TALENTERNE - The Next Generation
- serie på 'www.europamester.dk om morgendagens stjerner i dansk håndbold

Rikke Falsner - golfspiller og håndboldspiller i klasse

Virum Sorgenfri havde i den forgangne sæson et meget stærkt juniorhold, det var ikke for ingenting at holdet vandt østligaen foran ellers så suveræne Ydun.

Spillere som Kamilla Schou Jensen, Ida Sylvest, Mette Jensen, Micala Kisum og Sarah Iversen er alle med omkring landsholdet og så skal vi ikke glemme de øvrige spillere på VSH holdet, hvor ikke mindst en spiller som playmaker Rikke Falsner ofte blev fremhævet for sit gode overblik og så er Rikke en fighter af guds nåde, noget som i øvrigt er kendetegnende for samtlige spillere på VSH holdet, uanset hvad stillingen i øvrigt er, om de er foran eller bagud, så fighter Virum-pigerne til sidste dommerfløjt.

Ved siden af at være en strålende håndboldspiller er Rikke Falsner en af Danmarks bedste pigegolf-spillere. Historien er at Rikkes far - for vel cirka 6 år siden - var med sit firma ude at spille golf og blev som mange andre bidt af det og meldte sig ind i en klub. Rikke var så med ude at spille - i starten sagde det hende ikke rigtigt noget, der er jo desværre heller ikke så mange piger, som går til golf, men man ser jo tit at folk som er gode til een sprtsgren også er gode til andre og Rikke, som har et godt "boldøje" blev alligevel forholdvis hurtigt bedre og så er det jo sådan, at jo bedre man er til noget, jo sjovere er det tit og i dag er Rikke en rigtig lille "mini-Iben-Tinning", som slet ikke kan undvære sit golf.

For de som har lidt forstand på golf vil det måske være interessant at vide at Rikkes handicap p.t. er 5,5 og det er altså rigtig flot, skulle vi hilse at sige fra fanklubmedlem Christian Guldmann som selv spiller golf.

Men nu er europamester.dk jo en håndboldside, så hovedvægten af interviewet er selvfølgelig lagt på den del af Rikke Falsners idrætsliv - og skal vi så ikke bare gå i gang

Rikke med DM bronzemedaljen, som VSH sikrede sig ved at besejre Randers HK i DM stævnets sidste kamp - læs mere om Junior DM stævnet på tema-siden på linket HER

Rikke præsenteres

hvad er dit fulde navn?
- Rikke Louise Høy Falsner

hvornår har du fødselsdag
- 14 marts 1991

højde + vægt ??
- 166 cm , 63 kg

hvilken plads/pladser spiller du
- Mest playmaker, men nogle gange også back. Stregen har jeg også passet en gang imellem i denne sæson, når Sarah* skulle have en pause

(*Sarah er Sarah Iversen, som er en af VSH's landsholdsspillere - meget meget dygtig håndboldspiller, som vi håber snart at have med i serien om Danmarks største unge håndboldtalenter, red. anm.)

hvad er dit rygnummer?
- 8

Tidligere klubber ?
- HIK

hvor gammel var du da du startede på håndbold - hvordan gik det til
- Jeg startede som 7 årig fordi en pædagog i min fritidsklub sagde at jeg var god med en bold. Han var så tilfældigvis træner for minierne i HIK, så jeg kom derned og har elsket det lige siden.

har du søskende ?
- Ja, en søster på 13.

dyrker hun så noget sport ?
- Hun danser

er der andre i din familie, der spiller/har spillet håndbold
- Min mor har spillet håndbold i 2-3 år da hun var meget ung. Ellers ikke.

har du selv gået til andre slags sport end lige håndbold ?
- Jeg har gået til svømning, springgymnastik og alm. gymnastik, ridning og golf.

jeg har hørt at du er rigtig god til golf, er det rigtigt ?
- Ja, det er rigtigt :

hvad så hvis du på et tidspunkt skal vælge, hvad hælder du så mest til lige nu ?
- Lige nu er det ret svært fordi vi jo lige er stoppet med håndboldsæsonen, mens golfsæsonen er på sit højeste for øjeblikket. Golf-og håndboldsæsonenerne ligger modsat hinanden så jeg har ikke rigtig blevet sat i en situation hvor jeg har skullet vælge for alvor.

Flyvende Rikke - foto fra Albertslund udendørsstævne - Rikke er måske ikke så høj, men hun er meget fodrap og - som man kan se på billedet - gennembrudsfarlig som Katrine Fruelund

Rikke som håndboldspiller

Selvom vi selvfølgelig ikke stiller noget krav til spillerne som er med i Next Generation serien om at de SKAL være med på et landshold, så er vi af hensyn til seriens autencitet og omdømme nød til at være ekstra meget omhyggelige, når vi inviterer en spiller udenfor landsholdene med i serien, men er der ikke noget med, at du har været udtaget til talenttræning ?
- Nej det har jeg ikke. Jeg har været udtaget til nogle samlinger for 91'ere på sjælland i Brøndby, men jeg er ikke blevet udtaget til det "rigtige" talenttræning.

(mon ikke det nok skal komme, red. anm)

I Virum vandt i Østkredsen, men blev "kun" nummer 3 ved DM - skuffelse eller glæde over bronzemedaljen
- Det var en stor glæde da vi vandt bronze. Hele holdet havde været nede over vores to første kampe, og vi troede ikke vi havde en chance for at få bronze. Men da så vores træner sagde, at vi bare skulle vinde over Randers, gav det holdet et ekstra gear, så det var helt fantastisk at slå Randers og dermed få bronze.

Hvad er de første billeder du får på nethinden / dit bedste minde, hvis man siger "junior DM 2007"
- Da dommeren fløjter Randers kampen af og hele holdet bare jubler. Det var et fantastisk øjeblik.

Virum er en klub med en meget stærk ungdomsafdeling, kan du give et bud på, hvad det er Virum gør rigtigt med hensyn til talentudvikling
- Det er for de første de dygtige trænere de har. Samtidig har de en elitementalitet, der gør at man får fuldt udbytte af hver træning, og man føler at klubben bakker en op. Derudover er det bare nogle fantastiske mennesker der er omkring og i klubben :

Næsten alle spillerne på jeres hold er årgang 90 - bliver du hængende på juniorholdet eller har du overvejet at rykke op som ynglinge ?
- Jeg har overvejet rigtigt mange gange at rykke med op. Men i år har ynglingeholdet en rigtig stærk og bred trup og jeg er ikke så meget fan af at rykke for tidligt op.

men du spiller i Virum næste år ?
- Jeg har ikke endeligt besluttet, hvor jeg spiller næste år.

Hvordan holder du formen ved lige her i sommerpausen ?
- Jeg holder mig i form ved at spille en masse golf. Det hjælper selvfølgelig ikke på konditionen, men golf hjælper meget på smidigheden og balancen. Derudover løber jeg et par gange om ugen.

endnu er foto fra Albertslund udendørsstævne - Rikke har fundet det frie rum og trykker af - så plejer der at være mål

er du begyndt at dyrke vægttræning og styrke ?
- Ja, jeg startede i begyndelsen af denne sæson med vægte og lignende. Styrketræning startede jeg med som 2. års pige.

Skal i ikke med til nogle udendørsstævner ?
- Det ved jeg ikke endnu

flere og flere unge elitespillere tager et år på håndboldcollege - er det noget du har tænkt på ?¨
- Jeg var egentlig skrevet op til at tage på Oure i 10. klasse, dvs næste år, men valgte det fra, fordi jeg hellere vil begynde i gymnasiet nu. Men det er da noget jeg har tænkt på, især fordi man hører fra andre at det er deres livs fedeste år.

Hvad kan du bedst lide ved at spille håndbold ??
- Sammenholdet ved at spille på et hold, at vinde og følelsen af at noget man har gået og trænet på i meget lang tid virker i en kamp. Der findes ikke noget bedre

Hvad er din fedeste oplevelse med VSH 2002 / med håndbold i det hele taget
- DM 2007 var helt klart en fed oplevelse. Jeg vandt også Julecup i Ikast som 2. års lilleput med HIK, det husker jeg stadig som noget af det største

(det med at man husker de stævner man vandt som helt lille er bestemt ikke unormalt, efter OL guldet i 2004 udtalte et par af landsholdsspillerne at selvom de selvfølgelig var utroligt stolte af deres guldmedaljer, havde de måske været endnu mere stolte da de som minier vandt måske et håndklæde eller et par sokker ved deres første stævne - også den tidligere norske landsholdsstreg Randi Gustad, siger noget hen af det samme i interviewet med "Gusen" her på europamester, red anm.)

Har du været på nogle udvalgte hold som håndboldspiller ??
- Jeg blev udtaget til udvalgt hold i Kbh. som 1. års pige (som streg) og så året efter som playmaker. Jeg har også været med til nogle 91'er samlinger for sjælland her i vinters.

Jeg ville altså ønske jeg vidste noget mere om det med golf, du må både Rikke og læserne altså undskylde hvis nogen af spørgsmålene er lidt meningsløse - nu prøver vi, vi tager lige et billede først

det sidste billede fra Albertslund er måske ikke så tydeligt, men er taget med for at vise at Rikke altså faktisk HAR springkraft og et teknisk flot tofodsafsæt - , selvom det nok er rigtigt, at det er noget hun skal arbejde med, hun er jo ikke nogen høj bagspiller

man kan vel godt både spille golf og håndbold, men på et eller andet tidspunkt skal du vel vælge, hvad hælder du så til ??
- Det kan man godt, men man bliver nødt til at prioritere nogle gange. Heldigvis ligger håndbold- og golfsæsonen modsat hinanden, så det er begrænset hvor meget de støder på hinanden. Men der er helt klart nogle tidspunkter hvor jeg har måttet vælge. Jeg plejer at vælge udfra vigtigheden af de ting jeg skal til, men håndbolden har altid fyldt lidt mere i mit hjerte.

Kan du forklare hvorfor ?
- I håndbold er der et hold du svigter hvis du ikke møder op, i golf er det bare dig selv du svigter. Men samtidig har håndbold, som sagt, altid haft en lidt større plads i mit hjerte.

Kan du bruge nogle kompetencer fra golf i håndbold og omvendt ?
- Jeg kan uden tvivl bruge rigtig mange af de ting jeg bruger i håndbold til golf. Jeg er blevet rigtig god til at stå for det pres der ligger på en, når man spiller golfturnering og det er jeg ikke i tvivl om kommer fra håndbold. Også at holde hovedet koldt når det ikke helt går som planlagt. For det betyder rigtig meget at man kommer godt tilbage efter at have lavet noget dårligt i golf ligesom det gør i håndbold. Derudover er min fysiske form et kæmpe plus, når jeg spiller golf

Hvis man nu spurgte en træner om, hvad Rikke Falsners stærke sider som håndboldspiller er, hvad ville man så få at vide ?
- Nok mit fighterinstinkt, mit overblik og mine gennembrud på ydersiden.

og hvor er der plads til forbedringer ?
- Min fysik skal være bedre, mine skud udefra og så kan man altid forbedre sig på alle punkter.:)

Har du haft nogle skader i forbindelse med håndbold ?
- Jeg har i foråret haft en knæskade, der holdt mig ude i 5 uger omkring vinterferien. Det var noget med noget brusk, der irriterede menisken.

Hvor lang tid bruger du egentlig på håndbold i sæsonen - altså om du træner hver dag, hvor lang tid du bruger fx. om ugen, om du også løbe- og styrketræner osv
- Jeg bruger ca 8-10 på timer på træning tror jeg. Og det bliver så en del mere hvis man lægger transport oveni.

hvem hepper du på i Toms Ligaen ?
- Slagelse

Da du var lille hvem var så dit første håndboldidol ?
- Tonje Kjærgaard

Hvis du i dag skulle sætte dit helt personlige All Star Team med alle verdens bedste håndboldspillere, hvordan ville det så se ud
VF: Ardean Nilsei (Rumænien)
VB: Anja Andersen
PM: Bojana Popovic
HB: Grit Jurack
HF: Stephanie Cano
S: Tonje Kjærgaard
MM: Cecilie Leganger

Rikke har valgt ud fra alle spillere i hendes levetid og dermed kommer der godt nok lidt af et hold op af hatten - selvom vi på europamester selvfølgelig synes at Line skulle have været venstre fløj, red. anm.

Kan du sige en træner som har betydet særlig meget for dig?
- Helle Aastrup. Hun har lært mig stort set alt jeg ved og kan med en håndbold. Hun formåede at gøre håndbold til en sjov leg, samtidig med at hun udviklede min motorik og teknik. Hun er og var virkelig en fantastisk træner, og jeg er sikker på, at jeg ikke havde opnået det samme uden hende.

Rikke og hendes lillesøster Sofie foran Trevi fontænen i Rom - de to piger ligner hinanden af ydre, men mens Rikke altså spiller håndbold og golf dyrker Sofie dans

Rikke udenfor banen

Hvad laver du egentlig til daglig ?
- Jeg går i 9. klasse på Skovgårdsskolen i Charlottenlund. Efter sommerferien begynder jeg på Øregård Gymnasium

hvad er dit yndlingsfag
- Engelsk

og hvilket fag må du virkelig tage dig sammen for at holde dig vågen
- Må nok være historie og kristendom

Har du tænkt på hvad du vil mht uddannelse
- Jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive læge.

hvad laver du om 15 år hvis dine drømme går i opfyldelse
- 15 år er rigtig lang tid. Men om 5 år har jeg færdiggjort gymnasiet, og været en tur i USA på college.

Hvis Rikke havde været et dyr, hvilket dyr ville hun så have været ??
- Et dovendyr ;)

a pros pos dyr - har du kæledyr
- Jeg har en brun labrador, Thilde.

(billedet i linket er IKKE af Thilde, bare så i kan se, hvordan en labrador ser ud, det er nemlig en rigtig god hund, red. anm.)

har du nogle fritidsinteresser udover håndbold
- Jeg spiller golf, og er sammen med venner og veninder :

karakteriser dig selv med nogle få ord
- Glad, lige ud, barnlig, eftertænksom og smilende :D

hvad kan gøre dig gal
- At tabe, og hvis man ikke fortæller til en person direkte hvis man er sur på personen.

og hvad kan gøre dig glad
- At vinde og at være sammen med de dejlige piger fra mit hold.

Her er de så hele Virum's 90-91 hold. VSH holdet vil især blive husket for et stærkt sammenhold pigerne i mellem

hvad er din livret
- Wok, mmh.

(Bonusinfo: Rikkes skole Skovgårdsskolen i Charlottenlund er faktisk DanmarksMester i livretter, red. anm.)

bøger eller tegneserier??
- Bøger

slik eller grøntsager??
- Slik

cola eller kaffe
- Cola

er du et mærkedyr
- Nej, det synes jeg ikke.

aktiv ferie eller daseferie ??
- Begge dele. En daseferie afbrudt af lidt golf og løbetræning er dejligt :

kan du nævne en bog du synes alle skulle læse
- Li

hvad for en film har du sidst været i biografen for at se
- Rich Kids

nævn 3 gode hjemmesider
- Haandbold.com
- Europamester.dk (mange tak Rikke)
- DGU.org (dansk golf union)

hvor lang tid vil du skyde på du bruger på nettet om dagen ?
- En halv time tror jeg.

yndlings farve
- Blå

yndlings musik??
- Kan næsten lide alt musik

yndlings tv-program/serie ??

- Greys hvide verden, ER

yndlings mærke i tøj??
- Zara og Soaked

yndlings mærke i deo, parfume og den slags??

- Gucci

yndlings mobil-mærke??
- Nokia


interviewet er slut, tak til altid hjælpsomme og søde Sandra Toft for at skaffe kontakt til Rikke og selvfølgelig først og fremmest tak til Rikke for svarene og for lån af billeder, Rikke har været meget professionel og imødekommende omkring interviewet, som det har været rigtig sjovt at lave - vi ønsker Rikke alt det bedste både med håndbolden, golfen og med alt mulig andet......Per Hviid, den 9. juni 2007

------

og så er det måske ikke helt slut alligevel, den 19. november 2007, havde vi nemlig en slags opfølgningsinterview med Rikke Falsner - interviewet kommer her:

juniorprofil: Rikke Falsner - Siden sidst

Rikke Falsner om livet som håndboldspiller og golfer

Rikke spillede i sidse sæson playmaker på det VSH hold, som man vel godt kunne betegne som lidt af et "juniorligaens dream team" med landsholdsaktuelle navne Sarah Iversen, Mette Jensen, Mico Kisum, Ida Sylvest og Kamilla Schou Jensen.

VSH holdet vandt da også juniorligaens østkreds, men måtte så ved DM stævnet "nøjes" med bronzemedaljen.

VSH holdet fra sidste år - i nederste række blandt andet Rikke og fantastiske Sarah Iversen (th)

Sammen med fløjen Stina Ratshach, som stadig er i VSH var Rikke en af de eneste 91'ere på holdet, hvor hun gjorde det så godt, at vi inviterede hende med i Next Generation serien - se portrætartiklen HER

Dengang - i juni måned - var Rikke ikke helt afklaret om sin håndboldmæssige fremtid, dels stod VSH holdet tilsyneladende foran at gå i opløsning, træner Jesper Matthiesen som havde betydet meget for Rikke, flyttede til GOG og så er der det specielle med Rikke Falsner, at hun udover håndbold også har vist et stort talent i golf og selvfølgelig også gerne vil prøve hvor langt vingerne bærer i den idrætsgren.

håndboldcomeback

Så her for ikke så længe siden dukkede Rikke Falsner imidlertid igen op i juniorligaen , hvor hun var med på sin gamle klub HIKs hold i pulje 3

Vi har haft en snak med Rikke om, hvordan de sidste måneder er gået og, hvordan hun vurderer chancerne i juniorholdenes Øst divisioner.

Hej Rikke - så er du alligevel begyndt på håndbold igen, savnede du det eller ?
- Hej Per - Ja, jeg savnede simpelthen at spille håndbold og være en del af et hold, så jeg kunne godt tænke mig at spille håndbold, men stadig give golfen en chance. Jeg aftalte med HIK DJ's træner Claus Albæk at jeg kunne træne så meget jeg nu kunne, og så spille golf. Så måtte vi finde ud af at planlægge, så jeg ikke missede kampe. Golfsæsonen sluttede i starten af oktober, så nu er fokus igen rettet mod håndbold, men når vi når til sommeren, er det golf igen.

HIK holdet - Rikke i øverste række

Dvs du har fået spillet en masse golf siden sidst ?
- Det kan man vist roligt sige. Fra juni til september blev tiden brugt på at køre landet tyndt og spille turneringer. Og ellers træning hver dag.

Og hvordan er det så gået,jeg synes jeg har hørt noget i min øresnegl om en turnering i Furesø bl.a. ?
- Ja, jeg vandt en stor turnering i Furesø Golfklub med mange dygtige spillere, og det var et perfekt punktum for en god sæson både håndboldmæssigt og golfmæssigt.

Så kan man måske sige, at hvor du før var en håndboldspiller, der også spillede golf, så er du nu blevet en golfspiller, der også spiller noget håndbold ??
- Ja det kan man godt sige.

Hvornår spillede du så din første kamp og hvordan gik det ??
- Jeg tror at jeg debuterede i HIK engang efter kval. Det har nok været enten i en træningskamp eller pokalkamp. Har i hvert fald spillet samtlige turneringskampe i østdivisionen.

Men hvis man kender dig ret, så spiller du også for at vinde - hvordan ser du på HIKs muligheder for at komme med i ligaen ?
- Det ser rigtig godt ud. Vi har tabt en enkelt kamp til Gladsaxe, hvor vi fighter utrolig godt, men taber desværre med en. Ellers har vi vundet resten af kampene relativt overbevisende, og vi bliver kun bedre og bedre. Vi skal huske, at vi kun har spillet halvdelen af kampene, men vi vil i hvert fald gøre alt for at få den ligaplads.

Nu har i lige her i dag (søndag) slået NFH med 38-19, men de havde heller ingen point, i næste runde, skal i op mod din gamle klub VSH - hvordan tror du chancerne er der ??
- Sidst vi spillede mod dem, vandt vi ret overbevisende med 25 mål så det virker som en overkommelig opgave. Men man ved aldrig, og der er ingen tvivl om at vi sidst fangede dem på en dårlig dag. Det er jo i Virum hallen, og der kan alting ske :

Stillingen i jeres pulje er ret tæt, men Gladsaxe er trukket lidt fra de andre hold - hvordan vurderer du Gladsaxes styrke i forhold til det hold i havde i VSH sidste år ?
- Gladsaxes hold er næsten en tro kopi af det hold, som klarede sig udmærket i divisonen sidste år. Virum vandt begge kampe sidste år, men ingen tvivl om at de kunne presse os til det yderste. Gladsaxe er rigtig stærke i år.

Hvis vi ser på de andre to puljer i øst divisionen, kan vi så få dig til at komme med et bud på, hvilke hold du tror går i ligaen ?
- Jeg tror på en liga bestående af:
Gladsaxe
Roskilde
GOG
Lammefjorden
AJAX
HIK (forhåbentlig)

Synes HK 73 er vores største konkurrent til ligaen, og selvom vi vandt med 8 sidste gang, tror jeg at ligapladserne bliver fordelt efter den kamp.

Rikke Falsner putter for en eagle på 4. . Det er utroligt, Rikke startede med golf fordi hun var med sin far ude at spille, siden blev hun bidt af det og tidligere på året vandt hun 5.000 kr i en turnering (+ en masse ranglistepoint), rigtig flot Billedet er fra en ferietur til Italien, hvor Rikke lige skulle prøve den lokale green

Hvad så hvis vi ser på dig selv Rikke - golfsæsonen ligger den helt stille her i vintermånederne ??
- Nej, det gør den bestemt ikke. Jeg træner nu 2 gange om ugen i et videorum hvor man står og slår i et net, mens man bliver filmet. Derudover træner jeg nogle flexibilitets og balance øvelser 3 gange om ugen. Men spil på græs bliver der ikke meget af, det er simpelthen for koldt :

Nu sagde du godt nok i Next Generation, at du ikke følte at håndbold og golf behøvede at udelukke hinanden, men nu hvor du er begyndt på gymnasiet, har du vel en del mere hjemmearbejde - kan det ikke blive svært at få tid til begge dele, når golfen starter op igen ??
- Jo det bliver rigtig svært. Fordi golf er så tidskrævende om sommeren, bliver det rigtig svært at spille håndbold samtidig. Men jeg tror det med at holde en pause over sommeren, ligesom jeg har gjort i år, kan blive en permanent løsning. For jeg vil helst ikke undvære nogen af sporterne.

og vi vil som håndboldfans nødigt undvære Rikke Falsner, som med tiden vil kunne udvikle sig til en rigtig publikumsfavorit takket være sine gode fighteregenskaber.

foreløbig har vi aftalt med Rikke, at vi vender tilbage sidst i februar for at høre lidt nyt om juniordivisionen, om den aktuelle kamp mod NFH blev resultatet:

HIK - NFH 38-19 (17-8).
Målscorere: Rikke Falsner 11, Emilie Raaberg 8, Katrine 'Alfi' Petersen 7, Frederikke Aastrup 4, Kathrine Hytten 3, Karoline Wex 3, Maja Skaaning 2
Udvisninger HIK:2 Nykøbing F:2

Rikke fortæller om kampen:
-
Vi fik ikke helt fat i starten og førte med 2 i de første 12 min. og så trak vi fra. Emilie Raaberg spillede en rigtig god kamp, med mange kontramål.

Når nu Rikke ikke selv vil sige det, må vi jo hellere nævne at Rikke Falsner blev topscorer med 11 mål.

Rikke Falsner og venstrefløjen Emilie Raabjerg før kampen mod NFH

interviewet med Rikke er slut - men mon ikke vi vender tilbage med en opdatering i 2008, Rikke Falsner er jo en spændende håndboldspiller

opfølgning 14 marts 2008

Den 14. marts fyldte Rikke 17 år og vi bragte i den anledning et opfølgningsinterview med Rikke

- Håndboldfødselsdage

Håndboldspilleren, der blev golfspiller

En ungdomsspiller, som vi ikke har hørt noget til længe er Rikke Falsner. Rikke var som en af de eneste 91'ere i sidste sæson, hvor vi også havde hende med i Next generation serien, med til at vinde DM bronze med VSH's juniorhold

Da de fleste af holdkammeraterne rykkede op på ynglinge og Rikke samtidigt godt ville prøve hvor langt talentet rakte indenfor hendes anden sport golf, stoppede hun i Virum og havde vel egentlig lagt håndbolden lidt på hylden.

SÂ sker der imidlertid det at HIK sidste efterår kom på banen med et tilbud til Rikke om at spille med på deres hold i juniordivisionen på nogle betingelser, der gjorde at hun ikke forsømte noget i forhold til sit golf.

Så langt så godt, alt det ved europamester.dk's brugere godt i forvejen. Sidst vi havde interview med Rikke var HIK lige på kanten til at kvalificere sig til at komme med i ligaen.

Rikke fylder 17 år - sidst vi havde interview med Rikke aftalte vi at lave et opfølgningsinterview her i starten af året, så vi satte os for at finde ud af hvordan, det var gået med Rikke siden sidst.

Det lykkedes ikke for HIK at komme med i juniorligaen. Så her i 2008 har HIK spillet i juniordivisionen, hvor holdet er havnet i en meget stærk pulje med FIF, som heller ikke nåede med i ligaen. Tjekker man lidt nærmere op på årets resultater, vil man imidlertid opdage at Rikke ikke rigtigt har været med i årets kampe, vi satte os derfor at finde ud af, hvad der var sket siden sidst hos Rikke.

Rikke med sin hund Thilde - på europamester har vi altid anset Rikke Falsner for et af Danmarks største håndboldtalenter - derfor gjorde det også lidt ondt da Rikke ville være golfspiller, men når hun selv trives med det, så er det selvfølgelig sådan det skal være - det tog bare lidt tid at vænne sig til tanken

Hej Rikke - hvad er den af. Har du nu helt droppet håndbolden ???
- Hej Per. Jeg ved ikke om man kan sige, at jeg har lagt håndbold på hylden for altid, men jeg er i hvert fald færdig for den her sæson.

Du har ikke været skadet eller noget ???
-Nej, det har jeg heldigvis ikke.

Hvilke kampe har du været med i ??
- Jeg spillede med i de to første kampe mod Lyngby HK og Middelfart elite, og så igen mod FIF for nogle uger siden.*

* Rikke var i aftes den 13. marts faktisk også med da HIK slog Lyngby med 29-28, det var bare efter vi egentlig havde lavet interviewet, red.anm.

Kampen mod FIF var lidt af en topkamp - kan du ikke fortælle lidt om, hvordan den kamp gik.
- Det var en utrolig tæt kamp, og vi var utrolig tændte fordi holdet havde tabt den foregående kamp med 8 mål. Vi førte faktisk størstedelen af kampen, men kræfterne løber ud til sidst, da holdet er meget plaget af skader. Uafgjort var faktisk et udemærket resultat, da vi var nede med en enkelt da der var 10 sek. tilbage, selvom man selvfølgelig ærgrer sig bagefter.

Du har ikke spillet håndbold i andre sammenhænge end HIK i Divisionen (tænker på sådan noget som Ekstra Bladets turnering, gymnasie DM og den slags)
- Jeg var med i EB cuppen, hvor vi faktisk vandt over FIF i finalen. Var også med i H20 pokalen, men vi røg vist hurtigt ud.

Hvad så med fremtiden - spiller du sæsonen færdig for HIK
- Jeg har en slags "on call" aftale med HIK. Hvis de mangler spillere til en af kampene, må de gerne ringe til mig og hvis jeg kan, spiller jeg med. Men jeg træner ikke med holdet.

Her er Rikke fotograferet i Frederiksberg Hallen inden den uafgjorte topkamp mod FIF

..og derefter ??
-
Godt spørgsmål. Jeg har ingen anelse om hvad der skal blive af min håndbold lige nu. Men planen er indtil videre, at jeg holder pause til august. Så må jeg vurdere om lysten, og tiden til at spille er der.

Du er altså stadigvæk mere golfspilleren Rikke, som spiller lidt håndbold, end du er håndboldspilleren Rikke, som spiller lidt golf ?
- Ja det er nok en meget rigtig definition.

Din gamle klub Virum klarer sig fantastisk flot i ynglingeligaen, har du slet ikke kontakt med nogle af dine gamle holdkammerater mere ?
- Jo, jeg har meget kontakt til Stina Ratshach, Sarah Iversen og Natalie Balleby, som jeg går på skole med. De andre hører jeg fra en gang imellem. Jeg har bestemt ikke glemt det gamle Virum hold, men det er svært at finde tid til at se alle. Jeg følger rigtig meget med i hvordan det går holdet, og har også været ude og se et par kampe. Og så må jeg lige sige tillykke, fordi de jo blev sjællandske pokalmestre i lørdags :)

Næste sæson rykker du op som ynglinge - du er ikke fristet af at tage en sæson hos Virum eller et andet hold ??
- Jeg er meget fristet af et år hos Virum, men jeg bliver nødt til at holde ved min beslutning og derfor afhænger det af min golf, hvor jeg spiller næste år!

Sidste års Virum hold - udover Rikke er Mette Jensen og Mico også væk, Mette spiller i jyske TTH mens det ikke vides hvor Mico spiller

ja ja, vi må jo høre om dit golf - du kan vel dårligt have spillet turneringer siden vi snakkede sammen i november
- Nej ingen turneringer. Men jeg tager på træningslejr i Spanien her om 3 uger. Det bliver rigtig lækkert.

jeg ved godt vi talte lidt om det sidste gang også, men kan du ikke forklare lidt om, hvordan man som golfspiller holder formen ved lige om vinteren ?
- Lige for tiden træner jeg fysisk 2 gange om ugen med fokus på golf. Derudover træner jeg inde i et rum, hvor jeg står på en måtte og slår op i et net mens jeg bliver filmet. Det kan kun bruges til at træne teknik, da man jo ikke kan se boldens flugt (flyvebane). Ca. 1 gang om ugen træner jeg på en normal driving range udenfor, og jeg skulle hilse og sige at det er forbandet koldt :)

Hvordan ser dit golfprogram ud her de næste måneder ??
- Det er meget, meget tæt pakket. Jeg rejser den 12 april, og derefter begynder alle turneringerne. Jeg har ca. 20 turneringer på tre måneder, og det lyder måske ikke af så meget, men når man skal gå i skole og holde sommerferie ved siden af, så er det meget presset.

Har du et bestemt mål du går efter her i 2008
- Jeg vil gerne i top 10 på ranglisten, hvor jeg var nummer 17 efter sidste sæson. Og så vil jeg gerne optages fuldt ud på landsholdet.

Hvordan med dit handicap ?
-
Jeg spiller i handicap 4.5, og har et mål om at komme under 2 i år.

Vi ønsker dig i al fald held og lykke Rikke - og tillykke med fødselsdagen, vi laver jo interviewet inden fødselsdagen, så vi kan ikke spørge hvad du har fået, men hvad ønsker du dig ??
- Jeg ønsker mig noget så kedeligt som en golfvogn, en golfkølle, noget tøj, en super lækker taske og så kan man aldrig ønske sig for mange penge :)


HIK holdet efter sejren før jul over Roskilde i Maglegårdshallen. Det er Rikke i bageste række med #88

TILLYKKE TIL RIKKE FALSNER