Årets Landsholdsspiller - Rikke Skov

Da Håndboldspillerforeningen offentliggjorde kåringen af landsholdets anførerRikke Skov som Årets Landsholdsspiller, kom det nok ikke bag på ret mange. Rikke har gennem de sidste år udviklet sig fra at være forsvarsgeneralen på landsholdet til at være en tovejsspiller, som med sit drive, sin dynamik og sin enorme udstråling også trækker et kollosalt ansvar i angrebet. Rikke Skov er kort sagt spilleren, som gør en forskel.

Jens Johansen har i anledning af kåringen interviewet Rikke Skov

Rikke Skov, foto Kenneth Rosenkilde

© Jens Johansen

Du startede din sportslige karriere fodboldbanen. Hvorfor valgte du at "satse" på håndbold i stedet?
- Ja fodbold var det helt store i 6-7 år. Men da VHK vandt the Treble i 1994, røg jeg med på håndbold-feberen i Viborg og meldte mig ind i VHK.

Du har været ramt af en del skader i din karriere. Har det været svært at kæmpe sig tilbage?
- Det er hårdt mentalt lige når skaden sker. Og jeg har haft en tanke hver gang, om jeg ville blive helt klar igen. Men når selve operationen er overstået og genoptræningen er opstartet, så er det gået godt. Og jeg har lavet små delmål i forløbet frem mod det helt store mål: at vende tilbage til håndboldbanen. Og jeg føler at jeg er vendt styrket tilbage hver gang.

Hvad er din største oplevelse som håndboldspiller?
- Det er uden samligning OL i Athen i 2004. Selve det at være til Olympiaden, på i OL-byen, møde mange 1000 forskellige atleter var en ting. Og det sportslige som endte med OL-guld er en oplevelse som sidder i kroppen og altid vil gøre det. Det var jo en vanvittig og vidunderlig finale......

Havde du nogensinde drømt om at blive den status håndboldspiller, som du er idag?
- Nej, aldrig. Det er bare kommet hen ad vejen mere og mere. Og jeg har svært ved at forestille mig at der skulle være børn der ser på mig, sådan som jeg så på de jernhårde laydies i 90'erne....

Er der også en bagside af medaljen ved at spille håndbold på topniveau?
- Ja, der er fx skaderne som kan sætte en kortvarig stoppper for ens normale hverdag på banen. Og i værste fald kan skaderne jo være grunden til at nogen vælger at stoppe karrieren. Og der er selvfølgelig også mange afsavn, fordi håndbold er første prioritet og der er ikke lige en anden medarbejder i virksomheden, der kan tage over fordi Mor fylder 50 år eller din bedste veninde skal giftes. Og til sidst vil jeg nævne, det til tider enorme pres man også er under som håndboldspiller på topplan på landshold og i en topklub. Der skal leveres resultater. Hver gang!! Men det er jo samtidig dette pres der giver mig adrenalin i kroppen når jeg "går på arbende". Og det er fedt, og findes vel ikke på ret mange andre arbejdspladser end i sportens verden....

Rikke Skov, et studie i koncentration, foto Kenneth Rosenkilde

Du er kendt for dit grønne hjerte, kunne man forestille sig at se dig i en anden klub?
- Jeg har meget svært ved at forestille mig det. Man skal aldrig sige aldrig. Men Viborg er for mig den mest attraktive og professionelle klub. Og jeg har svært ved at finde et bedre alternativ.... Det er ikke for sjov, at jeg er født med grønne øjne......

Hvilke forventninger har du til EM i Makedonien?
- Jeg forventer, at vi går ned og stiller med det bedste hold der er muligt. Og så forventer jeg at holdet vil kæmpe en hvis legemsdel ud af bukserne i alle kampe, i alle minutter. Så vi forhåbentlig kan vinde tilstrækkelig med kampe, så vi kan få al den slutrunde-erfaring som vores hold har brug for.

Hvordan har du det med at være en af de bærende kræfter på landsholdet - såvel på som udenfor banen?
- Det er fedt, at have et stort ansvar både på og udenfor banen. Jeg kan godt lide at have indflydelse på de ting der sker omkring mig. På banen øger det selvfølgelig presset på mig som spiller. Men det er også det der gør at jeg giver 10 % mere i kampen og det er ofte det der skal til for at være med til at lave noget ekstraordinært..

Hvad tror du kåringen som årets kvindelandsholdsspiller kommer til at betyde for dig? - havde du selv forventet denne kåring i år?
- For mig selv betyder det et kæmpe skulderklap, som giver mig stor glæde, motivation og drivkraft til at ville blive bedre og til at vinde mere. Jeg havde ikke tænkt på kåringen. Mine tanker har kun været på de 2 kval-kampen.. Jeg er glad for at være blevet valgt, især af mine kollegaer i de andre klubber. De er jo eksperterne....

Hvordan ser du potentialet for det nuværende landshold?
- Jeg vil nok svare, at det vil tiden vise. Jeg synes for første gang i mange år har vi en anden type landshold end tidligere. Jeg mener, at der er det bedste potentiale hvis vi erklærer os for "forsvarsholdet" som satser alt på " EN RØD MUR" samlet foran vores super målmænd. Og når vi nu får Henriette Mikkelsen og Josephine Touray tilbage så får vi et af de bedste kontrahold også. Kunne man lokke Rikke Hørlykke tilbage frem mod et EM på hjemmebane så har vi endnu mere rutine i angrebsspillet også.......Det kræver hårdt arbejde, og det er fedt at være med til at løfte dansk kvindehåndbold igen..

Rikke Skov i angreb, foto Kenneth Rosenkilde

Rikke Skov får overbragt prisen, foto Rene Lystrup

farvel og tak, foto Kenneth Rosenkilde

Jens Johansen