 |
 |
| Heidi Tjugum - danskdødaren | ||||||||||
|
||||||||||
|
Baggrund Heidi
Tjugum blev født den 5. september 1973. Hun voksede på
på Skoger i Drammen, Norge sammen med sin far Ivar, moren
Henny og lillesøster Vibeke. Heidis far Ivar Tjugum var
i sin tid keeper i Arild, en gammel Oslo-storklub a la HG, Efterslægten
eller Stadion herhjemme og det var fra ham, at Heidi arvede sin
håndboldinteresse, mens moren mere var en gymnastik-pige.
Derfor begyndte den helt unge Heidi Tjugum da også på
gymnastik, men fra omkring 15 års alderen, vat det håndbold
og kun håndbold. Heidi startede som højre fløj,
men blev så - med en vis succes må man vist sige -
omskolet til keeper. Håndboldkarrieren startede i klubben
Åssiden, senere blev det Glassverket, hvor Heidi udviklede
sig hurtigt og tidligt nåede et højt niveau og allerede
som 17-årig hentede Frode Kyvåg hende til Oslo-topklubben
Bækkelaget.
Det var i Bækkelaget at Heidi fik sit store gennembrud, hun nåede med Bækkelaget at blive seriemester i 1992 og 95, pokalvinder i 1994 og slutspilsmester i 1992 og 1994. Hun debuterede på landsholdet som 19 årig og fik slutrunde-debut ved OL i Barcelona i 1992, hvor Norge vandt sølvmedaljer. Året efter debuterede den 1½ år yngre Cecilie Leganger på landsholdet og Heidi Tjugum blev ikke udtaget til VM i Norge i 93. Cecilie Leganger imponerede så meget ved dette VM stævne, at hun blev kåret til turneringens bedste keeper. Imens fortsatte Heidi Tjugum med at udvikle sig i Bækkelaget og da Cecilie Leganger i 1995 indstillede karrieren bare 19 år gammel, fik Tjugum større ansvar som landsholdskeeper, hun kom med til VM i Østrig/Ungarn i 1995, hvor Norge endte på 4. pladsen og hvor Tjugum spillede en rigtig god turnering. Ved EM i Danmark året efter blev det til norsk sølv og en plads på All Star holdet til Heidi Tjugum, ved OL i Atlanta i 1996 var hun med på holdet som blev nr. 4 og endelig var hun førstekeeper på det norske landshold som vandt sølv ved VM i 1997. I løbet af sommeren 1997 var der store konflikter i Bækkelaget med Anja Andersen, Frode Kyvåg og og Susann Goksør Bjerkrheim i hovedrollene. Det endte med at flere spillere forlod klubben, Tjugum var en af dem. På daværende tidpunkt var den norske liga en af de bedste i verden og økomnomisk attraktiv, flere af de bedste danske spillere så som bl.a. Anja Andersen, Camilla Andersen, Janne Kolling, Gitte Madsen, Rikke Solberg, Lene Rantala, Merethe Møller spillede i Norge med Tjugum rejste den modstatte vej. Heidi Tjugum flyttede fra Norge til Danmark og skrev kontrakt med Viborg HK, hvor hun sammen med den danske landsholdskeeper Susanne Munk Lauritsen (i dag fru Wilbek) udgjorde en af tidernes bedste keeperduoer.De to var sideordnede som keepere, men det var Tjugum, som spillede mest.
I 1998 valgte Cecilie Leganger at gøre comeback på håndboldbanen og på det norske landshold, hvilket gjorde at Tjugum ikke længere var det indlysende førstevalg. Nu har Marit Breivik aldrig gået så meget ind for at have et decideret førstevalg i målet, men har mere benyttet sig af et keeper-TEAM. Derfor fik både Tjugum og Leganger masser af spilletid under EM i 1998, hvor de to supplerede hinanden rigtig godt. Norge havde dengang et kanon-landshold og vandt alle kampene på vejen til finalen, hvor Danmark ventede. Som mange sikkert stadig husker spillede Heidi Tjugum en fuldstændig formidabel finale, måske hendes bedste kamp nogensinde, som sagt havde Tjugum og Leganger delt spilletiden nogenlunde frem mod finalen men det virkede alligevl lidt underligt, da man efter Heidi Tjugums fantomkamp i EM finalen kårede Mesterskabets All Star hold og Cecilie Leganger blev kåret som EMs bedste keeper, men årsagen er nok den helt banale at All Star holdet i virkeligheden altid vælges inden finalen spilles. Ved VM på hjemmebane i 1999 måtte Tjugum finde sig i at stå i skyggen af Cecilie Leganger, som ved dette mesterskab var den bedste af de to norske superkeepere og den som fik mest spilletid. Det skal nævnes at Tjugum vogtede det norske mål i VM semifinalen mod Østrig, hvor hun spillede en god kamp, men det var Leganger som vogtede det norske mål i den historiske finale mod Frankrig, hvor Norge først efter 2 gange forlænget spilletid vandt VM guldet. Som
regerende europa- og verdensmestre var Norge favoritter til OL
guldet i Sydney året efter. Det var Heidi Tjugums store
drøm at vinde en olympisk guldmedalje, hun havde været
med på sølvholdet ved OL i 1992 og havde forberedt
sig seriøst til dette OL i 2 år og spillede også
et strålende mesterskab, hvor hun endda overgik Cecilie
Leganger og kom på OL-turneringens All Star hold.
OL bronzen var en stor skuffelse for Heidi Tjugum, som havde forberedt sig uhyre serøst og virkelig sat næsen op efter en topplacering i Sydney. Efter skuffelsen orkede Heidi, som også var begyndt at læse til fysioterapeut, ikke at sætte sig op til endnu et stort mesterskab bare et par måneder senere (finalen ved OL i Sydney blev først spillet i oktober) og Tjugum meldte fra til EM i Rumænien Cecilie Leganger deltog heller ikke ved EM i Rumænien, men gjorde comeback på landsholdet året efter ved VM i Italien. Her havde Heidi Tjugum lavet den aftlae med Marit Breivik, at såfremt Leganger blev skadet ville hun træde ind på holdet, men ellers ville Tjugum ikke deltage. Aftalen sikrede at Norge havde en af de to stjernekeepere med ved VM og da Leganger ikke blev skadet (heldigvis da) , blev der ingen VM deltagelse til Heidi Tjugum. Året efter - i juni2002 - skulle Norge pga den dårlige placering ved EM i Rumænien spille mod Lithauen i to playoff-kampe om en billet til EM i Danmark. I den første af disse kampe var det at Cecilie Leganger kom galt af sted med korsbånet, hvilket førte til at Heidi Tjugum frem mod EM igen stod som soleklar norsk førstekeeper. Tjugum døjede op til EM turneringen med problemer med anklerne og det endte med at Marit Breivik ændrede sine planer om kun at tage Tjugum og Larviks Mimi Kopperud Slevigen med til EM, således at også Katrine Lunde kom med til EM. På den måde fik Tjugum i al fald til træningerne større aflastning end hun ville have fået med kun to keepere i truppen. I
selve kampene ved EM var Tjugum førstevalget, men Mimi
Kopperud gjorde det også udmærket når hun fik
chancen, det var her i Danmark fremme at Heidi Tjugum og Mimmi
Kopperud selv bestemte hvem af de to, der spillede, men det skal
nok lige nævnes, at dette ikke er nævnt i Katrines
norske forlæg.
Da
Heidi Tjugum i 1997 var rejst til Danmark var det oprindeligt
kun meningen, at hun ville blive her i tre år, men det endte
med 6 sæsoner i Viborg målet, hvor hun opnåede
at vinde det danske mesterskab 4 gange, EHF cup en gang, og en
gang (i 2000-01) at være tabende finalist i Champions League. VM i Kroatien blev Heidi Tjugums foreløbigt sidste store mesterskab for Norge. Her startede Tjugum nærmest sensationelt på tribunen i kampen mod Ukraine, hvor Norge stillede op med Katrine Lunde i målet og Cecilie Leganger på reservebænken. Resultatet blev at Norge tabte kampen og da Ukraine fulgte med Norge over i mellemspillet kom nordmændene til at trækkes med nederlaget hele vejen op gennem mellemspillet. Resultatet blev at Norge ikke kvalificerede sig til semifinalerne, men måtte spille mod Spanien om 5. pladsen og kvalifikation til Ol i Athen. Her tabte Norge som bekendt og var for første gang i 20 år ikke med ved OL slutrunden. Det er nok lige værd at slå fast om VM i 2003 at Katrine Lunde dengang stadig var en meget ung keeper, som til dagligt spillede i Våg Vipers, både Heidi Tjugum og Cecilie Leganger spillede et godt VM, men det kneb for nordmændene for alvor at få deres angrebsspil til at fungere. Den første sæson Heidi spillede for Nordstrand gik over al forventning. Det blev til sølv i NM og holdet nåede semifinalen i EHF cup. I sæsonen 2003-04 var systemet i Norge lavet om således at mesteren skulle kåres efter slutspillet, som man også gør her i Danmark. I slutspillets semifinale tabte Larvik sensationelt til Tertnes, mens Nordstrand vandt den anden semifinale mod Byaasens meget unge hold. Dermed stod Nordstrand med en overraskende mulighed for at vinde det norske mesterskab, en mulighed som blev udnyttet, men først efter 3 kampe efter at Nordstand havde vundet den første kamp i Oslo og Tertnes den anden i Bergen vandt Nordstrand med Heidi Tjugum i målet det norske mesterskab i sæsonen 2003-04. Tjugum havde slidt med en hofteskade i slutningen af sæsonen og efter at mesterskabet var kommet i hus gennemgik hun en operation, hvilket gjorde at Tjugum ikke var klar da sæsonen 2004-05 gik i gang ligesom Tjugum heller ikke nåede at komme med til EM i Ungarn, hvor det norske hold spillede så fremragende. Efter jul - i starten af 2004 var Tjugum tilbage, men det var og blev en sæson, hvor Nordstrand sled med mange skader på holdet, hvilket resulterede i at man dels røg ud af semifinalen i NM, tabte alle kampe i Champions League og endte som nr 4 i Eliteserien, hvad der dengang var en dårlig placering for Nordstrand, som også tabte semifinalen i slutspillet til Byaasen.
Efter den sæson lagde Heidi Tjugum i sommeren 2005 den aktive karriere på hylden. Hun sagde ja tak til et tilbud fra Gjøvik og Vardals 1. divisionshold om at blive keepertræner, ved siden af at være keepertræner var Tjugum også fysioterapeut for holdet og i enkelte kampe var det også hende, som vogtede målet. I sæsonen 2005-06 blev Gjøvik og Vardal nr. 3 i 1. division, hvilket betød opspilskampe mod Levanger - kampe som man tabte relativt klart Heidi fik efter et år på Elverum job som fysioterapeut på et kræft-center i Hamer, hvilket gjorde at hun stoppede som keepertræner i Gjøvik og Vardal og mange har vel troet at den dengang 33 årige Tjugum, nu havde sagt håndbolden endeligt farvel. Sådan skulle det imidlertid slet ikke komme til at gå. I foråret 2007 dukkede Heidi Tjugum pludselig op i målet hos Leipzig. I Tyskland afvikles pokalsemifinale og -finale i samme week-end ved et stort stævne og da både Chana masson og 2. keeper Vilna Gainskyta var skadet var gode råd dyre hos Morten Arvidsson, som dog i Heidi Tjugum fik en så kvalificeret afløser at Leipzig alligevel vandt Pokalmesterskabet. Efter en tid væk fra håndbolden var Heidi Tjugum kommet til at savne sporten og succesen i Leipzig havde givet blod på tanden, så da Storhamar rykkede op i den bedste række kontaktede Tjugum dem og tilbød sin assistance, i og med at Tjugum som nævnt arbejder på Hamar passede Storhamar vældig fint og klubben kunne som nyoprykkere selvfølgelig heller ikke sige net til en kapacitet som Heidi Tjugum. Indtil videre ser det ud til at Tjugums comeback bliver en succes, Storhamar imponerede ved Skårgårdslegene, hvor man blev nr 4 og i Eliteserien har holdet efter 5 spillerunder vundet 4 kampe og kun tabt knebent til Byaasen, hvilket placerer Storhamar på en højst overraskende 2. plads i rækken. Det er først og fremmest i de store kampe og de store finaler, at Heidi Tjugum har ført sig frem som en fisk i vandet. Hun er kendt som en keeper med klæbehjerne eller man skulle måske sige harpikshjerne, i al fald regnes hun for at være utrolig dygtig til at memorere de forskellige skytters skudmønstre, hun er hurtig og bevæger sig godt i målet. Hun er ikke typen, som lige lader sig skyde i sænk, men er god til at komme tilbage,. Indtil
videre har hun spillet 172 landskampe og været med ved 10
slutrunder for Norge, hvilket kun overgåes af legenden Susann
Goksør Bjerkrheim. Indtil videre har Heidi Tjugum besluttet
sig for ikke længere at stå til rådighed for
landsholdet, men man har jo i al fald tidligere set spillere,
der har ændret holdning desangående. Kilder: |
