|
af
Katrine Johansen Heier - oversat af Per Hviid
SPØRGSMÅL
Hvem
har betydet mest for din udviling og hvornår synes du, at
du har udviklet dig mest?
Mange
mennesker har haft stor betydning for min udvikling som håndboldspiller,
min fafamilie der har støttet mig gennem alle årene
er måske dem som har betydet allermest. Jeg har været
så heldig at have haft gode trænere, da jeg var helt
ung,jeg havde min mor som træner fra jeg var helt lille
til jeg blev 14.
Derefter
startede jeg på Wang toppidrett i Oslo (svarer nærmest
til Team Danmark 4 årig gymnasie)der fik jeg Svein Erik
Bjerkrheim som træner. Han var dygtig og lærte mig
at træne bestemte ting, jeg har som barn spillet i flere
klubber i kort tid, en træner som Rolf Iversen i Furuseth
vil jeg dog godt nævne, selvom jeg kun havde ham i lidt
over et år påvirkede han mig meget, det var Rolf som
lærte mig, hvad der skulle til for at blive den bedste og
som pressede mig hen mod at træffe valget om at gå
efter det, fordi han mente jeg havde det som skulle til for at
nå toppen.
Marit
Breivik og Thorir H. har troet på mig hele tiden og givet
mig meget ansvar, som jeg givet er vokset med.
Den
træner som har betydet allermest for mig er Ole Gustav Gjekstad,
som jeg havde tre år i Larvik. Ole Gustav lærte mig
utrolig meget både som person og som hånboldspiller.
Han stillede store krav til mig, men gav mig også tillid
og ansvar. Han er i tillæg venstrehåndet selv, så
det gav mig nok ekstra meget opmærksomhed
Min
nuværende træner Karl Erik Bøhn, som var assistenttræner
for Ole Gustav i 2 år og som tog over som cheftræner
i Larvik før denne sæson. Han giver mig hele tiden
udfordringer og ansvar. Han er en utrolig venlig person, som gør
en masse for at alle omkring ham, skal have det godt. Det påvirker
holdet og alle trives godt i miljøet
Det
har også altid været vigtigt for mig at have gode
holdkammerater, som man svinger sammen med og arbejder godt sammen
med til træning. Det at få støtte, tryghed
og udfordringer fra holdkammeraterne betyder meget. Håndbold
er en holdsport og for at jeg skal kunne lykkes må andre
lykkes sammen med mig, for ellers er jeg heller ikke lykkes!!
Jeg føler at jeg udvikler mig som håndboldspiller
hver eneste dag, samtidig udvikler jeg mig jo også som menneske.
Det synes jeg er flot
 |
| fra
venstre europamestrene Karoline Dyhre Breivanf, Isabel Blanco
og Linka - foto Paul Fekjær |
Har
du altid været den bedste på dit hold - lige fra du
startede?
Svaret
må vel være JA! Allerede i barndommen var jeg den
bedste på de forskellige hold
Har
du haft nogle forbilleder som har motiveret dig - hvem ?
Forbilleder har alle vel på en eller anden måde, da
jeg var lille synes jeg de håndboldspillere jeg så
i TV var utroligt dygtige, så alle de flotte og gode ting
de gjorde ville jeg lære, så jeg tog vel lidt fra
alle og blandede det sammen til det, som er blevet min stil. Det
at se et par spillere, som er bedre end dig selv er utroligt motiverende,
så vil du præstere bedre og blive den bedste
Kan
du fortælle lidt om hvordan det var at flytte hjemmefra
og rejse til Larvik som 18-årig, hvordan tacklede du det?
Det var nok det mest impulsive jeg nogensinde har gjort. Jeg snakkede
med Larvik om tirsdagen, skrev under om onsdagen og flyttede ned
til Larvik om torsdagen. Fra at hele min tilværelse var
meget tryg både på og udenfor banen, rejste jeg ned
til det ukendte, jeg kendte ikke nogen dernede, hverken på
holdet eller på skolen jeg skulle starte på (3. klasse
på Sandefjord videregående skole, håndbold linjen).
Jeg
havde altid boet hjemme hos mine forældre og min søster
Betina og havde det dejligt, men nu skulle jeg bo helt alene og
klare alting selv. Det at skulle bo alene og tage vare på
sig selv var nu ikke noget problem, for jeg var ganske disciplineret,
struktureret og klar til at stå på egne ben, så
det blev jo en god oplevelse
Det
som blev den helt store udfordring var at komme ind på et
helt nyt hold, hvor alle var kanongode og kendte hinanden godt,
mens jeg var helt ny. Her må jeg sige at Larvik tog fantastisk
godt imod mig og gjorde at mit møde med byen, folkene i
klubben og mit nye hold gik helt uden problemer. Der skete store
forandringer, nye erfaringer blev gjort og disse ting synes jeg,
at jeg tacklede godt
 |
|
Hvad
er du blevet bedre til efter du er flyttet til Larvik ?
Jeg
er egentlig blevet bedre på alle områder. Med
det mener jeg at jeg har udviklet mig som menneske og som
håndboldspiller. Tingene hænger sammen. Ved
at jeg flyttede til Larvik udviklede jeg mange sider af
mig selv, det er unødvendigt at gå i detaljer,
men det at træne så benhårdt og hele tiden
komme ud i nye situationer, gør at man udvikler sig
i en positiv retning indenfor alle de kompetenceområder
vi har som mennesker
Hvad
tror du er grunden til at du er nået så langt
i så ung en alder
Jeg
tror der er flere årsager, tror det hænger meget
sammen med, at jeg ville det her allerede som helt lille.
Når andre var ude at feste var jeg i en hal og trænede,
jeg har altid satset alt på håndbolden, for
jeg VILLE være den bedste. Mit motto da jeg var mindre
var "Det er mig selv det kommer an på" så
jeg gjorde hele tiden alt jeg kunne, for at nå toppen
Jeg
har altid trænet meget og været meget målbevist,
noget jeg tror kommer til nytte i den her sammenhæng.
Jeg har altid presset mig selv til det yderste og aldrig
været tilfreds med noget, før jeg kunne det
var helt rigtigt, eller at jeg havde nået min målsætning.
Mine målsætninger har altid været meget
høje og jeg har arbejdet hårdt for at indfri
mine mål.
|
| Linka
for Larvik - foto Paul F |
|
Det
at jeg altid har presset mig selv til det yderste gør at
jeg er i særdeles god fysisk form, hvilket er nødvendigt
for at må toppen i vores idræt
Jeg
har altid fået meget støtte af min familie som har
rejst land og rige rundt for at se mig spille en kamp, jeg er
blevet hentet og bragt til træning, de har altid støttet
mig uanset hvad jeg har valgt, de har stillet op uanset tid og
sted, uden dem tror jeg det kunne have været svært.
De er sumpelthen en del af min succes
Du
er blevet beskrevet som meget ambitiøs. Hvad er grunden
til, at du bruger så meget tid på håndbold
Jeg
har lyst til at blive den bedste, derfor sætter jeg mig
høje mål. Ved at sætte høje mål
har jeg noget at gå efter, og når først jeg
har sat mig et mål så gennemfører jeg det.
Det at nå sine mål er en dejlig fornemmelse. Jeg tror
på at ved at sætte sig nye mål bliver man mere
bevidst om hvad man skal arbejde med til træning og kampe
gennem sæsonen.
Hvad
synes du selv er dine stærke og svage sider som håndboldspiller
?
Det
vil jeg helst ikke kommentere, fordi jeg ønsker ikke at
give mine modspillere ekstra information, som de kan bruge mod
mig. Det håber jeg på forståelse for
Hvad
er din bedste og værste håndboldoplevelse?
Min
bedste håndboldoplevelse var EM i Ungarn, hvor vi fik guldmedaljer.
Min værste håndboldoplevelse var kampen om 5. pladsen
og OL pladsen mod Spanien ved VM i 2003, hvor vi tabte og missede
pladsen ved OL. Jeg går udfra jeg ikke behøver begrunde
hvorfor det var kjipt.(ordet "kjipt." er ikke oversat,
men det må vel betyde "Scheisse" - rd anm)
Kan
du sige lidt om, hvordan det var at være skadet under VM
Det
er aldrig sjovt at være skadet og slet ikke under en slutrunde,
hvor jeg skulle have været med og sammen med mine holdkammerater
have kæmpet for en medalje til Norge, det er der faktisk
overhovedet ikke noget ved.
Min
skade var heldigvis ikke den værste, jeg var heldig i forhold
til andre. Men det er jo en ringe trøst, når man
sidder midt i det. Når man er skadet oplever man selvfølgelig
at der også er andet, som betyder noget for en og man får
tid til lidt andre ting også, Jeg kom jo tilbage lige efter
jul og det var bare dejligt, Håber at få mulighed
for at opleve den næste slutrunde i Sverige i december 2006.
Jeg vil gøre mit bedste for at komme med
Hvordan
forbereder du dig til kampene, har du nogle ritualer før
en kamp?
jeg
har vel egentlig ikke nogen specielle ritualer som jeg bare må
gøre før en kamp, dog må jeg altid have en
eller to fletninger i håret når jeg spiller, så
det kan man måske godt sige er blevet et ritual. Bortset
fra det vasker jeg hænder en frygtelig masse gange før
en kamp. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg skal lige hen og skylle
hænderne i vand
 |
| Linka
og Mia Hundvin - foto Paul Fekjær |
Hvilken
spiller som er aktiv i dag beundrer du mest
Jeg
ser op til mange mennesker, men i håndboldverdenen er der
ikke en speciel spiller, som jeg beundrer. Der er da mange spillere
som imponerer og inspirerer mig bevares, men nogen jeg ligefrem
beundrer, synes jeg nu ikke der er
Hvor
lenge blir du i Larvik? Kunne du tenke dig at spille i Danmark?
Jeg
har stadig et år tilbage af min kontrakt, så under
alle omstændigheder er jeg i Larvik til sommeren 2007. Der
kan hurtigt ske noget, så indtil videre er det næste
sæson jeg forholder mig til, når tiden er inde, vil
jeg så vurdere hvad der kunne være af andre alternativer
Larvik
er en flot klub med en god organisation og dygtig medspillere
både på banen og udenfor, miljøet er rigtig
godt,jeg trives godt og vi har nået store sportslige præstationer
og jeg har oplevet at være vigtig for et hold og været
med til at vinde noget på banen, en oplevelse jeg ikke ville
have været foruden.
Men
om jeg så har lyst til forandringer i fremtiden er ikke
umuligt, for mig betyder de sportslige muligheder og det at få
nye udfordringer en god del mere end det økonomiske, hvis
jeg skifter til en anden klub bliver det derfor ikke det økonomiske,
som vil være drivkraften, men de sportslige perspektiver.
Selvfølgelig
kunne det være interessant at spille i Danmark på
et eller andet tidspunkt, hvor og hvornår vil tiden vise.
Det er spændende at have så mange muligheder, jeg
glæder mig til tiden fremover
Hvilke
ambitioner har du på håndboldbanen fremover
Jeg
har mange mål og drømmer for fremtiden som jeg håber
jeg får mulighed for at realisere. Disse er både kortsigtede
og langsigede. Et langsigtet mål er det at kunne opleve
OL i Beijing i 2008, mens et kortsigtet er at genvinde CWC (interviewet
er fra før cwc semifinalen i Larvik)
Mit
største mål er at kunne blive bedst mulig og der
er altid noget at lære, du bliver aldrig udlært som
håndboldspiller. At sætte nye mål og søge
nye udfordringer og blive endnu bedre som håndboldspiller
og som person er målet
Har
du nogensinde tænkt på at stoppe
Jeg
er nu 21 år og jeg har endnu aldrig overvejet at stoppe,
hvorfor skulle jeg også det, når jeg oplever at alt
hvad jeg har drømt er gået i opfyldelse og mit liv
både på håndboldbanen og udenfor er helt perfekt.
Jeg mangler ikke noget for tiden, jeg har det helt fantastisk
 |
| Linka
banens bedste -- foto Paul Fekjær |
Du
læser til sygeplejerske ved siden af håndbold, er
det ikke svært at kombinere håndbold og skole
Det
er ikke altid let at kombinere håndbold og skole, det må
jeg sige. Det kræver en del planlægning og det kræver
også at jeg ind i mellem må gå til eksamen eller
være i praktik på sygehuset, hvor det egentlig ikke
passer ind med håndbolden. Studie og håndbold kolliderer
ganske ofte
Det
siges at det man vil have tid til, det får man også
tid til, og sådan har jeg det. Jeg skal klare at gennemføre
det her studie, og så må jeg jo bare gøre det
som kræves.
Men
dek skal siges, at håndbolden har førsteprioritet
fremfor skolen, så når noget kolliderer, så
er det skolen jeg svigter. Jeg har lyst til at kunne bruge mig
selv som person i andre sammenhænge end lige håndbold,
jeg har lyst til at brugehovedet til noget mere, og jeg tror det
er godt for mig i længden, for man kan trods alt kun spille
håndbold en vis periode af sit liv
Kan
du beskrive dig selv som menneske
jordnær,
betænksom, selvironisk, blid og sporty
|

Linka
som Larvik spiller, foto Paul F.
|
|
Hvilke
andre interesser end håndboldl har du?
Jeg studerer til sygeplejerske, er sammen med familien,
venner og kæresten. Morer mig ind i mellem med andre
slags sport
Hva
gør dig glad
Det
at andre har det godt og lykkes med noget gør mig
glad. Hvis nogen i min familie oplever noget godt, varmerdet
mig meget. Det at spille håndbold og opleve medgang
gør en glad. Faktisk bare ved at tænke på
alt det jeg oplever bliver jeg glad
Det
at kunne se folk i fattige lande som oplever små glæder
påvirker mig mere end noget andet, eftersom jeg er
right to play ambassadør har jeg oplevet det og ved
havd det hele drejer sig om, og for min egen del er det
de små ting i livet som glæder mig mest.
|
Hvad
kan gøre dig ked af det
jeg
bliver trist når folk omkring mig ikke har det godt og er
kede af det at en eller anden grund, jeg bliver ked af det, hvis
jeg mister moget, som betyder noget for mig. Jeg bliver trist
af mange ting, men plejer ikke at skilte med det ud af til
Hva
slags musik kan du lide?
Jeg
foretrækker techno, trance, og dance musik. Musik med liv
i, kan jeg bedst lide. Egentlig kan jeg vel lide al musik, jeg
hører meget radio og der hører jeg meget forskelligt,
men det er som sagt de nævnte genrer, der er favoritterne
Hvad
er din livret?
Det er tre retter som jeg kan lide fremfor noget andet og det
er (Linkas 2. og 3.livretter er ikke oversat, da jeg er i vivl
om hvad det er)
1 taco
2 scampi reker i hvitløk etc,,, pappa spesialitet.
3 Svine indre file med røsti poteter etc.
Hvad
vil du lave efter håndboldkarrieren ?
Vel
så langt har jeg ikke rigtig tænkt endnu, jeg prøver
at leve livet en dag ad gangen og nyde hver dag så meget
som muligt, der er så meget jeg har lyst til at opleve her
i verden. Der er både rejser og ekstremsportsaktiviteter
som jeg har lyst til at prøve kræfter med i fremtiden.
Jeg har også lyst til at få en karriere udenfor håndboldbanen
og i det hele taget opleve medgang. Jeg har lyst til familie og
prøve at opleve livet som en ægte husmor, jeg glæder
mig til tiden som kommer, men jeg lever først og fremmest
her og nu og det er vigtigt også at nyde det
 |
| interview
efter en ny sejr |
|