|
Thea Keller er født i 85 og er altså ud af samme
U landsholdsårgang som fx. Trine Troelsen, Grit Kristensen,
Tine Mikkellsen og Karina Jørgensen for nu at tage nogle
af dem som spiller nogenlunde samme plads. Hun var med på
holdet, der blev nr. 6 ved U EM i 2004 og står i alt noteret
for 22 U og 6 Y landskampe..
Thea
Keller er fynbo og har spillet i Faaborg og DHG inden hun kom til
GOG, hvor hun allerede i starten af seniorkarrieren var med omkring
ligaholdet omend det endnu ikke var blevet til ikke var blevet til
det helt store spilletid, da hun blev ramt af en korsbåndsskade
i 2005-06 sæsonen.
Derfor
var det vel egentlig lidt af en overraskelse at SønderjyskE
for et par år siden hentede Thea Keller til klubben, for godt
nok havde hun været med på det sidste U landshold og
blev regnet for en spiller med et stort udviklingspotentiale, men
hun var trods alt korsbåndsskadet og havde kun haft forholdsvis
begrænset spilletid i ligaen. Men SønderjyskE troede
på Thea og det har ingen af parterne s
iden
haft grund til at fortryde - i sæsonen der er gået scorede
hun over 100 mål for SønderjyskE og havde stor andel
i at holdet rykkede tilbage i ligaen.
 |
| Thea
Keller, foto Klaus Thøstesen |
præsentation
af Thea Keller Roesbjerg
1.
Hvad er dit fulde navn?
Thea Keller Roesbjerg
2. Har du nogen kælenavne?
Ikke rigtig sådan et som alle kalder mig
3. Hvornår har du fødselsdag?
Den 3. december, selv om europamester.dk altid skriver det er den
3. november!!
(ups
det må vi vist se at få rettet, undskyld Thea)
4.
Højde + evt. vægt?
1,86m høj og ca. 74kg..
5. Hvor gammel var du da du startede med at spille håndbold?
Jeg var vist 4-5 år..
6. Hvor kommer du fra i landet?
Jeg kommer fra Faaborg på Fyn.
7. Har du dyrket andre slags sport?
Ja, fodbold og spring- og almindelig gymnastik.
8. Hvorfor valgte du at spille håndbold?
Mine forældre syntes jeg skulle gå til noget, så
de sendte mig til håndbold. Det var meget sjovt, syntes jeg,
så det blev jeg ved med. Vi var kun to piger, så vi
spillede sammen med drengene de første par år.
9. Hvornår blev du klar over, at du havde muligheder for
at drive det til noget i håndbold?
Det var vist først, da jeg blev udtaget til plan-træning,
som det hed dengang - der var jeg nok 2.-års junior eller
1.-års ynglinge.
10. Er der andre i din familie der spiller/har spillet håndbold?
Ja begge mine forældre har spillet håndbold, da de var
yngre. De boede på landet, så om sommeren spillede de
håndbold på græs.
 |
| Thea
Keller i gennembrud til højre Grit Kristensen som Thea
har spillet på U landsholdet med, foto Mads Skamris |
11. Hvad er dine stærke sider som håndboldspiller?
Jeg er ret høj, så det ligger ret godt til mig at lægge
parader i forsvaret, og så kan jeg ofte også skyde henover
paraderne, når vi er i angreb.
12. Og hvad er dine svage sider?
Min fysik - jeg er lidt slasket i det, og jeg kunne godt bruge nogle
flere muskler, så det arbejder jeg hårdt på.
13. Hvad er det bedste ved at være håndboldspiller?
Spillemæssigt er det fedt, når de ting man løber
og træner til hverdag lykkes i kamp, og når man kan
mærke, at man hele tiden udvikler sig både håndboldmæssigt,
men også personligt.
Man får desuden et specielt sammenhold med de personer, der
er med på og omkring holdet, fordi man tilbringer så
mange timer sammen og herved får en masse oplevelser, som
man ikke vil være foruden. Jeg synes, at der er mange gode
ting ved at være håndboldspiller, men det er svært,
at sætte en finger på hvad der er det bedste.
14. Hvem var dine "idoler" indenfor håndbolden
da du var barn?
Anne-Dorthe Tanderup og Rikke Solberg.
15. Hvor lang tid bruger du på håndbolden?
Jeg træner næsten hver dag. Hvis vi ikke har fælles
træning, styrker jeg gerne, så det går der et
par timer med. Når der er kamp, bruger jeg selvfølgelig
lidt mere tid alt afhængig af om det er ude eller hjemme;
så det løber nok op i 15-20 timer om ugen.
16. Hvad laver du når du ikke spiller håndbold?
Jeg læser HA-almen i Kolding.
 |
| Thea
Keller som GOG spiller i kampen mod Ikast, september 2005, foto
Kenneth Rosenkilde |
17.
Hvornår kom du til SønderjyskE?
Det gjorde jeg for snart to år siden - sommeren 2006.
18. Hvordan gik det til at du kom til SønderjyskE?
Jeg blev kontaktet at René Boeriths, der var sportschef for
SønderjyskE på det tidspunkt, og han spurgte, om jeg
ikke ville komme herned og spille. Og det sagde jeg så ja
til - jeg tænke bare, at det var fedt, at der var en klub,
der ville have mig, selv om jeg var korsbåndsskadet. Desuden
havde jeg ikke udsigt til særlig meget spilletid i GOG på
det tidspunkt, så det var et meget passende tidspunkt for
mig at søge nye udfordringer.
19. Hvilke klubber har du spillet i inden du kom til SønderjyskE?
Faaborg HK, DHG og GOG Svendborg TGI
20. Har du nogen ritualer? Noget som du gør hver gang
inden en kamp?
Hm, ikke rigtigt
Jeg tror ikke rigtig på den slags.
21. Hvad er din bedste håndboldoplevelse?
Det må vidst være, da vi slog skive med 15 på
hjemmebane i påsken og rykkede op i ligaen!!
22. Og hvad er den værste?
Det var da jeg rev mit korsbånd over...
23. Du har lige forlænget din kontrakt med SønderjyskE
med 2 år - Er du faldet godt til i det sønderjyske?
Ja det er jeg. Jeg er glad for mit studie, og det kan jeg følge
sideløbende med håndbolden hernede, så det er
dejligt.
24. Hvad synes du om at være i SønderjyskE?
Jeg synes, at SønderjyskEs koncept om at satse på unge
danske spillere er et rigtigt godt initiativ. Jeg er glad for at
være en del projektet og føler helt sikkert, at det
var det rigtige valg, jeg tog, da jeg besluttede mig for at tage
herned for to år siden. Der er stor interesse for holdet hernede,
og det er fedt, at vi kan trække så mange tilskuere
til vores kampe; og med tanken om ligahåndbold i næste
sæson kan jeg kun forestille mig, at opbakningen bliver større.
25. Hvad er SønderjyskEs styrke som hold?
Det er nok, at vi netop er et hold. Jeg synes, vi er spillet godt
sammen, og så supplerer vi hinanden godt og har det godt sammen
uden for banen; det, mener jeg, er vigtigt for holdets præstationer.
 |
| Thea
Keller i udekampen mod TTH. foto Klaus Thøstesen |
26.
SønderjyskE har et ungt hold - Hvordan tror du at et sådan
ungt hold vil klare sig i ligaen?
- Der er ingen tvivl om, at vi får det rigtigt svært
næste sæson, men det er vi også forberedt på.
Det bliver noget helt andet, end vi har været vant til i denne
sæson, hvor vi kun har sat 5 point til; men vi tror helt sikkert
på, at vi klarer den. Det er vigtigt, at vi bliver i ligaen
for at bevise, at det godt kan betale sig at satse på unge
talenter, ligesom SønderjyskE gør.
27. Hvad er SønderjyskEs mål for næste sæson?
I første omgang gælder det vist bare om at blive i
ligaen.
28. Hvordan var det at spille oprykningskamp, på hjemmebane,
foran en udsolgt hal i Aabenraa?
Det var helt vildt!! Det var virkelig fedt, der var så mange
tilskuere - der var en super stemning i hallen. Kulissen var helt
sikkert også med til at få os op i det gear, der skulle
til for at vinde sådan en afgørende kamp.
29. Havde I, inden sæsonstart, regnet med at skulle spille
med om oprykning?
Vi havde som målsætning at ende i top-5, og som sæsonen
skred hen kunne vi godt se, at det mål nok skulle blive nået
- derfor gik vi selvfølgelig også efter at komme med
i oprykningsspillet. Da vi havde sikret os dette med 3 kampe igen,
kunne vi jo lige så godt bare vinde resten og rykke direkte
op. Men den direkte oprykning var der vist ingen af os, der havde
regnet med, da vi startede.
30. Hvordan havde nerverne det, da I vidste at sidste kamp ville
blive afgørende for oprykningen?
Det er klart, at vi var vildt spændte og havde kriller i maven
inden kampen, for det var en kamp, vi havde set meget frem til.
Skive er et godt hold, og vi vidste, at vi skulle præstere,
hvis de skulle besejres, derfor var vi selvfølgelig også
lidt nervøse,- men det var nervøs på den gode
måde. Vi kunne næsten ikke vente med at komme i gang
med kampen, og under taktikken lige inden kamp valgte Lauge så
at fortælle en lang (men god) historie fra hans ungdom om
bl.a. rødbeder, mens vi sad og trippede, fordi vi bare gerne
ville ind og gøre os klar til kamp, så vi kunne komme
i gang.
 |
| Thea
Keller - foto Klaus Thøstesen |
31.
Kan du sætte nogle ord på hvordan det var lige da haluret
rundede de 60 minutter og I havde vundet med 15 mål over Skive?
Det var lidt en lettelse, lige da det var overstået. Selvom
kampen i princippet var afgjort med et kvarter igen, hvor vi fører
med 10 kasser, følte jeg mig ikke sikker, før jeg
kiggede på uret halvanden minut før tid, der tænkte
jeg: Okay nu kan de ikke nå det!! Vi havde været meget
fokuserede op til kampen og hele kampen igennem, så det var
en befrielse, at kunne slappe af i hovedet og bare nyde sejren,
guldregnen og champagnen.
32. Selvom I, i de sidste sæsoner har spillet i 1. division
har i mange fans - især på hjemmebane, men også
på udebane hvor I næsten altid har fans med. Hvad betyder
det med den opbakning fra jeres fans?
Det betyder rigtigt meget for os, at vi har nogen, der bakker op,
om det vi render og laver, alt andet lige er det jo sjovere at spille
håndbold, hvis der er nogle, der kigger på og lever
sig ind i kampen. Vores fans er desuden med til at få gejst
og glæde med ind i vores spil, og når man har det, spiller
man også bedre og mere seværdig håndbold.
33. Hvordan synes du holdet har udviklet sig over de sidste par
sæsoner?
Jeg kan huske, at det var noget værre juks, da vi startede
- men vi er kommet langt siden da. Det er lidt vildt at tænke
på, at vi kun har spillet sammen i knap to år og nu
er vi rykket op i ligaen; vi er blevet rigtig godt sammenspillet
henover de seneste to år.
34. Hvordan synes du din egen udvikling har været i SønderjyskE?
Der er sket meget, siden jeg kom herned. For det første var
jeg skadet på det tidspunkt, så bare det, at jeg kom
i gang med at spille igen, er et rimeligt stort skridt i sig selv.
Men jeg synes især, at jeg er blevet bedre i mit forsvarsspil
og i spillet op ad banen. Jeg føler, at mit spil er opadgående,
og det er vigtigt for mig, så jeg ikke står stille i
min udvikling.
 |
| fra
udekampen mod NFH, da sejren var hjemme fik Orsi og Thea et
velfortjent hvil på bænken. foto Søren Larsen |
35. Hvad er dine personlige ambitioner som håndboldspiller?
Jeg vil gerne spille liga, og det får jeg jo heldigvis lov
til nu; så jeg vil gøre mit til, at jeg kan blive en
etableret ligaspiller.
36. Kan du give et godt råd til de børn, der gerne
vil være professionelle håndboldspillere?
Tjaa..- Hvis man gerne vil være professionel, og man har evnerne
til det, er det vigtigt, at man spiller i en klub og på et
niveau, hvor man kan få spilletid - man bliver ikke en dygtigere
håndboldspiller af at se på, når de andre spiller.
Kampene er med til at udvikle den enkelte spiller, og så er
det også med til at holde gejsten oppe i træningsugen,
når man kan se frem til kamp i weekenden. Det er selvfølgelig
også vigtigt, at man har hjertet med og synes, at det er sjovt
at spille håndbold, for ellers er det ikke det værd
at bruge så mange timer i styrkelokalet, på løbetræning,
haltræning osv.
37. Hvis du var et dyr, hvilket dyr tror du så du ville være?
Hmm, det må være en giraf
eller en struds! Det
er vist de to dyr, jeg ligner mest.
38. Hvad er dit yndlingsmusik?
Jeg kan næsten lide al slags musik. Hvad jeg hører,
kommer meget an på situationen, men helst noget man kan synge
med på.
39. Hvad er dit favorit tv program?
Desperate Housewives
40. Hvad er din livret?
Juleaftensmad
41. Hvad er dine favorit hjemmesider?
Lige nu er det nok facebook.com; det er jeg blevet lidt afhængig
af!
42. Hvis du vandt en million hvad ville du bruge pengene til?
Uha, det ved jeg ikke
først og fremmest ville jeg nok
købe en masse nyt tøj, men resten ville jeg nok bruge
fornuftigt?!
43. Hvad synes du om europamester.dk?
Det er en udmærket side, det har været meget rart, at
kunne følge de andre hold i rækken på siden,
når nu der ikke bliver vist noget fra 1. division i tv.
interviewet
er slut tak til Thea og Ninette. Vi ser frem til at følge
SønderjyskE i Toms Ligaen, SønderjyskE har mange spændende
unge danske spillere og det bliver ikke mindre i næste sæson,
når Christina Aalling er tilbage fra sin skade og Rikke Skov
Myrup går i keeperlære hos Orsi
|