Rikke Poulsen - Den danske Leganger

Hun er først lige fyldt 20 år,men sjældent er der vist blevet set så meget frem til en debut i Håndboldligaen, som der er med oprykkerne TTHs keeper Rikke Poulsen - Rikke Poulsen var allerede inden sidste års U VM, hvor vi første gang præsenterede hende, regnet for at være et stort talent, i den sæson der er gået siden, nåede hun først at være en af U VMs 3 bedste keepere, siden var hun gang på gang nøglespilleren hos Team Tvis oprykkere, hvor hun da også efter sæsonen blev kåret som Året Spiller i klubben....

Team Tvis målmandstræner Antoni Parecki har efterhånden samlet en hel række af landets mest lovende unge keepere omkring sig, ingen tvivl om at Rikke er nummer 1, hun kan måske blive klubbens første A landsholdsspiller i mange mange år.

TTH har ikke gjort nogen hemmelighed ud af, at man indtil videre primært vil satse på klubbens herrehold, og man kan godt frygte at Rikke vil blive skudt i smadder rigtig mange gange i den kommende sæson, på den anden side så kan man ikke tage fra hende, at hun har det der "touch" af klasse, som der ikke er mange der har, focuseret og iskold på den fede måde, mht at lære noget er hun lissom en svamp, hun suger til sig og skal nok blive endnu bedre i næste sæson, det er der hun minder lidt om Leganger, for Rikke er et nederlag nærmest en inspiration - hun er definitivt ligaens mest spændende unge keeper .

Det er ikke kun på europamester.dk, at vi er vilde med Rikke - hør på indlægget HER, hvad Heine Eriksen siger om den lovende keeper

Rikke Poulsen - foto Mads Skamris

Interview - Rikke Poulsen
Morten Ambo

1. Først og fremmest tillykke med oprykningen til ligaen. I spillede jer jo til en sikker andenplads i ligaen efter SK Århus. Mener du også de var fortjent at det blev jer, der fik den anden direkte plads i ligaen?
- Jeg mener at vi har holdt et højt bundniveau igennem hele sæsonen, med enkelte udfald. Vi har ikke altid spillet prangende og kønt håndbold, men fight og vilje har ført os til sejre som trods alt er det vigtigste. Så ja, jeg mener at pladsen er os værdig.

2. Du er jo netop også blevet kåret til årets spiller i TTH. Hvad betyder denne kåring for dig?
- En sådan kåring er jo et kæmpe skulderklap for sådan en ung spiller som jeg. Årets spiller betyder jo også at man har været med til at gøre en lille forskel, når tingene har spidset til. Træningen, alt det sure slid og det at kæmpe for at blive bedre og udvikle sig, har jo så kun givet pote.

3. Der er som alle ved en stor forskel på TOMS Ligaen og 1. division. Tror du I vil kunne klare jer i ligaen?
- Selv om jeg synes at det er fuldt fortjent at vi er rykket i ligaen, er der da slet ingen tvivl om at det bliver svært at begå sig. Derudover er det formegentlig også vanskeligt at skaffe spillere til en klub som først lige er rykket op, og som sandsynligvis får det svært. Vi er stolte over at være rykket op, men ja, det bliver da svært. Man kan så sige at det at det de unge spillere får lov til at spille mod spillere som har et højere niveau, kan være med til at udvikle og give de unge erfaring.

4. Til næste sæson vil TTH være et af de hold med den mindste gennemsnitsalder. Hvad bliver den største udfordring for sådan et ungt hold i verdens stærkeste liga?
- Jeg tror at en af de største udfordringer vil være at kunne være i stand til at blive ved med at kæmpe uanset hvad der står på tavlen, og huske på at det også er udvikling som er vigtig. Det kan godt være svært at tabe, når man i et helt år har været vandt til at vinde. Og så tror jeg det er vigtigt at man stadigvæk har en tro på at man kan og vil, uanset om hende man står overfor måske er verdens bedste. Der er ingen grund til at lægge sig ned uden kamp.

5. Der er mange, der betegner dig som et af de største keeper-talenter i Danmark. Hvordan tror du det bliver at komme op i ligaen, hvor endnu flere vil lægge mærke til dig?
- Jeg tror at det er vigtigt at bevare roen og have sine fødder plantet solidt på jorden. Derudover glæder jeg mig til for første gang at opleve det at spille i Liga, og det at have mødt ligahold i træningskampe har kun gjort Ligaen endnu mere spændende. Derudover tror jeg også at det bliver en hård nød at knække, hvis forsvaret ikke er istand til at yde nogen hjælp imod skytterne. Der bliver det specielt vigtigt ikke at give op, men blive ved med at kæmpe. Det at folk vil lægge mere mærke til en tror jeg ikke at man skal spekulere så meget i.

Tak for kampen - foto Klaus Thøstesen

6. Hvordan vil du beskrive dig selv som keeper? Hvad er dine stærke sider, og hvad skal du arbejde på i fremtiden?
- Det tror jeg jeg vil være op til mine kritikkere

7. Det er nok de færeste hold, der har en førstekeeper på kun 20 år. Mange unge talenter må vente til de er 22-24 år for de for alvor for chancen på førsteholdet. Hvordan er det at få så meget spilletid i så ung en alder?
-
Det er dejligt at få lov til at stå på mål. Der er ikke meget sjovt ved altid at sidde på bænken.

8. Du har jo Antoni Parecki som keepertræner i TTH. Hvordan vil du beskrive jeres samarbejde? Hvor mange gange i ugen er der specialtræning for keeperne?
-
2 gange i ugen træner vi med Parecki. Der er kun godt tilovers for ham og hans træning. Samarbejdet er godt og det ville være rart at have ham noget mere på sidelinjen i næste sæsons kampe.

9. Hvilken betydning har han haft for din udvikling som keeper?
-
Der er ingen tvivl om at han har haft en stor del i min udvikling. Primært også pga. ham og hans kvalifikationer at jeg endnu en sæson er i klubben.

10. Der er jo mange ting, man skal kunne for at være en god keeper. Dække målet godt, læse skytternes skudafvikling, huske skytternes skudrepetoire, være hurtig og reaktionstærk. Hvad mener du er den vigtigste egenskab, hvis man skal nå langt som keeper?
-
At man har talentet i sig, samt vilje og selvdisciplin.

11. Du har jo netop forlænget din kontrakt med TTH frem til 2008, men det er nok ikke utænkeligt, at du vil få nogle henvendelser fra andre ligaklubber efter næste sæson. Kunne du tænke dig at spille for en ligaklub allerede, hvis det rette tilbud kom og TTH ville lade sig gå?
- Ja det er selvfølgelig ikke utænkeligt. Hvis vi rykker ned er der også klausuler som gør at jeg kan skifte til en Ligaklub, allerede efter næste sæson, hvis såfremt Team Tvis Holstebro rykker i 1. division. Så ja, det vil da helt bestemt være en mulighed.

12. Hvad er dine ambitioner som håndboldspiller på længere sigt?
- Ambitionerne lyder på, at jeg vil forsøge at nå så langt som muligt, mens lysten til at spille håndbold stadig er der. Og hele tiden udvikle sig og blive bedre.

13. Hvordan var det at være til U-VM? Hvad får man tiden til at gå med mellem kampene?
-
Imellem kampene hviler man på sit værelse for det meste, måske går en lille tur eller bare hygger sig med sine holdkammerater. Det kommer helt an på hvor og hvornår kampene bliver spillet.

14. Det var det bedste resultat ved U-VM i mange år, og I var kun marginaler fra semifinalen. Var du tilfreds med resultatet?
Altså, jeg synes at vi havde spillerne til at komme langt og måske længere end vi gjorde... Men man skal også ramme sit topniveau for at hamle op med de bedste, og der er der ingen tvivl om at det var de rette som var i finalen. (Rusland og Norge, red anm.)

15. Hvordan har du det med at TTH ikke vil satse så meget på damerne som herrene, når I nu er rykket op i ligaen også?
-
Selvfølgelig kan man godt forstå at der også skal være pengene til det, men selvfølgelig ville det da være rart hvis der blev satset en smule mere på damerne.

efter det første interview med Rikke sidste år, kom der lidt flere spørgsmål til Rikke - vi ville godt have stillet dem og Rikke ville også godt have svaret på dem, men det har ikke lige været til at finde dem - de to sidste spørgsmål er taget fra hukommelsem fra de spørgsmål der kom, - ellers har der især efter U VM, men også løbende gennem sæsonen jævnligt været opfordringer fra både voksne håndboldinteresserede og fra børn, som alle gerne har villet vide mere om, hvem hende Rikke Poulsen egentlig er. Der er ingen tvivl om at Rikke Poulsen allerede er en keeper, som der holdes meget øje med

16. Spiller din søster stadig håndbold?
- Nej desværre, hun fik en kræskade og er derfor ikke længere så aktiv.

17. Du sagde i det sidste interview, at din morfar havde været rigtig god til håndbold. Hvem var han og hvad hed han?
-
Min morfar hedder John og var en dygtig håndboldspiller, dog har han aldrig været på diverse hold selv om det siges at han havde talentet til det.

Rikke Poulsen - minigalleri

lærermesteren og eleven - Parecki og Rikke Poulsen, foto Mads Skamris
tv-interview efter kampen mod Skive, som blev vist på TV Midt Vest med Rikkes gamle træner Salle som kommentator, foto Mads Skamris
- og som årets spiller i Team Tvis Holstenro. foto Mads Skamris

flere fotos med Rikke Poulsen

- på Klaus Thøstesens hjemmeside h-foto.dk er der mange kanongode fotos af Rikke Poulsen og alle de andre Team Tvis spillere