1. division

Silkeborg-Voel KFUM

Kenneth Jensen

Kenneth Jensen var Aalborg DHs første træner - det var nemlig Kenneth som stod i spidsen for holdet, da det hed HS Nord og vandt 1. division, Kenneth fortsatte derefter som liga-træner i Aalborg DH indtil starten af 2004, hvor han blev erstattet af Christian Dalmose - de sidste sæsoner har Kenneth stået i spidsen for Silkeborg Voel, som har været fast deltager i oprykningsspillet til ligaen uden at have kunnet tage det sidste skridt helt op - i næste sæson står Kenneth Jensen i spidsen for fusionen mellem Sindal og Tårs-Ugilt, hvor målsætningen i al fald på sigt er at skabe et ligahold i Vest Vendsyssel

· Hvordan lader I op til 2-6 kvalifikationskampe efter en lang sæson i 1. division?
Reelt set er det jo tale om en direkte forlængelse af vores kampperiode i op til 5 uger, hvori der spilles 2-3 kampe om ugen. Vi spillede sidste turneringskamp den 26. marts, og kan risikere at spille den sidste oprykningskamp den 3. maj.Vi har forsøgt at drosle en lille smule ned i marts måned for stadig at have kræfter i behold til maj. De seneste sæsoner har vist, at vi på dette tidspunkt af sæsonen har været helt færdige både fysisk og ikke mindst mentalt, så derfor har vi også i år barberet én af ugens træninger helt væk for på den måde forhåbentlig at bibeholde energi og lyst til at spille det, som egentlig burde være sæsones højdepunkt.

-----

· Hvad betyder de mange kampe for jer, kontra ligaholdene som har holdt cirka kamppause i op mod 7 uger?
Det betyder selvfølgelig, at vi bør være i bedre kampform, men også at vi også er meget mere slidte og trækkes med flere spillere, som har skader og overbelastninger. Vi har heller ikke haft mulighed for en kamppause og en efterfølgende genopbygnings- og restitutionsperiode som ligaholdene. Den relative forskel, der er mellem de lavest placerede ligahold og de bedst placerede 1. divisionshold, bliver derfor ofte endnu mere udtalt i disse kampe end den måske reelt er. Der er ingen tvivl, om at de lavest placerede ligahold har et højere niveau end de bedst placerede 1. divisionsklubberne, men i enkelte kampe, kan vi godt spille lige op med dem. Sidste sæson slog vi bl.a. Kolding ud af pokalturneringen, og i år spillede vi næsten lige op med Randers HK, men det er kun i én kamp ud af måske 6 eller 8, vi formår at presse dem så hårdt.Når vi endelig kommer til de afgørende kampe, er vi så trætte og slidte og ligaholdene så friske, at chancen for en overraskelse er minimal. 

-------

· Mener du, at det er en ulempe for jer, at I efter 26 kampe i 1. division, skal ud og spille 2-4 playoff kampe inden I skal møde friske ligaspillere?
Ja, det er det helt klart. Men grundlæggende er det selve turneringsstrukturen i op/nedspillet, der ikke fungerer. I denne sæson spiller vi i alt 26 turneringskampe, 4-5 pokalkampe (et par stykker i starten af sæsonen og nu 2-3 stykker i afslutningen af sæsonen) samt op til 9 oprykningskampe. Det giver samlet en kampprogram, der kan indeholde op mod 40 betydende kampe på én sæson. Disse er blot fordelt over godt 6 måneders kampperiode, hvilket helt klart er for omfattende for spillere, som stort set alle har fuldtidsjob eller -studie ved siden af håndbolden. Samtidig er transporttiden på minimum samme niveau som ligaholdene, og det tidsmæssige forbrug på træning for de bedste hold i 1. divisions meget tæt på ligaholdenes.

Det betyder helt klart, at vi ikke har mulighed for at være ligeså velforberedte, hverken fysisk eller mental som ligaholdene.

---------

· Mener Du, at I har fordel eller ulempe i den nuværende turneringsstruktur, omkring slutspillet mellem Toms-Ligaen og 1. Division?
Jeg vurderer, at den nuværende turneringsstruktur giver store ulemper både for ligaholdene og 1. divisionsholdene. I de enkelte kampe er der ingen tvivl om, at ligaholdene sportslig har flest fordele, men disse opvejes uden tvivl af det negative forhold, at hele deres proces med opbygning af klub og hold til den kommende sæson smadres gennem deres lange pause og uvisheden om, hvilken række de skal spille i næste sæson.

--------

· Reglerne for oprykningsspillet er et levn fra turneringsformen før 2003, hvor 1. division var todelt i, og hvor liga og 1. division sluttede samtidig – kunne kvalifikationskampene, laves mere fordelagtigt for de implicerede hold?
Ja uden tvivl. Både 1. divisionsholdene og ligaholdene er trætte af den nuværende struktur. Jeg mener at der skal være direkte oprykning for de 2 bedste hold fra 1. division og det 3. bedste hold fra 1. division skal spille oprykningskampe mod det ligahold, som ender tredjesidst i deres række.

-------

· Mener du at I har en fordel eller ulempe, samlet set i forhold til Tom-Liga holdene?

Det har jeg nærmest svaret på i de andre spørgsmål. Der er store ulemper for begge hold - men sportsligt er der ingen tvivl om at ligaholdene favoritiseres.

--------

· Hvordan vil man kunne optimere forholdene, således at forholdene bliver ligeværdige mellem holdene fra de to rækker?
Det bør være muligt at lave en ændret turneringsstruktur, således begge række slutter på stort set samme tid. Derefter skal mellemspillet i 1. division afskaffes, og straks efter sæsonafslutningen skal opspillet afvikles mellem klubberne i de to rækker. Det vil betyde at vilkårene for begge hold er ens, og en mere fair og rettidig afvikling af kvalifikationen til ligaen vil finde sted.

------

· Kunne der være en fordel ved at tilpasse liga og 1. division til at have samme antal hold, og så gå direkte til oprykningskampe mellem liga og divisionshold.
Selv uden samme antal hold burde det være muligt at strikke en turneringsplan sammen, hvor de to rækker sluttede på samme tid. Optimalt set mener jeg, at der skal være 14 hold i ligaen og blot 12 hold i 1. division.

Nu har strukturen med en samlet række i 1. division fået lov at køre et par år, og der er ingen tvivl om, at niveauet er steget kraftig og er højere end nogensinde. Der bliver trænet mere og bedre nu, og bredden i topppen af 1. division er den bedste nogensinde. De fleste af klubberne bliver efterhånden også drevet rimeligt seriøst, og budgetterne for de øverste mandskaber er på et niveau, som for bare 5 år siden ville være ganske imponerende selv i den bedste række.

Erfaringen har desværre også vist, at de lavest placerede hold i rækken endnu har et stort spring op til de bedste, og der er endnu ikke basis for at udvide denne række, tværtimod. Både i denne sæson og helt sikkert også i næste sæson, vil der være rene amatørhold, som dårligt nok har økonomi til at transportere sig frem til alle kampene i bus, og disse klubber kæmper en meget stor kamp for blot at skabe rammer, der gør, at de overhovedet kan deltage i rækken.

Derfor mener jeg ikke, at det samlede antal hold i de to bedste række må overstige de nuværende 26, måske endda 24 ville være optimalt set udfra dette perspektiv.

Kenneth Jensen har erfaring både fra den geografisk opdelte 1. divisions tid og fra tiden i Silkeborg Voel - derfor er han selvfølgelig en mand som er værd at lytte til i strukturdebatten, fx. argumentet med at den samlede sum af hold i ligaen og divisionen ikke bør stige selvom ligaen udvides til 14 hold er nyt, men ikke mindre interessant, da det utvilsomt er rigtigt, der er jo en kæmpeforskel på de bedste og de ringeste hold i divisionen

· Det er næsten et mønster at de direkte oprykkere rykker ud året efter, dog har Team Esbjerg præsteret at overleve, hvordan kan man stoppe denne effekt?

Det er meget svært, fordi det kræver enten en stor økonomi eller meget stor kontinuitet og erfaring i spillertruppen at overleve det svære første år i ligaen. Da jeg rykkede op med Aalborg DH, blev der investeret rigtig mange penge i et hold, som "blot" skulle overleve. Men der er ikke mange oprykkerhold, der kan poste så uforholdsmæssig mange penge i et nyoprykket hold. Både Fox og Sønderjyske formåede ikke at overleve i ligaen på trods at store investeringer i spillertrupper og samlede budgetter, der var væsentligt større end flere af konkurrenterne.

Team Esbjergs er ganske enkelt en enestående eksempel på en flok meget trofaste og talentfulde spillere, som har holdt sammen i mange år og derfor på trods af vanskelige vilkår alligevel har formået at overleve flere år i den bedste række. Der findes desværre ikke mange af sådanne klubber og hold mere, så det vil være utænkeligt at der indenfor de nærmeste år vil komme endnu et hold af den type op i ligaen.

Den eneste vej ud af dette er at udvide ligaen med 2 hold ekstra, så vil presset ofr at overleve aftage og flere klubber vil ikke behøve at satse hele butikken for at komme gennem nåleøjet til det forjættede land. Det vil også betyde at de nederste hold i rækken ikke vil være total afhængig af overlevelse eller ej, men i stedet vil turde satse mere langsigtet.

Team Tvis Holstebro er et godt eksempel på dette. De er nu rykket op i ligaen, og ved at det bliver en overordentlig svær sæson - i stedet for at købe vildt og dyrt ind, vil de forsøge at satse primært på egne og danske spillere, velvidende at det formodentligt ikke er nok til overlevelse. Men set på længere sigt vil de uddanne og udvikle deres egne spillere, og i langt højere grad holde den erfaring og rutine de tilegner sig i deres egen klub efterfølgende i modsætning til f.eks. Fox og Sønderjyske hvor store dele af stammen fra denne sæson er forsvundet til andre klubber. 

· Set med en divisionstræners øjne, hvor stor bør Toms-Ligaen så være?

14 hold, uden tvivl.

Hvis man samtidig lavede sæsonen længere og indførte en regel om at placeringen ved pointlighed blev afgjort på baggrund af resultaterne i de indbyrdes kampe, ville det være helt perfekt.

Det ville også skabe en lang række indlysende for topklubberne.

- flere kampe vil give øget mulighed for indtjening for alle

- hvis sæsonen samtidig forlænges med 1-2 måneder, behøver man ikke have så mange kompakte perioder med 3 kampe om ugen, og produktet ville have større intersse

- med 2 yderligere hold vil der blive plads til flere unge danske spiller, hvorfor udviklingen af disse vil tilgodeses kraftigt

- med yderligere 2 klubber i den bedste række, vil presset for overlevelse heller ikke være så udtalt. Det kunne betyde at klubberne i bunden af rækken kunne satse tillade sig at satse mere på danske spillere og på langsigtet planlægning i stedet for som nu, hvor mange af dem har tilbøjelighed til blot at satse voldsomt på succes (=overlevelse) her og nu. 

· Kunne det være en fordel, at man fjerner slutspillet i håndbold, og i stedet gør som i fodbold, hvor alt afgøres efter placeringer?

Nej, den model tror jeg ikke vil vinde indpas.

Sportslig set kunne det måske have sin berettigelse, men så skulle holde mødes 3 gange om året for at sikre et tilstrækkeligt antal kampe. Problemet er at den store interesse omkring de afsluttende slutsspilskampe formodentlig ikke kunne skabes gennem en sådan turneringsstruktur.

· Er håndboldsæsonen i Danmark for kort, den kører for de fleste hold i cirka 6 måneder (22 kampe) i TomsLigaen, hvoraf, halvdelen af november og hele december er død på grund af EM/VM? – mod cirka 7 måneder (26 kampe) i 1. division?

Ja, alt for kort for ligaklubberne. Den burde uden væsentlige problemer kunne forlænges med 1-2 måneder. For 1. divisionsklubberne er 7 måneder ganske passende. Selvom næsten alle klubber opererer med kontrakter og efterhåneden ganske pæne lønninger, er håndbolden stadigvæk blot en bibeskæftigelse i forhold til studie og arbejde på dette plan.