HÅNDBOLDSTJERNERNE - The Next Generation, serie på 'www.europamester.dk

Efterhånden er sportsinteresserede danskere også uden for håndboldens egne rækker begyndt at kende vores europamestre for Y landshold, klarer holdet sig godt ved det kommende VM i Canada, vil sportspressen nok for alvor begynde at interessere sig for vores talentfulde u 18 landshold - holdets mest rutinerede spiller er Sabina K. Rasmussen, som netop har skrevet en tre-årig kontrakt med Horsens HK, Sabina beskrives fra alle sider som et talent ud over det sædvanlige og spåes en stor fremtid som seniorspiller - Sabina er vores profil i denne udgave af Next Generation

Sabina i EM kampen mod Slovakiet

Sabina præsenteres

hvad er dit fulde navn:
Sabina Kristine Rasmussen

har du et kælenavn -
hmm, bliver nogengange kaldt Bina.

fødselsdag :
12. juni 88 (om tvillinger siger man de er underholdende, charmerende og meget meget nysgerrige, red. anm.)

højde + vægt ? :
174 cm og 62 kg

hvilken plads spiller du? :
Jeg spiller playmaker

hvad er dit rygnummer ?
Jeg spillede i nummer 9 hele sidste sæson, både i klubben og på landsholdet.

har du søskende ?
Ja, jeg har en lillesøster på 11 år som også spiller håndbold i HH

Kan man ellers kalde din familie en "håndboldfamilie" - altså om dine forældre eller andre i dinfamilie har spillet håndbold?:
Næh, det kan man ikke. .

Hvor gammel var du da du selv begyndte på håndbold:
Jeg var vel omkring 5 eller 6 år gammel

Har du gået til andet sport end håndbold:
Jah, jeg gik en gang til svømning, men det var ikke lige mig

Har du spillet i andre klubber end Horsens:
Jeg spillede for en kort tid i Torsted hk, men flyttede ret hurtigt til HH.

Benny Brandt har efterhånden fået et solidt ry som "talentudvikleren fra Horsens" - har dutrænet under Benny ??:
Ja, jeg kom til Horsens håndboldklub i år 2000, hvor Plan 2000 startede i Horsens, så ja, jeg er altid blevet af Benny. Jeg har ham også som hold-træner på 2.div. i denne og forige sæson.

Hvis du har - kan du evt. pege på hvad for nogen ting som du synes Benny er god til - (Mia Falk var meget begejstret for ham da vi i sin tid havde interview med hende og i det hele taget hører man så meget godt om Benny Brandt, så vidt jeg husker havde Olli også haft Benny som træner):
Jamen, han er en træner, som forstår spilleren 100 %. Han skal have en stor ære for, at jeg er, hvor jeg er i dag. Han er virkelig en meget dygtig træner, som også godt er klar over, at det hele ikkke skal omhandle håndbold, men vi som spillere også skal have "et godt liv" uden for håndboldbanen

Kan du ellers nævne en træner, som du synes har betydet meget for dig som håndboldspiller og som person:
Jamen det har Benny HELT KLART. . Han betød og betyder meget for mig som spiller. Han er der altid, hvis man ikke lige er helt ovenpå.

Sabina ved EM - sammen med Mie Augustesen og Kristina "Mulle" Kristinansen blev Sabina næstmest scorende danske spiller efter topscorer Line Jørgensen, - Sabina er holdets mest rutinerede spiller, når det kommer til landskampe

Du er stadig ynglingespiller i næste sæson, men er det rigtig forstået, at det indtil videreer planen, at du kun skal træne med førsteholdstruppen og hovedsageligt spille på 2. div.holdet ???:
Ja, det er rigitgt forstået

Nu kommer der et svært spørgsmål - I sidste sæson debuterede du i håndboldligaen - kan du sige noget om, hvordan du oplever forskellen på at spille Toms Liga og fx - 2. division / ynglingehåndbold :
Ja, det er svært at svare på, men selvfølgelig var det hele oppe i et højere gear, naturligvis :)

Blandt spillerne omkring U 18 landsholdet finder man også Viborg HKs Olli Jurrisic, har du egentlig spillet sammen med Olli i Horsens ?:
Ja, det har jeg.

Har du aldrig selv tænkt på håndboldcollege el. lign.:
Nej, det har jeg ikke. Jeg synes ikke det er noget for mig.

Du er noteret for 41 Y landskampe, hvilket er et meget højt tal - hvornår debuterede du på Y landsholdet:
Sådan nogle ting har jeg slet ikke styr på Men det var her i Danmark/Roslev mod Norge.

Så var det at vi snakkede om at det kunne være sjovt at finde ud af om Sabina er den der har spillet flest Y landskampe nogensinde - og det er hun, Sabina var med i holdets allerførste landskamp den 28. juni 2004 mod Norge (faktisk blev Sabina topscorer med 5 mål i sin debut landskamp) siden har hun været med i samtlige Y alndskampe det nuværende hold har spillet og med hjælp fra Lars Graabæk fra DHF fandt vi så ud af, at det gør Sabina til den spiller nogensinde, som har spillet flest Y landskampe - hele listen over Y landsholdsspillere kan ses her, men den skal tages som et arbejdsdokument - spillere der har optrådt for flere klubber står opført flere steder, filen kan imidlerid gemmes som et regneark og så kan man jo sortere i navneorden. På europamester havde vi også et lille stykke om holdets allerførste stævne - se linket her

Inden Y landsholdet er man nogen gange på kredshold og den slags, hvornår kom du første gang på et udvalgt hold, hvordan gik det til:
Jeg kom på kredsholdet som første års pigespiller.

Kan du prøve at karakterisere dig selv som håndboldspiller - hvad vil en træner sige er dine stærke sider:
Jeg er en taktisk god spiller, som er god til at sætte spillet. Jeg er også god til at spille stregen - har et godt overblik.

og hvor er dine svage sider.:
Jamen min fysik er en svaghed for mig som spiller lige pt, i hvert fald i forhold til træningen med Ligaholdet.

spiller du 3'er i forsvaret, eller ??:
Ja, nogengange. Men det er nu forskelligt, jeg dækker både to´er og tre´er..

Det er lidt af en præstation også helbredsmæssigt at spille så mange landskampe i uafbrudt rækkefølge - hvordan med skader,er det noget du har haft ?
Jeg er i fysik god form, som vi i Horsens gør meget ud af, og det er helt sikkert også derfor jeg aldrig har skader. For en månedes tid siden kom jeg til at lave en forkert bevægelse i styrkelokalet, som resulterede i, at jeg fik ondt i ryggen, men det er væk igen.

Så har du fået nogen skavanker af at spille håndbold:
Næhh, det har jeg ikke.

en kendt træner - kan ikke lige huske hvem - udtalte på et tidspunkt, at der bliver trænet alt for lidt i forsvarsspil i ungdomsrækkerne, også hos de allerbedste hold - hvordan synes du det passer på Horsens og på Y landsholdet.:
Tildels har personen ret, men jeg synes at der er blvet sat større fokus på forsvarsspillet, så det er bestemt ikke et problem der hvor jeg spiller mere.

du er med på det mest succesfulde danske U/Y landshold i mange år - hvad er din allerbedste oplevelse med landsholdet:
Det er svært at vælge den allerbedste oplevelse, da vi har haft rigtig mange sammen, men OL og EM var da helt
klart KÆMPE oplevelser, som jeg aldrig vil glemme.

du var med ved både ungdoms OL og Y EM - hvis vi ser væk fra resultatet, hvilket arrangement,synes du så var mest spændende at være med til:
Ja, den er svær. Jeg synes ikke det kan sammenlignes, men OL var da noget HELT specielt, i det, at det ikke kun var håndbold, men også tennis, svømning, gymnastik osv. der var på programmet. MEN, EM var en mindst lige så stor oplevelse, men det er måske også fordi det nu gik så godt, som det nu en gang gjorde.

Nu vi snakker om Ol og EM, Danmark vandt som bekendt EM, men blev kun nr. 3 ved ungdoms OL - tror du medaljerne var billigere til salg ved EM, eller var det jer der var blevet bedre:
Nej, det synes jeg bestemt ikke de var. Det var os som formåede at toppe lige på det rette tidspunkt.

Verdens længste spørgsmål starter nu - Man kan vel ikke spørge hvad du blev mest glad for OL eller EM resultatet, i bakspejlet er man selvfølgelig mest glad for guld, men på billederne efter bronzefinalen ved OL ser i nu også meget glade ud og dengang kunne i jo heller ikke vide, der lå en guldmedalje og ventede lidt længere fremme .....og NU kommer spørgsmålet: Hvad løb der gennem hovedet på dig lige da EM finalen blev fløjtet af:
Jeg forstod det ikke. Det var en meget underlig tanke, at vi havde spillet os til at blive europas bedste, men UTROLIG fedt.. Det var en perfekt afslutning på en rigtig god sæson.

(det var også kanonflot, ikke mindst måden EM guldet kom i hus på med de evigt fightende danskere, som nægtede at give sig, det var virkelig sejt og noget i har al mulig grund til at være stolte af, red. anm. )

Sabina i OL bronzefinalen mod Slovenien

Efter VM bliver Ynglingelandsholdet til Ungdomslandsholdet - skal i så stadig have Heine til træner ?:
Ja, det tror jeg da..

Hvornår kommer jeres første slutrunde som U landshold, næste år allerede?:
Jo, det bliver EM i Tyrkiet næste sommer.

Flere af spillerne fra det sidste U landshold er allerede med inde omkring A landsholdet(Bille, Troelsen, Kviesgaard, Karina Jørgensen) og udover dig selv har både Mie Augustesen; Natascha Bülov-Olsen, Lærke Møller og Stina Eriksen allerede været med omkring ligaholdet i deres respektive klubber - hvad er dineambitioner som håndboldspiller:
Jeg håber selvfølgelig på, at min udvikling kan fortsætte, så jeg kan gå hele vejen, men nu må vi se, hvad tiden viser

Hvad laver du ved siden af håndbold ??
Jeg skal til at gå i 3. g på Horsens amtsgymnasium.

og hvad er så dine uddannelsesplaner:
Det ved jeg sørme ikke.

Har du et håndboldidol/forbillede - altså ikke nødvendigvis sådan at du samler på udklip med vekommende, men mere en spiller som du tænker - Hun (eller han) gør det godt??:
Nej, jeg har ikke et forbillede på den måde, jeg synes der er mange spillere som inspirerer mig som spiller..

Har du nogensinde trænet mikroer eller puslinge ?:
ja, da jeg var mindre hjalp jeg med at træne mikroerne

Kunne du tænke dig en gang med tiden at blive træner:
Nej, det tror jeg ikke.

et spørgsmå, som vi også har stillet til nogen af de andre fra u 18 landsholdet er om du kan du kan huske den første turnering/stævne, du var med til at vinde nogensinde- hvor gammel var du, hvor var det henne, osv,
Det år jeg startede i Horsens, som 2. års puslinge vandt vi julestævet i THY, det husker jeg tilbage på, som en stor oplevelse. Men også som 2.pige blev vi nummer to til DM (blev slået af Mulle i finalen)

Hvis man sætter sig ned og tænker over det, er det efterhånden rigtig mange topspillere, som har været forbi Horsens enten i ungdomstiden eller i starten af seniorkarrieren - Karen Brødsgaard, Christina Kørup, Christina Roslyng, Louise Pedersen, Mia Falk og sikkert mange flere - hvordan tror du det kan være at en relativt lille klub som Horsens producerer så mange landsholdsspillere:
Fordi de tror på deres egne spillere. De har ikke mulighed for at købe et nyt hold hver sæson, som efterhånden mange hold gør i Danmark, så derfor er de nødt til at fokusere på os ungdomsspillere. Det er jo bare rigitg dejligt for os ungdomsspillere.

Hvis du skulle give et enkelt godt råd til de børn somgerne vil nå noget med deres håndbold, hvad skulle det så være:
Tro på jer selv, så skal I nok nå jeres mål

Sabina som Horsens spiller - Sabina virker til at trives rigtig godt i klubben

udenfor håndboldbanen

har du nogle fritidsinteresser ved siden af håndbold:
næh, ikke fritidsinteresser, det er der ikke tid til.

hvad tror du du laver om 20 år:
Det ved jeg dælme ikke, hehe..

hvis du nu var et dyr, hvilket dyr ville du så gerne være
En antilope, Det tilnavn fik jeg i hvert fald i sidste sæson af dem fra mit hold :) hehe

hvad kan gøre dig i godt humør:
Det er der mange ting, som kan.. Der skal ikke så meget til

og hvad kan gøre dig sur:
Det er sjældent det sker. . :)

hvis du vandt et rejsegavekort til lige hvor hen du ville, hvor ville du så gerne rejse hen. :
Et sted, hvor solen skinner, stranden er hvid og vandet lyseblåt :)

er du mest til aktiv ferie eller daseferie spørger vi altid - ved dig lyder det som daseferie:
Ja. Når man endelig har ferie, så skal der slappes af

er du mest til lange bukser eller kjoler (eller nederdel hedder det måske) ?
bukser, helt klart .. hehe

er du mest til bøger eller tegneserier ?
alt andet end bøger

er du mest til kaffe eller the ??
te..

hvilken film har du sidst set i en biograf:
Det er godt nok lang tid siden, men tror det var Efter Brylluppet

har du en bog du kan anbefale til andre:
Nej, mig og bøger ?? hehe

fire favoritter:

favorit musik?? :
Jeg hører bare radio, der kommer en masse blandet.

favorit mærke i tøj??:
Det er meget forskelligt.

favoritmærke i deo, parfume og den slags??
Jeg har en del gode: DKNY og Green tea fra Elizabeth Arden

favoritmobil-mærke??
Nokia, den er lige til at finde ud af :)

interviewet er slut - men det bliver næppe det sidste vi hører til Sabina Rasmussen