|
Pernille
Larsen - Yduns Miss (næsten) 100%
At
de kan noget med talenter i Frederiksberg-klubben Ydun, er efterhånden
som Line Jørgensen har slået sit navn fast ved diverse
slutrunder vist gået op for de fleste håndboldinteresserede
danskere.
Og
Line er meget langt fra det eneste talent som kommer udfra Ydun
i disse år, Ydun har de sidste to år vundet Danmarksmesterskabet
for juniorer og endda har klubbens 90'er årgang været
danske mestre i tre år på stribe, idet 90-91 årgangen
også var danske mestre som pigespillere.
Det
har selvfølgelig også kunnet ses på landsholdsudtagelserne,
playmaker Mia Rej er et sikkert valg på Kristian Kristensens
landshold, det samme havde nok også gjaldt højrefløjen
Mie Vinter, hvis hun ikke havde været skadet og ved EM og
ungdoms OL var Ydun også repræsenteret af hhv. bagspiller
Ditte Madsen og fløjen Pernille Larsen.
Pernille
som er hovedpersonen i denne udgave af Next Generation-serien, var
ved ungdoms OL først og fremmest backup for Maria Fisker,
en opgave som Pernille løste til UG med pil opad, 10 mål
på 12 forsøg i de 5 OL kampe, herunder 3 mål
på 3 forsøg i bronzefinalen mod Serbien, vidner om
en effektiv fløjspiller, som hvis man går tallene nærmere
efter også viste sit værdi i forsvarsspillet.
Når
man dertil skal lægge at Pernille på klubholdet Ydun
i den forgangne sæson fik rigtig meget ros for at være
spilleren, som gik ind og tog et ansvar, da holdet var allerhårdest
ramt af skader, så kan der vist ikke være meget tvivl
om at Pernille Larsen hører med til den kategori af danske
ungdomsspillere, som med rette bærer betegnelsen MORGENDAGENS
STJERNER
 |
| Pernille
- i midten - får sejrsmyzzer af Mie Vinter og Mia Rej
efter DM sejren i 2006, læg mærke til at Pernille
er godt tilpas og lukker øjnene. Det vender vi tilbage
til...foto i sin tid udlånt af Mia Rej |
Pernille
præsenteres
hvad
er dit fulde navn?
- Pernille Herringsted Larsen
har
du et kælenavn
- Ja,Smatty 
hvornår
har du fødselsdag
04-04-1990
højde
+ vægt??
177 cn og 62 kg,sådan cirkus.
hvilken
plads/pladser spiller du
- Jeg spiller venstre fløj. Men det sker da også
at jeg bliver brugt på de andre pladser.
(Pernille
er her lidt beskeden, iflg. vores research har Pernille mere eller
mindre været brugt på alle pladser og gør det
efter sigende rigtig godt - at hun er bedst som fløj er der
dog også enighed om)
Har
du et fast rygnummer på dit klubhold og evt på lands
- Nummer 10 i klubben, og på landsholdet har jeg haft
nummer 10, 22 og til OL havde jeg nummer 17.
Har
du altid spillet i Ydun ?
- Nej.jeg har også været et smut i Ajax og FIF.
Men som lille startede jeg i Ydun. 
hvor
gammel var du da du startede på håndbold - hvordan gik
det til
- Jeg var 5-6 år gammel.Jeg skulle prøve nogle
forskellige sportsgrene,men kom så aldrig videre.
har
du altid spillet ude på fløjen
- Nej,som helt lille stod jeg på mål til jeg fik
bolden i hovedet,så gad jeg ikke det mere.Så røg
jeg
ud som midt,venstre back og nu på venstre fløj. 
som
helt lille, hvem var dit første håndboldidol ??
- Jeg tror aldrig rigtig at jeg har haft et idol.
har
du søskende og om de går til håndbold/anden sport
?
- Ja,jeg har en storebror som spiller fodbold og en lillebror som
går til karate.
man
siger tit at håndbold er en familiesport, er der andre i din
familie, der har spillet håndbold
- Nej, der er ingen i min familie som har spillet håndbold.
har
du dyrket andet sport end håndbold ?
- Nej. 
 |
| her
er Pernille på landsholdet - stadigvæk med lukkede
øjne - fra venstre er det Pernille, landsholdets stærke
stregspiller Sarah Iversen og med øretelefon playmaker
Lotte Grigel - billedet viser at på 90-91 landsholdet
har man det godt på tværs af klubber og på
tværs af Jylland og Sjælland - herligt foto udlånt
af Pernille |
Pernille
og håndboldspørgsmålene
Såvidt
jeg ved er du en af dem så har været med til at vinde
DM 3 år i træk - kan det blive en vane at blive dansk
mester
- Ja,det er jeg. Nej,det viljeg nu ikke sige. Det er ikke noget
som vi tager forgivet, vi kæmper for
det hvert år.
Hvilket
et af mesterskaberne har du været mest glad for at vinde
?
- Det vart nok da vi spillede DM i Virum, som første
års dame junior. vi har altid troet på os selv,
men da vi så Viborg-Aalborg spille,var det lidt som om at
håbet forsvandt.Det endte dog med at
vi spillet lige op med Aalborg og vandt over Viborg. Jeg husker
tydeligt de sidste 20 sekunder af
den kamp, hvor rejen stille og roligt kommer gående med bolder,hvor
vi stopper op kigger
rundt i hallen.Hele hallen var fuld! ..en rigtig fed oplevelse.
(det
var det junior DM, hvor Aalborg stillede med bl.a. Lærke Møller,
Sandra Kjær, Janne Pedersen (i dag i Viborg HK) og Rikke Vestergaard,
mens Viborg HK bl.a. havde Olli Jurisic, Simone Poulsen (i dag i
TTH), tvillingerne Stine og Sidsel, Julie Gade m.fl., Roskilde som
var det 4. hold havde bl.a. Mulle (i dag TTH) og Kamilla Haagensen
(i dag Viborg HK) på holdet - måske det bedste junior
DM stævne nogensinde - se resultaterne på infosport.dk.....Viborg
HK var i den sidste kamp mod Ydun foran med 5-6 mål, men Ydun
ville det anderledes - man kan også læse lidt om DM
stævnet på Line Jørgensen og især Mia Rejs
interviewsider og på europamester.dk's arkivsider fra 22.
- 23.04 og så er der alle Kell Larsens formidable billeder
fra selve finalen på linket HER,
red. anm.)
|

Pernille
Larsen i returløb ved DM stævnet i 2006. I baggrunden
Roskildes Kamilla Haagensen som i går debuterede på
Viborg HKs TOMS-ligahold i en pokalkamp i Helsingør
- foto udlånt af Pernille, vistnok af Kell B. Larsen
|
|
Nu
kender jeg efterhånden Mia Rej nogenlunde og Mia har
aldrig forsømt en lejlighed til at rose jeres træner
Svend Rimestad, kan du sige hvad der gjorde Svend til en god
træner
- Hvad der gør Svend til en god træner er svært
at sætte ord på , for der er sååå
meget. Han er en mand med sin helt egen personlighed, altid
i godt humør,og så trænede han ospå
sin helt egen spcielle måde.Han er klart en træner
som alle spiller burde opleve! (han er ikke
helt rask ) 
Line
Jørgensen fortale i sin tid i sit interview, at jeres
motto i Ydun er, at i tager sjov håndbold alvorligt
og jo bedre man lærer jer at kende, jo mere tager man
hatten af for jeres Ydun-spirit, men hvad synes DU gør
Ydun til en god klub ?
- Sammenholdet. Klubben er ikke så stor,så
alle kender alle.
Nu
skal i have Andreas Ritzau til træner og i forhold til
da i vandt DM i 2006 har i mistet Line Jørgensen, som
skal spille senior- tror du vi skal se Ydun helt fremme i
Østligaen igen i år ??
- Jeg tror da på at vi kan nå langt.. Selvfølgelig
er Line Jørgensen der ikke ,som var en spiller der
bar
en stor del af vores hold,men vi er et hold med mange gode
spiller,så jeg tror på at vi nok skal
klare os.
Har
i spillet nogen træningskampe her i sommerpausen?
- Ja,vi har spillet et par træningskampe mod senior
hold,som vi har vundet. 
Kan
du sige hvordan jeres hold kommer til at se ud - 1 eller 2
navne på hver plads, hvad du synes
- Venstre fløj:Kimmie Tronborg, mig.
Venstre back:Ditte Madsen, Michelle Løvendorf, Stine
Bergstrøm.
Midt: Mia Rej (heya mia!), Sofie Amanda Rimestad.
Højre back: Stine Frandsen.
Højre fløj: Mie Winter Hansen, Fie.
Streg: Maria Madsen, Marie Louise Kristensen, Miamaja Frederiksen.
Mål: Cecilie Birch, Louise Petterson.
(Stine
Frandsen er Roskilde's uheldige OL helt, Stine Frandsen, som
blev skadet da landsholdet var kommet til Serbien, men endnu
ikke havde spillet en kamp og som er skiftet til Ydun - Stine
er egentlig kun juniorspiller i den kommende sæson,
men løfter altså den meget tunge arv efter Line
Jørgensen. Det skal Frandsen nok klare, hun er faktisk
rigtig dygtig, red. anm.)
Hvis
man spørger en træner om dine stærke sider,
hvad vil han så sige ?
- Hmm.. kan spille flere pladser og mit overblik, tror
jeg.
|
Og
hvad der arbejdes mere med ??
- Man kan jo altid blive bedre. 
På
dit klubhold har du fået ros for at være rigtig god
til at tage ansvar, ikke mindst da i på et tidspunkt var hårdt
ramt af skader. Det med at tage ansvar er det noget der ligger til
din personlighed ?
- Ja, det gør det vel.Og så var der ikke rigtig
andre spilleree tilbage, så en skulle jo gøre det.
Hvad
synes du er det bedste ved at spille håndbold ?
- Det bedste ved at spille håndbold.. det er nok suget
i maven inden en vigtig kamp, at lave et fedt
mål, at vinde. 
Nu
skal du til at spille ynglinge, mange i din alder - ikke mindst
dem som er inde omkring lanfdsholdet - drømmer om at komme
til at spille Toms Liga og A landshold, hvad er dine håndbolddrømme
- Mine personlig håndboldambitioner er selvfølig
A landsholdet og Toms ligaen,men et af mine
mål er også at få Christan Dalmose som træner.
Ydun
er en klub som "tager sjov håndbold alvorligt" i
har en fantastisk ungdomsafdeling, mens jeres bedste seniorhold
"kun" er i 1. Division - hvis du skulle drømme
dig til en klub i Toms Ligaen, hvor ville du så gerne vågne
op henne ?
-
..så
ville jeg da meget gernr vågne op det sted,hvor Christian
Dalmose er træner.
- Mange
af spillerne på 88-89 landsholdet spiller i 1. Division, fordi
der er så mange udlændinge i Toms Ligaen, at der ikke
er plads til at de unge danske spillere kan få spilletid.
Vi tilskuere er nogen gange lidt trætte af alle de udlændinge
og vil godt se nogen flere danskere, men hvad med jer unge spillere.
Er det noget som i nogensinde snakker om, at det er svært
at slå i gennem i ligaen, eller er seniortiden trods alt stadigvæk
så langt fremme at det ikke er noget du er begyndt at tænke
på endnu
- Det er ikke rigtig noget som vi snakker om,der ligger seniortiden
alt for langt væk.
Hvad
med skader - har du haft nogle alvorlige skader af at spille håndbold
?
- Jeg har ikke decideret haft så alvorlige skader,så
jeg har måtte sidde ude i længere tid.
Kan
du pege en oplevelse ud og sige at det var din bedste oplevelse
som håndboldspiller - gerne både en med Ydun og med
landsholdet
- Der er mange,men det må nok være at stå
i den rød/hvide trøje med en OL-bronzemedalje om
halsen,og så er det at vinde DM 3 år i træk også
stort! 
Hvis
du i dag skulle sætte Pernilles All Star team af spillere
fra Toms Ligaen, hvordan ville det så se ud ??
- Venstre fløj:Louise Mortensen.
- Venstre back:Bojana Popovic.
- Midt:Heidi Astrup.
- Højre Back:Carmen Lungu.
- Højre fløj:Josephine Touray.
- Streg:Kamille Kristensen.
- Mål:Cecilie Leganger.
- Trænere:Christian Dalmose & Svend Rimestad.
Når
man er med på Y landsholdet må man bruge en frygtelig
tid på håndbold - er det ikke svært at leve et
almindeligt ungdomsliv med fester og kærester, når man
vel næsten lever som en prof ?
- Jo,det er det .Det er da irriterende at man ikke kan være
med til alle de sjove fester og sådan,men
hvis det er håndbolden man virkelig brænder for,så
er det at opgive et par fester jo det der skal til,
for at være med der hvor det er sjovt.. Men man kan altså
også godt feste,selvom man tager sit
håndbold seriøst 
 |
| Pernille
i en kamp - vistnok mod Portugal - ved Scand Ibericco turneringen,
til højre i billedet Viborg-stregen Cecilie Vester |
Pernille
og Y landsholdet
Iflg.
DHFs hjemmeside havde du inden OL kun spillet en enkelt landskamp
- hvad tænkte du da du første gang tog røde
kors blusen over hovedet
- Godt nok har jeg spillet 6 landskampe, men måtte udgå
med en skade i anden kamp.Men jeg tror
ikke rigtig at jeg nåede at tænke så meget over
det,andet end ' nu er det nu, Pernille'
(Nu
er det nu Pernille, sådan skal det nemlig være, godt
svaret Pernille , red. anm.)
Første
gang du blev udtaget til landsholdet, hvordan foregik det ?
- jamen jeg blev udtaget til landsholdet,helt fra starten af.Hvor
vi skulle på sommerlejr,og der fra blev vi udtaget til landsholdet.Så
røg jeg af,og kom på igen efter DM
Hvordan
reagerede du da du fik at vide, at du var udtaget - altså
man bliver selvfølgelig glad, men kan du ikke forklare hvordan
du reagerede og hvordan omstændighederne var
- Jeg blev rigtig glad,hvorefter jeg straks tog min telefon
og ringede til min mor og far. 
Kendte
du nogen af spillerne i forvejen, hvem ?
- ja, jeg kendte dem der var på fra sjælland,og
så kunnr jeg genkende et par stykker fra sommerlejr.
Hvornår
fik du så t vide, at du var blevet udtaget til OL
- Jamen Kristian havde fortalt mig at jeg var med i truppen,men
at det ikke var helt sikkert hvem der
skulle med.Men det endelig svar fik jeg først,da der kom
et brev med posten. 
I
modsætning til EM lykkedes det jer at vinde en bronzemedalje
ved EM, synes du i var de rigtige bronzevindere ??
- Ja,da de to hold som var i fianlen, var bedre end os. lige
pt.
Hvordan
boede i egentlig til OL ??
- Vi boede på et universitet, på 5. sal, hvor vi
var to og to på et værelse.
I
spillede jo kamp hver dag, så der var vel dårligt tid
til at komme ud at se de andre danskere der var med ?
- Ja, det er rigtigt.Vi nåede dog at heppe på cykelrytterne.
Hvad
med shopping og den slags, havde i mulighed for det
- Nej,det havde vi ikke.
Hvilken
kamp synes du var din bedste ved OL
- Den er svær...men tror at det var bronzekampen.
Ved
OL er Mia Rej for alvor klar efter sin hjernerystelse, er det en
fordel for dig på landsholdet, at du kender Mia ud og ind
fra Ydun
- Ja,det er det da helt klart. Jeg ved hvad hun kan finde på
at lave under en kamp,hvornår handes
udspil kommer og så skal det ikke være en hemmelighed,
at hun tilmed også er en af mine rigtig
gode veninder.
Hvordan
med bronzekampen - hvornår vidste du, at i nok ville få
bronzemedaljer med hjem
- ...Jeg tror først det går op for mig at vi har
vundet,da dommerne fløjter kampen af.
Er
du så blevet hyldet siden du kom hjem, eller har der ikke
været tid til det endnu ?
- Nej,ikke andet end i lufthavnen.
Hvordan
med sådan et skruet gevindskud fra fløjen, det er så
flot, men det er også meget svært, er det noget du har
med på repetoiret
- Ja,jeg prøver..og det har da også lykkes et par
gange. 
 |
| billedet
er fra Ungdoms OL og det er vistnok Mia Rej som Pernille bliver
fotograferet med (synes bare ikke at rejen plejer at have sideskilning)
- privat foto udlånt af Pernille Larsen |
Pernille
udenfor banen
hvad
laver du når du ikke spiler håndbold
- Jeg går på falkonergårdens gymnasium.
har
du et yndlingsfag
- Det må være spisepausen eller idræt.
har
du tænkt på hvad du kunne tænke dig mht uddannelse
- Nej,så langt fremme er jeg ikke endnu.
har
du nogle fritidsinteresser udover håndbold
- Arbejder, venner, kæreste og familien.
karakteriser
dig selv med 5 ord
- Madglad, stædig, ufattelig klog, social, god kammerat.
hvad
kan gøre dig gal
- Hvis tingene ikke lige går som jeg gerne vil have det.
og
selvfølgelig - hvad kan gøre dig glad
- ...Mad. 
Hvilken
person ville du helst møde (levende eller død)
- Elvis eller Christian Dalmose.
Christian
Dalmose har i sandhed en beundrer i Pernille, red. anm.
hvad
er din livret
- Kylling i ...
a
pros pos livret - er du allerede begyndt at tænke på
din kost og den slags i forbindelse med dit håndbold
- Ja, jeg tænker over det..
har
i nogen dyr derhjemme ? 
-
Nej det har jeg ikke..
Hvis
du nu var et dyr hvilket dyr skulle det så være
?
- En pandabjørn.
bøger
eller tegneserier??
- ..alt andet end bøger.
Cola
eller pepsi ?
- pepsi.
slik
eller grøntsager??
- slik.
aktiv
ferie eller daseferie??
- Daseferie. 
Anders
and eller harry potter
- Anders And.
Dvd
eller biografen
- Biografen.
nævn
en bog du synes alle skulle læse
- Alle totte
bøger!
hvad for en film har du sidst været i biografen for
at se
- Kollegiet.
(den er ski da uhyggelig)
kan
vi få dig til at sige tre af dine yndlingshjemmesider
??
- H&M.com
- Europamester.dk i
er fandme så søde alle sammen
- sportmate.dk (DMI.dk)
|
|

Når
Pernille ikke spiller håndbold på landsholdet
optræder hun som cykelartist i det internationalt anderkendte
"Circus Velocipede Artisto dos Ballomanos"
|
Hvor
lang tid vil du skyde på du bruger på nettet om dagen
(i gennemsnit) 
- ..en time eller to.
yndlings
farve
- Rød.
yndlings
musik??
- The kooks, Coldplay, Imorgen Heap, The Killers.
Yndlingsskuespiller
+ skuespillerinde (dansk eller udenlandsk, det må du selv
om)
- Cameron Diaz & Nikolaj Lie Kaas.
yndlings
tv-program/serie ??
- Langt
fra Las Vegas, Klovn,
Venner,
Orange County,
Tak
for i aften. 
yndlings
mærke i tøj??
- H&M, Zara, Nørgaard. Cheap Monday.
yndlings
mærke i deo, parfume og den slags??
- Ralph Lauren, DKNY.
yndlings
mobil-mærke??
- Nokia
interviewet
er slut - tak til Pernille for at være med, det har været
rigtig hyggeligt og tak til Mia Rej, som har formidlet kontakten.
Vi har fået tilsagn fra endnu en Ydun spiller, Mie Vinter,
om at være med i serien, så det bliver spændende,
foreløbig slutter vi lige med endnu et foto
 |
| Pernille
med lukket øjne (så kender vi hende igen) sammen
med Sarah Iversen - privat foto udlånt af Pernille Larsen |
|