|
Kamilla
Kristensen - vild med dyr
Lige
siden Kamilla Kristensen omkring 2003 begyndte at dukke op på
Slagelse-holdet er hendes betydning for holdet vokset fra sæson
til sæson. i Slagelses midtforsvar mellem Anne Loft og Mette
Melgaard udførte KK et kæmpearbejde og efterhånden
blev det også til mere og mere spilletid i angrebet, hvor
hun på den ene side har nydt godt af Bojana Popovics "sukker-afleveringer",
men på den anden side også har slidt for at skabe pladsen
til bagspillernes afslutninger.
Da
Kamilla efter sidste sæson rejste fra Slagelse havde hun været
med til at vinde 3 champions league trofæer plus et par danske
mesterskaber. Ret godt gået af en spiller på 23 år.
Kamilla
debuterede på A-landsholdet i sommeren 2005 i en kamp mod
Sverige, hvor Danmark vandt 29-24 og hvor debutanten endda blev
dansk topscorer med 5 rene mål. Siden er det blevet til foreløbig
20 A landskampe, herunder en enkelt slutrunde deltagelse, som vi
ikke snakker nærmere om.
Nårr
KayKay som hun også kaldes efter sommerferien stiller op for
GOG skyldes det ikke utilfredshed med forholdene i Slagelse eller
at Slagelse ikke kunne bruge Kay, grunden til klubskiftet skyldes
at Kamilla starter en uddannelse til veterinærsygeplejerske
og da man kun kan blive det i Kolding blev afstanden til den daglige
træning i Antvorskovhallen simpelthen for lang..
Som
dansk landsholdsspiller på Danmarks suverænt stærkeste
klubhold nogensinde er Kamilla Kristensen en af Danmarks populæreste
håndboldspillere - mange børn og unge vil sikkert gerne
gøre krav på titlen som "Verdens største
KK fan", et godt bud på titlen kunne være Betina
Frandsen fra Århus. Betina har rejst nok tusindvis af kilometer
med tog for at se KK spille, hun har købt både aviser
og ugeblade bare for at få et måske 2-3 kvadratcentimeter
stort billede af idolet, Betina har også lavet en
hjemmeside om Kamilla, efterhånden har Betina mødt
ikke bare Kamilla,til en kamp har hun endda også mødt
KKs forældre.
Kay
er ikke ældre end hun også selv kan huske, hvordan det
var at være fan - hun er sød og imødekommende
overfor de mange børn og unge som gerne vil have autografer
og fotograferes, Betina har endda - sammen med veninden Lizzy, som
også er en af veteranerne i Line Daugaard fanklubben, fået
lov at lave et interview med idolet, som vi så har fået
lov ar bringe her på europamester.
 |
| Kamilla
Kristensen - "Kay har den helt rigtige indstilling, hver
gang hun møder frem til træning kommer hun med
den faste overbevisning at hun vil lære noget nyt"
sådan noget i den stil sagde Anja Andersen engang om Kamilla
Kristensen og så kan man jo næsten ikke få
større ros i håndbold.......billedet er fra World
Cup kampen mod Rumænien i november 2006, foto Rosenkilde
- ps hold musen over billedet for zoom på Kamilla.....foto
Kenneth Rosenkilde |
Betina
møder Kamilla Kristensen
Hvad
er dit fulde navn?
- Kamilla
Birkedal Kristensen
Hvad
er dit kælenavn?
- Jeg
har mange kælenavne, men til håndbold hedder jeg K,
KK eller Kæse.
Hvornår
har du fødselsdag?
- Den
2. september 1983
Har
du gået til anden sport end håndbold?
- Jeg
har gået til fodbold og tennis og så har jeg redet siden
jeg var lille.
Hvor
gammel var du da du starte med at spille håndbold?
-
Jeg startede med at spille håndbold, da jeg var 8 år.
Hvilket
år betyder mest for dig og din karriere?
- Hvis
jeg skal vælge et år der har haft størst betydning
for mig rent håndboldmæssigt er det nok 2005. Her vandt
vi Champions League for andet år i træk og finalen i
Skopje var bare en ubeskrivelig fed oplevelse.
Desuden var 2005 også året hvor jeg blev udtaget til
A-landholdet for første gang.
Hvad
vil/kan du forbedre ved dit eget spil?
-
Det skønne ved håndbold er blandt andet, at der er
altid er ting du kan forbedre og at der altid vil være nye
ting man kan lære. Som spiller vil man aldrig blive fuldendt
- hvis man bliver ved med at sætte nye mål og krav til
sig selv, vil man altid kunne udvikle sig. Personligt har jeg ting
både i forsvaret og i angrebet som jeg kan forbedre og lære,
så derfor glæder jeg mig hver dag til at skulle til
træning og blive bedre.
 |
| KK
interviewes til TV før den første Champions League
finale i Ljubljana i 2004 |
Hvad
er din stærke side som håndbold spiller?
-
Min stærkeste side i håndbold er min vilje - man kan
hvad man vil og jeg giver ikke op!
Hvad
er din svage side som håndbold spiller?
- Min svageste side er nok, at jeg er en utrolig dårlig taber
- til tider kan det være nyttigt, men hvis vi taber, har jeg
nogen gange lyst til at lægge mig ned og græde i flere
dage!
Har
du altid spillet steg?
-
Jeg har altid spillet streg i Slagelse.
Hvad
er det største du nogen sinde har været med til som
håndbold spiller?
- Alle
de titler vi har vundet i Slagelse har hver sin værdi, men
sejren i Champions League 2005 står indtil videre som den
største håndboldoplevelse. På trods af resultatet
var det helt klart også en utrolig oplevelse at være
med til EM ´06 - tror aldrig man vil glemme sin første
slutrunde. 
Hvad
vil du gerne lave når du engang er færdig med at spille
håndbold og kan du forklare lidt om hvad det er?
- Har
altid drømt om at arbejde med dyr, så når jeg
er færdig med at spille håndbold, håber jeg, at
jeg er blevet færdig som veterinærsygeplejeske. (En
veterinærsygeplejeske er dyrlægens højre hånd.
Man udfører små opperationer og hjælper dyrlægen
ved de større indgreb.)
Hvem
er den bedste med/mod spiller du har haft og hvorfor lige hende?
- Jeg
har haft utrolig mange gode med- og modspillere. Men Mette Melgaard
vil altid have en speciel plads i mit hjerte, da hun også
har været med til at udvikle mig til den spiller jeg er idag.
Som holdkammerat, medspiller, til tider modspiller og den man deler
plads med, er det vigtigt at have et godt samarbejde og at kunne
give og tage imod.
Hvordan
reageret du da du blev udtaget til landholdet?
- Da
jeg blev udtaget til A-landholdet blev jeg utrolig glad og stolt.
Det er en stor oplevelse og ære at spille for sit land og
når man først har prøvet, vil man bare have
mere...
Hvad
er grunden til at du valgte at spille håndbold?
- Jeg
begyndte at spille håndbold fordi de fleste piger fra min
klasse var startet til håndbold - har aldrig fortrudt det
siden :
 |
| ......og
her i en landskamp mod Rusland tilbage i Adidas tiden - foto
Rosenkilde
|
Hvilken
klub er efter din mening verdens bedste klub lige nu?
-
Verdens bedste klub? Det er vi da!!
(det
er et par måneder siden betina lavede interviewet !!)
Hvordan
forbereder du dig til en kamp både i ligaen, men også
i CL?
- En
god forberedelse op til enhver kamp er at kunne tømme hovedet
og kun koncentrere sig om kampen. Vi er i Slagelse ofte samlet på
hotel dagen før de vigtigste kampe. Her har vi taktik og
ser video af det hold vi skal spille mod. Fuld fokus og afslapning
er vigtigt for mig og lige op til kampen hører jeg altid
noget musik med gang i - så er jeg klar!
Hvad
er den skøreste ting du har gjort?
-
Jeg har lavet mange skøre ting : Er generalt nok lidt crazy!
Hvordan
har du det med at folk ser op til dig?
-
Jeg tænker ikke så meget på, om der er nogen der
ser op til mig. Men jeg synes da, at det er dejligt, hvis der er
nogen der gør. Jeg gør bare mit bedste på banen
og så må folk egentlig synes hvad de vil!
Hvor
mange søskende har du?
-
Jeg har en storebror. Han hedder Kasper, er 2 år ældre
end mig og er lige blevet færdig som bygningsingeniør.
Hvad
glæder du dig mest til nu, hvor du skal til at spille i GOG?
-
Efter 6 dejlige år i Slagelse bliver det hårdt at skulle
forlade klubben og alle tøserne. Men jeg er ikke i tvivl
om, at jeg nok skal falde til i GOG. Jeg glæder mig til nye
oplevelser, til at starte mit studie og til at lære en masse
nye mennesker at kende.
Hvad
hører du af musik?
-
Hvad musik angår er jeg meget alsidig. Jeg hører alt
fra Rasmus Nøhr til Dizzy Mizz Lizzy. Alt hvad jeg kan synge
med på eller bevæge mig til er fedt. 
Hvad
kommer du til at savne mest ved din tid i Slagelse?
-
Jeg kommer til at savne mange ting fra min tid i Slagelse. Klubben
i sig selv, alle folkene omkring holdet og selvfølgelig alle
tøserne! Det bliver underligt ikke at skulle se dem hver
dag, men jeg kommer helt sikkert forbi engang imellem
Hvorfor
valgte du at spille i Slagelse?
-
Jeg valgte at tage til Slagelse for 6 år siden, da jeg troede
på, at det var en klub med fremtidsmuligheder. Jeg troede
på, at jeg kunne udvikle mig i Slagelse og jeg har aldrig
fortrudt mit valg.
 |
| Kamilla
sammen med Lungu og Bojana - billedet er taget efter at Slagelse
vandt DM titlen i Viborg. I dag er både KK, Lungu og Bojana
væk fra SDT - foto Mads
Skamris |
Hvem
kaster du sammen med i Slagelse både til træning og
kamp?
- Min
kastemakker i Slagelse er Carmen Lungu.
Hvorfor
synes du at håndbold er en god sport?
- Jeg
elsker håndbold fordi man skal bruge sin krop 100 procent.
Det er utroligt fysisk samtidig med at hjernen arbejder på
højtryk og så er det fedt at få lov til at dele
nogle øretæver ud!
Hvordan
vil du med nogle få ord beskrive dig selv om menneske?
- Hvis
jeg kort skal beskrive mig selv som person, vil jeg sige at jeg
er positiv, perfektionistisk, snaksalig og at jeg har let til smil
:
Hvad
laver du nå du skal koble helt af fra håndbold?
- Når
jeg skal koble af fra håndbolden, tager jeg ofte ud og rider
hvis vejret er til det. Ellers slapper jeg godt af, når jeg
laver noget kreativt så som at male eller lign.
Er
det svært at adskille håndbolden fra familien?
- Jeg
har aldrig haft problemer med at adskille håndbolden fra familien.
Nu er jeg så heldig at jeg har jordens dejligste familie,
som støtter mig i tykt og tyndt. De følger mit håndbold
med liv og sjæl og kører gerne land og rige rundt for
at følge vores kampe.
Hvor
meget tid har du til familien når du er prof. spiller?
- Lige
meget hvor meget tid håndbolden tager, vil jeg altid gøre
plads i min kalender til min familie.
Har
du ambitioner om at spille i udlandet?
- Jeg
har ikke de store ambitioner om at komme til at spille i udlandet.
Danmark har den bedste liga og så længe det er sådan,
er jeg til at finde i Danmark 
Hvor
lang tid vil du blive ved med at være prof.?
- Det
er svært at sætte tid på, hvor længe jeg
vil spille håndbold på højt niveau. Så
længe kroppen kan holde til det og jeg kan udvikle mig, håber
jeg, at jeg kan spille liga-bold. Men man skal jo også have
børn engang... :
Hvor
mange gange træner i om ugen?
-
Vi træner håndbold 3-4 gange, styrke mindst 2 gange
og så er der jo 1-2 kampe om ugen.
 |
| Kamilla
og så kan man lige ane Mette, der kom til Slagelse samme
år som KK - foto Anton Nordestgaard |
Er
der nogle på holdet du har kendt længere end andre?
og hvem?
- Mette
Melgaard er den fra holdet jeg har kendt i længst tid, da
vi kom til Slagelse samme år.
Hvordan
har du det selv med nu at skulle sige farvel til en klub som du
nu har været i, i 6 år?
- Det
bliver utroligt hårdt at skulle sige farvel til Slagelse,
men jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil holde kontakten med mange
af tøserne. Og så er der jo heldigvis ikke så
langt fra Svenborg til Slagelse 
Er
det rigtigt at selv efter en træning er der nogle fra holdet
der går over til Mac D og spiser og er du med?
- Selvom
den ligger lige over gaden, tror jeg ikke, at det er mange som tager
turen forbi McDonals efter træning. Det er ikke den slags
mad, man har allermest lyst til efter et par timer i hal. Istedet
kan vi finde på at handle lidt lækkert mad og lave det
hjemme hos en af tøserne.
Hvis
du nu kom i den situation at du skulle spille kamp og din mor havde
fødselsdag samme dag -hvad ville du så vælge?
- Hvis
jeg kom i den situation at jeg skulle spille kamp samme dag som
min havde fødselsdag, ville jeg være til at finde på
banen og min mor og far til at finde på tilskuerpladserne.
Jeg ville aldrig gå glip af en kamp på grund af en fødselsdag.
Har
du nogen dyr? hvis ja, hvilke?
-
Jeg elsker jo dyr og har hele mit liv ønsket mig alverdens
dyr. Nu har jeg en grå hankat som hedder Samson og han er
bare skøn :
 |
| billedet
her er efter en landskamp i Århus og det er taget af Betina
selv |
Hvordan
har det været at have Anja Andersen som træner?
-
Det har været fedt at have Anja som træner. Hun er først
og fremmest en utrolig dygtig træner, men også en skøn
person. Hun har udfordret mig både fysisk og psykisk og hun
har lært mig meget.
Er
du altid bleven kaldt KK eller K? Hvis nej hvad er du så bleven
kaldt?
-
Jeg er ikke altid blevet kaldt KK eller K. Det startede da jeg kom
til Slagelse. Inden da havde jeg mange skøre navne. Et navn
som stadig hænger ved er Palle - det hedder jeg hos mine gamle
tøser hjemme fra.
Hvorfor
valgte du GOG? Frem for andre hold?
- Jeg
valgte GOG som min kommende klub, fordi det virker som en klub efter
mit sind. Er sikker på, at vi kan få bygget et godt
hold op og komme til at true storklubberne lidt :
Hvilke
klubber har du spillet i?
-
Jeg spillede i Bjergsted HK fra jeg var 8 år til og med 1.
års ynglinge. Derefter flyttede jeg til Slagelse og har nu
været der i 6 år.
Er
du overtroisk?
- Jeg
er på ingen måde overtroisk. Har ingen faste rutiner
inden kamp, ingen specielle strømper, sportsbh eller lign.
som jeg skal bære under kamp. Jeg tager tingene som de kommer
og er ikke i tvivl om, at det er mig som styrer og kontrollerer
fremtiden.
Hvad
er din ynglings drik?
- Min
ynglingsdrik er æblejuice - drikker dog mest vand, men hvis
det skal være lidt lækkert kommer juicen på bordet
:
Hvorfor
spiller du i nummer 18, hvis der en grund til det?
- Jeg
spiller i nummer 18, fordi jeg var 18 år da jeg startede på
ligaholdet i Slagelse. Vil rigtig gerne beholde det nummer, når
jeg kommer til GOG, men nu må vi jo se...
Hvorfor
valgte du at flytte fra Slagelse?
- Jeg
vælger at forlade Slagelse til sommer på grund af, at
jeg gerne vil i gang med at studere i Kolding. Efter 6 dejlige år
i Slagelse er jeg også klar til at prøve kræfter
med noget nyt. Men hvem ved - måske vender jeg tilbage en
dag.
Hvad
synes du om europamester.dk?
-
Jeg synes, at det er super hyggeligt, når man alligevel er
hoppet på nettet at slå et smut forbi Europamester.dk.
Så kan man lige få de sidste historier med : Keep up
the good work! 
 |
| til
sidst et billede af Kamilla kristensen sammen med Betina, som
har lavet interviewet sammen med Lizzy |
 |
| desværre
har vi vist ikke nogen billeder med Lizzy og KK, til gengæld
er her så et med Lizzys suverænt største
håndboldidol Kristine Andersen og KK.....mon ikke de fleste
kan se at det er Mette Melgaard i midten ......billedet er fra
DM semifinalen i 2005 og taget af Rosenkilde |
 |
| Maja
Savic og KK - billedet stammer fra udekampen mod Györi
i foråret 2007 af Bolcs27 |
 |
| fra
venstre Lene Lund Nielsen, karen brødsgaard og KK - sammen
med Louise Svalastog udgør de 4 vel toppen i det danske
"streghieraki" men også Slagelses Marianne Bonde
og FCK's Mia Falk er tæt på landsholdet -foto Mads
Skamris |
|