|
af
Katrine Johansen Heier - oversat af Per Hviid
BAGGRUND
Elisabeth Hilmo er ovokset op i Selbu i Trøndelag. Hun
er 29 år, og er født 29.11.1976. Som så mange
andre håndboldspillere kommer hhun fra en rigtig sportsfamilie.
Bestemor Marit har spillet håndbold for mange år siden,
og både pappa Kåre og mamma Mari er sande håndball-freaks,
som på mange måder har været vigtige støttespillere
for Elisabeth.
Desværre
mistede Elisabeth sin mor i julen 2003, hun er den yngste af tre
søskende. Både søsteren Marita og bror Arnfinn
spiller også håndbold, Marita har endda spillet for
Selbu i Eliteserien.
Elisabeth voksede op dør om dør med Selbuhallen
og som 7-årig startede hun da også håndballkarrieren
i netop Selbu, som i år er rykket tilbage i den norske Eliteserie.
Men egentlig er det et paradoks at Hilmo har fået så
fantastisk en håndboldkarriere, hun er nemlig vokset op
med en hoftesygdom, som også er grunden til hendes lidt
specielle løbestil. Som barn gik unge Hilmo jævnligt
til kontroller og da hun var 12-13 år gammel, blev hun tilrådet
at stoppe med håndbold. Hilmo elskede imidlertid at spille
håndbold og valgte at trodse lægerne - noget som håndboldfans
i både Norge og resten af Verden i dag er ganske glade for.
I
1998 blev Elisabeth udtaget til sin første landsholdssamling
- det var dengang legender som Kjersti Grini, Susann Goksør
Bjerkrheim og Trine Haltvik stadig spillede på det norske
landshold. Hendes første slutrunde var EM i Holland 1998,
og det blev en fantastisk mesterskabsoplevelse, for den dengang
22-årig Hilmo, som fik et stort personligt gennembrud på
på Norges første guldhold.
Året
efter var Hilmo med i det norske VM eventyr på hjemmebane.
Sammen med Mia Hundvin og Else-Marthe Sørlie Lybekk var
hun den eneste som havde indkasseret to guldmedaljer i ligeså
mange forsøg.
Lige
siden dengang har Hilmo været fast på det norske A
landshold, sammen med Else marthe Sørlie er hun den eneste
tilbageværende fra det succesfulde hold i 98/99, hvilket
gør hende til Norges mest vindende spiller nogensinde.
Ved ni slutrunder er det blevet til 2 x EM guld, 1 x VM guld,
1 x VM sølv, 1 x EM sølv og endelig OL bronze fra
2000. 177 landskampe er det blevet til pr. dags dato (10.09.2006)
Den
første tid på landsholdet var Elisabeth andetvalg
på stregspillerpladsen efter Else-Marthe Sørlie Lybekk,
men efterhånden har hun spillet sig forbi og må vel
i dag regnes Marit Breiviks foretrukne stregspiller, i al fald
så længe Isabel Blanco er skadet.
Gennembruddet
som førstevalg kom omkring VM i 2001, hvor hun fik mindst
lisså meget spilletid som Else Marthe, som dengang spillede
i Nordstrand. I de første år på landsholdet
var Hilmo først og fremmest med i forsvaret og hun nåede
tidligt stor anderkendelse for sine blokader. Stadig den dag i
dag kan man være sikker på at Hilmo altid ender blandt
spillerne med flest parader ved diverse EM og VM slutrunder, men
hun har også siden de første år på landsholdet
udviklet sig til at være en effektiv angrebsspiller, hun
er god til at få fat i selv de sværeste indspil og
omsætte dem til et mål eller et straffekast.
Elisabeth
Hilmo er - som mange nordmænd - lidt af en "hjemmefødning"
og hun spillede da også i mange år for barndomsklubben
Selbu, men da klubben i 2001 rykkede ud af den bedste norske række
måtte hun finde noget andet for at bevare sin landsholdsplads.
Det endte med at hun blev udlejet til Byåsen, men da Selnu
året efter rykkede tilbage til den bedste række, rykkede
også Hilmo tilbage til Selbu.
I
foråret 2004 fik hun tilbud fra Larvik og fra en række
udenlandske klubber - i Selbu havde det været så som
så med de holdmæssige triumfer og det var sikkert
ønsket om klubmæssige triumfer som fik Hilmo til
at vælge Larvik, hvor den høje stregspiller jo har
haft stor succes. Den første sæson, 2004-05 endte
det således med serie-, NM-, sluttspils- og i europæisk
sammenhæng Cupvinner cup- gull. I den anden sæson
for Larvik blev det også serie- og NM-guld. I Cupvinner
cupen semifinalen endestationen.
Elisabeth
trives godt i Larvik, og valgte tidligere at forlænge sin
kontrakt med Larvik for yderligere to sæsoner, så
den løber frem til sommeren 2008.
I
modsætning til mange andre håndboldspillere på
topplan, har hun i en alder af 29 år aldrig haft alvorlige
skader i knæ eller skuldre, hun har nogle gange måttet
sys efter hændelige sammenstød med modspillere, men
ellers har der ikke rigtigt været noget.
Ved
siden af håndbolden har Hilmo også taget en uddannelse,
efter først at have snust til et kemistudie har hun læst
data og er i dag uddannet dataingeniør og har ved siden
af håndbolden arbejdet i både et IT firma og i Selbu
sparebank, i dag er hun dog fuldtidsprof, hvilket hun nyder ganske
meget.
Udenfor
håndboldbanen er Elisabeth forlovet med den tidligere skihopper
Christian Meyer, de voksede op nærmest dør om dør
i Selbu og har været kærester siden gymnasietiden.
Da
Gro Hammerseng sidste år blev skadet i en kamp mod Team
Esbjerg var Elisabeth Hilmo med sin store rutine nærmest
selvskrevet til jobbet som ny norsk landsholdsanfører.
VM
blev dog ingen positiv oplevelse for Hilmo, hverken hun eller
Norge præsterede optimalt og Norge endte på en skuffende
9. plads.
Ved
EM i Sverige er målsætningen helt klar at revancere
sig og vinde den tredje EM guldmedalje og måske bliver Elisabeth
Hilmos fantastiske landsholdskarriere kronet med en OL guldmedalje
i 2008
Kilder:
Adresseavisa
Dagbladet
Her og Nå
VG
|