriette er en meget vellidt og populær spiller og efterhånden har hun også fået en hel del rutine, derfor valgte Danmarks nye landstræner Brian Lyngholm at gøre Henriette til anfører for landsholdet, da den nu tidl. kaptajn Karen Brødsgaard måtte melde fra til EM, pga. en skade.

Med Anette Hoffmann, Christina Roslyng og Line Daugaard har Danmark i snart mange år haft verdensklassespillere på venstre fløjen, og Henriette er den næste i rækken, hun er en værdig afløser på pladsen og er en af de spillere Danmark må sætte der lid til ved EM i Sverige, hvis EM skal blive en succes for det danske landshold.

Ved de netop spillede Super Cup (EM for klubhold) og World Cup tuneringer blev Henriette i begge tilfælde valgt til turnerings bedste spiller, hvilket jo tyder på kampformen er klar til EM.


FAKTA
Fulde navn: Rikke Nielsen
Fødselsdato: 09-04-1977
Klub: HC Leipzig
Position: Bagspiller
Landskampe / mål: 53 kampe / 68 mål

# 4 - Den nordjyske udenlandsdansker - Rikke Nielsen

Rikke er pt. den eneste danske landsholdsspiller som frister tilværelsen uden for Danmarks grænser, før denne sæson skiftede hun nemlig fra Aalborg DH til HC. Leipzig, hvor hun trænes af danske Morten Arvidsson. Rikke er hurtigt blev en af profilerne i den tyske liga, og alt i alt virker det til at klubskiftet allerede er blevet en succes, for den sympatiske nordjyde.

På landsholdet bruges hun både som højre back og playmaker, hendes forcer er hendes hurtige fodfinter, hvor hun er meget svær at holde for modstanderen. Rikke er efterhånden været med på landsholdet i en del år og er derfor også en af de mere rutinerede spillere på holdet.

Om Rikke Nielsen kan man sige at hendes forcer er dels hendes fighterhjerte dels hendes hurtige antrit og hurtige fodfinter, som gør hende til en pokkers god gennembrudsspiller ligesom hun også har et godt blik for sine medspillere, Rikke Nielsens svage side er indlysende hendes manglende fysik og skudstyrke, men spiller Danmark efter et koncept, hvor bolden skal flyttes hurtigt rundt, får man ikke mange som er bedre end den nogle gange lidt selvudslettende Rikke Nielsen

Ved EM bliver Rikke's rolle nok mest at aflaste på højre backen og på playmakerpladsen, som er den plads hun med stor succes udfylder hos de tyske mestre fra Leipzig


FAKTA
Fulde navn: Louise Ambjørg Svalastog
Fødselsdato: 01-10-1982
Klub: KIF Vejen
Position: Stregspiller
Landskampe / mål: 10 kampe / 6 mål

# 5 - Den omskolede stregspiller - Louise Svalastog

Louise Svalastog spiller til dagligt i KIF Vejen, hun kom til Kolding IF i 1992, og har stort set spillet der siden, på nær en afstikker på et halvt år til SønderjyskE. Louise var således også med da Kolding IF, i 2005, valgte at sende klubbens dameligahold til Vejen, under navnet KIF Vejen. I Kolding er Louise holdets anfører og måske også den største profil på holdet.

At Louise blev stregspiller er faktisk lidt et tilfælde, oprindeligt var hun nemlig venstre back, men da hendes klub KIF Vejen pga. skader kom til at mangle en stregspiller blev Louise sendt ind på stregen, det blev det man må kalde en succes, og i 2006, da Brian Lyngholm efter VM i Rusland blev landstræner blev omskolingen belønnet, og Louise blev udtaget til landsholdet.

Louise er ligesom Trine Troelsen ikke officielt med i EM truppen endnu, for da Brian Lyngholm valgte at tage 17 spillere med til EM, lod han samtidig en plads stå åben, så kan Louise eller Trine Troelsen skrives på holdkortet når EM truppen når til Sverige. Uanset om Louise eller Trine Troelsen i første omgang bliver skrevet ind i EM truppen, før mellemruden og før semfinalerne kan der så skiftes ud i truppen og derfor må man gå ud fra at både Louise og Trine Troelsen før eller siden kommer i aktion under slutrunden.


 

FAKTA
Fulde navn: Mette Sjøberg
Fødselsdato: 19-04-1982
Klub: FCK Håndbold
Position: Bagspiller
Landskampe / mål: 55 kampe / 181 mål

# 6 - The rising star - Mette Sjøberg

Mette Sjøberg skiftede i sommeren 2006 fra Horsens HK til FCK Håndbold, sammen med stegtalentet Mia Falk, Mette er blevet omskolet fra venstre back til playmaker og har haft stor succes som playmaker i sin nye klub, efter Rikke Hørlykke er stoppet på landsholdet, er Mette blevet førstevalg som playmaker på landsholdet.

Mette er oprindeligt venstre back, og blev tidligt udset til et stortalent, og da der efter OL 2004 skulle nye spillere ind på landsholdet, efter nogle sagde stop osv. var Mette en af de første som fik lov at komme med. Hun greb chancen og kom med til EM 2004, hun var ikke som sådan udset til at spille nogen stor rolle ved EM, hun var trodssalt blot 22 år, og ny på holdet, men EM blev Mettes helt store gennembrud, hun blev dansk topscorer ved slutrunden, og hvis nogen ikke kendte hendes navn før slutrunden så kom de nok til det under EM.

På grund af sit gode skud og hendes succes ved EM, gav pressen hende kælenavnet Hammeren fra Horsens som også hentydede til hun dengang spillede i Horsens HK. I dag er Mette en af stamspillerne på landsholdet, og var også med da landsholdet sidste år blev nummer 4 ved VM i Rusland, dengang var Mette venstre back, hvor Kathrine Fruelund var og er førstevalg, derudover havde daværende landstræner Jan Pytlick valgt at tage både Ditte Andersen og dansk håndbold nye stjerneskud Lene Thomsen med på pladsen, dermed fik Mette ikke helt samme rolle ved VM, som man måske havde forventet. Ligesom i hun gør i FCK Håndbold spiller hun i dag mest playmaker på landsholdet.

Klubskiftet til FCK Håndbold har været ret succesfuld for Mette, selvom der måske er kommet lidt rigeligt med udenlandske spillere i den danske Toms Liga, er det Danmark's kommende stjerne Mette som kan tage til EM som den pt. mest scorede spiller i verdens bedste kvindeliga. Hele 94 gange har hun sendt bolden i netmaskerne, i de første 11 runder som er spillet af Toms Ligaen indtil nu.

EM kan blive Mette's helt store gennembrud, skal Danmark have succes ved EM er det nødvendigt Mette træder i karakter som playmaker og angrebsmotor på samme måde som hun har gjort det for FCK Håndbold.


FAKTA
Fulde navn: Malene Dalgaard
Fødselsdato: 28-01-1984
Klub: GOG Svendborg TGI
Position: Venstre fløj
Landskampe / mål: 6 kampe / 15 mål

  # 7 - Afløseren - Malene Dalgaard

Malene Dalgaard kommer fra Skjern Håndbold, hvor hun ligesom Trine Troelsen har fået sin håndboldopvækst, men modsat Trine Troelsen tog Malene et par sæsoner på 1. divisionsholdet i Skjern, enden hun i 2004 skiftede til GOG Svendborg TGI, for at blive ligaspiller.

Da Brian Lyngholm overtog landstrænersædet efter Jan Pytlick, kom Malene også med i bruttotruppen til landsholdet. Malene er et af de helt store talenter på venstre fløjen, og da Danmark jo har stolte traditioner på fløjene, er Malene en af de spillere som skal være med til løfte arven og holde traditionerne i hævd, når Henriette Mikkelsen og Josephine Touray engang indstiller karrieren.

EM bliver Malene's første slutrunde, og Malene kom med i EM truppen i stedet for netop Josephine Touray der desværre er skadet, godt nok et Malene venstre fløj, men allerede da Brian Lyngholm udtog sin trup, blev det offentliggjort at Josephine Touray's plads i truppen ville tilfalde Malene, hvis Touray ikke blev klar, det gjorde hun som bekendt ikke og dermed blev Malene udtaget til sin første slutrunde. Malene kommer nok mest til at aflaste Kristina Bille Hansen på højre fløjen under EM, men under et forhåbentligt langt mesterskab, kunne man forstille at Malene også vil få lidt spilletid på sin vante plads i venstre siden.


FAKTA
Fulde navn: Louise Haahr Mortensen
Fødselsdato: 11-12-1979
Klub: Aalborg DH
Position: Fløj, bagspiller
Landskampe / mål: 32 kampe / 76 mål

# 8 - Jokeren - Louise Haahr Mortensen

Louise Mortensen spiller til dagligt i Aalborg DH, hvor hun bliver brugt lidt hist og her, selvom hun på landsholdet kun bliver brugt på venstre fløjen, spiller hun på klubholdet faktisk mest i bagkæden.

Efter en par kampene på det såkaldte boblerlandshold, kom Louise for alvor med på landsholdet i 2005, siden har hun været en fast del af landshold. Louise fik sin slutrundedebut ved VM i Rusland, hvor hun delte pladsen med Horsens HK's Jane Wangsøe. Også efter landsholdets trænerskifte har Louise været en mere eller mindre fast del af landsholdet, dog må man forvente at nu hvor Henriette Mikkelsen i modsætning til VM sidste år er tilbage i truppen, at det bliver lidt mere begrænset med spilletid til Aalborg fløjen

Louise Mortensen er ikke en helt typisk venstre fløj, hun er som regel god til at bruge nogle af de kvaliteter som springstyrke og skudkraft, som hun har tillært sig gennem tiden som bagspiller

Brian Lyngholm har efter afbudet fra højre fløj Josephine Touray, istedet udtaget venstre fløjen Malene Dalgaard, derned er der altså tre venstre fløje i EM truppen, dermed er der også mulighed for at gøre brug af Louises kvaliteter i bagkæden, i hvert fald kan Louise med sin evne til at spille flere pladser blive lidt af en joker for det danske landshold.


FAKTA
Fulde navn: Anette Bonde Christensen
Fødselsdato: 02-03-1982
Klub: KIF Vejen
Position: Højre back
Landskampe / mål: 25 kampe / 33 mål

# 10 - Nøglespilleren - Anette Bonde Christensen

Anette Bonde Christensen spiller på den meget uskældte plads, højre back, gennem de sidste par sæsoner har Anette udviklet sig en del, i 2002 skiftede hun fra Team Esbjerg til KIF Vejen, hvor hun har spillet lige siden.

Anette har været hele DHF systemet igennem, og været med på både ynglinge og ungdomslandhold, hun blev tidligt afprøvet på landsholdet, og har siden været lidt inde og ude på landsholdet, først efter Brian Lyngholm overtog landstrænersædet er Anette kommet mere eller mindre fast med på landsholdet.

EM i Sverige er Anettes første slutrunde med A landsholdet, og hun kan blive en nøglespiller på det danske hold, for kan hun få sit spil på højre backen til at kører under slutrunden, kan det i hvert fald meget vel blive udslagsgivende, da Anette er den eneste venstrehånede højre back i EM truppen.

Kort sagt hviler der et lidt urimeligt stort pres på Anette Bondes trods alt noget urutinerede skuldre og mon ikke vi kan forvente os at Bonde både vil få os til at juble og det modsatte under slutrunden, den megen kritik som har været af Bonde virker i al fald ikke helt fair, hun er Lyngholms valg og har da også hendes forudsætninger som ny spiller i truppen, gjort det strålende.

Bonde er gået en del frem i denne sæson, hvor KIF-Vejen er blevet trænet af Tone Tiselj, hun har selv brugt det lidt sjove udtryk, at "han har givet mig klør"


FAKTA
Fulde navn: Lene Lund Nielsen
Fødselsdato: 08-06-1979
Klub: Viborg HK
Position: Stregspiller
Landskampe / mål: 42 kampe / 62 mål

# 11 - Stregkæmpen - Lene Lund Nielsen

Lene Lund Nielsen er en ud af hele syv Viborg HK spillere i EM truppen, Lene har udviklet sig rigtig meget gennem de sidste par sæsoner, det var sikkert også grunden til at storklubben Viborg HK ønskede at købe Lene fri af hende kontrakt med GOG Svendborg TGI i 2005, da fynboerne var i økonomiske krise, slog storklubben til og det har hverken Viborg eller Lene siden haft grund til at fortryde, i hendes første sæson i klubben var Lene nemlig en meget vigtig brink på holdet, da Viborg vandt både DM og CL guld.

Lene kom for alvor med på landsholdet i 2005, Lene fik også sin slutrunde da Danmark blev nummer 4 ved VM i Rusland, siden EM er hun blevet en af de helt centrale spillere på landsholdet og efter Karen Brødsgaard har meldt afbud til EM, har Lene overtaget hendes plads som førstevalg på stregen. Lene er en rigtig god forsvarsspiller og efterhånden er hun også blevet meget effektiv i angrebet, begge dele kan blive meget vigtig, i jagten på dansk EM succes.

Danmark har lige siden Tonje Kjærgaards tid været usædvanlig godt besat på stregspillerpladsen og Lene Lund følger meget flot op på denne tradition, få spillere i den danske håndboldliga har vel gennemgået en så stor udvikling som Lene Lund de sidste 1½ års tid og hvis man tænker tilbage på eksempelvis forårets afgørende kampe om Champions League var der masser af eksempler på at Lene Lund såvel forsvarsmæssigt som angrebsmæssigt er blandt de bedste stregspillere i Verden, ikke mindst som screeningsspiller er Lund takket være sin vilje og sin fysik i stand til at matche de bedste

EM bliver Lenes anden slutrunde, og som en af de mere erfarne spillere på EM holdet, er Lene også en af de spillere der skal gå forrest og vise vejen for nogle af de andre på holdet.


FAKTA
Fulde navn: Kathrine Fruelund
Fødselsdato: 12-07-1978
Klub: Randers HK
Position: Bagspiller

Landskampe / mål: 163 kampe / 519 mål

# 15 - The danish star - Katrine Fruelund

Katrine Fruelund er den mest rutinerede spiller på det danske landshold, og hun er en af verdens bedste kvindelige håndboldspillere, hvis ikke den bedste

Klubmæssigt har Kathrine været lidt rundt omkring, hun kommer fra Randers, og startede også karrieren her, siden kom hun på byens hold i den bedste dansk række, enden hun i 1999 som 21 årige skiftede til Viborg HK. Her blev det til nogen titler enden Kathrine i 2005 valgte at prøve lykken i udlandet og skiftede til tyske H.C. Leipzig, hvor hendes fætter Martin var træner dengang. I 2006 blev Martin træner i Randers HK, og Kathrine fulgte med, og spiller altså i dag i Randers HK.

Kathrine har efterhånden været med til rigtig mange slutrunder, hvilket indtil videre har kastet to olympiske guldmedaljer af sig, samt en EM guldmedalje.
At "Frue" er en af verdens bedste håndboldspillere, fik det Syd Koreanske landshold at mærke i OL finalen i 2004, hvor Kathrine med hele 15 mål havde en meget stor andel i at guldet endte hos Danmark.

Kathrines rutine og hendes evner som håndboldspiller bliver der god brug for i den danske lejr til EM og det er vel ikke for meget at sige at katrine Fruelund er så vigtig for det danske landshold, at får Frue en skidt slutrunde, så når Danmark med garanti ingenting, men omvendt spiller den både elegante og effektive randers stjerne op til sit bedste, så kan Danmark sagtens komme i semifinalen - og så kan alting som bekendt ske


 

FAKTA
Fulde navn: Lene Thomsen
Fødselsdato: 26-05-1983
Klub: Viborg HK
Position: Bagspiller
Landskampe / mål: 36 kampe / 63 mål

 

# 17 - Forsvars hammeren - Lene Thomsen

Lene Thomsen spiller til dagligt hos de danske mestre og Champions Leauge vindere anno 2006 fra Viborg HK, hvor hun skiftede til fra KIF Vejen i november 2005.

I Kolding var Lene den måske største profil på holdet og var en af spillerne som skulle bærer holdet. Det havde hun gjort så godt at hun i marts 2005 for alvor kom med på landsholdet. I Kolding og på landsholdet havde Lene gjort det så godt at daværende landstræner Jan Pytlick valgte at tage Lene med til VM. Lene fik en del spilletid i forsvaret under VM, mens det i angrebet blev til knap så meget spilletid. Vel hjemme fra VM, var Lene klar til at tage fat på sin nye tilværelse i storklubben Viborg HK. I Viborg har Lene ikke helt samme status som hun havde i KIF Vejen, men hun er stadig en vigtig spiller, ikke mindst forsvarsmæssigt er hun blevet en vigtig brik i Viborg HK.

Lene bliver i Viborg mest brugt i forsvaret, men det er faktisk synd, for hun har et formidable svæv og et flæk som må gøre selv flere herrespillere misundelige, tidligere har hun måske manglet lidt i samspillet med sine medspillere, men ved det netop spillede World Cup fik hun vist at hun efterhånden også har fået godt styr på den del af angrebsspillet.

Lene er stadig en ung spiller, men med over et år og en slutrunde med landsholdet i bagagen er Lene en af de spillere som også efterhånden er ved at have samlet noget rutine. Specielt i forsvaret kan Lene blive en vigtig spiller på EM - holdet, Lene er en af de spillere som ved EM kan få sit helt store gennembrud.


FAKTA
Fulde navn: Kamilla Birkedal Kristensen
Fødselsdato: 02-09-1983
Klub: Slagelse Dream Team
Position: Stregspiller
Landskampe / mål: 11 kampe / 23 mål

# 18 - Fighteren - Kamilla Kristensen

Kamilla spiller til dagligt på Anja Andersen's dream team i Slagelse, men efter seks sæsoner i klubben, skifter hun fra næste sæson til den tidl. landstræner Jan Pytlick's tropper i GOG Svendborg TGI.

Kamilla er blevet en meget populær spiller og gennem nu næsten seks sæsoner i Slagelse har Kamilla været gennem en forvandling hvor hun startede som bænkevarmer, og i dag er stamspiller. Alligevel var der for bare et år siden, ikke meget som tydede på Kamilla allerede i 2006 ville blive fast inventar på landsholdet, daværende landstræner Jan Pytlick havde godt nok haft hende med omkring holdet, og givet hende landskampdebut, en debut hun iøvrigt klarede med stor succes, men Lene Lund Nielsen og Mia Falk havde også gjort deres succesfulde entre på landsholdet og stod før i køen til en VM billet som supplement til førstevalget Karen Brødsgaard. Men siden er der sket meget, Jan Pytick sagde stop efter VM og blev erstattet af Brian Lyngholm, og Mia Falk har meget længe været skadet og har ikke kunnet spille, derfor blev det Kamilla og KIF Vejen's Louise Svalastog som Brian Lyngholm udtog til som stregspillere til landsholdet sammen med Karen Brødsgaard og Lene Lund Nielsen, da han skulle finde de spillere han ville starte med på landsholdet.

På trods af sin unge alder har Kamilla vundet alt hvad der er værd at vinde på klubplan, med udtagelsen til EM, kan Kamilla nu sætte kursen mod medaljer med landsholdet, et landshold hun i fremtiden kan få meget stor betydning for. EM er Kamilla's første slutrunde, og det må forventes at Kamilla kommer til at stå lidt i skyggen af Viborg HK's Lene Lund Nielsen, men der er ingen tvivl om Kamilla er klar til at gribe chancen når hun får den, på samme måde som hun har gjort det under Anja Andersen i Slagelse.


FAKTA
Fulde navn: Kristina Bille Hansen
Fødselsdato: 03-04-1986
Klub: Viborg HK
Position: Højre fløj
Landskampe / mål: 25 kampe / 46 mål

# 19 - Lærlingen - Kristina Bille Hansen

Kristina er en ud af hele syv spillere fra Viborg HK i den danske EM trup.

Kristina er truppens yngste, men ikke desto mindre bliver EM i Sverige hendes anden slutrunde med A landsholdet. Efter at have afviklet det daværende ungdomslandshold i august 2005, gik Kristina som den eneste direkte over på A - landsholdet, og som den yngste kom med til VM i Rusland, og var i 2005 altså med til to slutrunder på et år. Mens Kristina sammen med klubkammeraten Trine Troelsen var to af de helt store profiler på ungdomslandsholdet, står Kristinapå A landsholdet i skyggen af Josephine Touray, derfor blev det heller ikke til vildt meget spilletid under VM i Rusland, men lidt spilletid hist og her blev det til og stortalentet fik da også vist at hun er fremtidens kvinde på højre fløjen.

I Viborg står Kristina så i skyggen af rumænske Christina Varzaru, og derfor får hun heller ikke altid lige spilletid i det daglige, derfor forlader Kristina efter denne sæson domkirkebyen, næste år skifter hun så til Aalborg DH, i håbet om mere spilletid og nye udfordringer.

Kristina minder lidt som Henriette Mikkelsen på venstre fløjen, hun er hurtig og mestre mange skudvarianter, men Kristina er stadig lidt urutinerede og der mangler altså stadig lidt hist og her, men potentialet er der helt sikkert og mon ikke Kristina med tiden nok skal få det sidste med, når hun også har fået lidt mere rutine på bagen, Kristina er trodssalt blot 20 år, og har mange gode år i sig endnu.

Kristina har allerede 25 A landskampe på bagen, og kan vel efterhånden allerede kalde sig etablerede landsholdspiller, Kristina er derfor allerede ved at opbygge en vis rutine, som kan gøre hende til en vigtig spiller på fremtidens landshold, som Kristina ret sikkert også vil være en del af, dermed kan man også sige Kristina stadig mest af alt er med for at lære, dog skal man ikke undervurder at hendes potentiale er kæmpe stort.

I om med Josephine Touray, der er klart førstvalg på pladsen, måtte melde fra til EM pga. en skade, er Kristina den eneste reelle højre fløj i EM truppen, derned ligger der også et ret stort ansvar på de blot 20 årige skuldre, heldigvis er de to venstre fløje Henriette Mikkelsen og Malene Dalgaard klar til at tage over, når der bliver brug for det.


FAKTA
Fulde navn: Trine Stenbæk Troelsen
Fødselsdato: 02-05-1985
Klub: Viborg HK
Position: Playmaker
Landskampe / mål: 12 kampe / 11 mål

# 22 - Stortalentet - Trine Troelsen

Som blot 18 årige skiftede den daværende ynglingelandsholdspiller fra Skjern Håndbold til storklubben Viborg HK, allerede dengang var talentet åbenlyst og det lå lidt i kortene at Trine ville gøre kometkarriere, men sådan skulle det ikke gå. Trine måtte nemlig sande at der er et stykke vej fra at være en stor profil i ungdomstrækkerne og på ynglinge- og ungdomslandsholdene til fast plads på et at verdens bedste klubhold. Lidt spilletid blev det dog til hist og her, men under daværende Viborgtræner Ryan Zinglersen blev det aldrig rigtigt til det helt store. På trods af den manglede spilletid i klubben formåede Trine alligevel at være den helt store profil på det foregåede ungdomslandshold, og med 213 mål i 45 ungdomslandsholdskampe er Trine den mest scorende spiller i dansk ungdomslandsholdsregi indtil dato.

Siden svenske Thomas Ryde i 2005 blev træner i Viborg er det dog blevet bedre og Trine har fået mere eller mindre spilletid i de fleste kampe gennem de sidste par sæsoner. Dermed så Brian Lyngholm heller ingen grund til at vente med at tage Trine med omkring landshold, da han i starten af 2006 overtog landstrænersædet og Trine har været med til alle aktiviteter på landsholdet under Brian Lyngholm.

Trine har forlænget sin kontrakt med Viborg HK indtil 2009, sammen med b.la. Henriette Mikkelsen og Rikke Skov, men med tilgang af spillere som Kristine Lunde og Bojana Popovic, kan der være langt mellem spilletiden i Viborg, ikke noget som gør tingene nemmere for den talentfuld vestjyde, derfor er det heller ikke sikkert hun agter at opfylde sin kontrakt i Viborg.

Forløbligt skal Trine dog til EM i Sverige, hvor hun sammen med Louise Svalastog, skal deles om plads nummer 16, officielt må der nemlig kun være 16 spillere med til EM, men Brian Lyngholm har pga. nye regler valgt at tage 17 spillere med, under EM må man nemlig skifte ud i truppen før mellemruden og inden semifinalerne, og da Brian Lyngholm altså tager 17 spillere med til Sverige, tyder alt på at han agter at benytte sig af denne regel, dermed kan Trine og Louise Svalastog alligevel få slutrundedebut, selvom ingen af dem altså officielt er med til EM i første omgang. For Trine handler EM først og fremmest om at samle nogle erfaringer med landsholdet, så hun om nogle år er klar til at være en af de bærende kræfter på holdet.