|
af
Katrine Johansen Heier - oversat af Per Hviid
BAGGRUND
Kari Mette Johansen er født 11.01.1979. Hun kommer
fra Lisleby i
Fredrikstad. Som 8-årig startede hun sin håndballkarriere
i Lisleby. Her spillede hun i ti år før hun som 18-åring
skiftede til Skjeberg i nabobyen Sarpsborg. Her blve hun holdkammerat
med blandt andet Ragnhild Aamodt og Anette Hovind Johansen.
Det blev kun til en enkelt sæson i Skjeberg, for at fortsætte
sin udvikling som håndboldspiller mente Kari Mette, at hun
var nød til at skifte til en klub med et elite-serie hold
(altså et hold fra den norske liga). Dengang 19-årige
Kari Mette Johansen var på daværende tidspunkt på
U landsholdet - i øvrigt sammen med flere af de nuværende
a landsholdsspillere - hun blev regnet for et stort talent og
da storklubben Larvik kom med et spændende tilbud, slog
Kari Mette til
 |
| Kari
Mette Johansen - foto Paul Fekjær |
I
både Lisleby og Skjeberg var Kari Mette Johansen bagspiller,
men da hun kom til Larvik blev hun omskolet til venstre fløj,
Larvik var også dengang en klub med mange stjerner, som
bejlede til pladserne i startopstillingen og den første
tid i Larvik sad Kari Mette Johansen en del på bænken
og sugede indtryk til sig
Sæsonen
2002/2003 blev sæsonen, hvor Kari Mette Johansen for alvor
slog i gennem i Larvik, med 121 scoringer i den norske serie blev
hun næstmest scorende Larvik spiller efter Lina Olsson Rosenberg,
som også var straffekastskytte. Opgjort i rene mål
var Kari Mette Johansen sæsonens topscorer. Hun var både
i 2004 og 2005 på Årets Hold i den norske liga og
hendes betydning for Larvik holdet er med tiden blevet mere og
mere markant og iøjnefaldende
Larviks
succes har også været Kari Mette Johansens succes.
den fodrappe venstre fløj har vundet serien (grundspillet)
seks gange som Larvik-spiller. Desuden har hun med Larvik fem
NM-titler (norsk pokalmerster), internationalt var hun for Larvik
med til at vinde Europacup for Pokalvindere, den såkaldte
CWC, i 2005. I Champions League har Kari Mette Johansen og de
mangedobbelte norske mestre to gange nået til semifinalen.
I 2002 blev man slået af Kometal Skopje på reglen
om udebanemål og i 2004 var det Krim som sendte Larvik ud
i semifinalen.
I år blev Larvik som de fleste nok husker slået ud
af Champions League gruppespillet af Krim og Viborg, der som bekendt
gik hele vejen til finalen. Larvik ble nr 3 i dynamitpuljen og
kom således med i CWC, hvor semifinalen blev endestationen.
I den norske serie sluttede Larvik igen i år med maksimumpoint,
i slutspillet stod Byaasen og Larvik atter over for hinanden i
finalen, efter det overraskende 6-måls nederlag i Bergslihallen
tog Larvik grundigt revance i Trondheim, hvor Larvik vandt med
11 og dermed sluttede som vindere af slutspillet.
Kari
Mette har samtidig med at spille håndbold uddannet sig til
skolelærer og ved siden af håndboldkarrieren hos Larvik
og landsholdet arbejder hun i dag som lærer på Mesterfjellet
skole i Tønsberg. Helt privat bor Kari Mette Johansen sammen
med Runars Marius Andersen og håndboldparret har for ret
nylig købt hus i det smukke Sandefjord.
Kari
Mette Johansen og landsholdet
Kari
Mette Johansen blev første gang udtaget til rn A landsholdssamling
i vinteren 2003, men det var først i 2004 at hun for alvor
bed sig fast på landsholdet. Situationen var at Monica Sandve
havde sagt fra til landsholdet og Berit Hynne havde aldrig for
alvor løftet arven efter Mia Hundvin og slået an
som venstre kant på internationalt niveau og Marit Breivik
var vel lidt i vildrede med hvem hun ønskede som venstre
fløj på EM holdet. Til sidst faldt valget så
på Camilla Thorsen og Kari Mette Johansen, under det succesrige
EM 2004 var det Thorsen, som var venstre fløj i start syveren,
men Kari Mette Johansen have også en ganske væsentlig
andel i det norske EM guld
Marit
Breivik sagde om Kari Mette efter EM i 2004: - Kari Mette har
fået sit endelige gennembrud i år. Kari Mette indeholder
masser af talent og potentiale, desværre har hun været
lidt plaget af knæproblemer. Med lidt mere mesterskabserfaring
og hvis hun samtidig holder sig fri af skader, aspirerer Kari
Mette Johansen til at blive verdens bedste venstrefløj.
Kari
Mette var også selvskrevet på holdet som deltog ved
VM i St. Petersburg i fjor. Norge skuffede stort med en 9. plads,
men et af de få lyspunkter var Kari Mette. I Skt. Petersburg
fik hun for alvor sit internationale gennembrud med landsholdet.
Kari Mette var sammen med Camilla Thorsenden spiller med den bedste
skudstatistik og Norge havde rent faktisk den højeste udnyttelsesprocent
på skud fra venstre fløj af samtlige nationer ved
VM.
Alt
i alt må konklusionen blive at selvom unge spillere som
fx. Camilla Herrem banker alvorligt på til landsholdet,
så er Kari Mette Johansen kommet på landsholdet for
at blive.
Kilder:
Demokraten
Fredrikstad Blad
Håndballmagasinet
Østlandsposten
|