|
af
Katrine Johansen Heier - oversat af Per Hviid
Indledning
Anette
Hovind Johansen er født 24. mars 1980. Hun er fra Kråkerøy
lige udenfor Fredrikstad. Håndballkarrieren startede i Kråkerøy
da hun var 7 år gammel. Anette viste tidligt et stort talent
for håndbold og har været på både y- og
u landshold i Norge. I 1997 var hun således med til at vinde
EM sølv med tok hun EM-sølv med y landsholdet, og
var også med i U-VM i Kina to år senere. Som 17-årig
skiftede hun til det daværende 1. divisionshold Skjeberg,
hvor hun kom på hold med bl.a. de nuværende landsholdsfløje
Ragnhild Aamodt, Ikast-Bording EH og Kari Mette Johansen, Larvik.
Anette spillede bare en enkelt sæson i Skjeberg i 1. division.
Året efter skiftede hun til Lisleby, som også var
i 1. division på daværende tidspunkt. Her spillede
Hovind i to sæsoner og nåede at markere sig som en
skytte af høj klasse. I sæsonen 1999-2000 blev hun
således nr. 2 på topscorerlisten i 1. division med
114 mål. Bare overgået af en vis Gro Hammerseng fra
Gjøvik og Vardal
De
gode præstationer blev noteret af Marit Breivik og i vinteren
2000 deltog hun som bare 20-årig i sin første A landsholdssamling
og debuterede kort tid efter på A landsholdet i en kamp
mod Tyskland (Neubrandenburg turneringen). Anette var med til
de fleste landsholdssamlinger frem mod OL i Sydney uden dog at
blive udtaget til OL.
Anette Hovind var klar over, at skulle hun for alvor drive det
til noget med sin sport måtte hun nødvendig-vis skifte
til en eliteserieklub, hvor både kvaliteten og mængden
af træningen er større. Flere klubber havde været
ude med tilbud til den talentfulde bagspiller, men da Anette selv
havde voldsom lyst til at prøve at flytte til Oslo, var
valget af Nordstrand som fremtidig klub egentlig ikke svært.
Anette skrev i sommeren 2000 under på en 2-årig kontrakt
med Nordstrand, hvor hun blev holdkammerat med bl.a. etablerede
landsholdsprofiler som Susann Goksør Bjerkrheim, Jeanette
Nilsen, Monica Sandve og Else-Marthe Sørlie Lybekk. Samtidig
med flytningen til Oslo begyndte Anette at læse markedsøkonomi
på Norges markedshøjskole.
Fra at være stamspiller for Lislebys hold i 1. division
fik den unge Anette Hovind en noget anderledes rolle hos Nordstrand,
hvor der var anderledes hård konkurrence om pladserne.
Hos Lisleby havde Anette været stamspiller og holdets profil,
mens hun i Nordstrand bare var en blandt mange og i starten af
Nordstrand tiden fik den hårdtskydende back ikke meget spilletid,
hvilket sled på humøret og selvtilliden. Efterhånden
som sæsonen skred frem begyndte tingene dog at ændre
sig til det bedre, pludselig begyndte man at kunne se resultatet
af den øgede træningsindsats og efterhånden
blev tilliden fra trænerside også større -
eksempelvis blev Anette Hovind fast straffekastskytte for Nordstrand
og topscorer i bl.a. NM semifinalen mod Byåsen og NM finalen
mod Bækkelaget. Her tabte Nordstrand ganske vist kampen,
men Anette Hovind præsterede at score bl.a. på 5 straffekast
mod selveste Cecilie Leganger. I sin første sæson
i eliteserien var Anette Hovind alt i alt med til at vinde sølv
i NM (den norske pokalturnering), bronze i eliteserien (den norske
liga) ligesåvel som hendes hold nåede finalen i CWC.
Også
den anden sæson i Nordstrand startede lidt skidt for Anette,
som sled og slæbte til træningen uden hun syntes,
at hun for alvor fik chancen for at spille sig til en plads i
startopstillingen. Anette Hovind gik endda så langt som
til at tale med Nordstrand ledelsen om mulighederne for at blive
lejet ud til Fredrikstad i 1. division. Noget som Nordstrand-ledelsen
ikke ville høre tale om, hvilket Anette Hovind den dag
i dag sikkert er helt godt tilfreds med. Som sæsonen skred
frem gik det nemlig bedre og bedre for både Anette Hovind
som spiller og for Nordstrand som hold. Larvik blev overraskende
besejret i semifinalen i NM og med en finalesejr på 21-18
sejr over Tertnes sikrede Anette Hovind sig karrierens første
guldmedalje - senere skulle flere følge efter. I serien
nåede Nordstrand i denne sæson sølvmedaljer
og kvalificerede sig dermed til Champions League deltagelse i
den følgende sæson.
Anette
blev i foråret 2002 igen udtaget til A landsholdstruppen,
hun fik en god start på efterårssæsonen i Nordstrand
i 2002 og var et varmt emne til EM truppen, da en hælspore
satte hende ud af spillet for en tid. Anette Hovind kom dog tilbage
i tide og blev udtaget til EM i Danmark i det man kan kalde for
2. udskilningsrunde - i øvrigt sammen med Janne Tuven,
som dengang var udlejet til Ikast Bording og Kari Anne Henriksen,
som dengang spillede i Tertnes, men som i dag nok er Ikast Bording-tilhængernes
mest elskede norske spiller. Selve EM turneringen blev ikke det
store sus for Hovind, som ikke opnåede meget spilletid og
som i løbet af turneringen endda pådrog sig en halsbetændelse,
som sendte hende helt ud af bænken og op på tribunerne.
Norge nåede som de fleste nok husker finalen, hvor det blev
til et nederlag til Danmark. Anette Hovind fik dermed en sølvmedalje
med hjem fra sin første landsholdsslutrunde
Ved
NM finalen sidst i december 2002 fik Anette Hovind endnu en sølvmedalje,
da Oslo klubben i finalen måtte se sig slået af suveræne
Larvik. Henover foråret deltog Nordstrand i Champions League,
hvor holdet på marginaler måtte nøjes med en
3. plads i gruppespillet. Også i serien blev det til sølvmedalje
- som i NM var det Larvik som var suveræne som Norges nr.
1, men Nordstrand var en ligeså sikker nummer 2 i serien.
Hovinds hæl problemer, som havde holdt hende ude en del
af efterårssæsonen var igen i foråret 2003 årsag
til mange gener og dårligt var sæsonen sluttet før
Anette i april 2003 gennemgik en operation.
Samme forår var Anette blevet færdiguddannet diplommarkedsfører
i markedskommunikation. Hun fik en deltidsstilling (70%) i et
medicinalfirma, men det viste sig for hårdt at kombinere
håndbolden med et civilt arbejde og efter en tid kvittede
Anette jobbet og valgte at koncentrere sig fuldt ud om håndbold
Anette var blandt de første 13 som blev udtaget til VM
i Kroatien. Heller ikke ved hendes 2. slutrunde blev det dog til
særlig meget spilletid og det hun fik var som oftest i forsvaret.
Norge tog til VM som favoritter, men skuffede fra den første
kamp og endte med at tabe kampen om 5. pladsen og den sidste OL
billet til Spanien.
 |
| Hovind
i EHF cup kamp mod Timea Toth, FTC Budapest- foto Bolsc27 |
I 2. halvdel af 2003-04 sæsonen døjede Hovind med
en skulderskade, som gjorde at hun ikke kunne være med for
fuld styrke hverken i NM finalen, hvor det blev endnu et nederlag
til Larvik eller i EHF cup, hvor Nordstrand i semifinalen blev
sendt ud af de senere vindere fra Viborg HK.
Det største for Nordstrand i 2003-04 sæsonen var
dog naturligvis serie guldet. Den gang var reglerne i Norge de
samme som de er herhjemme. Vinderen af Slutspillet var også
Mesteren. Det år skete der det, at Larvik som var gået
ubesejret gennem grundspillet sensationelt blev elimineret i semifinalen
af Tertnes i semifinalen. I finalen stod Tertnes så overfor
Nordstrand, som efter 3 kampe vandt slutspillet og dermed serieguldet.
Det betød ikke bare at Nordstrand var mestre, det betød
også at Tertnes og Nordstrand havde kvalificeret sig til
Champions League, mens Norges bedste klubhold, Larvik, måtte
tage til takke med en plads i CWC turneringen.
En situation som betød at man i Norge ændrede reglerne.
Der spilles stadig slutspil, men vinderen af grundspillet er både
seriemester og kvalificeret til Champions League.
Utvivlsomt den sportsligt mest korrekte måde at placere
mesterskabet på, men formentlig også årsagen
til at kampene i det norske slutspil oftest kun trækker
ganske få hundrede tilskuere, mens kampene herhjemme som
regel er garanti for udsolgte huse, direkte tv transmissioner
og massiv medieomtale.
Efter fire år i Nordstrand ønskede Anette at prøve
nye udfordringer. Flere norske og danske klubber var interesseret
i den hårdt-skydende back. Som mange andre norske landsholdsspillere
valgte hun at skrive med en dansk klub - Anette skrev kontrakt
med GOG, hvor hun var udset til at skulle være afløser
for dels Rikke Hørlykke, som var flyttet til Slagelse og
dels for Ditte Andersen, som var flyttet til Ikast.
Forberedelserne til den første sæson i GOG var dog
langt fra optimale. Under en træningslejr pådrog hun
sig en skade i knæet og uden at nogen helt kunne sætte
en diagnose om, hvad der var galt var Hovind ude hele efteråret
2004 samt det meste af foråret 2005. Anette Hovind var således
ikke med på det fantastiske norske EM guldhold i december
2004, noget som selvfølgeligt gjorde ondt langt ind i sjælen
på en ambitiøs håndboldspiller, det var tungt
for Anette at se det mesterskab. Hun ville jo så gerne selv
have været der.
I
maj 2005 fik Anette endelig stillet en diagnose for det dårlige
knæ, hvilket naturligvis var en stor lettelse for Anette.
Det viste sig at være en meget usædvanlig skade med
en tyndslidt sene i overkanten af knæet. Pga skaden er meget
sjælden havde det taget så længe at stille en
diagnose, og lægerne var også meget forsigtige med
at sige hvor lang rekonvalcens tid der ville være, efter
den helt nødvendige operation.
Heldigvis viste det sig, at der ikke gik særligt lang tid.
Samtidig med at sæsonen 2005-06 gik i gang, var Anette klar
til at begynde sin genoptræning. Det betød at Anette
Hovind i høj grad måtte spille sig i form i kampene
-hun var samtidig startet på dekoratøruddannelsen
på Svendborg Erhvervsskole og anså slet ikke sig selv
for at være kandidat til VM 2005 holdet, som skulle til
Skt. Petersburg.
Hun havde en aftale med Marit Breivik om at de skulle se tiden
an og snakke sammen lige efter nytår. Men efterhånden
som skaderne væltede ned over det norske VM hold rykkede
Anette Hovind alligevel tættere og tættere på
en plads i VM-truppen og efter at have deltaget i World Cup i
århus, som det norske landshold vant, blev Anette Bonde
sammen med Tonje Nøstvold som de sidste spillere i den
norske trup udtaget til VM i Skt. Petersburg, hvor Norge som bekendt
sluttede på en historisk dårlig 9. plads
Efter VM var Anette Hovind med til at vinde pokalfinalen for GOG.
Efter at have været stort bagud ved pausen og efter at den
tidligere GOG træner Bent Nyegaard i halvlegen udtalte på
direkte tv, at "godt nok siger man at miraklernes tid ikke
er forbi, men jeg vil æde min gamle hat på at denne
kamp er afgjort, Viborg vinder pokalturneringen" fik GOG
ikke mindst takket være nogle fantastiske præstationer
i målet af Inna Suslina og Mette Iversen et sjældent
set flot comeback, hvor man efter at have været mede med
8 mål 5 minutter inde i 2. halvleg i løbet af 20
minutter ikke bare indhentede Viborg, men tromlede henover de
senere Champions League mestre, som på dagen, slet ikke
var på niveau med GOG.
Senere på foråret kom GOG i nedrykningsfare og da
man fra GOG-lejren annoncerede at Jan Pytlick var ansat til at
overtage holdet fra 2006-07 sæsonen, var man godt klar over,
at nu var Peter Bruun Jørgenses dage som GOG træner
ved at være talte. Det var de også - efter et nederlag
til Ikast blev Peter Bruun fyret og Jan Pytlick overtog holdet,
hvilket gav den effekt at GOG hentede en stribe point og hurtigt
fik manet al snak om nedrykning i jorden.
Anette Hovind var en af de spillere som blomstrede op da Hovind
tog over, og hun har da også angivet Jan Pytlicks tilstedeværelse
som en af grundene til, at hun har forlænget kontrakten
med fynboerne.
Med sine 184 cm er Anette Hovind en høj pige, hvilket giver
hende en fordel som håndboldspiller. Hun har et godt skud,
kan skyde fra distancen og har et fint blik for indspil til stregen.
Anette Hovind har gennem årene slidt med mange skader men
her og nu - efteråret 2006 - er hun helt skadefri og kan
hun holde sit niveau i GOG, vil hun sikkert også være
at finde i den norske trup ved EM i Sverige
Kilder:
Dagbladet
Demokraten
Fredrikstad Blad
Nettavisen
|
