|
Louise
Svalastog, Ikast Bordings nye streg
Louise
Svalastog var i 1999 med til at vinde guld ved Ungdoms OL i Esbjerg
- dengang var Louise Svalastog bagspiller. Som seniorspiller kom
Svalastog med på KIF's bedste hold, men uden den helt store
succes. Lige indtil den daværende træner Morten Arvidsson
ud af nød (Pernille Hansen var skadet og Anette Olesen som
det vist egentlig var maningen skulle læres op som stregspiller
var også skadet og indstillede kort efter karrieren) besluttede
sig for at at lada Svalastog spille med ryggen mod målet.
Siden
er det mere eller mindre kun gået fremad for Louise - hun
er kommet med omkring landsholdet og fik sin slutrundedebut ved
EM i Sverige, i den netop afsluttede sæson endte Svalastog
på topscorerlistens top 5 og var i særklasse ligaens
mest scorende stregspiller.
I
næste sæson overtager 24-årige Svala pladsen som
Isabel Blancos makker på Ikast Bording stregen fra 29-årige
Karen Brødsgaard. Jens og Rene har talt med Svala og Ikast
Bording direktør Frank Henriksen om klubbens nye streg.
 |
Louse
Svalastog efter den sidste kamp for KIF Vejen - foto Klaus
Thøstesen
|
Louise
Svalastog - Blå Bog
Født
: 1. oktober 1982
Højde : 1,78
Position : stregspiller
Tidligere klubber : Bramdrupdam, KIF-Vejen
Meritter: 12 A landskampe, 7 mål, desuden kampe
på det danske Y landshold med hvilket hun i
1999 var med til at vinde guld ved ungdoms OL, anfører
i KIF Vejen, 120 scoringer i TOMS Ligaens grundspil
2006-07
udenfor
håndboldbanen: uddannet i pengeinstitut, har
også arbejdet som lærervikar, men vil
i Ikast være fuldtidsprof.
trivia:
samlevende med landsholdsspiller Bo Spellerberg
|
|
Baggrund
- Hvor
gammel var du da du begyndte med håndbold?
- Jeg var 3½ år gammel 
- Hvordan
kan det være at det lige blev håndbold, har du gået
til andet sport?
- Jeg spillede både håndbold og fodbold i mange år.
Jeg husker faktisk ikke hvorfor det blev håndbold, men mon
ikke det i længden var det jeg syntes var det sjoveste.
- Har
du spillet i andre klubber i Kolding?
Ja jeg startede karriere i BGIF, og efter 7 år flyttede jeg
ind til Kolding IF. Hvor jeg nu har spillet i 14 sæsoner,
på nær et halvt år i Sønderjydske som andetårs
ynglinge.
-
Har du søskende som dyrker sport / spiller håndbold?
Ja begge mine storesøstre spillede håndbold inden de
fik børn.
-
Hvad med dine forældre og andre familie medlemmer - er du
ud af en håndboldfamilie?
- Nej jeg tror faktisk ikke at nogen af mine forældre nogensinde
har forsøgt sig med håndbold.
 |
| Svalastog
som landsholdsspiller - foto Rosenkilde |
-
Som ynglingespiller var du med til at vinde guld ved ungdoms OL,
men så blev der lidt stille omkring dig nogle år, hvornår
debuterede du på KIFs bedste hold?
- Jeg debuterede på dameholdet den 23/3 2002 mod Slagelse
hvor vi i øvrigt vandt:-) det var en rigtig dejlig kamp,
hvor jeg fik en del spilletid.
Kan
du ikke fortælle lidt om hvordan det gik til at du blev stregspiller
- om det var morten Arvidsson's ide eller hvordan og hvad du selv
tænkte?
- Pernille Hansen blev skadet 2 dage før første kamp,
og da jeg ikke var første valg på nogen af de andre
pladser, så faldt valget på mig. Jeg tænkte selv,
yes, spilletid 
-
Gik det så godt med at spille streg lige fra starten?
- Fra starten af synes jeg det var noget klaustrofobisk, og jeg
var gul og blå på armene, fordi de tog så hårdt
fat. Men jeg havde jo en fordel i af være gammel back, så
forsøgte bare at rykke i de rigtige huller.
Du
har vist nok selv udtalt, at du nogen gange synes du mangler den
specialtræning som stregspiller, som andre stregspillere på
topniveau har fået siden ungdomstiden - hvordan kan du konkret
mærke at du ikke altid har været streg?
- Jeg har ikke den samme stregbevægelse som en anden der altid
har været streg. Men det er selvfølgelig også
en fordel. Men når jeg har udtalt sådan er det primært
screeningsspillet jeg snakker om, da det nok er det sværeste
ved at være streg.
Hvilke
forventninger har du til Ikast Bording holdet i næste sæson.
- Kan vi holde truppen nogenlunde skadesfri, så mener jeg
at vi kan slå alle, jeg synes at Ikast har en fantastisk stamme
af spillere, men de har desværre været for ustabile
i år, hvilket jeg tror at skader har været hovedårsagen
til. Men en top 4 placering i hvert fald.
Generelt
- Hvad
er din bedste håndboldoplevelse?
Det er helt sikkert Ungdoms Ol i 1999 
-
Hvorfor er det fedt at spille håndbold?
Håndbold giver mig utrolig mange oplevelser, og det er aldrig
kedeligt. Man har et fedt sammenhold med sine holdkammerater og
man udfordre sig selv på mange måder i løbet
af en sæson. Jeg synes at håndbold på mange måder
er grænseoverskridende, og jeg elsker at bevæge mig
lidt ud på dybt vand nogen gange, bare jeg kan svømme
retur igen:-)
Kan
du give et godt råd til de børn som gerne vil være
bedre til håndbold?
- Elsk det du gør, og træning træning træning
 |
| Svalastog
sammen med Trine Jensen som bronzevinder ved World Cupr - foto
Rene Lystrup |
Udenfor banen
- Du
har arbejdet i en bank - skal du være fuldtidsprof i Ikast?
- Ja til at starte med skal jeg ikke lave andet end at spille håndbold.
Det er vigtigt for mig at jeg kommer godt ind på holdet og
lære folkene omkring godt at kende.
-
Hvad har du af uddannelse?
- Jeg er uddannet finansassistent
-
Karakteriser dig selv med fire ord
- Glad, ambitiøs, temperamentsfuld, loyal
-
Hvad kan gøre dig gal?
- Når vi ikke behandler hinanden ordentligt!! 
- Og
selvfølgelig - hvad kan gøre dig glad?
- Kærlighed til dem jeg holder af
- Hvad
er din livret?
- Mexicansk
- Er
du god til at lave mad?
- Ja, det jeg kender 
- Har
du nogen dyr derhjemme? 
- Nej desværre, elsker hunde.
- Bøger
eller tegneserier?
- Bøger til ferien.
- Slik
eller grøntsager?
- Begge dele 
- Aktiv
ferie eller daseferie?
Helst en daseferie, men mest fordi vi er så aktive ellers.
For kan godt lide La Santa sport.
Nævn
3 gode hjemmesider
TV2
Boligsiden
Jubii horoskop
5
x
Ynglings
- Yndlings
farve?
- Blå
- Yndlings
musik?
- Jeg kan lide stort set alt.
- Yndlings
tv-program/serie?
- Idols
- Yndlings
mærke i tøj?
- Yanuk eller True Religion
- Yndlings
mærke i deodorant, parfume og den slags?
- Ralph Lauren eller Gucci woman
 |
| Svalastog
i kampens hede - der bliver uddelt mange klap med Anette Bonde
som er/var toer i KIF forsvaret - foto mads Skamris |
Frank Henriksen
om Louise Svalastog
Rene
og Jens talte også med Frank Henriksen om forventningerne
til Svala
-Ikast
Bording har traditionelt satset meget på stregspillere (Tonje
Kjærgaard, Karen Brødsgaard, Isabel Blanco mv.), hvilke
kvaliteter fik jer til at vælge Louise Svalastog?
Hun er en ung fremadstormende talent som har vist sit værd
på et bundhold, og landshold. Hun besidder de rette fighter
instinkter. Hun er en eminent forsvarsspiller, og som gammel bagspiller
han hun det helt rigtige overblik i angrebsspillet
-Svalastog
har gjort lynkarriere som stregspiller, hvilke personlige egenskaber
mener du har gjort dette muligt for hende?
Hendes målrettethed, og åbenlyse talent.
-I
henter en spiller som altid har spillet i en klub (KIF), tror du
dette kan vise sig at være en ulempe? Nej tværtimod
- hun er en rigtig kulturbærer, og vi håber at have
hende i vores klub i rigtig mange år.
-Hvor
ser du fordelen ved at Louise Svalastog, har haft en fortid som
Back?
Som tidligere nævnt, så har hun fornemmelsen over hvordan
en bagspiller tænker, og er dermed tit et skridt foran sin
modspiller.
-Når
man i Ikast Bording køber spillere ind, virker det oplagt
at man ser på menneskelige kvaliteter på lige fod med
de håndboldmæssige. Hvilke menneskelige egenskaber har
hun, som gør hende til IBEH-spiller?
Hun har igennem sine mange år i KIF vist de helt rigtige menneskelige
kvaliteter udenfor banen. Hun har været det oplagte valg som
anfører i KIF.
-Tonje
Kjærgaard og Karen Brødsgaard har været store
profiler på landsholdet, tror du at dette også vil ske
med Louise Svalastog?
Der er heldigvis hård kamp om netop stregspiller pladsen,
men Louise har tiden foran sig, og også tålmodigheden,
så hun er afgjort at finde på landsholdet en skønne
dag.
-Hvor
lang kontrakt har I skrevet med Louise?
Kontrakten er 2-årig, gældende fra 1.7.2007
Hvor
er den store forskel på Isabel Blanco og Louise Svalastog,
og hvor ser du lighederne?
Isabel er fysisk stærkere, og Isabel er også 100 % kompromisløs
i sit forsvarsspil. Louise skal arbejde med den fysiske del, men
er en spændende angrebsspiller, som kan nå utrolig langt.
 |
| Op
til sæsonstarten i 2005 vandt Kolding i træningsturnering
i Norge foran bl.a. larvik - her får Svala overrakt præmiechecken
mens bl.a. Linka og Hilno ser til, foto Paul F. |
 |
| interviewet
er slut - tak til Jens og Rene for godt arbejde til fotograferne
for lån af billeder og ikke mindst til Svalastog for svarene |
|