TALENTERNE - The Next Generation
- serie på 'www.europamester.dk om morgendagens stjerner i dansk håndbold

Katja Marcher - hold øje med Katja

En af sæsonens helt store kometer i U 16 rækkerne er helt sikkert Viborg HKs højre fløj Katja Lausen Marcher. Eller komet er måske ikke det helt rigtige udtryk for Katja spillede allerede i sidste sæson juniorhåndbold, idet hun var med på det Roskilde hold, som nåede med i DM slutspillet.
Op til denne sæson skiftede hun så til Viborg HK, og her har hun altså henover sæsonen udviklet sig til at være en af holdets profiler og mest scorende spillere og i december debuterede hun så på Heine Eriksens nye 92-93 landshold, hvor Viborg-fløjen med de sjællandske rødder var med ved turneringen i Rumænien som Danmark som bekendt vandt.
Katja har som fløjspiller et stort potentiale, hun er hurtig, hun har springstyrke, har en god teknik og hun arbejder benhårdt med fysikken - men måske vigtigst af det hele, så virker hun til at være en pige med en meget stærk konkurrencepsyke, lad mig give et eksempel: Da Viborg for nyligt åbnede sæsonens juniorliga på udebane i Ikast var kampen helt hen i det sidste minut stadig på vippen, Viborg førte 21-20, men Ikast pressede, da Katja trak et straffekast, som hun selv - med den største selvfølgelighed - satte ind bag Ikast keeperen. Det var sejt.

Vi har fået Katjas gamle træner fra Roskilde-tiden, Lisbeth Klarskov, til at skrive et lille forord om Katja, forordet kommer nedenunder billedet her:

Katja Marcher - foto Mads Skamris

Katja er en rigtig dygtig venstrehåndsspilller, som I Roskilde Håndbold spillede både højre back og fløj, mest højre fløj. Katja har udover et STORT talent også mange andre gode kvaliteter og egenskaber : Katja har den helt rigtige indstilling, hun knokler til træning og kommer gerne til ekstratræninger for at blive bedre. Hun bliver vildt irriteret, når hun brænder - eller taber, MEN bruger det konstruktivt til at komme videre og så bare træne endnu mere. Samtidig er Katja supersej, hun er absolut ingen " tøsetøs", selv om hun har ondt, så klør hun bare på, skulle hun ud i kampene, måtte træneren nærmest hente hende på banen. På Roskildes hold gik Kajta altid foran, når der skulle fightes og kæmpes,en rigtig indpisker ! Samtidig har Katja et herligt og smittende humør. Katja er en fantastisk dejlig pige, der er en gevinst for ethvert hold både på og uden for banen. Det er virkelig velfortjent, at hun nu er blevet udtaget til landsholdstruppen. Her fra Roskilde skal der i hvert fald lyde et KÆMPESTORT TIL LYKKE, vi glæder os til at heppe på hende i tv !!!!

Lisbeth Klarskov

billedet her er da ikke til at stå for - holdbillede fra Løve Høng med en meget ung Katja som nr 2 fra venstre med nr 11 - tre år senere i 2004 nåede Katja at vinde Sjællands Mesterskabet i Pige Puslinge med Løve Høng,. Privat foto udlånet af Katja

Katja Marcher præsentation


Hvad er dit fulde navn
Katja Lausen-Marcher

Har du nogle kælenavne:
nej. Bare Katja.

hvornår har du fødselsdag
07-10-92

højde + evt vægt
1.70 og 59 kg.

Katja og hendes storebror, som også spiller håndbold i Viborg, på ferie i Orlando, Florida, efterårsferien 2007 ....billedet er taget ved Universal Film Studio og mon ikke næsten alle danskere, der har været i Florida er blevet fotograferet lige præcis her


hvilken plads spiller du
Jeg spiller Højre back og Højre fløj.

rygnummer
Nr. 10.

meritter
er blevet nr. 3-4 til HEI, nr. 1 til Thy Cup, nr. 2 til Rødspætte Cup og nr. 4 til DM. Alt sammen i 07/08.

Har du gået til andet sport end håndbold ?
Ja, fodbold fra da jeg var 10-13 år gammel. Og gymnastik da jeg var helt lille.

tidligere klubber ?
Løve-Høng, Slagelse FH og Roskilde Håndbold.

har du altid spillet på fløjen ?
Nej, Jeg har altid spillet playmaker, også har jeg kun spillet fløj sidste år, og i år, samt lidt back.

har du nogen søskende og om de dyrker sport?
Ja, jeg har en storebror som også spiller håndbold i Viborg.

Hvad med forældre, onkler, tanter, fætre, kusiner, er der andre i din familie som spiller eller har spillet håndbold ?
Begge mine forældre har spillet håndbold, men dog ikke på høj plan.

Det sidste familiespørgsmål er, om du kommer fra en familie, hvor der er tradition for at i går til sport?
Ja, vores familie er en sportsfamilie.

Katja trykker af. Ikast spilleren med nr 8 er Fie Woller, som er en af 92-93 landsholdets venstre fløje. Foto Mads Skamris

Katja på klub- og landshold

Du debuterede på landsholdet på turen til Rumænien, hvordan fik du at vide at du var udtaget?
Jeg var til Team Danmark samling i Ballerup og der blev jeg udtaget til Rumænien dagen før vi tog af sted.

Og hvordan reagerede du?
Jeg blev helt vildt glad. Meget overrasket. Jeg var ikke lige forberedt på det.

Kendte du nogen af de andre spillere udover din klubkammerat Mathilde Kristensen?

Ja, jeg kendte mange af spillerne, da jeg tidligere har været til Team Danmark samlinger, hvor jeg kender mange af pigerne fra

Kan du huske hvilke tanker der løb gennem hovedet på dig første gang du stod med landsholdstrøjen på og nationalsangen blev spillet?
Jeg kan huske jeg stod og tænkte, at det her kunne bare ikke være sandt. Men det var det, og det var en fantastisk følelse.

Hvem havde du som kastemakker på turen?
Det var meget forskelligt. Da vi ikke havde nogen fast.

Katja under opvarmningen - foto Kenneth Rosenkilde


Så lidt spørgsmål om Viborg - du var med på et meget stærkt Roskilde hold i sidste sæson, hvornår bestemte du at tage til Viborg HC ?
Jeg var meget sikker på at tage til Viborg tidligt i sæsonen 07/08, da det også er noget med det sociale at gøre.

Kan du sige hvorfor det lige blev Viborg?
Fordi Viborg altid plejer at have gode junior. Også fordi på Viborg HC er der os meget socialt uden for håndboldbanen.

Hvordan er du så faldet til i Viborg ?
Rigtig godt : gode venner. Godt fællesskab. En masse håndbold. Og en dejlig kæreste


Jeg kan ikke lade være med at tænke på om du måske kendte Kamilla Haagensen i forvejen?
Nej, ikke privat. Da jeg ikke spillede i Roskilde inden hun tog til Viborg. Men jeg vidste selvfølgelig godt hvem hun var, da hun er en meget dygtig håndboldspiller.

Viborg HK har fået en flot start på ligaen - bedre end i havde forventet?
Ja, vi er meget tilfredse indtil videre, da vi godt vidste at ligaen i år er meget tæt, og alle kampe vil blive meget tætte.

Det er mit indtryk, at i i løbet af sæsonen har udviklet jer rigtig meget som hold og er blevet stærkere og stærkere næsten fra kamp til kamp - er det noget du som spiller på holdet føler, der kan være noget om?
Vi er blevet et rigtig godt sammenspillet hold. I starten kom vi alle fra hver vores klubber, og spillede hver vores spil, men jeg mener bestemt at vi udvikler os holdmæssigt efter hver kamp :

Kan vi ikke få dig til at præsentere jeres hold plads for plads
Venstre fløj: Line Lehmann 92, Line Rokkjær 92.
Venstre Back: Liljan Djurhuus 92, Nikoline Brøns 92, Pernille Pitzner 92
Playmaker: Cecilie Woller 92, Caroline Müller 93.
Højre back: Simone Iskou 93.
Højre fløj: Ditte Jespersen 92.
Streg: Louise Mott 92, Mathilde Kristensen 93.
Målmand: Karen Steensen 92, Line 93.

Og træner?

Michael Døring, Michael Salling, Michelle Nielsen.

Katja og Liljan Djurhuus, Katja er fra Sjælland og Liljan fra Færøerne, så de er begge langt hjemmefra -billedet er fra Viborg HCs tur til herre VM i Kroatien i sidste måned


Hvad er jeres kampråb?
TOPSI

Og hvem er din kastemakker på klubholdet?
Cecilie Woller.

Hvem er din roomie egentlig på college (hvis du har nogen)?
Carina Bidmann. Hun spiller håndbold på VHC1.

Der er sikkert mange som læser det her interview, der overvejer at søge ind på Viborg HC - kan du ikke prøve at beskrive en typisk dag?
vi står op hverdag til morgenmad mellem 06.45 og 07.30 Derefter tager vi i skole eller har en morgentræning med college. Efter skolen slapper man af, går ned i byen, hvad man nu har lyst til hvis man ikke skal træne. Dog er der en stilletime fra 17.00 til 17.45 hvor du skal være på værelset. Efter det er der aftensmad til kl. 20.00 og aftensmøde 22.15

Træner i nogen gange med ynglingene?
Nej det har vi ikke gjort endnu.

Vi skal også lige omkring din gamle klub Roskilde - kan du give et bud på hvordan i alverden en så forholdsvis lille klub som Roskilde år efter år kan producere så mange talenter?
Roskilde har en rigtig god ungdomsafdeling, og de gør rigtig meget for, at få det hele til at fungere. Der er gode trænere helt fra des må hold af.


Hvad er forskellen - hvis der er nogen - på at spille i Viborg og i Roskilde?
Det er mere socialt i Viborg. Da vi også lever sammen udenfor håndbolden, går i skole sammen og alt sådan noget. Så jeg vil mene sammenholdet er bedre i Viborg:

Du kender lidt til holdene i både øst og Vest ligaen. Hvis du nu her i januar/februar skulle komme med et gæt på hvem der vinder årets DM i U16, vi kan sige du må nævne to hold en favorit og en outsider, hvem skulle det så være?
GOG vil jeg sige er favoritter, da jeg kender mange af spillerne og ved de er rigtige gode.
Outsideren er nok Randers, da jeg har hørt de er rigtige gode, og har nogle rigtige gode spillere også, som bl.a. er på U17, så dem glæder jeg mig til at møde i ligaen.

Du spillede i Øst ligaen sidste år og i Vest ligaen i denne sæson - er der forskel på niveauet i øst og vest ligaen
Jeg vil sige at de bedste hold i Øst og i Vest er lige gode. Men jeg mener bestemt at ligaen i Vest i år, er meget tættere og alle slår alle, i forhold til i Øst hvor jeg mener der kun er 3 hold der har muligheder for DM.

YES Der er mål, et rigtig fedt håndboldfoto, hvor Katja nærmest stråler af vinder-vilje - foto Rosenkilde

Katja som håndboldspiller

I dag er du på U17 landsholdet og er så småt ved at slå dit navn fast blandt alle som interesserer sig for håndbold, men hvornår gik det egentlig op for dig selv, at du måske kunne drive det langt med håndbold?
Jeg vil sige da jeg for 2 år siden blev udtaget til Talent, begyndte jeg at prioritere håndbolden frem for andre sportsgrene.

Hvis man spørger en træner om dine stærke sider som håndboldspiller, hvad tror du så svaret ville være?
Min hurtighed, Min træfsikkerhed, kan spille flere pladser og nok mit overblik.

Og hvor ville man sige, at du skal forbedre dig?
min fysik er måske ikke den bedste i forhold til næste år som u18.

A pros pos trænere, kan du nævne en træner eller to, som du synes har haft særlig betydning for at du er den spiller du er i dag?
Michael Døring har helt klart været den bedste træner jeg har haft. Men Lisbeth Klarskov har os betydet meget for, da jeg udviklede mig meget sidste år i Roskilde.

Er du generelt god til at holde dig i form ?
Jeg har aldrig rigtig haft problemer med dårlig form.


Som fløjspiller på højt niveau, skal man også have et stort skudrepetoire med gevindskud, skruebolde og den slags - er det noget som du træner specielt i?
Det sker da at jeg træner skruebolde, f.eks. til morgentræninger på college, hvor vi har lidt mere tid til det individuelle. :

Hvis man vil helt til tops skal man ikke bare have en masse talent, man skal også være villig til at træne meget til den mindste detalje sidder i skabet - har du en god selvdisciplin til den slags?
Jeg vil sige jeg er meget stædig, så hvis der er noget som slet ikke fungere, så træner jeg gerne på det, indtil det sidder i skabet

Hvad med straffekast - er det noget du træner specielt i?
Nej, det er det ikke.

Katja som forsvarsspiller og med "mean motherfucker" attitude - foto Rosenkilde

Hvad med ritualer - har du nogle ritualer eller "lykketing" i forbindelse med håndbold ?
Jeg har en halskæde som jeg har fået af min kæreste, som jeg først tager af lige inden kampstart.

På kort sigt, altså indenfor det næste 1-2 år, hvad er da dit mål som spiller?
Mit mål er helt klart at udvikle mig meget mere som spiller, men det kunne da helt klart os være et mål at blive på U17 og komme på U19

Og på langt sigt, hvad drømmer du så om at nå som spiller?
Jeg vil sige at spille i håndbold ligaen er helt klart en drøm.

Har du egentlig bestemt om du bliver i Viborg i næste sæson?
Nej, det har jeg ikke. Da det også har meget at gøre med min uddannelse at gøre.

Har du et favorithold i Håndboldligaen?
Det er helt klart Viborg HK

Ser du alle Viborgs kampe?
Jeg ser deres kampe hvis jeg har tid og ikke selv spiller.

Katja hvorfor er håndbold den fedeste sport ?

Da jeg godt kan lidt at man er et hold, og man skal samarbejde med andre mennesker.

Hvad er den bedste oplevelse du har haft med håndbold
Det var helt klart min debut kamp på U17 i Rumænien.

Noget der er knap så rart er skader - hvad er det værste du har prøvet i den retning?
Jeg har været meget heldig omkring skader, har kun haft problemer med min ankel og mit knæ, men som dog er ovre nu.

Udover dit eget håndbold, følger du så også med i håndbold i TV, aviser, på nettet osv ?

Jeg må indrømme at det mest blive over nettet, da vi ikke har tid til at se så meget TV på College.

Forestil dig du var med i et udvalg som skulle vælge verdens bedste håndboldspiller i både damer og herrer, hvem ville du stemme på?
Helt klart Bojana Popovic og Ivano Balic.

Og hvis du skulle vælge en højre fløj, som du synes er for vild?
Luc Abalo :

Hvis du skulle give et godt råd til de piger og drenge som skriver til os på europamester og spørger hvordan de skal blive gode håndboldspillere, hvis du skulle give dem et godt råd, hvad ville det så være?
Man skal have det sjovt mens man spiller, men helt sikkert os blive ved med at kæmpe, og ikke lade sig slå ud af modgang.

Katja på skiferie med familien, privat foto udlånt af Katja

Katja udenfor banen

Hvad laver du udover håndbold
Jeg går i 10 klasse på EUC MIDT i Viborg.

Har du der gjort dig nogen tanker om uddannelse?

Ja, næste år skal jeg helt sikkert i gymnasiet

hvad tror du at du laver om 10 år?

Jeg håber at jeg lige er blevet færdig med min uddannelse, og spiller håndbold på høj plan ::

og evt om 20 år?
Puha, håber da på at have familie, arbejde og måske være håndboldtræner

Har du nogle fritidsinteresser ud over håndbolden?
Nej, det har jeg ikke, da jeg ikke har tid til det. Der er også mange andre aktiviteter på college udover alt det håndbold man spiller.

Beskriv dig selv med få ord?
Stædig, Glad, Venlig,

HVIS du nu var et dyr, hvilket dyr tror du så du ville være?

En Løve ..

Hvad er din livret ??
Helt klart farmors Flæskesteg, med brun sovs og kartofler.

A pros pos livret, laver i selv mad på college ?

Nej, det gør vi ikke. Der er kantine til både morgenmad og aftensmad, men vi laver selv vores frokost om morgenen.

Du vinder et års abonnement på et blad/magasin - hvilket ville du vælge ?

Håndbold Magasinet.

Hvad er det første du gør, når du vågner om morgenen ?

Jeg skynder mig at få tøj på, og får spist noget morgenmad

Helt ærligt - din værste uvane ??
At jeg ikke er særlig god til at rydde op på værelset.

Kan du nævne 3 af dine favorit-hjemmesider ?
Facebook, Europamester og Infosport. (mange tak, Katja )

Hvor lang tid bruger du på nettet om dagen

cirka en time

Forestil dig du vinder 10 millioner i lotto - hvad skal pengene bruges til ?

Uh, en lang luksus slap af ferie med familien og vennerne.

Og hvis nu du skulle give en million til velgørenhed, hvem ville så få gavn af pengene?

I hvert fald til at hjælpe mennesker i nød.

Den sidste film du har set ?
Mammamia.

Den sidste bog du har læst ?
Den grønne mil af Steven King

som straffekastskytte, foto Rosenkilde

enten eller

bøger eller tegneserier
Bøger

Harry Potter eller Anders And
Harry Potter

kaffe eller the
The

coca cola eller pepsi
Coca cola

dvd eller biografen

Biografen

cd eller mp 3
mp 3

aktiv ferie eller daseferie
daseferie

Katja på hjemmefronten - der er ikke sat årstal på billedet, men mon ikke Katja er omkring de 8 år


ynglings

Yndlingssmusik
Meget blandet. :

yndlings tv program/serie

Venner

Yndlingsrejsemål ?
Daseferie i det hele taget.

Yndlingskomiker
Jonathan Spang.

Yndlingsfarve
Rød

yndlings tøjmærke
Jeg har ikke et yndlingsmærke, bare tøjet er pænt :

yndlingsmærke i parfume og deo og den slags
DKNY.

Yndlingsmobilmærke
Sony Eriksen

 

- Interviewet er slut, det er altid en fornøjelse at præsentere Danmarks største håndboldtalenter på europamester og således også Katja, som giver nogle gode og måske også ind i mellem lidt overraskende svar. Katja skal i den kommende uge til samling med 92-93 landsholdet og håber selvfølgelig på en ny tur med landsholdet, vi krydser fingrene for katja og ønsker alt muligt godt fremover...