 |
 |
| Kikki Lunde - Most Valuable Player | ||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
|
af Katrine Johansen Heier - oversat af Michele Chabert BAGGRUND: Kristine Lunde eller Kikki som hun kaldes, blev født d. 30. marts 1980, nogle minutter efter sin tvillingesøster Katrine. Hun er fra Hånes udenfor Kristiansand, hvor hun voksede op med sine forældre, tvillingesøsteren og en ældre søster. Det var også i Hånes håndboldkarrieren startede. Da Kristine og Katrine var 8-9 år gamle, blev de inviteret med til håndboldtræning af nogle veninder, fordi de manglede spillere. Det var sådan det hele startede. Allerede fra starten var Kristine markspiller, mens Katrine var målvogter. De spillede længe bare for at have det sjovt, og det tog lang tid før ambitionerne blev store. Men begge udviklede sig til at blive rigtig dygtige.
Da familien flyttede ind til byen skiftede Kristine og Katrine fra Hånes til klubben Kristiansand IF. Og da de blev 16 år gamle forsatte karrieren i Våg. Her spillede de 2 sæsoner i 2. division, og 3 sæsoner i 1. division før holdet rykkede op i eliteserien foran sæsonen 2001/2002. Oprykningen havde tvillingerne meget af æren for. Den første sæson i eliteserien endte holdet på 8. pladsen. I foråret 2001, da Kristine stadig var 1. divisionsspiller blev hun indkaldt til sin første landsholdssamling. Der fik hun sin debut mod Tyskland i Neubrandenburg-turneringen. Norge var præget af mange skader på etablerede bagspillere forud for VM i Italien 2001. Derfor fik Kristine chancen igen i Møbelringen Cup på hjemmebane i november. 12 spillere var allerede klar før den turnering, men Kristine var en af dem som kæmpede om de sidste 3 pladser. Marit Breivik så et stort potentiale i hende under turneringen og valgte at tage hende med i VM-truppen sammen med Hanne Halén og Unni Hinkel. VM blev langt fra nogen optur for Kristine. Ved en af de sidste træninger før VM vred hun om, og måtte sidde over i de første kampe. Hun spillede kun 2 kampe ved VM, mod Italien og Tunesien. Det var en ny situation for Kristine at spille ved et mesterskab. Hun fik lidt spilletid, og da hun endelig kom på banen, gik det meste galt. Kristine lærte imidlertidigt meget at dette, og kom stærkt tilbage senere.
Men som hold lavede Norge en flot præstation. De spillede sig helt i finalen, og det var imponerende for et så ungt og urutineret hold som Norge havde dengang. I finalen var Rusland for stærke, og Norge var bagud hele kampen. Dermed blev det til sølv ved Kristines første mesterskab. I efteråret 2002 kæmpede Kristine med en skade, og hun blev ikke klar til EM i Danmark det år. Sæsonen 2002/2003 blev en stor sæson for Våg. Med Elise Alsand, Hilde Kvifte, og Bodil Flo Berge som de bærende kræfter på holdet sammen med Kristine og Katrine, spillede de sig til bronche i eliteserien, og blev kun slået af Larvik og Nordstrand. 3. pladsen førte også til at de var med i Europa-cuppen for første gang året efter. Ved VM i Kroatien i 2003 fik Kristine revanche fra VM i Italien 2 år tidligere. Norge var på forhånd klare guldfavoritter, men kom skævt fra start. I den første kamp tabte de til Ukraine, og nederlaget sad i dem i resten af mesterskabet. De sled også i den anden kamp mod Tunesien. Her var Kristine imidlertid en af meget få spillere som gik forrest. Hun forsatte med at spille godt i resten af mesterskabet, men vil nok mest blive husket for den uafgjorte kamp mod Ungarn i mellemgruppen.
Der var Norge bagud med 3 mål ved pausen. I 2. halveg, efter at lyset havde været gået ud i en time og 44 minutter, spillede de sig op, og indhentede den ungarnske føring. Norge havde bolden med 8 sekunder igen og Ungarn førte med 1 mål. Der tog Marit Breivik timeout, og gav Kristine besked om at det var hende der skulle skyde. Med en god screening steg hun til vejrs og bankede bolden i mål. Norge sikrede sig dermed uafgjort og havde forsat en mulighed for at komme i semifinalen. Men den mulighed spolerede Ukraine. Dagen efter var Ukraine nødt til at slå Ungarn for at Norge kunne komme i semifinalen. Da Ukraine allerede var videre sparede de spillerne. Noget som førte til at Ungarn vandt og fratog Norge semifinalepladsen. Norge måtte i stedet spille om 5. pladsen mod Spanien som også ville sikre OL-pladsen. Her spillede Kristine en god kamp, men Norge tabte kampen med 1 mål. I sæsonen 2003/2004 startede Våg rigtig godt i ligaen, ved at slå alle hold bortset fra Larvik i grundspillet. Efter jul mødtes de 6 bedste hold hinanden i deres egen turnering. Her tabte Våg flere kampe, og endte på 4. pladsen bag Larvik, Nordstrand og Tertnes. I kvartfinalen tabte de med 3 mål sammenlagt mod Byåsen. Dermed klarede de ikke at forsvare bronchemedaljen fra året før. Men Våg imponerede i EHF cup. Her spillede de sig i semifinalen. De slog franske Besancon i ottendedelsfinalen og makedonske Eurostandard G.P. Skopje i kvarfinalen. Men det stoppede mod Györ i semifinalen. Her tabte de med 5 mål sammenlagt. Ligegyldigt hvad, var det en stor præstation at komme helt til semifinalen, for et hold uden mange stjernespillere. Kristine havde spillet en stor sæson for Våg, og blev kåret til årets spiller i eliteserien.
I 2004 tog Kristine med Katrine til Aalborg i Danmark. Aalborg var igang med at bygge et nyt storhold op, og havde som mål i første sæson i håndboldligaen, at blive blandt de 5 bedste. Men sæsonen gik over alt forventning. Aalborg slog det ene hold efter det andet, og da sæsonen var slut var kun Slagelse foran dem på tabellen. I slutspillet spillede de sig i finalen mod Slagelse. De tabte den første kamp, men overraskede i den anden kamp, og fremtvang en tredje kamp. Denne kamp tabte de dog, og fik sølv. Kristine gennemgik en fin udvikling i sin første sæson for Aalborg, og blev i løbet af sæsonen mere og mere central på holdet. Forud for EM i 2004 kæmpede Kristine med en maveskade, og var meget inde og ude af landsholdet. Hun blev dog imidlertidig klar til at komme med i EM-truppen, men før EM blev hun set som en aflastningsspiller. Hun startede som ventet mesterskabet på bænken, men efterhånden blev hun mere og mere fremtrædende. Specielt i finalen mod Danmark, hvor det galdt mest. Da både Gro Hammerseng og Linn-Kristin Riegelhuth havde brændt fra straffekastpletten, blev hun bedt om at tage de næste straffekast som kom. Kristine scorede sikkert på 5 ud af 5 og blev topscorer for Norge i finalen med 6 mål. Dermed var hun meget medvirkende til Norges EM guld. Året efter under VM i St. Petersborg fik Kristine en endnu mere central rolle på landsholdet. Mange af de centrale spillere blev skadet før VM, og Kristine blev set som chefen, og skulle tage ansvar på banen. Det klarede hun delvist, men det var heller ikke let at være chef på et urutineret hold. Norge skuffede meget ved dette mesterskab, og blev kun nummer 9. 2. pladsen i ligaen sæsonen 2004/2005 medførte at Aalborg skulle deltage i Champions League sæsonen efter. Der nåede de helt til semifinalen. Her stoppede det mod Krim Ljubljana. I Ligaen blev det til en 3. plads og semifinale i slutspillet, hvor de tabte mod Viborg.
Under EM i Sverige i 2006 var Katja Nyberg endelig tilbage for Norge. I den første kamp blev hun så skadet i knæet at hun ikke kunne spille mere resten af mesterskabet. Kristine overtog dermed Katjas rolle som førstevalget på venstre back. Den rolle udfyldte hun ganske udemærket, så savnet af Katja var ikke til stede. Ikke nok med at hun scorede mange mål, men hun var også god til at spille de andre op. Derudover var hun også god i forsvaret, Bedst huskes hun nok fra semifinalen mod Frankrig, hvor hun scorede 3 af Norges 4 sidste mål og sikrede finalepladsen. I finalen mod Rusland scorede hun 4 mål, og bidrog i høj grad til den fantastiske holdsejr, som sikrede Kristine sit andet EM guld. Før Kristines 3. sæson i Aalborg mistede Aalborg flere spillere. Alligevel klarede de at hænge med i toppen af den danske liga og endte på 3. pladsen. I Champions League kom de til kvartfinalen hvor de mødte Hypo Niederösterreich. Der vandt Aalborg den første kamp på hjemmebane med 10 mål, men præsterede at tabe med 12 på udebane, og tabte dermed sammenlagt. Der var meget brok og uro i Aalborg, det sidste år Kristine spillede der. Derfor bestemte hun og Katrine sig tidligt for ikke at forlænge kontrakten med klubben. Allerede i efteråret 2006, stod det klart at de skulle spille for Viborg fra sæsonen 2007/2008. Men det tog tid før Kristine fik debut i Viborg-dragten. Helt siden sommeren 2005 havde hun haft problemer med skulderen som følge af gentagene hægtninger. Det gik godt med at holde skulderen i skak, lige indtil hun spillede landskamp mod Ungarn i februar 2007. Der førte flere hægtninger til at skulderen ikke tålte mere, og Kristine måtte tage en pause fra håndbolden. Hun trænede i stedet alternativt og oplevede fremgang, men så sagde det stop. Operation var eneste udvej. Hun blev opereret i sommeren 2007, og måtte glemme alt om at deltage ved VM i Frankrig i december.
Hun var tilbage på banen mellem jul og nytår, og fik sin debut for Viborg i pokalfinalen mod FCK. Der spillede hun kun i forsvaret. Viborg vandt kampen, og Kristine fik sin første klubtitel. Viborg vandt også grundspillet, og det danske slutspil, men skuffede i Champions League. Viborg spillede sig i mellemrunden, men der blev de slået ud af Zvezda (Rusland) og Hypo (Østrig) Med tanke på ambitionerne og det spillermateriale Viborg har, var det skuffende at de ikke spillede sig i semifinalen. I slutningen af februar fik Kristine et tilbagefald i skulderen, som førte til at genoptræningen blev stoppet. Det var i en periode meget usikkert, om hun ville blive frisk nok i skulderen til at nå OL. Eftersom hvert hold kun måtte have 14 spillerer med til OL, kunne Norge kun have spillere med som var helt friske og tålte en hårdt kampprogram. Kristine måtte melde fra til en samling i Portugal i slutningen af marts, men efter det var hun med til alle samlingerne før OL. Hun viste klar fremgang ved træningerne med landsholdet, og viste det også i kamp. Dermed kunne Marit Breivik ikke udelukke hende fra OL-truppen. Norge viste sig som et superhold under OL. Den ene spiller efter den anden markerede sig, og Norge var ikke afhængig af enkelte spillere. Også Kristine gjorde det godt når hun fik chancen. I slutminutterne i kvartfinalen mod Sverige fik hun en ny skade i skulderen, og det medførte at hun kun kunne spille i forsvaret mod Korea i Semifinalen. Men der klarede hun kun at spille 2 minutter. Det var også længe usikkert om hun ville blive klar til finalen mod Rusland. Det blev hun og var dermed med til den fantastisk udklassering som sikrede Norge det første OL guld nogensinde i håndbold.
Efter OL valgte Gro Hamerseng og Katja Nyberg at holde pause fra landsholdet for at pleje deres slidte kroppe. Det betød at Kristine blev udnævnt til anfører og fik større ansvar under EM i Makedonien. Kristine fik en svær start på mesterskabet efter hun blev skulderskadet ved træningen før åbningskampen mod Spanien. I kampen klarede Norge overraskende at miste 1 point, og spillede langt fra nogen god kamp. Efter det hævede holdet sig betragteligt og var helt overlegne i resten af kampene. Norge vandt sit 3. EM guld i træk efter at have slået Spanien med overbevisende 34-21 i finalen. Kristine spillede også rigtig godt og hun udfyldte rollen som anfører perfekt. Det gik så godt at hun blev kåret til mesterskabets mest værdifulde spiller. Nu er Kristine godt igang med sin anden sæson for Viborg. Viborg har indtil nu været helt suveræne i den danske liga. De har allerede vundet en titel da de vandt den danske pokalturnering efter at have slået KIF Vejen i finalen. I Ligaen har de vundet alle kampene de har spillet ganske klart og topper tabellen. Det går mod et nyt Viborg-år, og forhåbentlig vil de hævde sig bedre i Champions League i år også. Kristine er efterhånden blevet en spiller som Norge virkelig kan stole på under mesterskaber. Hun kan spille både venstre back og playmaker. Hun har et godt overblik og er dygtig til at spille sine medspillere op. Efter skuderskaden er hun også blevet en bedre forsvarsspiller. Under EM beviste hun også at hun kan takle at have et stort ansvar. Og netop det var noget af grunden til at det endte med endnu en guldmedalje. Kilder:
|
