|
Interview
med Martin Albertsen
af
Rasmus Windfeldt
Endnu
engang har Martin Albertsen sagt ja til at hjælpe Europamester.
Denne gang gik projektet ud på en samtale om flg. Emner:
"
Denne sæson - Ligaen
" Denne sæson - Europæisk
" Denne sæson - Årets profiler
" Denne sæson - Årets kåringer
" Næste sæson
" Talentarbejdet i Randers HK regi
Martin
brænder virkelig for håndbolden, og det kan man tydeligt
mærke i en samtale som vores. Han er så træt at
mediernes nedsabling af kvindeligaen, og det kan man godt mærke
at det er noget som gør Martin rigtig irriteret, når
diverse medier ikke er alsidig i deres analyser, mon ikke der er
mange der føler det samme som Martin Albertsen.
 |
| Martin
Albertsen fotograferet i IC Vest - Martin Albertsen ses forholdsvis
ofte ude til kampe udenfor ligaen, hvad der jo både holder
Martin opdateret om, hvad der rører sig ude i "underskoven"
plus det også sender et godt signal |
DENNE
SÆSON - Ligaen
Når
man snakker den netop afsluttende sæson i Toms ligaen, kan
man ikke komme udenom at Randers HK har skuffet. Både resultatmæssigt
og spillemæssigt. Dette skal cheftræneren i RHK Martin
Albertsen blankt være den første til at indrømme.
Her kommer lidt af forklaringen til hvorfor det gik som det gik
i denne sæson.
Modsat
sidste år fik Randers HK en god opstart på sæsonen,
men man formåede desværre ikke at følge op på
dette. Martin mener at holdet har været alt for ustabilt,
og niveauet har simpelthen svinget fra verdensklasse til den anden
ende af skalaen. En af begrundelser herfor, er ikke mindst skader
på 2 nøglepersoner. Først og fremmest Katrine
Fruelunds lange skadesperiode har været hårdt for
holdet. Martin mener ikke at omverdenen helt forstå hvor stor
en rolle Fruelund spiller på Randers HK mandskabet. Tænk
sig et Viborg hold uden Popovic eller Skov, det ville også
blive noget helt andet. Den anden meget uheldige skade var hos stregspilleren
Heidi Johansen som da hun fik sin sæsondebut viste,
at hun er en forsvarsspiller i højeste klasse.
Spidskompetencerne
er ikke fundet på holdet, men derimod på den enkelte
spiller i år mener Martin. Dette er et område som der
bliver arbejdet hårdt på at få løst hos
RHK staben. Midt i sæsonen lavede Randers HK strategien lidt
om. Man valgte at søge bort fra det sprudlende og kreative
spil, og gå over til det mere systemagtige håndboldspil.
Dette kom bl.a. en spiller som Camilla Dalby til rette. Men efter
planen satser Randers HK igen til næste år på
det kreative håndboldspil. Martin prioriterer at dette gælder
i begge ender af banen. Dette kan ikke mindst lade sig gøre,
af at Martin mener at Randers HK er et af de bedste fysiske mandskaber
i Toms ligaen.
En
af forklaringerne er også at Dame ligaen iflg. Martin Albertsen
har fået et meget bredt niveau. Han peger selv på et
hold som GOG. De kan på en god dag slå verdens bedste
hold, men modsat kan de også tabe til nr. 12 i ligaen. For
første gang i dette interview er Martin efter de såkaldte
Eksperter på TV. Holdene er hver spillerunde udsat for et
kæmpe pres. Vi lever i det såkaldte "sort/hvide
samfund" mener han. Et samfund hvor der ikke er plads til at
lave fejl og til tider ikke komme med sin mening, er Martin en "forholdsvis
"ung træner, som godt tør lave fejl og så
er han bestemt ikke bange for at sige sine meninger højt.
De såkaldte "Eksperter" især på TV2
er lige for tiden meget efter damehåndbolden. De 3 "såkaldte
eksperter"(Claus Flensborg, Bent Nyegaard & Søren
Herskind) repræsenterer alle 3 herrehåndbolden, og de
er ikke sene til at nedgøre kvindehåndbolden. Ikke
fordi det skal være rosenrødt det hele, men dame og
herrehåndbold er to forskellige slags sport, mener Martin
Albertsen, og man kan ikke sammenligne det, som de tre TV2 eksperter
gerne vil.
 |
| På
job i Elro Arena - foto Kenneth Rosenkilde |
DENNE
SÆSON - Europæisk
En
anden ting som var skuffende for Randers HK holdet, var den såkaldte
fiaskoafslutning imod spanske Astrac Sagunto. Endnu engang et bevis
på, hvor lidt forskel der er imellem fiasko og succes fortæller
Martin. Martins opskrift på hvorfor de spanske hold går
det så godt i Europa for tiden er: De spanske hold har måske
8 gode spillere, disse otte spillere spiller stort set fuld tid
i de europæiske turneringer, hvorimod den spanske liga generelt
ikke er så god, så her kan de spare nogle kræfter
til de europæiske kampe. Det kan de danske hold ikke mener
han. Hvis et dansk hold skal have succes bare i ligaen, kræver
det en trup på 14-16 gode spillere. Og der er ikke nogle kampe
stort set hvor man kan spare nogle spillere, til det er den danske
liga heldigvis for stærk.
Et
andet stærkt våben de spanske hold har, er at deres
spillere er mindre fysiske, og så kommer det til at se voldsomt
ud, når eks. De møder de danske hold, og dette honoreres
tit af de europæiske dommere til de "smås hold
fordel" Dette er noget som Martin har lægt mærke
til igennem mange af de europæiske kampe som han har set i
denne sæson.
Men
generelt ser er Martin sikker på at de danske hold, nok skal
komme igen i de europæiske turneringer. Der er tale om et
"mellem" år, som han kalder det. Men bare et år
med lidt fiasko, så er de såkaldte "Eksperter"
hurtige til at være ude med riven, endnu engang er Martin
lidt ude med riven til TV folkene.
 |
| Sammen
med Thomas Brønd, som Martin har arbejdet sammen med
i Viborg til sidste års Sclerose.info kamp - i baggrunden
er det Sandra Kjær, Susan Andersen, Birgitte Nielsen og
er det ikke Louise Mortensen til sidst |
DENNE
SÆSON - Årets profiler
Under
vores samtale, bedte jeg Martin om at komme med de navne, som han
mente havde gjort sig positivt bemærket i løbet af
sæsonen.
Venstrefløj:
Generelt en rigtig stærk position både i ligaen og på
det danske landshold. Spillere som Gitte Aaen, Ann Grethe Nørgaard,
Line Fruensgaard og Gitte Brøgger får plusser i Martins
karakterbog.
Venstreback:
Jelena Eric skulle prøve et par sæsoner for at komme
i gang i KIF Vejen, men sikke en præstation hun har leveret,
så hun er klart Martins første valg som VB. Fantastiske
spillere som Skov/Popovic/Krause har til tider også leveret
gode præstationer.
Center:
Young Sook Huh skal selvfølgelig nævnes mener Martin,
men også Christina Krogshede og Maren Baumbach har haft en
stor rolle på hvert af de to sjællandske hold.
Højreback:
Grit Jurack er en fantastisk spiller, som har sin store force i
at hun er farlig i begge ender, hendes niveau har generelt været
meget høj. Camilla Dalby skal selvfølgelig også
nævnes som årets talent, og så selvfølgelig
fighteren fra KIF Vejen Stefanie Melbeck.
Højrefløj:
Vi bliver hurtigt enige om at denne position har været den
ringest besatte, og det er svært at finde oplagte kandidater,
men til sidst falder valget på Aamodt, som altid er rimelig
stabil over en hel sæson.
Streg:
Også en lidt svær position, men duoen Lund/Althaus i
VHK har da gjort det ganske udmærket ifølge Martin.
Charlotte Højfeldt har vel også spillet noget af hendes
bedste i denne sæson.
Målvogter:
Leganger kan man bare ikke komme udenom, hun er fantastisk og betyder
så meget for SDT. En anden profil i år har selvfølgelig
været Christina P fra FCK som efterhånden vel er førstevalg
til målet på Landsholdet.
(det
skal lige med at interviewet med Martin er lavet i ugen op til HS
valg af Årtes Hold blev offentliggjort - Martin rammer nognlunde
de samme som de aktive har valgt. Dog har Martin Albertsen af en
eller anden grund, som jeg ærligt talt ikke forstår
ikke nævnt Isabel Blanco, PH)
 |
| Nærskud
af Martin - foto Anton Nordestgaard |
DENNE
SÆSON - Årets kåringer
Årets
overraskelse:
Her var der ingen tvivl, det må da være KIF Vejen mener
Martin. De har formået at være med i toppen af verdens
bedste liga med 3 bagspillere og en stregspiller af klasse. Og så
har de haft nogle gode målmandspræstationer, det har
været nok til recept på mange point i ligaen i år.
Årets
spilletendens:
Forsvar - Stort set alle hold har haft fokus på deres forsvar
fortæller Martin. Derfor er angrebsspillet måske også
dalet lidt i kvalitet, men der bliver dækket rigtig godt op
i mange klubber, men igen, hvis der bliver dækket godt op,
så må det da være fordi angrebet er ringe. Sådan
mener Martin ikke det hænger sammen, men endnu engang får
man ikke den anerkendelse man måske havde fortjent.
Årets
Negative overraskelse:
Tempoet er gået lidt ned i år, og så er niveauet
for svingende. Og så påpeger Randers træneren
også at der har været for mange "hovedløse"
handlinger i kampene i år. De tekniske fejl er ifølge
Albertsen ikke alarmerende, det er mere måden nogle af disse
fejl sker på, der er frustrerende.
Årets
optur:
Tilskuertallet i dameligaen er trods den massive kritik fra nogle
medier, stigende i denne sæson. Hr. og Fru Danmark er stadigvæk
vilde med de kvaliteter som damehåndbolden har vs. Herrehåndbolden,
og det er Martin overbevist om vil vare med. Damerne skal fortsætte
med at spille på de kvaliteter de har i forhold til deres
mandlige kollegaer kommer det fra Martin med stor entusiasme.
Årets
"trælse":
Nu er vi jo fra Randers af, så selvfølgelig skulle
denne kategori med. Det kan selvfølgelig kun være den
smædekampagne som TV 2 desværre har kørt mod
damehåndbolden i år, Martin kalder det til tider direkte
usmageligt den måde der bliver omtalt den sport som han holder
meget af. Der bliver i det sort/hvide samfund kørt meget
på de såkaldte helte/skurke roller, og her har TV2 modsat
DR1 virkelig vist hvad de mener om de to sportsgrene, som Martin
mener, er meget forskellige og som man ikke kan sammenligne.
 |
| Martin
Albertsen er stadig på udkig efter en bagspiller mere
til næste sæson - foto Kenneth Rosenkilde |
NÆSTE
SÆSON
Randers HK mandskabet skal gerne klare sig bedre end sidste sæson,
det kan vi hurtigt blive enige om under samtale. Det kronjyske hold
siger goddag til Christina Krogshede, Mia Falk og Louise Simonsen.
Og Martin afslører at de stadigvæk er på udkig
efter en profil mere til bagkæden. Men kravet til denne spiller
er at det skal være en der kan gå ind og forstærke
holdet til sæsonstart. Det der søges er primært
en venstreback der kan gå direkte på og angribe. Jeg
foreslår en skytte som i Randers´ tilskuerkredse er
savnet. Drømmescenariet er selvfølgelig en Rikke Skov/Lene
Thomsen og hvad de nu ellers hedder, nogle af de stærke venstrebacks
i ligaen, men mon ikke det bare bliver ved drømmene. Martin
er dog ikke helt afvisende overfor at det er nogle spændende
profiler der kommer frem under samtalen.
Til
næste sæson skal to af playmakerne fra landsholdet Berit
Kristensen og Christina Krogshede spille på samme hold. Jeg
spørger Martin om han ser dette som en fordel og ulempe.
Martin er hurtig fremme ved de to spilleres forskellige kvaliteter.
Berit er den meget intelligente spiller, som spiller med omtanke,
og nogle gange med for meget omtanke som han siger. Og så
er hun er måske Danmarks bedste spiller til krydsspillet.
Krogshede er mere end presspiller, som spiller lidt mere satsende
og så kan hun spille flere pladser, noget som Martin også
vil udnytte til næste sæson. Martin glæder sig
meget til at arbejde med to så store playmakerprofiler på
det samme, og der er uden tvivl plads til begge to pointerer han
igen.
Martin
kommer heller ikke uden om at skulle forudsige ligaen til næste
år, en svær opgave i marts måned, men han peger
allerede nu på nogle tendenser i sine forudsigelser. Han er
sikker på at FCK og VHK vil udgøre top 2 i ligaen.
Disse 2 mandskaber bliver frygtindgydende. Pladserne fra 3 til 8
vil der til gengæld være mega kamp om. Martin bliver
bedt om at komme med et bud på årets overraskelse, og
her svarer han måske lidt overraskende på GOG mandskabet.
De får en rigtig god højreside påpeger han, og
så skal Randers HK da selvfølgelig gerne blomstre kommer
det kækt fra ham.
Landskampene
imod Tyrkiet
Vi
kom også lidt ind på de kommende meget afgørende
landskampe for damerne imod Tyrkiet. Jeg snakkede en del med Martin
om Jan Pytlick skulle satse på det talentfulde hold, eller
man skulle indkalde nogle af de gamle profiler. Martin er bestemt
ikke i tvivl, man skal stort set spille med det hold, som gjorde
det så godt til GF World Cup. Der var en fantastisk gejst
og vilje. En meget positiv indtryk som hele holdet leverede.
Martin
peger på kaptajnen Rikke Skov som en vigtig spiller for holdet.
Hun er en fantastisk anfører og så formår hun
at gå forrest, både på og udenfor banen. Martin
er lidt bange for at kampene, vil blive lagt på holdets skuldre,
som et kæmpe pres. Medierne vil hurtigt døbe kampene,
VIND ELLER FORSVIND. Og det kan være hårdt for så
unge spillere. Der er simpelthen ingen mellemvej for medierne, det
er igen det Sort/Hvide mediesamfund.
Procentsatsen
ligger Martin til at være omkring 65-35 i Danmarks favør.
Martin peger på Tyrkiets 3 bagspillere som deres bedste våben.
Den mest kendte Tyrkiske håndbold spiller, er jo playmakeren
Yeliz Özel. Men de har også et par andre spændende
bagspillere peger Martin på. Vi krydser i hvert fald fingre
på, at det meget talentfulde dame landshold kommer med til
EM.
 |
| Lotte
Kiærskou og Martin Albertsen efter den overraskende sejr
i Ikast i november -en kamp som man troede skulle blive vendepunktet,
men det var først i februar - de Fruelund var tilbage
- at sejrene kom |
Talentarbejde
i Randers HK
Ungdomsarbejdet
i Randers HK har igennem de sidste par år gennemgået
en stor omvæltning. Der er simpelthen blevet sadlet om, før
blev der satset meget på resultater, nu bliver der i stedet
satse på at udvikle Liga spillere til ligaholdet. Martin fortæller
at klubbens mål er at der i hver to årgange gerne skulle
udvikles 1-2 spillere som kan blive liga spillere på sigt.
Martin
selv interesserer sig rigtig meget for ungdomsarbejdet. Han og klubben
lægger vægt på den enkeltes udvikling, fokus på
det fysiske, det tekniske og så prioriterer Martin at forsvarsarbejdet
er utroligt vigtigt. Han vil simpelthen have nogle spillere der
kan dække op når de er seniorspillere. Klubbens resultater
for ungdomsholdene er det sekundære, det primære er
udviklings af spillernes individuelle færdigheder.
Talentarbejdet
i Randers HK regi, starter allerede som puslinge og pige spillere.
Her udvælges de spillere fra de 5 moderklubber (Freja, KFUM,
Kristrup, Vorup & Dronningborg)(Hornbæk SF er ikke en
moderklub, men er ligestillet med de 5 øvrige) derudover
er der også plads til spillere udefra nogle af omegnsklubberne,
hvis de forskellige hold har nogle spillere med noget potentiale.
Talent træningerne kører en gang om ugen. Martin og
Randers HK lægger meget vægt på kvalitet i disse
træninger, der er fokus på bla. Ernæring, den
fysiske træning og talentudviklingen af den enkelte spiller.
Jeg
beder Martin, om at komme med et par bud på, hvem der skal
lægges mærke til af ungdomsspillere i klubben. Hans
første kandidat er (se interview med Sofie)
Hun har et par gange været med i nogle liga træninger
allerede, bl.a. for at se hvad det kræves at spise kirsebær
med de store. Hun har et stort potentiale, men det kræver
stort arbejde fra hendes side for at slå igennem mener Martin.
U/16
landsholdets målmand Stephanie Andersen ser Martin
gå en stor fremtid i møde. Hendes udvikling er støt
sigende, og hvis hun fortsætter den positive udvikling, ja
så kan hun nå meget langt spår Randers HK træneren.
En anden af de nyligt udvalgte spillere på U/16 landsholdet
er playmakeren Simone Kristiansen. Hende peger Martin på,
som den der af de tre måske skal kæmpe mest for at nå
langt med håndboldspillet. Alle tre spillere, spiller på
juniorholdet i Randers HK. Holdet trænes af Master Coach Jørgen
Gluver( ass. Træner på liga og talentchef), Martin er
glad for det signal som sender, at satse så meget på
ungdomsarbejdet som man gør.
Afslutning
Tusind tak til Martin for en meget spændende samtale. En af
ligaens yngste cheftrænere, er bestemt ikke bange for at komme
ud med sine meninger, og det er selvfølgelig fedt, men som
han godt selv ved, så får man også tit tilbage
af samme skuffe.
Når
man snakker med Martin kan man virkelig mærke hans passion
for håndboldsporten. Han er virkelig et stort bonus for håndboldsporten
i Randers området. Det bliver rigtig spændende at følge
Randers HK mandskabet til næste år, hvor forventninger
vil være en slutspilsplads fra medier, tilskuere, sponsorer
og nok også fra ledelsen.
Rasmus
Windfeldt
|