| Sarah
Iversen - Y landsholdets løvinde
Både
på 88-89 landsholdet og på det nuværende 90-91
ynglingelandshold er stregspillerpladsen en af de pladser, hvor
bredden er allerstørst, hvor der er flere spillere som kan
være med på landsholdsniveau.
En
af dem som ikke desto mindre har skilt sig en smule ud fra de andre
gode på pladsen er VSH's Sarah Iversen - Sarah er måske
ikke en bedre håndboldspiller end de andre stregspillere i
landsholdstruppen, men hun er en spiller med en helt forrygende
karisma og fightervilje - hvis man siger om nogen at de kæmper
med næb og kløer, så plejer man at mene det i
overført betydning, men med Sarah skal det tages helt bogstaveligt
- selvfølgelig ikke sådan at Sarah Iversen ligefrem
bider modstanderne, men hun har en helt fantastisk udstråling
af "her-er-det-altså mor-her-der bestemmer-og-du-kan-fandme-bare-komme-an"...en
ærlig fighter som simpelthen elsker at spille håndbold,
er vist en meget passende karakteristik at sætte på
Sarah, som bliver en meget vigtig spiller for landsholdet ved både
EM og OL.
Sarah
er hovedpersonen i denne udgave af serien "Next Generation"
om morgendagens stjerner i dansk håndbold...
 |
| Mette
Jensen (til venstre) og Sarah Iversen, Sarah og Mette er både
klub- og landsholdskammerater og som om det ikke kunne være
nok er de to også nære venner. Åbenbart er
der tit et venskab mellem Y landsholdets venstre fløj
og streg - se HER
(Line Daugaard og Karen Brødsgaard vandt U EM i 1996
) og HER (Mie
Augustesen og Susan Thorsgaard som indtil videre har vundet
både EM og VM med Y landsholdet) |
Sarah
præsenteres
hvad
er dit fulde navn?
- Sarah Iversen 
hvornår
har du fødselsdag
- 10.04.1990 
højde
+ vægt ??
- 1,77 m + 73 kg
hvilken
plads/pladser spiller du
- Jeg er stregspiller
hvad
er dit rygnummer? (klub og lands -)
- Jeg spilller nummer 11 i klubben, og med landsholdet er jeg nummer
9. :)
Tidligere
klubber ?
- Jeg startede med at spille i SNIK da jeg gik i 3. klasse. Jeg
flyttede derefter videre til Lyngby HK , og nu har jeg spillet i
virum nogle år.
hvor
gammel var du da du startede til håndbold - hvordan gik det
til?
- Altså jeg startede noget "leg med bold" da jeg
var helt lille, det var sammen med en veninde ii Frederiksberghallen.
Så stoppede jeg med det og fik andre interesser, men vente
dog alligevel tilbage til håndbolden. 
har
du søskende ?
- Jeg har en lille søster på 14 år, Rikke
Iversen, som også spiller håndbold i Virum Sorgenfri
2002.
Er
der andre i din familie, der spiller/har spillet håndbold?
- Min mor og far har spillet håndbold hele deres liv, min
søster spiller, mine kusiner har også spillet håndbold.
har
du gået til andre slags sport end lige håndbold ?
- Uha, jeg har gået til: Dans, Ridning, gymnastik, Spejder
...
hvis
du har - hvorfor tror du så lige det blev håndbold derløb
med?
- Altså dans var rigtig sjovt og vi var en del piger fra skolen
der startede sammen. Vi havde en rigtig dårlig lærer,
der nærmest forbød os at spise hvidt brød, slik,
drikke mælk, og hun sagde faktisk også at jeg ikke skulle
spille håndbold, for ellers kunne jeg ikke koncentere mig
nok om dansen. 
Ridning
gik jeg til med min mor og søster i nogle år, jeg brugte
rigtig lang tid på det, fik også halvpart på en
hest osv. Men det var alt for stressende, så skulle jeg hurtigt
fra skole, ned og ride i nogle timer, direkte videre til en hård
håndbold træning ... Det gad jeg ikke, selvom jeg gerne
ville ha' forsat med ridningen, hvis det havde kunne lade sig gøre.
Gymnastisk
var jeg rigtig glad for, det gik jeg til da jeg boede i Sverige.
Det stoppede jeg så med da vi flyttede videre til Frankrig,
og der startede jeg så til Ridning i stedet.
Spejder
gik jeg faktisk kun til ,fordi resten af klassen gjorde det, jeg
var ny i klassen, og det var jo en god måde af lære
dem at kende på. 
Så
endte jeg med at spille håndbold fik al opmærksomheden
:D heeh heeh
 |
|
AS
og Sarah - selvom de gasser hinanden lidt indimellem, så
virker det nu som om, at der efterhånden er blevet opbygget
et ligeså godt sammenhold og kammeratskab på 90-91
landsholdet, som der er en af hemmelighederne bag 88-89 landsholdets
succes
|
Sarah
og Virum
I
er mange fra Virum som er med omkring U 17 landsholdet - er Virum
en god klub
- Jeg synes Virum er en rigtig god klub, der er godt sammenhold
mellem spillerne og trænerne, og man føler sig altid
velkommen, når man kommer i hallen, som er fyldt med god stemning.
I
blev nummer 3 ved DM - var i glade over bronzen eller skuffede over
nederlaget til Brabrand som vel kostede sølvmedaljerne, som
jeg lige husker det
- Det
er klart at vi gerne ville ha' banket Brabrandt ud af banen, især
fordi det er et hold, hvor jeg kender flere af spillerne. Det er
svært at sige hvad der gør vi taber den kamp, jeg synes
begge hold er meget lige, hvilket man også kan se på
resultatet. Det er et hold, jeg tror vi kan få nogle spændende
kampe med, hvis vi møder dem igen. Nu skal det også
lige nævnes at det står 1-1, for vi fandt jo over dem
i HEI finalen :D ( Ikke AS ? ) 
der
går så mange rygter om din fortid som bagspiller og
at du næsten med det samme du blev stregspiller kom på
landsholdet - kan du ikke prøve at forklare
- Jo det kan jeg godt prøve.. :) Altså jeg har jo i
mange år været bagspiller, både i SNIK, Lyngby
HK og de først par år i Virum. Vi mistede vores 'rigtige'
stregspiller som flyttede til FIF, og så fik Dan Simonsen
(Årets Træner i Virum, red anm) overtalt mig
til at prøve at spille streg lidt, - det var dog kun på
den betingelse at jeg VILLE ende på plan. Jeg spillede streg
nogle måneder, og så aftalte Dan med landsholds træneren
Kristian Kristensen, at han skulle ud og se mig spille en kamp.
Efter
kampen var jeg til samtale med Kristian, hvor han fortalte at jeg
var blevet udtaget til plan. :) Det var jo helt fantastisk !
Så var jeg jo lige pludselig blevet streg, hvilket jeg hurtigt
fandt ud af var rigtig sjovt.
Dan Simonsen ringer
en dag til mig, og beder mig om at sætte sig ned, for han
har noget han skal fortælle mig. Jeg for så at vide
at jeg er blevet indkaldt til min første landholds samling
med u-15. Det var nok den bedste dag i mit liv, jeg hoppede nærmest
rundt i huset af glæde. 
Hvad
så idag, har du fundet dig til rette som stregspiller ?
- Ja det må man sige, det er uden tvivl den plads jeg har
det bedst med at spille. Efter jeg er blevet stregspiller, har de
fleste også fortalt det var et rigtigt fornuftigt valg, for
skulle vist ha' været rigtig,
rigtig dårlig som bagspiller :D (DET passer i hvert fald
ikke, red. anm.)
Virum
har mange gode ungdomshold - hvorfor er Virum en god klub at spille
i for et ung håndboldtalent
- Altså for midt vedkommende, så har jeg den tid jeg
har spillet i Virum udviklet mig helt vildt. Jeg har haft nogle
rigtig gode trænere som har kunne udvikle mig på hver
deres måde, og som har sørget for at jeg fik styrke
og løbe trænet så jeg ikke har været skadet
eller ude af form. Det har været nogle
rigtig fornuftige valg, jeg har kunne træffe i samarbejde
med dem. fx. om jeg behøvede træne så meget i
nogle perioder, og droppe et styrkepas til tider, for at kunne holde
til et trænings pas i hal osv. 
Mange
spillere tager i dise år på håndboldcollege -
er det noget som du har overvejet?
- Nej det har jeg ikke været interesseret i, jeg har det godt
i min klub, og med min skole, og har ikke haft lyst til at være
1 år væk hjemmefra for at dyrke stort set det samme,
som jeg kunne gøre her hjemme.
Hvad
er din fedeste oplevelse med VSH 2002?
- Jeg har haft en masse fede oplevelser med Virum, men én
af dem må være Teramo, hvilket var et suverænt
godt stævne som vi vandt
Og så selvfølgelig DM, hvilket også var en oplevelse
jeg ALDRIG glemmer.
 |
|
billeset
er måske ikke det mest tydelige, men det er altså
fra venstre Mette Jensen, Sarah Iversen og Kamilla Schou-Jensen
,tre af Virums spillere i landsholdstruppen - billedet er
fra turneringen i Frankrig, hvor Sarah debuterede - som man
kan se på medaljerne vandt landsholdet turneringen
|
Sarah
og landsholdet
Sammen
med Mette, Grigel og AS er du en af de mest rutinerede på
landsholdet - hvordan vurderer du jeres EM chancer?
- Jeg tror vores chancer til EM er rigtig gode, vi er efterhånden
et meget rutineret hold, som er spillet rigtig godt sammen på
banen, men også har et enormt godt forhold til hinanden udenfor
banen, hvilket jeg synes er en stor fordel. Vi er kommet i en svær
pulje med nogle gode hold, men det må vi tage som det kommer
og kæmpe og stå sammen som et hold.
Hvornår
debuterede du egentlig på landsholdet - i hvilken kamp
- Min aller første kamp var i en turnering i Frankrig.
Hvordan
fik du det at vide, hvad tænkte du ??
- Jeg fik det af vide på Sommerlejren, jeg blev helt vildt
glad.
Det var jo min største drøm som gik i opfyldelse,
det kan slet ikke beskrives med ord.
Når
man debuterer på landsholdet får man så et eller
andet af DHF som minde
- Ja, altså man "får" en sang af de andre,
eller de skal synge for én efter kampen, og så bliver
man sprøjtet til med vand. Så holder i Kristian en
tale, og så får man en "nål" med DHF's
mærke. 
Ser
du det som en fordel at i er mange fra Virum på landsholdet,
eller gør det ikke så meget?
- Som sagt tidligere så har vi det alle godt sammen på
holdet, og hvis man er ked af det, så kan snakke med de andre
om det. Men det er klart at os fra Virum kender hinanden bedre,
så i nogle tilfælde kan det godt være en fordel.
Hvis man går og er ked af noget, som man måske ikke
har
lyst til at dele med alle. fx. Problemer med nogen hjemmefra, så
er det lidt nemmere at snakke med én fra Virum om det, når
vi er så meget sammen i hverdagen...
Har
du en fast kastemakker på landsholdet ??
- Det er enten Rejen, (Mia Rej fra Ydun) eller også eller
det Hansi (Christina Hansen fra Ålborg)
hvad
er din bedste oplevelse med landsholdet ?
-
Jeg synes at vi har oplevet rigtig mange fede ting sammen, men tror
det bliver da vi vandt
en turnering på Lanzarote, det var en rigtig fed tur. :) Ellers
er det min første turnering i Frankrig i sommerferien, den
turnering vandt vi også, og det var der jeg rigtigt lærte
pigerne at kende. :P
Man
siger at hemmeligheden bag 88-89 landsholdets succes er det fantastiske
sammenhold i truppen, men jeres resultater hidtil har jo faktisk
været ligesågode - hvad er styrken ved 90-91 landsholdet
-
Det er klart også vores sammenhold! Vi har det så sjovt
med det vi laver på og udenfor banen.
Og så klart også at alle har den vinder mentalitet,
der skal til for at vinde kampe.
Hvad
er jeres næste opgave med landsholdet ?
- Ja, altså den næste vi skal til er EM her om et månedes
tid, og så ligger OL nogle dage efter vi er kommet hjem fra
EM. Det bliver helt sikkert noget at det største jeg nogensinde
har oplevet, og forhåbentlig kommer vi også hjem med
en medalje om halsen ! ;) Til EM er der blevet udtaget 16 spillere,
og til OL 14 spillere.
 |
|
"Rejen"
- fantastiske Mia Rej sammen med Sarah - Sarah er på
landsholdet kastemakke rmed enten Mia eller Christina Hansen,
som også er stregspiller. Hansi er så god at selvom
hun i sidste sæson var junior spillede hun simpelthen
fast med på ynglingeholdet i Aalborg, sammen med de
mange 89'ere, som hun jo også have spillet sammen med
året før, hvor Aalborg var i DM slutspillet
|
Sarah
og håndbolden
Hvis
du skulle se dig selv med en træners øjne, hvad ville
han så sige var dine stærke sider
- Jeg tror han ville sige at mine stærke sider er viljen til
at vinde og kæmpe for en sejr. Helt sikkert også min
agressive måde at dække på.
-
og hvor skal du forbedre dig
Jeg skal forbedre min springkraft, og så træner jeg
i øjeblikket også det tekniske. 
alle
drømmer vel om at komme til at spille i ligaen og komme på
landsholdet,kan
du sige lidt om dine personlige håndboldambitioner
Jeg håber på at komme til at spille for en god klub
i ligaen, og ende som A-landholdsspiller. :)
Sarah
hvorfor er det fedt at være stregspiller
- Det er fedt at være stregspiller, fordi man har så
stor indflydelse for sine med spillere. Det at kunne skabe sin egen
plads, men også for de andre gør jo at man er en meget
vigtig brik på holdet. Jeg elsker jo også at ligge og
kæmpe med forsvars spillerne, få bolden og bare kaste
sig ind over. Der er
heller intet bedre end at må løbe lidt før der
er afsluttet, så man kan løbe op og lave kontra mål
inden forsvaret kommer på plads 
(he,
he, godt svaret Sarah, red. anm.)
og
hvad er den vigtigste kvalitet for en moderne stregspiller
-
Jeg kan nok ikke kun nævne én vigtig kvalitet, men
fysik er rigtig vigtigt, spring kraft, godt samarbejde med bagspillerne
..
Hvis
vi nu ser på Toms Ligaen, kan du så sige et par stegspillere,
som du især synes
er gode og gerne selvfølgelig også hvorfor
- Jeg
synes Karen Brødsgaard er rigtig god, hun skaber god plads
for de andre, og er rimlig sikker i hendes afslutninger. Camilla
Kristensen fra Slagelse synes jeg også har gjort det rigtig
godt, sys hun har udviklet sig meget på én sæson.
Du
virker til at være stærk som en bjørn, vil du
afsløre din rekord i benchpress
- hehe.. det kan jeg da godt, nu er det et stykke tid siden jeg
tog max, men der var den 58 kg . 
Kan
du sige en træner (eller to) som har betydet særlig
meget for dig
- Dan Simonsen og Jesper Matthiesen.
Har
du haft nogle særlige skader i forbindelse med håndbold
- Nej, jeg har ikke været alvorligt skadet, men har haft nogle
problemer med ryggen bl.a.Som heldigvis er ovre, efter en masse
gode øvelser med Birte, u-17 fys.
Vi
skal da også lige høre hvem du hepper på i Toms
Ligaen
- Jeg er kæmpe Slagelse fan 
kunne
du forestille dig en dag at blive træner ? - har du nogensinde
prøvet at træne
minier eller mikroer eller hvad det hedder
- Nej det kan jeg godt nok ikke, har ikke tålmodighed til
at få mindre børn til at lytte og stå stille
;D
rigtig
mange har foreslået at du skulle med i
vores serie om Next Generation - har du selv mærket på
nogen måde, at du er ved at være en kendt håndboldspiller
- altså om du har skrevet autografer eller prøvet at
blive hyldet i klubben eller andet
- Det
er jeg rigtig glad for at høre, mange gange tak :) Kendt
og kendt ? altså jeg har oplevet, at der var folk som kendte
mig, uden jeg selv har vidst hvem de var. :D Når vi er på
ture med U-17 er der altid en masse små børn´som
gerne vil ha' en autograf eller to, og det er jo bare super hyggeligt
..
 |
|
Sarah
Iversen har tydeligvis landsholdets længste tunge -
spilleren til højre, måtte jeg simpelthen spørge
Sarah om hvem var - men det ER altså landsholdets faste
nummer 18, Stine Frandsen, som vist må kunne få
en stor karriere som en der skærer ansigter, hvis det
med håndbolden kikser....På linket HER
kan du se hvordan Frandsen ser ud i virkeligheden
|
Sarah
udenfor håndboldbanen
Hvad
laver du egentlig til daglig, når du ikke spiller håndbold
?
- Jeg går på Virum Gymnasium .
hvad
er dit yndlingsfag
- Det må være Samfundsfag, eller sprog generelt
og
hvilket fag må du virkelig tage dig sammen for at holde dig
vågen
- Det må være fysik, men det er heldvigs også
afsluttet i år ! :D
-
og din drømmeuddannelse
- Jeg vil gerne være Advokat eller Journalist, og hvis jeg
ikke kan overskue så lang en uddannelse, så vil jeg
arbejde med børn, eller mennesker generelt. :P
hvad
laver du om 15 år
- Jeg spiller håndbold på højt plan, måske
gift ?
ej, jeg ved det ikke .
Hvis
du nu var et dyr, hvilket dyr ville du så være ??
- må nok sige zoologisk have, for det kommer klart an på
mit humør .. :D
a
pros pos dyr - har du kæledyr 
- Jeg har en hund, en Golden
Retreiver som hedder Kira
har
du nogle fritidsinteresser udover håndbold
- Nej , faktisk ikke . Selvfølgelig venner og familien !
håndbold
tager vel allerede meget af din tid - har du nogensinde måttet
vælge fester
og samvær med kammerater fra pga håndbold
- Det har jeg prøvet MANGE gange, og det er klart at det
er rigtig ærgeligt.Jeg har måtte træffe et valg,
og har valgt håndbolden. Det betyder selvfølgelig ikke,
at man ikke kan feste osv med vennerne når der er tid til
det 
 |
| Sarah
flankeret af Dzenita (til venstre) og Mia Rej - foto Niels Vester |
hvordan
med dine veninder - er de så allesammen håndboldspillere
?
- Jeg har rigtig mange venner og veninder indenfor håndbold
verdenen, men har også en masse andre venner fra min gamle
skole og nu også på gymnasiet, og de er bestemt ikke
sportsfolk allesammen ;)
karakteriser
dig selv med 5 ord
- den var værre, utrolig glad, social, loyal, hidsig, sjov
:p
hvad
kan gøre dig gal
- uha, en rigtig uretfærdig dommer ? Eller dårligt vejr
! 
og
selvfølgelig - hvad kan gøre dig glad
- det kan min familie, mine venner og veninder :D
hvad
er din livret
- Orgh , det ved jeg godt nok ikke.. Har alt for mange ..
A
pros pos livret - tænker du på hvad du spiser i forhold
til håndbold, altså om
du lever mere sundt end du måske ville have gjort, hvis du
ikke havde været en lovende ung elitespiller
-
Altså det er klart at jeg ikke kan køre flere liter
sodavand, og flere chips poser ned i lange baner hver dag. Det er
helt sikkert noget jeg tænker meget over, vi har faktisk også
været til flere kost råd med landsholdet, for at sørge
for at få en ordentlig kost.
bøger
eller tegneserier??
- Bøger
slik
eller grøntsager??
- slik :D
aktiv
ferie eller daseferie??
- Både og, der skal være mulighed for at dyrke sport
det sted man er, men samtidigt skal man bo ved en lækker strand
:D
nævn
en bog du synes alle skulle læse
- Jeg kan klart anbefale man læser:
Nordkraft - Jakob Ejersbo
Bridget Jones - Helen Fielding
Phantom of the OPERA- Susan Kay
Nynnes Dagbog- Lind Thorsen Vestergaard
Liv og Alexandre 1-3 - Tine Bryld
hvad
for en film har du sidst været i biografen for at se
- Det var Rich kids .
nævn
3 gode hjemmesider (en af dem må gerne være noget som
ikke har med håndbold
at gøre)
Dkbn.dk
Vsh.dk
komogvind.dk
6
x ynglings
yndlings
farve
- Hvid tror jeg ?
yndlings
musik??
- Blandet .
yndlings
tv-program/serie ?? 
- Venner og Paradise Hotel.
yndlings
mærke i tøj??
.. Ved jeg ikke .
yndlings
mærke i deo, parfume og den slags??
- Det kommer lidt an på hvilket humør jeg er i, men
parfume på være Laura . :)
yndlings
mobil-mærke??
-
Det må være Nokia eller Samsung :D
Interviewet
er slut - tak til Sarah for at medvirke, det var nogle ærlige
og gennemtænkte svar - det er virkelig sjovt at lave disse
interviews med Danmarks unge håndboldstjerner - pigerne er
meget forskellige, men de har håndbolden til fælles
- de er kommet så langt fordi de både er dygtige individualister
og gode til at indordne sig et fælles mål - vi kan ikke
nå at præsentere alle spillerne inden de rejser til
EM og OL, men så fortsætter vi bare når sommerens
to slutrunder er ovre.
90
- 91 landsholdet træder i nogle meget meget store fodspor
efter det ualmindeligt stærke 88-89 landshold, men Danmarks
yngste landshold virkerefterhånden til at være et hold,
som har fundet sine egne ben - man tør næsten ikke
håbe på endnu et mesterskab ved EM, men man skal i al
fald ikke blive forbavset hvis landsholdet kommer til at spille
med om medaljer og det ville nu ærlig talt også være
fantastisk
|