|
Thilde
Mathiasen - Frederikshavns næste storspiller
af
Julie Nielsen - forord Per Hviid
19-årige
Thilde Mathiasen, som til dagligt er stregspiller på Frederikshavn
Fox tophold i 1. Division, har sammen med U landsholdets 88-89 årgang
efterhånden været med til at vinde både EM guld
og VM sølv.
Vi havde sidste år Thilde med i præsentationsserien
Next
Generation, interviewet blev lavet op til EM i Tyrkiet sidste
sommer og siden den gang har Thilde udover triumferne med u-landsholdet,
i sidste sæson spillet på et meget stærkt DY hold
i Frederikshavn og i denne sæson, hvor hun for alvor har taget
hul på seniorkarrieren, har Thilde etableret sig på
Frederikshavns tophold i 1. Division og mange ser allerede i dag
Thilde som Frederikshavns største håndboldnavn siden
Lotte Kiærskou.
Julie Nielsen, som selv spiller på U16 holdet i Frederikshavn,
foreslog for et stykke tid siden, at vi her på europamester.dk
lavede et interview med Thilde om hvordan det er at spille med på
topholdet i 1. Division og være et forbillede for mange lokale
unge håndboldspillere. Fra interviewet sidste år kendte
vi Thilde som en imødekommende og venlig person, så
vi udfordrede Julie til selv at lave et interview med Thilde og
kort fortalt tog Julie udfordringen op og resultatet kan læses
under billedet.
Eftersom interviewet ikke er ment som en fortsættelse af Thildes
Next Generation portræt, men et helt selvstændigt interview,
kan der godt være enkelte spørgsmål som går
igen i det nye interview,
 |
| Thilde
Mathiasen og Julie Nielsen......Selvom Frederikshavn Fox er
en prof håndboldklub er afstanden mellem fx. en af stjernerne
på første division og juniorspilleren Julie ikke
særlig stor, Thilde kendte vist allerede inden vi lavede
interviewet Julie og her er de i al fald fotograferet sammen,
Det er Thilde til venstre. |
Interview
med Thilde Mathiasen
Har
du egentlig altid spillet i Frederikshavn ??
- Ja, jeg startede med at spille i Frederikshavn FI da jeg var
5 år gammel. |
 |
Hvordan
gik det til at du skiftede fra Frederikshavn fi til Fox og hvad
betyder det egentlig i praksis ??
- Jeg havde i længere tid trænet med Fox et par gange
ugentligt. Da FFI er moderklub for Fox, blev jeg på den måde
"sluset" over i Fox da jeg skrev kontrakt.
Hvornår debuterede du så for Fox ?
- Det gjorde jeg, i august 2007, i en pokalkamp
imod FCK.
Hvad laver du ved siden af at spille håndbold ?
- Jeg blev student i sommers og holder nu et fri år - jeg
arbejder som lærervikar og som vikar i en fritidsordning,
inden jeg vil i gang med at læse videre.
Har du nogle ritualer i forbindelse med håndbold
- Jeg skal gerne ligge og strække ud i målet inden kamp
og så knytter jeg altid hænderne, når mit hold
skyder straffe - jeg ved ikke om man kan kalde det ritualer.
Du har været med til to landsholdsslutrunder, hvad har
det betydet for dig at være med på 88-89 landsholdet
?¨
- Det har betydet rigtig meget. Jeg har både lært en
masse håndboldmæssigt, ved at være med på
sådan et godt hold, men også en masse menneskeligt.
Håndboldmæssigt ved, at man skal kunne slå til,
når chancen byder sig. Man kommer til at stå i pressede
situationer, som man ikke oplever på samme måde andre
steder. Så det er en mental og fysisk udvikling sammen med
mange gode spillere, som også er mine gode venner. Begge slutrunder
har været store oplevelser.
Hvordan føltes det første gang da du stod og sang
nationalmelodien og skulle repræsentere Danmark?
- Det er selvfølgelig en helt speciel følelse, der
går gennem kroppen, første gang man står på
banen og synger nationalmelodien. Det er svært at forklare
præcis, hvordan det føles, for det er både en
følelse af meget stor glæde og en følelse af
nervøsitet for det man står foran. Det er en helt vildt
fed følelse.
Har du rykket dig som håndboldspiller og som person af
at være på landsholdet ?
- Ja, det synes jeg. Det at være topmotiveret og koncentreret
passer mig egentlig godt, og jeg ved, at jeg er god til at holde
fokus,- også udenfor banen.
 |
| Thilde
ved sommerens U VM - til venstre i billedet Mulle og til højre
for Thilde, kan man lige ane Mie Augustesen og Lærke Møller |
Frederikshavn
har i denne sæson fået Ole Andersen som træner
- kan du sige lidt om hvordan Ole er som træner ?
- Ole er en meget dygtig træner - jeg vil sige, at han er
meget anderledes, fra andre trænertyper jeg har oplevet. Ole
har sin helt egen måde at køre tingene på - han
har altid et twist, så man ikke ved, hvad han finder på
næste gang. Det synes jeg er rigtig godt. Han er meget menneskelig
og tillidsvækkende - jeg synes, han er god til at vise, at
han virkelig tror på sine spillere. Det synes jeg er vigtigt.
Ole Andersen er mest kendt for sine resultater som herretræner,
kan man mærke det i det daglige ?
- I starten, kunne man ind imellem mærke, at han ikke var
så vant til at kommunikere så meget, som vi damespillere
ofte har brug for. Jeg tror han efterhånden, er ved at have
vænnet sig til os nu 
Uanset om det har været Ole eller Buje som har skrevet
referater fra Fox kampe i denne sæson, har du flere gange
fået ros - hvordan føler du selv du har udviklet dig
i forhold til sidste sæson ?
- Jeg føler, at jeg i år, har ramt et niveau der passer
rigtig godt til, hvor jeg står netop nu. Og så har vi
på holdet en rytme, hvor jeg passer godt ind.
Fox har også en anden stregspiller Sabine, hvordan er jeres
samarbejde og føler du at i supplerer hinanden godt ?
- Sabine og jeg har et super godt samarbejde - specielt i forsvaret.
Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden og komme med små
råd og jeg føler vi supplerer hinanden godt. Men vi
er to forskellige typer af spillere.
Ser du dig selv mest som forsvars- eller angrebsspiller . Hvor
kan du bedst lide at spille ?
- For øjeblikket får jeg mest tid i forsvaret, men
jeg synes ikke, at jeg ser mig selv mest som forsvarsspiller af
den grund. Jeg tror ikke, at jeg kan sige, hvad jeg bedst kan lide.
I fik Lene Thomsen skadet i starten af sæsonen, men har
så fået tilgang af Maria Toth i stedet, hvad har det
betydet for jeres hold ?
- Det har selvfølgelig betydet, at vi har måtte ændre
noget af vores spil. Lene og Maria er to spillere med forskellige
kvaliteter, men som kampene allerede har vist, er Maria absolut
en gevinst for os, så den dag Lene vender tilbage, vil vi
stå godt rustet.
I ligger på førstepladsen i 1. Division og har slået
Team Tvis Holstebro, tror du i rykker direkte op i ligaen ?
- Jeg tror på, at vi kan komme til at ligge stabilt blandt
de øverste i 1. division. Jeg tror også på, at
vi kan holde 1. pladsen og rykke direkte op, men der kan jo ske
mange ting i håndbold, så man kan aldrig vide sig sikker.
Vi er da også indstillet på, at kæmpe i hver eneste
kamp, for at få alle point.
Vi er ved at være et stykke inde i turneringen, hvem tror
du bliver jeres værste konkurrenter efter at i har slået
Team Tvis på hjemmebane ?
Team Tvis på udebane
Nykøbing Falster og Ydun er bestemt også hårde
konkurrenter, og så er TST Hjørring jo også en
modstander, vi skal holde godt øje med. Generelt synes jeg,
at løbet er tæt i 1. division i år. Der er mange
dygtige hold.
 |
| her
er Thilde i et foto netop fra kampen mod Team Tvis Holstebro
- foto Klaus
Thøstesen |
Fox
har en flot hjemmebane, en velfungerende support-klub og ind i mellem
også pæne tilskuertal, hvad betyder opbakningen for
jeres hold ?
- Opbakningen omkring holdet er stor, og betyder rigtig meget. Det
giver det ekstra, der skal til. Når tingene udenfor banen
fungerer, fungerer det også bedre for os spillere på
banen. Og så er det jo altid fedt at spille i Arena Nord for
mange tilskuere.
Fox rykkede sidste år ud af ligaen, kan man sige at det på
en måde er en fordel, fordi i er et ungt hold og får
mange gode oplevelser ved at ligge i toppen og vinde de fleste kampe
?
- Vi ville selvfølgelig helst spille i ligaen. Men når
det nu ikke er tilfældet, er det rigtigt, at det giver gode
udviklingsmuligheder for vores unge hold.
Hvordan vil du beskrive jeres sammenhold og fællesskab
på holdet og syntes du at det giver noget ekstra på
banen?
- Vores sammenhold udenfor banen er helt kanon og jeg tror helt
sikkert det giver os noget ekstra på banen. Vi ved, hvad vi
hver især står for, samt hvad vi kan forvente af hinanden
og kender hinandens grænser, hvilket kan være vigtigt
i pressede situationer. Samtidig respekterer vi hinanden.
Som ungdomsspiller blev du - i al fald af en skribent på
europamester - betegnet som "håndboldtvilling" med
Katrine Stilling pga. jeres gode sammenspil - nu skal i snart (3.
december) møde TST Hjørring med Katrine på holdet.
Bliver det en speciel kamp ?
- Ja, det gør det da, i og med, at Katrine er den jeg har
spillet sammen med længst. Hun er nok en af dem, der kender
mig aller bedst på håndboldbanen. Men nu har jeg spillet
mod Katrine før, og vi har trænet med TST et par gange,
så det er jo ikke en uvant situation længere, at vi
er modstandere.
Har du nogensinde tænkt "nu gider jeg bare ikke spille
håndbold mere" eller har du altid været glad for
at spille?
- Jeg har aldrig tænkt, at jeg ikke gad spille mere. Der har
været travle perioder, hvor det har været svært
for mig, at finde motivationen, men jeg har aldrig tænkt på
helt at stoppe.
Du er et forbillede for mange af de yngre spillere i FFI - Er
det noget du er tænker over ?
- Det er ikke noget, som jeg går og tænker over til
daglig. Når der kommer nogle mindre spillere og vil snakke
eller andet, tænker man da over det. Det er jo altid rart
at mærke, at de unge har sympati for en.
Hvad er det største du har oplevet som håndboldspiller?
Min største håndboldoplevelse var EM i Tyrkiet sidste
år. Det var mit første mesterskab og jeg havde kæmpet
længe for at få en plads i truppen. Det var en kæmpe
oplevelse for mig at være med!
Er der som top-håndboldspiller mulighed for at, tage på
skitur, gå i byen, gå på Mc Donalds mm. ??
- Skiture er ikke muligt, da det er for risikabelt og fordi der
ofte ligger kampe i vinterferieperioden. Man kan godt gå i
byen i friweekenderne og sådan, men selvfølgelig kan
du ikke altid gå i byen når du har lyst. Det er muligt,
at spise på Mc Donalds en gang imellem, men det er ikke den
mest næringsrige kost at spille håndbold på.
Hvor
lang tid løber din egen aftale med Fox ?
Min kontrakt udløber til sommer, altså til juni 2009.
Kunne du se dig selv i en anden klub end Fox eller regner du
med at blive ?
- Jeg kan sagtens se mig i en anden klub end Fox. Jeg er rigtig
glad for at spille i Frederikshavn, men det betyder også meget
for mig, at jeg får den uddannelse jeg ønsker - så
det kan betyde, at jeg på sigt rykker teltpælene op,
og flytter nedad i landet. Jeg håber bestemt på, at
jeg kan kombinere en uddannelse med tophåndbold fremover.
-
interviewet er slut, mange tak til Thilde for at medvirke og til
Julie for at trække det store læs i dette interview
 |
| til
sidst endnu et billede fra Klaus Thøstesens fotoserie
fra 1. divisions topkamp mellem Frederikshavn Fox og Team Tvis
Holstebro - se hele fotoserien på hfoto.dk
hvor der også er billeder af Thilde i rødt og hvidt
(fotoserie fra turneringen i december sidste år i Nordjylland,
hvor U landsholdet mødte A landsholdene fra Serbien,
Holland og Danmark |
 |
| arkivbillede
med Thilde (i midten) efter ligakampen i Ikast i efteråret
2007 får de tre U landsholdsspillere Anne Kathrine Østergaard
(AK), Thilde og Lise Vestergaard sig en "udstræknings-hyggesnak"
- foto Anton Nordestgaard |
|