Af Rasmus Windfeldt

Matilde Thybo er en af spillerne fra det nye U-16 landshold. Landsholdet som netop er kommet hjem fra en træningsturnering i Frankrig. Matilde er en lynhurtig højrefløj som til daglig slår sine folder på det bedste damejunior hold i Randers HK. Matilde er en lille teknisk dygtig spiller med en glimrende venstrehånd.

Matilde er en glad og positiv pige, som selv i de vanskeligste situationer i en håndboldkamp, går forrest med fight og så er hun bestemt ikke bange for at tage ansvar. Matilde Thybo er bestemt en spiller som det bliver spændende at følge i hendes fremtidige håndboldkarriere.

Thybo trykker af på landsholdsturen til frankrig tidligere i Juli

Matilde præsenteres:

Hvad er dit fulde navn:
Matilde Bundgaard Thybo

Hvornår har du fødselsdag:
2/4-90

Højde og vægt:
1,65 m og 57 kg.

Hvilken plads spiller du:
Højre fløj

Er der andre i din familie der spiller håndbold:
Ja, min lille søster Laura på 7 år. Hun spiller i Romalt IF.

Har du gået til andet sport end håndbold:
Ja jeg har gået til svømning (!!!!!!), gymnastik og lidt dans.

Matilde og Håndbolden på klubplan

Hvor gammel var du da du begyndte at spille håndbold:
Jeg var 7 år gammel, da jeg startede i KB.

Hvorfor blev det lige håndbolden:
Fordi det gjorde de fleste af mine veninder, og så ville jeg også være med.

I hvilken klub startede du med håndbolden:
I Kristrup Boldklub.

Hvad kendetegnede dit hold i Kristrup(årgang 90):
At vi har været en stabil årgang med de samme spillere hvert år.

Du er jo et af de første beviser på at Kristrup er ved at blive en talentfabrik indenfor dame ungdom siden i jylland, selvom du spiller i Randers HK, følger du så stadigvæk med hvad der sker i Kristrup:
Ja jeg kommer og ser holdene spille og snakker stadig med mange af pigerne, og mine gamle trænere.

Da du så blev junior spiller tog du skiftet til Randers HK(sammenslutning af de 5 moderklubber - Vorup, Kristrup, Randers Freja, Randers KFUM og Dronningborg) hvordan var det:
Det var nyt og spændene. Det blev mere ambitiøst og krævende.

Havde du længe haft en drøm om at komme ind og spille i RHK:
Nej, jeg havde først besluttet mig for at spille et år mere i KB, men så spurgte RHK træner Anders Faber, om jeg kunne tænke mig at prøve inde i RHK.

Hvordan er det at starte i en sammenslutning som RHK jo er mellem flere klubber, tænker på det sociale mellem spillerne:
Sidste år havde vi et utrolig godt social fællesskab udenfor banen. Vi var på en trænings lejr i RHK i starten af sidste år hvor trænerne var meget fokuseret på det sociale mellem os spillere.

Randers HK kom jo ikke i ligaen efter jul sidste sæson, var det en stor skuffelse for dig da i ikke kom i ligaen:
Ja det var meget ærgerligt, vi havde alle haft troen på det, men det lykkedes som sagt ikke.

Modsat mange andre har du valgt at tage en almindelig uddannelse uden håndboldcollege, kan man få for meget håndbold:
Jeg ville ikke mene at jeg ville få for meget håndbold ved at tage en håndboldcollege uddannelse, fordi Team Danmark og skolerne arbejder så godt sammen. I mit valg med at tage på Paderup Gymnasium har jeg kun tænkt på det skolemæssigt.

Hvad er det største i karrieren så vidt?
At jeg er kommet på landsholdet, og også at jeg blev udtaget til Frankrig turen.

Matilde præsenteres - der er varmt i provence i juli, men inde i hallerne køligt nok til at spillerne kunne beholde overtrækstøjet på

Matilde og landsholdet

Hvornår startede du på kredsholdet i kreds 4:
Jeg blev udtaget i 2004.

Man kan jo sige at kredsholdet er det første skridt mod ynglinge landsholdet, havde du dette i tankerne da du startede kredstræningen:
Nej, jeg vidste ikke på dette tidspunkt, at der var mulighed for at komme på et landshold på min alder. Så udtagelsen til Team Danmark kom som en kæmpe overraskelse.

Hvordan var din første samling med landsholdet:
Min første Team Danmark samling var spændene. Der var så mange nye og spændene ting, nye trænere,
nye spillere og en anden slags træning. Men det var en positiv oplevelse.

Hvad tænker man på når man står der og synger nationalmelodien:
Det er på dette tidspunkt det er vigtigt at holde fokus. Man tænker meget på kampen, men man nyder selvfølgelig også at man står i den situation, at man skal spille en landskamp.

Er der hård konkurrence om højrefløjen på landsholdet:
Ja, det synes jeg. Vi er tre på samme plads, og man skal for det meste kun bruge to.

Hvordan var det at være i Frankrig i en uge med landsholdet:
Det var en stor oplevelse. For det første at spille de tre landskampe, men også at komme til et andet land og opleve deres håndbold kultur.

Er du tilfreds med din egen indsats i Frankrig:
Jeg synes det gik fint, men som højre fløj fik vi ikke så meget at arbejde med.

Hvornår skal i være samlet igen:
Om cirka 2 måneder.

U 16 holdet efter sejren i Frankrig - billedet er noget utydeligt, vist nok spillede Thybo i Frankrig med nr. 14 selvom der står nr. 10 på DHFs side

Matilde uden for banen:

Hvad får du tid til når den ikke står på håndbold:
Jeg går i skole, laver lektier og er sammen med mine venner. Det er klart at man er nød til at sige nej til flere ting pga. håndbold, men jeg har valgt håndbold og det betyder meget for mig.

Har du tid til andre hobbyer:
Jeg tror godt jeg ville kunne få tid til det, men jeg har ikke lyst til at koncentrere mig om andet end håndbold.

Karakteriser dig selv med få ord:
målrettet, viljefast, hurtig, positiv, god kammerat.

Hvad kan gøre dig i godt humør:
Min familie og mine venner. Og så er det heller ikke noget bedre end en god træning eller have vundet en håndbold kamp.

Hvad kan gøre dig sur:
Hvis backen glemmer fløjen og hvis mit eget spil ikke fungere.

Har du nogle forbilleder:
Jeg vil ikke sige jeg har et personligt forbillede. Når jeg ser håndbold forsøger jeg at kigge på, hvordan de
forskellige spiller, jeg holder selvfølgelig mest øje med fløjen.

Du har fået fri fra håndboldtræningen en aften, hvad bruger du tiden på:
Så slapper jeg af, med min familie eller mine veninder.

Hvordan slapper du af:
Jeg kan ikke slappe af hvis jeg ikke har lavet noget fysisk med min krop, så for jeg dårlig samvittighed. Jeg skal helst have trænet, styrket eller løbet og så kan jeg slappe 100% af.

Må du nogen gange sige nej til fester el.lign. pga. håndbold?
Jeg siger altid nej til fester, hvis der er meget håndbold. Det har jeg det helt fint med, men det betyder også meget at mine veninder forstår, at jeg ikke kan.

her er vi så i Esbjerg hvor Thybo - og hele det nye ynglingelandshold - spillede de første landskampe, Polen var modstanderen, hvis man kan tale om modstand - Danmark vandt 32-10 !!

Matilde og fremtiden:

Nu var det jo ikke den bedste sæson i havde sidste sæson med DJ holdet i RHK, hvad er holdets mål til den kommende sæson:
Selvfølgelig at komme i ligaen J

Hvilke hold regner du med kommer til at præge toppen i DJ rækken:
Det ved jeg ikke lige pt.

Hvad er dine personlige mål for den kommende sæson:
At jeg håndboldmæssigt udvikler mig hele sæsonen igennem. Og selvfølgelig at bevare min plads på landsholdet.

Hvad laver du om 10 år:
Jeg spiller selvfølgelig stadig håndbold, og forhåbentlig på endnu højre niveau.

Hvordan ser en ønskeverdenen ud for dig:
En verden med masser af håndbold god træner, glade men seriøse spiller og en dejlig familie at komme hjem til efter håndbold.

Hvad drømmer du om:
Jeg drømmer om en plads på A-landsholdet

- Tak til Matilde og Rasmus for et godt interview, man har efterhånden hørt så meget om Matilde Thybo fra Randers HK og mange håndboldinteresserede vil med garanti synes det er spændende at høre lidt om hvad Thybo er for en pige