 |
|
|
|
|
Next
Generation - nu som voksen, indlæg 3
|
Next
Generation nu som voksen, 3efterår
- World Cup og generationsskiftet på det danske landshold
af Rasmus vG Schack
World
Cup er en dansk invitationsturnering, der finder sted i oktober
i skolernes efterårsferie. Turneringen er forholdsvis ung
og har kun eksisteret i 4 år, men på trods af dette
har World Cup allerede opnået stor præstige som den
stærkeste træningsturnering for landshold. Reelt rangerer
World Cup lige efter de traditionelle slutrunder OL, VM og EM.
Ved World Cup tilstræber man sig simpelthen på, at
have verdens 8 stærkeste nationer tilstede hvert år.
At der ikke blot er tale om en dansk turnering der er til for
at promovere det danske landshold, kan man tydelig se på
de danske resultater gennem turneringens korte levealder. De 4
år har nemlig givet nogle knubs til det danske kvindelandshold
og faktisk har værtsnationen endnu ikke vundet pokalen.
Ved turneringens fødselsår i 2005 fik Danmark reelt
tæsk, da landsholdet tabte til både Sverige (24-25)
og Korea (32-34). Et uafgjort resultat mod Rumænien (28-28)
var dermed ikke nok til at sende pigerne videre fra gruppespillet
og i en semifinale. I det store billede var World Cup en kæmpe
succes og mange tilskuere så weekendens finalerunde, der
kulminerede med Norges sejr over Korea (30-27). World Cup 2005
vil nok mest blive husket for den purunge koreanske playmaker
Hai-Rim Song, der bragede ind på verdensscenen med fremragende
håndbold og fortjent blev valgt turneringens spiller. Andre
profiler var norske Kristine Lunde, russiske Irina Bliznova og
rumænske Ionela Gilca.
World Cup 2006 lykkedes det Danmark at sejre over Sverige (33-27)
og Polen (28-26). I den tredje gruppekamp kunne Danmark dermed
tillade sig at tabe til Rumænien (24-25) og stadig komme
videre fra gruppespillet. Efter at have tabt semifinalen klart
til verdensmestrene fra Rusland (28-32), så lykkedes det
Danmark at vinde bronze efter sejr over Ukraine (24-20). Rusland
besejrede Rumænien i finalen.
Turneringens spiller blev danske Henriette Mikkelsen, men også
den energiske rumænske venstre fløj/back Valentina-Neli
Ardean-Elisei, ukrainske Olena Reznir, russiske Ekaterina Andryushina
og brasilianske Idalina Mesquita viste håndbold på
et meget højt niveau.
 |
|
 |
|
 |
| Line
Jørgensen, Mie Augustesen og Louise Lyksborg debuterede
sammen med Gitte Brøgger, Camilla Dalby og Nikoline
Nielsen ved World Cup 2007 |
World
Cup 2007 markerede et generationsskifte på det danske landshold.
Det danske publikum fik i hvert fald en lille smagsprøve
på, hvad venter det danske kvindelandshold i fremtiden.
Landstræner Jan Pytlick gav debut til 5 meget unge talentfulde
spillere i Line Jørgensen, Louise Lyksborg, Mie Augustesen,
Camilla Dalby og Nikoline Nielsen. Alle de unge spillere viste
lovende takter og gav løfte om en lys fremtid. Med flotte
individuelle præstationer og et højt topniveau, så
var det dog specielt de unge høje hårdtskydende backs,
der imponerede. Til gengæld viste World Cup 2007 også
at Danmark fortsat havde et problem på playmakerpositionen,
da angrebsspillet i lange perioder manglede temposkift og kreativitet.
For første gang i turneringens historie gik landsholdet
ubesejret gennem gruppespillet. Flotte sejre over Brasilien (29-24),
Ukraine (31-25) og ikke mindst det uafgjorte resultat mod de senere
verdensmestre fra Rusland (22-22) imponerede. Semifinalen blev
dog igen endestationen, da et gennemrutineret fransk landshold
totalt stækkede det langsomme danske angrebsspil. Frankrig
vandt en snæver sejr (23-25) og i bronzefinalen tabte danskerne
efter en flot kamp til Norge (28-30). Bronzefinalen gav dog løfter
om bedre tider, da de 5 flittigst scorende spillere var Mie Augustensen
(5), Trine Troelsen (5), Nikoline Nielsen (3), Louise Lyksborg
(3) og Line Jørgensen (3). Et aldersgennemsnit på
(19+22+20+19+17=) 19,4 år.
Selvom det ikke blev til danske medaljer, må resultatet
ved World Cup 2007 betegnes som den største danske succes
i turneringen på daværende tidspunkt. Vi fik gang
i generationsskiftet og topniveauet fik et gevaldigt kvalitetsløft.
Rusland vandt World Cup 2007 over Frankrig (30-24). Turneringens
bedste spiller blev norske Gro Hammerseng, mens andre store profiler
var Rikke Skov, russiske Emilya Turey, franske Valerie Nicolas
og ikke mindst de 5 danske supertalenter.
Ved
World Cup 2008 skulle der bygges videre på den gode præstation
fra forrige år. Ikke mindst skulle der bygges videre på
et yderst interessant generationsskifte på det danske landshold.
Desværre måtte Danmark se bort fra 3 af de unge supertalenter,
der havde fået debut i 2007. Således var de hårdskydende
høje backs Line Jørgensen og Nikoline Nielsen begge
ude med skader og fløjen Louise Lyksborg var netop kommet
tilbage fra en lang skadespause. Camilla Dalby og Mie Augustesen
havde selvfølgelig fundet genvalg til truppen og må
nu ses som værende faste landsholdsspillere.
"-
Vi skal først og fremmest have blikket mod et hold,
der kan toppe ved EM på hjemmebane i 2010. Men der er trods
alt lang tid til, og derfor skal vi samtidig præstere"
udtalte
Jan Pytlick til Ekstra Bladet ved udtagelsen af truppen.I
truppen til World Cup 2008 havde Jan Pytlick udtaget det unge
20 årige stregtalent Susan Thorsgaard, som efter en flot
sæsonstart havde vist, at hun har niveauet til at være
med på landsholdet. Susans præstationer ved World
Cup 2008 viste da også, at Pytlick ikke bør gemme
hende særlig langt væk. Den 187 cm høje stregspiller
har masser af kvaliteter som det danske landshold kan bruge allerede
nu.
Jan
Pytlick havde også udtaget to meget spændende
playmakere i 19 årige Lærke Møller og kun
17 årige Lotte Grigel. Et flot, men også logisk
tiltag fra landstræneren med henblik på landsholdets
problemer i angrebsspillet og specielt på playmakerpositionen.
Begge playmakere har i lang tid været blandt verdens
allerstørste talenter på positionen og det fik
de så sandelig også vist under World Cup.
Ikke nok med at både Lotte og Lærke totalt stjal
rampelyset fra det første sekund de fik på banen,
så sørgede de begge for at Danmark spillede noget
af det flotteste angrebshåndbold siden OL-guldet i 2004.
4 år er der gået siden det sidste guldhold brillerede
og derfor var det meget meget passende, at Danmark i et OL-år
endelig fandt playmakerløsningen efter 4 års
ørkenvandring.
Desværre var Danmark ikke deltager ved OL i Beijing,
men det var alle de øvrige 7 deltagere ved World Cup.
Det kunne også ses på holdopstillingerne, da mange
af de rutinerede spillere enten er stoppet eller holder pause
på de respekterede landshold. Specielt holdene i Danmarks
gruppe (Rusland, Frankrig og Ungarn) var og er i gang med
et generationsskifte. På trods af dette skal disse lande
bestemt ikke undervurderes og de hører stadig til den
absolutte elite indenfor kvindehåndbold.
Ved World Cup 2008 gik Danmark for første gang igennem
gruppespillet med udelukkende sejre. Dertil var Danmarks ganske
sejre overlegne. Således førte Danmark på
et tidspunkt med 5 mål (32-27) over Rusland, 11 mål
(22-11) over Frankrig, 9 mål (25-16) over Ungarn og
9 mål (28-19) over Tyskland i løbet af kampene
inden koncentration og kræfter slap op i de respektive
kampe. I finalen (18-30) var kræfterne ved at være
helt væk og truppen bar præg af, at være
blevet smallere og smallere gennem turneringen. Dertil skal
man ikke være sen til at anerkende, at modstanden fra
de nykårede olympiske mestre fra Norge var simpelthen
for stor.
Turneringens bedste spiller blev Tonje Larsen fra Norge. Derudover
imponerede de to danske tilbagevendte fløjspillere
Henriette Mikkelsen |
|
 |
(efter
graviditet) og Josephine Touray (efter skadespause). Tyske Grit
Jurack spillede en kanonkamp mod Danmark og blev valgt til All star
holdet, hvor de øvrige spillere alle var norske i Kathrine
Lunde (målvogter), Kristine Lunde (playmaker), Marit Malm
Frafjord (streg).
På
trods af de prominente spillere på All star holdet, så
var det faktisk Lotte Grigel og Lærke Møller, der i
løbet af turneringen, fik mest spalteplads i de danske medier
og ingen ville have protesteret, hvis Lærke Møller
havde fået playmakerpladsen på All star holdet. Lotte
Grigel blev desværre skadet i kampen mod russerne, men nåede
inden da at få vist hendes kvaliteter. At hun allerede er
blevet utrolig populær, så man da Lotte fik sin egen
moralske støttegruppe på internetsiden facebook.com:
"Bliv Klar til EM Lotte Grigel - Dit land behøver dig".
32-27 Rusland
|
Meget
kendetegnende for de nye playmakere, så havde begge
et flot stort 1-tal skrevet på højre ben i
kampen mod Rusland. Et 1-tal der symboliserer debuten på
landsholdet, men også et symbol for, hvem der er nummer
1 på pladsen i mange, mange år fremover. Playmakerpladsen
tilhører uden tvivl ungdommen og ved World Cup var
det i første omgang Lærke Møller og
Lotte Grigel, der fik chancen.
Med de to nye specialister til playmakerpositionen, så
er der endelig kommet tempo i det danske angrebsspil igen.
Det ses bl.a. tydeligt ved at Danmark formåede at
sætte begge fløje flot i scene. Danmark har
nogle af verdens ypperste fløjspillere og så
skal man altså spille bredt. De danske fløjspillere
boltrede sig på det nye landshold og takkede for tilliden
med høje scoringsprocenter.
Presspillet fungerede igen og i det høje tempo blev
der også skabt huller til stregspillerne. Disse huller
er både Lotte og Lærke knivskarpe til at opdage
og så ligger bolden lynhurtigt inde på stregen.
Der blev scoret en masse flotte mål fra stregen i
kampene.
Danmark
startede lidt nervøst mod russerne og var hurtigt
bagude med 2-6 dels pga. skidt forsvarsspil. Lærke
Møller fik dog hurtigt styr på tropperne i
angrebet og med 1 mål samt 4 målgivende afleveringer,
så stod Lærke bag de 5 første danske
mål i kampen. Lærke kunne efter godt 20 minutter
ved stillingen 10-10 fortjent overlade pladsen til Lotte
Grigel, der fortsatte med samme høje tempo og niveau.
Ved pausen var Danmark bagud med en enkelt kasse (15-16)
og efter en skidt start på anden halvleg, kom Danmark
bagud med 3 mål. Det blev dog hurtigt ændret
til en dansk føring i en jubel halvleg, hvor de unge
danskere til tider spillede rigtig flot håndbold.
Desuden kom der også gang i skudarmen på Camilla
Dalby og dermed blev der lagt et kæmpe tryk på
det russiske forsvar.
Derfor var det også fuldt fortjent og ikke et mål
for lille, at Danmark kunne tage en 5-måls sejr over
verdensmestrene. Hvis man ser bort fra den uheldige nervøse
start, så vandt danskerne resten af kampen med 9 mål.
Efter den flotte premiere på World Cup, var medierne
helt oppe i skyerne af begejstring for det nye landsholds
flotte champagnehåndbold, således var nogle
af overskrifterne:
|
|
Jyllandsposten
(spn.dk):
| Ustyrlige
teenagerpiger imponerede |
| Fremtiden
tegnes ikke bare af et par stjerneskud. World Cup-premieren
viste, at der er mange på vej i dansk kvindehåndbold.
|
|
 |
|
POLITIKEN.dk
Håndboldkvinder
gav verdensmestrene smæk
|
| Danmark
slog Rusland 32-27 i den første kamp ved
GF World Cup, hvor 17-årige Lotte Grigel
fik en flot debut. |
|
|
|
Kunsport.dk
Grigel
den ny Anja Andersen?
|
| Hun
er utrolig cool for en 17-årig. Både på
banen og i sine udtalelser
|
|
| |
| |
 |
Jyllandsposten
(spn.dk)
| Grigel
- den nye stjerne er født |
| Den
17-årige Esbjerg-spiller bragede ind på
landsholdsscenen med fem mål i sin debutkamp. |
|
|
|
Jyllandsposten
(spn.dk) omkring Lotte Grigels kedelige exit
Stjerneskud
ude af World Cup
|
| Teenageren
Lotte Grigel er efter en fantastisk debut på håndboldlandsholdet
færdig i årets World Cup. |
|
31-21
Frankrig
Den hårde kamp mod russerne havde desværre sat sine
tydelige spor på den danske trup før kampen mod Frankrig.
Lotte Grigel var nød til at melde fra til resten af turneringen
pga. af den skade hun fik i åbningskampen. Dertil var storspillende
Josephine Touray og rutinerede Rikke Skov sendt på skånekost
og havde fået plads på tribunen. Det gav til gengæld
plads i truppen til de unge spillere Susan Thorsgaard og Mie Augustesen.
Det danske hold lignede derfor et kig ind i fremtiden, fyldt med
unge talentfulde spillere. Alle var taknemlige og takkede for
tilliden ved at spille en brandkamp.
Susan Thorsgaard og Mie Augustesen spillede begge en perfekt kamp
med 100 % udnyttelse af chancer samt flere flotte bolderobringer
i forsvaret. Camilla Dalby og Trine Troelsen formåede begge
at holde et kæmpe tryk på franskmændenes forsvar,
så længe de var på banen. Det hele blev krydret
med en fremragende playmaker i Lærke Møller, der
spillede endnu bedre end i hendes debut. Således blev det
til 1 enkel kasse og hele 9 assists fra Lærkes højre
hånd mod Frankrig.
|

Susan
Thorsgaard - debuterede mod Frankrig, foto Katja
Boll
|
|
De
danske håndbold-darlings startede kampen nervøst
som det også havde været tilfældet mod
Rusland. Således kom Danmark bagud 1-4 før
der endelig kom gang i pigerne. En dansk timeout og så
gik det til gengæld også hurtigt, via 5-4 så
førte hjemmeholdet med 5 mål (13-8) ved halvleg,
hvilket ikke var et mål for stort.
Fra
2. halvlegs start hed startopstillingen: Mie Augustesen
(venstre fløj - 20 år), Trine Troelsen (venstre
back - 23), Lærke Møller (playmaker - 19),
Camilla Dalby (højre back - 20), Majbritt Kviesgaard
(højrefløj - 22) og Susan Thorsgaard (stregen
- 20). Dvs. et aldersgennemsnit på kun 20,67 år!!
ikke desto mindre spillede denne konstellation i
starten af halvlegen, det bedste angrebshåndbold set
i mange år. Det var virkelig høj klasse og
en fryd for øjnene.
Det virkede som om, at denne opstilling havde spillet sammen
i 10 år og at de ville kunne finde hinanden i søvne.
Der var dog ingen grund til at sove, da Danmark i løbet
af 12 minutter øgede føringen til en 11-måls
ledelse (22-11 - dvs. At efter den dårlige start,
så havde DK vundet perioden 21-7!). Kampen var afgjort
og de ovennævnte spillere fik herefter pause på
bænken. Herfra kunne de se resten af kampen, som uden
deres deltagelse både mistede tempo og kvalitet. Bl.a.
gik Danmark fra kun at have lavet 3 tekniske fejl efter
42 minutters spil til at ende omkring 8.
|
Lærke
Møller kom dog ind til sidst i kampen, hvor Danmark havde
smidt 3 af målene (28-20). Dermed sluttede Danmark godt af
og fik hurtigt genvundet det tabte (31-20) inden en fransk reducering
gjorde det til en flot 10-måls sejr over et nyt fransk hold.
Medierne
var endnu højere oppe i skyerne efter håndboldopvisningen
mod Frankrig. Her er en af de overskrifter man kunne finde på
nettet efter kampen:
Jyllandsposten
(spn.dk):
| |
Pytlick
begejstret for bredden
|
| Spillerne
fra det succesrige ungdomslandshold boltrer sig nu på
A-holdet. |
|
|
|
36-33
Ungarn
Danskerne fortsatte mod Ungarn, hvor de havde sluppet mod Frankrig
i et hæsblæsende tempo. Med et velfungerende forsvar
og et dårligt ungarsk returløb, så løb
danskerne simpelthen fra Ungarn i starten. Når danskerne
endelig skulle spille angreb, så styrede "rutinerede"
Lærke Møller angrebsåbningerne med hård
hånd. Enten med hende selv som afslutter med et stående
flæk eller i rollen som oplægger.
Med sejren over Frankrig havde Danmark allerede vundet gruppen
og var kvalificeret til semifinalen, derfor blev Lærke Møller
sparet i store dele af kampen, så hun kunne være klar
til semifinalen. På trods af begrænset spilletid,
så imponerede hun stadig stort med 2 mål og 4 assists,
hvilket da også blev bemærket af landstræner
Jan Pytlick.
|

Lærke
Møller - foto Katja
Boll
|
|
Således
efter ca. 6 minutter ved stillingen 5-2, der tager Ungarn
timeout. Pytlick får hurtigt givet sine korrektioner
til det danske forsvar, hvorefter han vender sig mod Lærke
Møller:
"Angrebsmæssigt
super Lærke! Får sat tingene godt i gang. Det
der store kryds, prøv at se hvordan det river det
fra hinanden, altså! Bare igen - stort kryds igen
super!"
Efter
18 minutters spil får Lærke en lidt tynd udvisning.
Indtil da havde Danmark cruiset sig til en 6 måls
føring (14-8) og udvisningen giver lidt luft til
Ungarn. Lærke bliver sparet i de sidste 12 minutter
hvor Ungarn formår at reducere forskellen til 3 mål
(19-16) inden Rikke Skov scorer et heldigt mål fra
godt 15 meter i det sidste sekund til halvlegsføring
på 20-16.
Danmark
startede 2. halvleg flyvende med Trine Troelsen som en af
hovedaktørerne. Hun havde en stor aktie i at Danmark
vandt de første 4 minutter med 5-0 og dermed fik
udbygget føringen til 9 mål (25-16). Trine
spillede simpelthen 10 fremragende minutter i starten af
2. halvleg mod Ungarn og viste, at hun bestemt skal have
en plads i EM-truppen.
Desværre
så vi aldrig Trine i den succesfulde konstellation
med Lærke, Camilla, Mie og Susan
måske
fordi Jan Pytlick ikke ville vise alt før EM i Makedonien,
hvor Ungarn er en af modstanderne. I hvert fald så
det meget bevidst ud, at bl.a. Lærke og Susan gennem
hele kampen ikke skulle være på banen samtidig.
Playmakeren og stregen har et unikt kendskab til hinanden
fra ungdomslandsholdet, hvilket de gav flere eksempler på
gennem turneringen.
I resten af kampen fik de ældre mere etablerede spillere
chancen for at vise deres værd. Pytlick så helt
sikkert gerne, at han kunne have fået lidt gang i
de ældre ben. Set udefra var det dog ikke et kønt
syn.
Angrebsspillet blev langsomt, kluntet og fyldt med tekniske
fejl. De ungarske kontraer var pludselig mange og Ungarn
fik meget hurtigt reduceret den danske føring til
3 mål (33-30) med 7 minutter tilbage. Der var tydelige
tegn på panik på den danske bænk, men
Danmark fik strammet op og kørte en meget sikker
36-33 sejr i hus.
Pytlicks eksperiment i 2. halvleg viste os, at angrebsformationerne
med de ældre spillere ikke er blevet bedre siden kval-kampene
mod Ukraine og Tyrkiet. Det vækkede minder fra en
tid, som danske håndboldfans helst vil glemme. Forhåbentlig
lærte Pytlick rigtigt meget af de sidste 20 minutter.
|
|
Tv2.dk
| Lærke
Møller: Vi bliver bedre |
| "Det
var rigtig sjovt. Vi har det sjovt, og vi spiller godt.
Der er stadig nogle tekniske fejl, men jeg synes, at
de bliver færre og færre" |
|
|
|
| |
|
Dansk
landshold atter i top
|
| Danmark
er klar til lørdagens World Cup-semifinale
mod Tyskland. |
|
|
|
Nordjyske.dk
| Lærke
løb forrest i ny sejr |
| Semifinalebilletten
var sikret, og det gav Jan Pytlick rum til at eksperimentere
(
) |
|
| |
35-32
Tyskland (semifinalen)
Heldigvis glemte vi hurtigt den famøse afslutning på
2. halvleg mod Ungarn. Danmark kom nemlig ud som lyn og torden i
semifinalen mod favoritterne fra Tyskland. Et veloplagt, talstærkt
hjemmepublikum kunne se en flyvende Lærke Møller brage
de første to skud i kassen. Siden fulgte 3 andre danske scoringer
til føring 5-0 efter 6 minutter.
|
Rikke
Skov havde erstattet en skadet Trine Troelsen i det vi kan
kalde den stærkeste opstilling. Ved siden af Lærke
og Camilla fungerede angrebsspillet upåklageligt,
selvom det dog ikke nåede samme høje tempo
og flow som med Troelsen.
Via
9-2 blev det også til en 8 måls føring
(11-3) efter 14 minutters spil, inden der begyndte at snige
sig enkelte tekniske fejl ind på holdet. Pytlick var
begyndt at skifte ud og det kostede 6 tyske mål i
træk (11-8). Ind kom Lærke og Camilla igen og
tilbage var det danske drømmehåndbold. 4 mål
på stribe og Danmark var igen oppe med 7 mål
(15-8). Specielt målet til 14-8 var om muligt turneringens
i særklasse bedste detalje og et symbol på det
kvalitetsløft de unge playmakere har givet landsholdet.
Det var nemlig Lærke Møller, der helt på
egen hånd rev tyskernes massive forsvar op og legede
kispus ved ligge bolden i en blød bue over den fremstormende
tyske keeper. Det var en ren Ivano Balic. Det var fremragende,
det var en fryd for øjet, det var Lærke Møller.
I semifinalen stod hun bag 5 scoringer og 7 assists.
Danmark gik til pausen med en 6 måls føring
(17-11), som hurtigt blev udbygget til 8 mål igen
(19-11) 3 minutter inde i 2. halvleg.
Der blev i semifinalen trukket store veksler på opstillingen
med Skov, Møller og Dalby og i løbet 2. halvleg
slap kræfterne simpelthen op. Men inden det gik så
vidt, havde opstillingen præsteret 46 minutters håndboldsspil
i opvisningsstil med en 9 måls føring (28-19)
som resultat. Herefter var kræfterne så også
brugt og tyskerne fik kæmpet sig tilbage til 31-29
med 5 minutter tilbage af kampen.
Dagens bedste spillere var helt sikkert Lærke Møller
og Camilla Dalby. Karin Mortensen havde stået en flot
1. halvleg, men faldt ud af kampen det sidste kvarter.
Camilla Dalby scorede 6 flotte langskudsmål og lavede
nogle flotte indspil til stregen. Camilla var specielt skarp
i de perioder, hvor det kørte mindre godt for Danmark.
Her viste Camilla så lige niveauet og fik revet holdet
med op igen. Men det var Lærke Møller, der
med en scoring til 34-30 og i næste angreb fik trukket
en 2 minutters udvisning, der reelt gik ind og afgjorde
kampen i de sidste minutter.
|
|

Dalby
- foto Katja
Boll
|
|
overskrifter:
HBVF.de
| Debakel
doch noch verhindert |
| -
Deutschland verliert gegen Dänemark 35-32 (17-11) |
|
| |
| |
|
Jyllandsposten
(spn.dk)
| Danmark
i World Cup-finalen |
| Jan
Pytlicks udvalgte klar til World Cup-finalen mod
Norge efter 35-32 sejr over Tyskland. |
|
|
18-30
Norge (finalen)
Uden Lotte Grigel, Trine Troelsen, Rikke Skov og Josephine Touray,
så var 4 af de mest markante profiler under World Cup ude
inden finalen.
|

Trine
Troelsen - sad over i finalen, foto Rosenkilde
|
|
Desuden
stillede Danmark op med en af de tungeste og langsomste
spillere i bagkæden, hvilket hurtigt blev guf for
de norske kontraer. Det danske returløb var netop
en mangelvare og da der samtidig manglede kvalitet i det
danske angreb, hvor kun Lærke Møller, Camilla
Dalby og stregspillerne viste klassen, så blev det
svært. Det skal ikke lyde som en dårlig undskyldning
over nederlaget til Norge, der nok havde vundet selvom Danmark
havde været i stærkeste opstilling. Men nederlaget
ville dog uomtvisteligt have været mere spiseligt
for det danske publikum, da forskellen på de to hold
vitterlig ikke er på 12 mål.
Danmark
startede finalen i et imponerende tempo på et højt
teknisk niveau. Godt sat op af Møller og Dalby, så
kom Danmark til gode skud og fik spillet Kamilla Kristensen
fri på stregen. Starten viste, at når danskerne
fik scoret på deres angreb, så fik Norge ikke
gang i kontrafasen deres stærkeste våben.
Dermed var det fuldt fortjent, at danskerne efter 10 minutters
spil var i føring 6-4. Det blev dog hurtigt klart,
at Danmark ville komme til at lide i mangel af udskiftningsmuligheder.
Specielt på venstre bak var niveauet langt fra en
World Cup finale værdigt og Danmark var også
ude i at bruge 4. og 5. valg på pladsen og her blev
der lavet alt for mange tekniske fejl og taget forkerte
beslutninger.
Norge kom på 6-6 efter et kvarter. Herefter fik både
Camilla Dalby og Lærke Møller pause og resten
af halvlegen var en stor norsk kontra til en 8-måls
føring ved halvleg (10-18). "Kampen" var
afgjort.
Finalen bød på mere end 20 danske tekniske
fejl som resulterede i ca. 20 norske kontraer, hvilket afgjorde
kampen. Det positive i kampen set fra dansk side er:
1. at vi alle kom ned på jorden igen. Der er trods
alt noget at arbejde på, før vi igen står
med guld.
2. at kampen viste, hvilke spillere der har berettigelse
på nye landshold og hvem der ikke magter tempoet.
Efter den umiddelbare skuffelse, kunne pigerne se tilbage
på en flot turnering og samtidig glæde sig over
nogle fuldt fortjente sølvmedaljer.
|
Konklusion
World Cup
Med Trine Troelsen på venstre back, Lotte Grigel eller Lærke
Møller på playmakerpositionen og Camilla Dalby på
højre back, så spiller Danmark med et vidunderlig
hurtigt flow i angrebsspillet, som undertegnet ikke mindes at
have set før. Heller ikke under de berømte "Jernladiernes"
hærgen spillede Danmark med så meget tempo og hurtighed
i pasningsspillet. Dvs. i mindre perioder kunne de danske "Jernladies"
godt spille i så højt tempo. Ved World Cup var ovenstående
konstellation nærmest garanti for champagnehåndbold
i verdensklasse (2. halvleg mod Rusland og Frankrig).
Det er 4 meget håndboldintelligente bagspillere med stort
overblik og teknisk kunnen. Når så håndboldbegavede
spillere med samme tempo, tanke, kreativitet og spilleforståelse
mødes
ja, så synger fuglene. Nu skal de blot
have nogle kampe i benene sammen og opbygge noget erfaring.
Til gengæld viste World Cup også, at tager man mere
end et led ud af konstellationen, så forsvinder både
tempo og flow i angrebsspillet. Dermed falder kvaliteten og antallet
af tekniske fejl stiger markant. På den måde viste
World Cup, at Danmark har en smal trup på allerhøjeste
niveau. Mindre kan også gøre det, men vi kan ikke
klare os uden specialister på playmakerpositionen.
På fløjene og målvogterpositionen er der ikke
en finger at sætte på kvaliteten. Højt niveau
fra alle spillere omend 2. valg og 3. valg på højrefløjen
ikke imponerede. Det vil her være nærliggende at give
tillid til Louise Lyksborg og Gitte Andersen for at se hvad de
unge har at byde ind med.
Stregpladsen er godt besat og specielt Susan Thorsgaard viser
jo en vidunderlig bevægelighed, placeringsevne og gribeteknik.
Med lidt mere bevægelse på stegen og mere aktive stregspillere
i kontrafasen, så bliver positionen en af det nye landsholds
absolutte trumfer.
Ved World Cup var det også glædeligt at se et nyt
offensivt og mere boldorienteret 6-0 forsvar. Bl.a. er fløjspillerne
blevet mere aktive i deres forsøg på at erobre bolde,
hvilket der blev givet flere eksempler på under turneringen.
Forhåbentlig vil Jan Pytlick stadig kraftigt overveje, at
få kørt en alternativ forsvarsopstilling ind på
dette nye landshold, så vi i fremtiden har et supplement
til hans elskede 6-0.
Midt i al det positive, så skal man være klar over,
at der stadig er et stykke vej til stjernerne. Forsvarsspillet,
kontrafasen og angrebsspillet mangler stabilitet, så der
er en del at arbejde med for landstræner Jan Pytlick.
| Jyllandsposten
(spn.dk) |
|
|
| Kvinder
på vej mod ny guldalder |
| Tidligere
landsholdsspiller Christina Roslyng er sikker på,
at landstræner Jan Pytlicks nye hold vil få
stor succes. |
|
|
|
EM i Makedonien 2008
I forbindelse med udtagelse af truppen til World Cup blev der
også offentliggjort en EM-bruttotrup på 39 spillere.
Her i blandt hele 15 spillere under 23 år. Glædeligt,
at der endelig bliver gjort noget ved et længe ventet generationsskifte.
Der er dog stadig navne på lysende talenter, som man må
kigge forgæves efter på listen, men mon ikke de figurerer
i bruttotruppen engang efter EM. Jeg tænker her på
bl.a. venstre back Anna Sophie Okkels (18) og stregspiller Amalie
Grav Sørensen (20). Så er der selvfølgelig
de enkelte lysende talenter, der endnu ikke gamle nok til at spille
seniorhåndbold, men der sikkert ville kunne klare sig i
ligaen allerede nu. Disse unge spillere vil kræve deres
plads i bruttotruppen om 2-3 års tid.
På den lidt kortsigtede bane, så ser bruttotruppen
til EM i Makedonien således ud (enkelte spillere er pga.
skader ikke i spil til EM):
Målvogter:
1..Karin Mortensen, SK Aarhus (31)
2..Christina Pedersen, FCK, (25)
3..Mette Iversen, GOG (31)
4..Sandra Toft, Team Tvis Holstebro (18)
5..Rikke Poulsen, SK Aarhus (22)
6..Bente Højmark, KIF Vejen (27)
Venstrefløj:
7..Henriette Mikkelsen, Viborg HK (28)
8..Mie Augustesen, Randers HK (20)
9..Gitte Aaen, Viborg HK (26)
10.Malene Dalgaard, Ikast/Brande EH (24)
11.Gitte Brøgger Led, SK Aarhus (25)
12.Ann Grete Nørgaard, Randers HK (25)
Venstre back:
13.Rikke Skov, Viborg HK (28)
14.Trine Troelsen, SK Aarhus (23)
15.Katrine Fruelund, Randers HK (30)
16.Mette Sjøberg Ikast/Brande (26)
17.Pernille Larsen, Aalborg DH (24)
18.Nikoline Nielsen, GOG (21)
Playmaker:
19.Lærke Møller, Aalborg DH (19)
20.Lotte Grigel, Team Esbjerg (17)
21.Kristina Kristiansen, Team Tvis Holstebro (19)
22.Berit Kristensen, Randers HK (25)
23.Christina Krogshede, Randers HK (27)
Højre back:
24.Camilla Dalby, Randers HK (20)
25.Louise Mortensen, Aalborg DH (28)
26.Line Jørgensen GOG (18)
27.Anette Bonde, Randers HK (26)
Højrefløj:
28.Josephine Touray, SK Aarhus (28)
29.Majbritt Kviesgaard, GOG (22)
30.Louise Lyksborg, FCK Håndbold (20)
31.Gitte Andersen, Randers HK (19)
32.Kristina Bille, Aalborg DH (22)
33.Christina Aalling, SønderjyskE (19)
Stregspiller:
34.Lene Lund Nielsen, Viborg HK (29)
35.Kamilla Kristensen, GOG (25)
36.Susan Thorsgaard, Ikast/Brande EH (20)
37.Rikke Zachariassen, Team Esbjerg (24)
38.Marianne Bonde, FCK Håndbold (24)
39.Mia Falk, Randers HK (24)
Bruttotruppen
blev sidenhen skåret ned til 21 spillere forud for Møbelringen
Cup 2009. Blandt de 21 er 8 spillere under 23 år. Lidt skuffende
er der dog kun blevet plads til 6 af de talentfulde spillere,
der følges i denne tråd. Bl.a. kunne Møbelringen
Cup have været en kærkommen chance for at give debut
til Kristina Kristiansen og comeback til Louise Lyksborg*).
Louise og Kristina må sammen med os andre væbne sig
med tålmodighed, indtil de kommer i rødt og hvidt.
Af de 21 spillere kommer der kun 16 spillere med til Makedonien:
Målvogter:
Karin Mortensen, SK Aarhus (31)
Christina Pedersen, FCK, (25)
Mette Iversen, GOG (31)
Venstrefløj:
Henriette Mikkelsen, Viborg HK (28)
Mie Augustesen, Randers HK (20)
Gitte Aaen, Viborg HK (26)
Venstre back:
Rikke Skov, Viborg HK (28)
Trine Troelsen, SK Aarhus (23)
Katrine Fruelund, Randers HK (30)
Mette Sjøberg Ikast/Brande (26)
Pernille Larsen, Aalborg DH (24)
Playmaker:
Lærke Møller, Aalborg DH (19)
Lotte Grigel, Team Esbjerg (17)
Højre back:
Camilla Dalby, Randers HK (20)
Louise Mortensen, Aalborg DH (28)
Højrefløj:
Josephine Touray, SK Aarhus (28)
Majbritt Kviesgaard, GOG (22)
Kristina Bille, Aalborg DH (22)
Stregspiller:
Lene Lund Nielsen, Viborg HK (29)
Kamilla Kristensen, GOG (25)
Susan Thorsgaard, Ikast/Brande EH (20)
*)
Da Josephine Touray døjer med noget væske i knæet
er der åbnet en mulighed for comeback til unge talentfulde
Louise Lyksborg fra FCK Håndbold, der er blevet indkaldt
til truppen som erstatning under Møbelringen Cup. Josephine
Tourays skade skulle dog ikke holde hende ude af den endelig EM-trup.
Rasmus
vG Schack
|
|