|
Ida
Sylvest - en stjerne i svøb
Første
gang håndboldfolket for alvor hørte om Ida Sylvest
var da hun i 2005-06 sæsonen gik på Oure og spillede
for GOG. Ida en pokkers elegant højre back, som bevæger
sig lidt som en løvinde på jagt, var med på de
første udgaver af Kristian Kristensens 90-91 landshold -
i sommeren 2006 rejste Ida hjem til København, hvor hun siden
har været en del af det stærke Virum hold og de sidste
to sæsoner således har været med til at vinde
både Østliga og DM bronze.
Ida
er p.t. ikke med på landsholdet, sammen med Mia Møldrup,
Stine Frandsen og Kamilla Haagensen var hun med til træningskampen
mod Gladsaxe tidligere på året, så hun er på
den anden side heller ikke længere væk, end det snart
kan blive til et comeback,
Vi
synes i al fald at Ida er et rigtig dygtig spiller, som efter vores
bedste vurdering har potentialet til at komme langt som håndboldspiller,
så det er med stor glæde at det endelig er lykkes for
os at få Ida Sylvest med i serien om de største danske
talenter
 |
| Ida
Karoline Sylvest med et charmerende skævt smil, hvad der
måske skyldes at hendes hold VSH neop har besejret de
nærmeste konkurrenter Ajax med +11 og dermed ikke bare
er sikre på at komme i ligaen, men også vinde efterårets
pulje i U18 divisionen - foto Ulrik
Bruun /Sportfotografi.eu |
Ida
Sylvest - præsentation
Hvad
er dit fulde navn
Ida Karoline Sylvest 
hvornår har du fødselsdag
- 13/6-90
højde + evt vægt
- hmm er vidst 174 ca. og vejer 65 kg
hvilken plads spiller du
- højre back + fløj 
har du et fast rygnummer
- har spillet i lidt forskellige, al min tid i Virum har jeg spillet
i nr. 14
tidligere klubber:
- KFUM kbh., for en kort stund HIK/KFUM, GOG og VSH 2002
har du gået til andet sport end håndbold - og hvis
du har hvad og hvornår
- min mor tvang mig til svømning da jeg var lille 
hvor gammel var du da du startede på håndbold
- hmm 7 eller 8 tror jeg
og dit første håndboldidol som barn
- har aldrig rigtig haft idoler, men kan huske jeg syntes lotte
kiærskou var ret sej, mest fordi hun spillede i nr. 13
har du nogen søskende og om de dyrker sport
- jeg har en søster der har svømmet en del, og en
storebror som også spiller håndbold, men blev knæskadet
for et år siden, og er kun lige begyndt at træne lidt
med igen nu.
 |
|
her er Ida fotograferet sammen med holdkammeraten Kamilla Schou
Jensen, som også har været med på 90-91 landsholdet
og som i det hele taget er en glimrende keeper - foto Ulrik
Bruun /Sportfotografi.eu |
Ida's
håndboldkarriere
Hvordan
gik det til, at du i sin tid havnede hos GOG ?
- Det gjorde jeg fordi jeg startede på Oure, så var
man til en udtagelses træning hvor jeg blev udtaget. 
Hvordan følte du dig tilpas på Oure/GOG
- Året på Oure har helt klart været et af de bedste
i mit liv - alle burde komme på efterskole!
Kan det ikke passe, at du er med i 90-91 landsholdets allerførste
kampe i påsken 2006 ?
- Jo det var jeg, var med helt fra starten
Hvordan gik det ?
- Så vidt jeg husker gik det lidt blandet, vi vandt vidst
ret stort over Polen så det var ikke en kæmpe udfordring
for os 
Du var også med på turen til Frankrig, hvad husker
du mest den tur for ?
- Det var en kæmpe oplevelse og vi vandt stævnet, så
det var fedt. Men personligt var jeg ikke tilfreds med min egen
præsentation dernede
Du skifter så til Virum i sommeren 2006 - hvorfor tog du
hjem og hvorfor lige Virum ?
- Efter Oure havde jeg ikke lyst til at flytte hjemmefra så
det var meget logisk for mig at tage hjem, og hvorfor det lige blev
Virum er et godt spørgsmål.
Du har så været med på et meget talentfuldt Virum
hold, i vandt Østligaen som 2. års juniorer og igen
i sidste sæson som 1. års ynglinge, endda uden Mette
Jensen og Rikke Falsner - MEN Ida, så taber i i to DM semifinale-kampe
til Tarm Foersom, hvad tror du gør at det næsten altid
er vestholdene, som vinder DM i ynglinge, i er jo ligeså store
talenter i øst og jeg er helt sikker på, at i også
er ligeså seriøse med jeres træning og jeres
idræt ?
- Ja desværre tabte vi begge kampe, jeg tror generelt er niveauet
i vest højere end her i øst, der er flere hold om
budet til DM pladserne så vest holdene er vant til at kæmpe
for alle point i ligaen. Hvor vi i øst ved nogenlunde fra
sæsonstart hvilke hold der kommer til DM så vi er ikke
på samme måde vant til at kæmpe for det - desværre
Vi kommer tilbage til det med skole senere under "udenfor
banen", men lige kort: går du på gymnasium eller
handelsskole og hvornår er du færdig der ?
- Jeg går på Falkonergårdens gymnasium og hf og
er færdig næste år sammen med Mia Rej,
Natascha Ohlendorf og Mico Kisum
 |
| billedet
her er fra forårets DM semifinale mod Tarm Foerom , foto
Kurt Kjær |
Du spiller i Virum, har i noget med Nordkøbenhavn at gøre
- altså om i træner sammen eller noget ?
- Jeg træner med Nordkøbenhavn 1 gang om ugen, og så
træner vores seniorer med dem hver torsdag.
Så på ynglinge holdet har vi ikke noget med dem at gøre
Der er vist ikke meget tvivl om at i kommer i ligaen, kan vi
ikke få dig til at præsentere jeres hold plads for plads
- selvom vi ikke får referater fra Virums kampe, vil vi gerne
følge jer så meget som muligt?
Venstre fløj: Julie Bendix 90, Cecilia Miedema 91, Nadia
Borg 91
Venstre back: Sofie Francker 91, Charlotte Damgaard 90, Anne-Marie
Møller 91
Midt: Pernille Madsen 90
Streg: Tinnie Meyer 90
Højre back: mig
Højre fløj: Katrine Lønstrup 91
Målmænd: Kamilla Schuow 90, Christina Andersen 90
Hvem har i til træner ?
- Dan P og Finn Garben, gamle virum folk 
Hvordan vurderer du jeres hold i forhold til sidste sæson,
hvor i helt dominerede Østligaen?
- Jeg synes vi har et godt hold, når vi spiller sammen går
det som regel godt, men vi har også et bundniveau som skal
blive højere. I forhold til sidste år er vi ikke ligeså
gode men synes bestemt vi gør det godt og har en masse potentiale.
Har i en målsætning for sæsonen?
- Tror vi alle sammen håber og kæmper for DM men synes
der er flere hold der kæmper om pladserne i år
Hvad med næste sæson, har du gjort dig nogen overvejelser
om hvad du vil der
- Jeg vil gerne op og spille 1. div. Så Nordkøbenhavn
kunne klart være et sted man så mig i næste sæson.
 |
| Ida
Sylvest - man kan sige at Ida er en "boldfast" spiller
- hun er en flot teknik, et godt overblik og et godt blik for
spillet , men det er også klart at i forhold til fx. Frandsen
og Haagensen er hun lidt spinkel og måske er fremtiden
på fløjen - foto Ulrik
Bruun /Sportfotografi.eu |
Ida
som håndboldspiller
Hvis
nu du skulle se på dig selv med en træners øjne,
hvad ville du så mene er dine stærke sider og dine svage
sider ?
- hmm nok min springstyrke, skud og min vilje, hvor forsvaret og
fysikken helt klart er noget jeg skal arbejde med.
Og nu vi er ved trænere, kan du så sige en træner
eller to, du synes der har betydet særlig meget for dig
- Jeg har haft mange hyggelige trænere i KFUM, men tror min
træner som pigespiller, Katrine har været den
der har udviklet mig mest som lille. Og så Jesper Mathiesen,
mit første år i virum, er også en træner
man ikke lige glemmer. 
Har du altid spillet back ?
- Ja altid, indtil nu hvor jeg også er begyndt og træne
på fløjen
Hvordan med styrketræning, hvornår startede du på
det og hvor meget tid bruger du på det i dag
Startede på styrketræningen som 1 års junior.
Og må indrømme at jeg tit bruger alt for lidt tid på
styrketræning, jeg synes det er den kedeligste del af håndbold,
men desværre en nødvendig del.
Hvad synes du er det bedste ved at spille håndbold ?
Sammenholdet og det sociale der er på et hold og så
gejsten og hvordan man kan lukke sig helt inde i håndboldverdenen
og glemme alle problemer og lign. man har uden for banen. 
Og din bedste håndboldoplevelse ?
Dem har der været mange, kan ikke vælge bare en, men
DM har helt klart været en stor oplevelse begge år.
En medspiller du har haft som har gjort et særligt indtryk
på dig og hvorfor ??
- I mine unge ungdomsår har det helt klart været min
holdkammerat fra KFUM Isabel, hende har jeg lavet meget sjov
og ballade med, og så havde hun en helt fantastisk vilje og
styrke når vi spillede. Og så er der selvfølgelig
Sarah Iversen, hun er en fantastisk spiller både på
og uden for banen! 
Mange
spillere som har gået på Oure får nærmest
julelys i øjnene, når man taler med dem om deres tid
i det fynske og inderst inde holder de stadig den dag i dag med
GOG, har du det også sådan ?
- Tit og ofte må jeg nok tilstå også og være
en a dem :D
Det har måske ikke (endnu) så relevant for din egen
håndboldkarriere, men hvem tror du vinder EM her i december
og hvordan vil du skyde danmark ender
- Jeg tror Norge løber af med den. Jeg krydser fingre for
Danmark, synes snart vi fortjener at være med i toppen igen.
Ida
udenfor banen
Hvad
laver du til hverdag
- Jeg går på Falkonergårdens Gymnasium 
Og med uddannelse har du gjort dig nogen tanker om hvad du gerne
vil
- Absolut ingen, men det bliver i hvert fald ikke noget sprogligt
Når man flytter tidligt hjemmefra, som du gjorde da du
flyttede til Oure, kan det så ikke være svært
at flytte hjem igen ?
- Jeg syntes ikke det var svært, men jeg hoppede også
direkte fra Oure til gymnasiet som man bruger næsten al sin
tid og energi på i starten, så jeg syntes ikke det var
svært.
Nu er der formentlig mange ungdomsspillere, som er et par år
yngre end dig, som overvejer at tage på håndbold-efterskole,
er det noget du generelt vil anbefale ?
- JA! Helt klart, og ikke kun til håndboldspillere. Man kan
simpelthen udvikle sig så meget personligt, fagligt og på
mange andre områder
Blev du mere moden som person af at bo på Fyn ?
- Meget, selv om jeg stadig er genert gav det mig virkelig et skub
i den rigtige retning. Og så lærte man jo også
at stå lidt på egne ben.
Nok om det. hvad laver du om 10 år
- Puha
jeg spiller i hvert fald stadig håndbold, forhåbentlig
er jeg også i gang med en uddannelse
og hvad TROR du du laver om 20 år
- håber da jeg har fået mig en lille familie og et job
jeg kan li
jeg tænker ikke så meget over fremtiden,
specielt ikke så mange år frem 
Har du nogle fritidsinteresser ud over håndbolden
- Jeg træner et puslinge pige hold i KFUM sammen med en veninde
og så er der vennerne og familien og lektierne
Vaner - hvad er din værste uvane ?
- Har for mange sneakers, kommer altid til at købe nogle
jeg ikke rigtig bruger bagefter
 |
| julegaveønske
fra Ida ?? |
kan
du karakterisere dig selv med 5 ord
- venlig, rolig, sød, genert, doven
hvis du var et dyr, hvilket ville du så være
- øhh..... 
hvad er din livret ?
- alt med pasta og spagetti (næsten)
kan du sige 3 gode hjemmesider - det behøves ikke at være
håndboldrelateret
- selvfølgelig www.europamester.dk, www.americanapparel.net,
og www.facebook.com
- tids tyv
hvor lang tid bruger du på nettet om dagen (cirka)
- hmm
fra en halv time til AAAAALT for lang tid
Du vinder en million i lotto, hvad skal pengene bruges til
Tøj og rejser!! Og så sku' resten nok stå på
en konto og samle lidt støv
Og hvis du skulle bruge en million til velgørenhed - hvad
skulle de så gå til
- Kræftens bekæmpelse!
hvad er det første du laver om morgenen ?
- Slukker mit vækkeur og tænker, ikke endnu!!!!! 
 |
|
desværre har det ikke været muligt at finde et foto
fra Idas landskampe, men her er vi meget tæt på
- Ida med 90-91 landsholdet til samling og træningskamp
mod Gladsaxe i februar 2008 - fra venstre Isa Sylvest, Sarah
Iversen, Linda Christensen, Christina Hansen og Stine Jørgensen
- ovre på tilskuerpladserne kan man lige ane Natascha
Rasmussen, Camilla Mikkelsen, Julie Thomsen, Louise Jørgensen
og forrest Janne Pedersen - foto Rene Lystrup |
enten
eller
bøger
eller tegneserier
- helst ingen a delene, men hvis jeg skal vælge så bøger
harry potter eller anders and
- anders and, jeg hader harry potter
kaffe eller the
- the
coca cola eller pepsi
- coca cola
dvd eller biografen
- begge dele, kommer an på humøret 
aktiv ferie eller daseferie
- aktiv ferie
imac eller pc
- ville ønske jeg havde en mac
cd eller mp 3
- mp3
Viborg eller FCK (håndbold)
- FCK, man er vel fra København 
Brøndby eller FCK (fodbold)
- Ser ikke fodbold, men igen man er vel fra København
ynglings
til en ynglinge
Yndlingssanger
- /-sangerinde eller band
- Har ingen yndlings, der er mange om budet
yndlings tv program/serie
- venner
Yndlingsskuespiller
- ingen
Yndlingskomiker
- ingen
Yndlingscitat / talemåde, hvis du kan komme på sådan
et
- Det kan ske det kniver for gaflerne men bordet kan man altid stole
på :D
Yndlingsfarve
- grøn
yndlings tøjmærke
- har intet, hvis tøjet er fedt er mærket ligegyldigt
yndlingsmærke i parfume og deo og den slags
- hvis det dufter, så skidt med mærket
Yndlingsmobilmærke
- Nokia er jo nok den letteste og bruge 
Interviewet
er slut, mange tak til Ida for at medvirke og mange til til Ulrik
Bruun, Kurt Kjær og Rene Lystrup for fotos - det har været
sjovt at lære Ida lidt at kende, både fordi hun har
stået på ønskelisten til Next Generation i lang
tid og fordi Sarah Iversen flere gange har fremhævet Ida som
en rigtig dygtig spiller, når vi i sidste sæson snakkede
VSHs kampe
Per
Hviid, 2.12.2008
 |
| Ida
er det som med et moderne ord hedder en "to-vejs spiller"
det vil på almindelig dansk sige at hun er både
god til at dække op og god i angrebet, her sammen med
Malene Mogensen fra Tarm Foersom og keeper Kamilla Scou fra
VSH - foto Kurt Kjær |
|