TALENTERNE
- The Next Generation
- serie på 'www.europamester.dk om morgendagens
stjerner i dansk håndbold
Da
Ikast Bording kort før jul offentliggjorde kontrakten med
klubbens klubbens nye keeper, Valerie Nicolas, præsenterede
man samtidig en spiller, som måske bliver fremtidens keeper
hos det populære jyske hold. Trine Overgaard.
Trine,
som ligesom Line Daugaard og ligesom den anden kontraktspiller på
ynglingeholdet Anne Kathrine "AK" Østergaard er
født og opvokset i Ikast, har allerede i en alder af 18 år
været med omkring holdet i TOMS ligaen, hun har været
udtaget til fællestræning med Heine Eriksens Verdensmestre
for U 18 landshold og har altså allerede nu fået kontrakt
med klubben.
Til
sommer kommer valerie Nicolas til Ikast Bording, men den franske
EM bronzevinder er godt på vej mod de 32, så mon ikke
vi inden for en overskuelog årrække kan se frem til
en ren dansk keeperduo med Camilla Eriksen og Trine Overgaard i
Ikast målet.
Trine
er hovedperson i denne udgave af Next Generation - serien
Trine
Overgaard - officielt foto fra pressemødet den 18.12,
hvor Trine Overgaard blev præsenteret som ny kontraktspiller
- foto Rosenkilde
Trine
Præsenteres
hvad
er dit fulde navn?
- Trine Bach Overgaard
har
du et kælenavn?
- "O"
Beskæftigelse
Jeg går på Handelsskolen i Ikast på 3.år
fødselsdag og fødselsår
- 24 02 88
*
trine er altså født i Fiskens tegn - det samme tegn
som Cecilie Leganger og Valeri Nicolas, så de "astologiske
gener" kunne ikke være meget bedre, red anm.
højde
+ vægt ??
- 177 cm + 65 kg
Vi ved jo at du står på mål, men har du aldrig
prøvet at spille andre pladser
- Jo, men kun som helt lille hvor man skiftedes lidt til alle pladser
er
der ikke noget med at du ligesom AK og Line Daugaard er vokset op
i Ikast ?
- Jo, har boet her hele mit liv.
så
er vi næsten nød til at spørge, hvilken skole
du har gået på og om du har haft nogen af Line Daugaards
forældre til lærer
- Har gået på hyldgaardsskolen og ja, havde hendes mor
Lisbeth i de små klasser.
Nok
om Line - tidligere klubber inden Team Ikast ?
Ikast KFUM inden det blev lagt sammen med IFS til team Ikast
hvor
gammel var du da du startede på håndbold - hvordan gik
det til
- 7-8 år. Jeg startede egentlig fordi alle mine veninder gik
til det.
og
går de til håndbold eller anden sport ?
- De spiller begge fodbold på højt plan også.
man
siger jo håndbold er en familiesport, er der andre i din familie,
som har gået til håndbold
- Min mor spillede faktisk engang for mange år siden. Men
ellers ikke en familiesport på den måde.
har
du selv gået til andet sport end håndbold ?
- Har gået til rigtig mange ting før det var håndbold
der slog igennem. Gymnastik, fodbold, badminton, tennis.
Trine
Overgaard med ligaholdet til pokalkamp i Forum Horsens den 20.
september 2006 - foto Rosenkilde
Trine
og håndbolden
Som
barn hvem var dit første håndboldidol ?
- Det var Anja Andersen. Hende var jeg helt vildt med og er det
egentlig stadig.
I
dag er du vel vokset ud over idolalderen, men kan du sige et par
keepere som du synes gør det godt
- Jeg synes Cecilie Leganger gør det rigtig godt og så
har jeg altid godt ku lige Nicolas stil.
Som
keeper hvad er da dine stærke og dine svage sider, hvis du
skal se på dig selv med en træners øjne.
- Jeg tror helt klart min stærke side er min mentale styrke
og viljen og glæden til at spille. Selve håndboldmæssigt
er langskudene som er min stærke side. Mine svage sider er
nærskudene, men dog mest fløjskud.
Hvilke
egenskaber er vigtige for en keeper ?
- Det er samarbejde med forsvaret, mental styrke idet at vi tit
står og skal være klar hele tiden .
Man
siger man skal være lidt skør for at være en
god keeper - jeg har aldrig helt kunnet forstå hvad man mener
med det, men mon ikke det er fordi man risikerer at blive ramt i
hovedet af en bold er du aldrig bange for at få en bold
i ansigtet
- Hehe. Jeg tror at det der menes med det er at selve opgaven som
målmand er skør. Altså at man frivillig stiller
sig ind i et mål med formålet at blive ramt og skudt
ned af en bold på tæt afstand. Det kan jo godt gøre
lidt ondt.
Men jo, det ligger i baghovedet at man kan få den i ansigtet
og det skal lige siges at det gør ondt..
Kan
man lade være med at lukke øjnene når man står
overfor at skulle tage et nærskud ?
- Det er noget man lærer at lade vær med. Og nogen kan
man ikke helt selv styre det, så engang imellem lukker øjnene
nok i.
Sådan
en som dig, der er lige på springet til at blive senior, kan
du lære noget af at se andre keepere spille eller har man
allerede så meget sin egen stil, at det er begrænset
hvad man kan bruge
- Nej, Jeg er overbevidst om at jeg kan lære rigtig meget
af at se andre keepere. Selvom jeg allerede nu selvfølgelig
har min egen stil og vaner kan det sagtens ændres til nye
og måske bedre. Så jeg tror at det er meget vigtigt
at tage ved lære af andre.
Hvad
er din bedste håndboldoplevelse ?
- Det må være da vi vandt jysk.
Og
den værste ?
- Den værste oplevelse er for et par år siden hvor holdet
havde en lang krise. Vi kunne ikke fungere og tabte mange kampe.
Vi kom heller ikke i ligaen.
Trine
Overgaard og Camilla Henriksen får et par tips med på
vejen af skadede Rikke Schmidt i kampen mod Esbjerg - foto Klaus
Thøstesen
Kan
du sige en træner som har betydet noget særligt for
dig og hvorfor
- Vil starte med at sige at jeg har haft rigtig mange trænere
som jeg har været utrolig glade for. Derfor er det også
svært at nævne en synes jeg. Alligevel vil jeg nævne
Jens Bitsch som jeg har haft de sidste år.
Han har konstant være en god støtte for mig såvel
på banen som udenfor. Og han har haft den tro på mig
som jeg selv manglede før i tiden. Han har altid være
klar til at snakke og hjælpe i de perioder hvor tingene måske
er svære og samtidig har han os holdt mig i nakken og fået
mig til fortsætte seriøst. Det er glad for den dag
i dag og det har gjort at jeg nu kan spille håndbold med selvtillid
og vilje og samtidig ydmyghed.
Du var med til at spille Ikast i ynglingeligaen før jul
- hvilke forventninger har du til jeres præstation i forårets
ynglingeliga
- Jeg tror, at det bliver nogle svære og tætte kampe.
Men vi har et godt hold og med samarbejde og vilje skal vi nok vinde
kampe og ende højt i placeringen.
Hvad
mener du er jeres stærke side som hold
- Vi har mange rigtig gode individuelle spillere som holder et konstant
højt niveau. De fleste på holdet har spillet sammen
i mange år og det danner en stamme på holdet. Det gør
også at vi har det godt sammen socialt og kender hinanden
godt. Vi står sammen og det er meget vigtigt.
Og
jeres svage side
- Vi mangler nogle gange lidt tålmodighed i vores spil. Idet
at vi har så gode individuelle spillere kan det nogle gange
gøre at man vil for meget selv. Og når man spiller
på dette niveau er det svært at udelade holdspil og
tålmodighed. Men ellers er der ingen andre svage sider..:)
Vi
skal jo også lige omkring TOMS ligaen, hvor du debuterede
i efteråret, hvad gjorde det største indtryk på
dig
- Jamen det gjorde holdet og den mentalitet der er omkring et ligahold.
De tog godt imod mig og lærte mig nogen ting. Altså
de rettede på mig og sætte mig ind i deres spil. Men
så vil jeg også sige omgivelserne. Det er et spring
at gå fra en yng.div kamp til en ligakamp blandt topholdene.
Der er et pres og en helt anden stemning i hallen også. Det
er fedt!
det
første indløb (se længere nede) - foto Rosenkilde
foto
fra Esbjerg kampen - foto Mads Skamris
Hvordan
kunne du som keeper mærke forskellen i forhold til ynglingeholdet
- Måden er stå på mål på er den samme.
Men skuddene er selvfølgelig en helt anden slags og en tand
bedre. Men skal lige være 30% mere klar og være opmærksomhed
på at disse spillere er rigtig kloge.
Du var også med inde omkring landsholdet i efteråret,
hvordan gik det til
Jeg var lige blevet udtaget til plan, da jeg blev ringet op at landstræneren.
Der skulle være samling i Brøndby de efterfølgende
dage, men der var lidt skader på holdet. Derfor skulle jeg
deltage i samlingen og det var rigtig spændende. Jeg synes
det gik fint og er glad for at have prøvet at være
med der også.
Hvordan
med træningen i Ikast - træner du fast med Rikke Schmidt
og Camilla Eriksen en gang i ugen eller noget ?
- Jeg er med i stort set alle målmandstræninger sammen
med Rikke og Camilla og det er rigtig godt for mig. Disse træninger
er med til at udvikle mit håndbold enormt og jeg har allerede
lært en helt masse.
Mange
i din aldersgruppe kombinerer håndbolden med skolegang, fx
på Viborg HC, Oure, Randers el. lignende (der er snart mange
steder) er det noget du har tænkt på
- Ja. Overvejede det meget for 2½ år siden da jeg startede
på handelsskolen. Det lød rigtig spændende og
især håndboldmæssig. Jeg blev dog enig med mig
selv om at Ikast var den rigtige klub for mig og at min familie
udgør en stor støtte for mig. Så dem ville jeg
jo helst ikke undvære
Alle unge håndboldspillere drømmer om liga og landshold,
du er en af dem som måske kan gå hele vejen, men hvad
er dine personlige mål og ambitioner som håndboldspiller
?
- Mine personlige mål er selvfølgelig at nå længst
mulig og få nogle rigtig gode oplevelser. Jeg vil også
blive med at udvikle mig og blive bedre. Det er vigtigst af alt
er glæden og lysten. Hvis ikke det er der, så vil det
heller ikke fungere. Jeg vil spille håndbold fordi jeg elsker
det og forbi glæden er der.
Til
sidst: Tror du Ikast kvalificerer sig til Champions League i år
?
- Ja, selvfølgelig gør de det
Til allersidst hvem vinder DM
- Det gør Ikast. Men hvis de så alligevel ikke når
det, så tror jeg enten Viborg eller slagelse.:):)
og
så kom der alligevel et spørgsmål mere - mens
jeg sad og fandt billeder ud til interviewet faldt jeg over, at
man på Rosenkildes billeder fra opvarmningen til Esbjerg kampen
ret præcist kan se, at Rikke Schmidt kommer til skade klokken
19.26 - der går derefter 2 minutter inden Rikke hjælpes
ud og yderligere nogle minutter med behandling og før man
erkender at Rikke ikke kan spille - Trine var IKKE i hallen da Rikke
kom til skade, alligevel var hun med i indløbet kl. 19.53
- derfor var det nærliggende at spørge:
Hvordan
oplevede du egentlig optakten til din første kamp med ligaholdet
?
- Jeg
var egentlig på vej til et arrangement med skolen, da jeg
pludselig bliver ringet op,
hvor jeg får at vide at jeg skal sætte kursen mod Ikast
Hallen og ned og spille ligakamp:) Så i løbet af 10
min. møder jeg op dernede og kommer i tøjet. Derefter
deltager jeg bare i indløbet som de andre. Det gode ved det
hele var, at jeg pga. det var så stresset og det hele skete
så hurtigt så nåede jeg faktisk ikke at blive
nervøs osv.:) Jeg nåede slet ikke at tænke over
hvad det egentlig var jeg skulle igang med.
Overgaard
i sit rette element i målet - foto Rosenkilde
Trine
udenfor banen
hvad
laver du når du ikke spiller håndbold ?
- Jeg går i skole og arbejder i blockbuster
har du et yndlingsfag
- Kan godt lide afsætning
har du tænkt på hvad du kunne tænke dig mht
uddannelse
- Her til sommer 2007 skal jeg i lære som indkøber
i en virksomhed, selvfølgelig kombineret med håndbold.
har du nogle fritidsinteresser udover håndbold
- Jeg hygger med venner og veninder og ellers at slappe af med familien.
et årstal som har betydet meget for dig ?
- Det må være 2006 hvis jeg skal tænke håndboldmæssigt.
Her er den største fremgang og udvikling sket.
kan du nævne en person du gerne ville møde (levende
eller død)
-Jamen hvis jeg skal nævne en.......(svaret er faldet ud -
opdateres når lige vi har været i kontakt med Trine)
karakteriser dig selv med 4 ord
-glad, ydmyg, social, vilje,
hvad kan gøre dig gal
- Hvis folk er uærlige og hvis jeg taber en kamp
og selvfølgelig - hvad kan gøre dig glad
- Når det går mine folk omkring mig godt, og når
vi vinder en kamp.
Hvis
du var et dyr, hvad ville du så helst være ??
- Tiger
bøger eller tegneserier??
- bøger
slik eller grøntsager??
- slik
aktiv ferie eller daseferie??
- Daseferie. Men alligevel skal der ske noget..
Livret ?
- Lasagne
nævn en bog du synes alle skulle læse -
nordkraft (rigtig fed bod, som er delt op i 3-4 underhistorier,
hvor man følger forskellige unge mennesker i Aalborg - bogen
er meget bedre end filmen, red. anm.)
nu når du arbejder i blockbuster, kan du så ikke
sige en film du synes var helt vildt god
- poseidon
hvad
for en film har du sidst været i biografen for at se
- dejavu
yndlings mærke i tøj??
- Har faktisk ingen. Jeg går i alt mulig forskelligt og går
ikke op i hvad mærke der står på.
yndlings mærke i deo, parfume og den slags??
- Kenzo
yndlings mobil-mærke??
- Nokia
SLUT
Interviewet
er slut - mange tak for Trine for at svare på spørgsmålene
og også være ret hjælpsom under interviewet, da
der dukkede ekstra spørgsmål op.
Trine
er en spiller, som vi ser rigtig meget frem til at følge
her på europamester - sammen med spillere som AK, Maria Sørensen,
Katrine Thomsen og Ditte Avngaard er hun et eksempel på spillere
som i de kommende år vil få en større og større
rolle at spille på Ikast Bordings ligahold.
Til
allersidst en stor tak til træner Jens Bitsch for at etablere
kontakten til Trine - Jens var også manden, som hjalp os med
at præsentere Trine lige efter kontraktunderskrivelsen - læs
Jens Bitsch karakteristik af Trine Overgaard på linket HER
endnu
et billede fra pressekonferencen - foto Rosenkilde