|
Louise
Kristensen - en gøgler blandt hajer
U17
europamester Louise Kristensen er som U17-landsholdsspiller det
seneste "produkt" fra den århusianske håndbold-talentfabrik,
Brabrand IF, som gennem årene har udviklet et hav af landsholdsspillere
fra Rikke Solberg og Anne Dorthe Tanderup i halvfemserne til Anna
Sophie Okkels på det nyeste A-landshold.
Louise er op til denne sæson flyttet til Aalborg DH, hvor
hun som udgangspunkt skal spille ynglinge, men sikkert også
fra tid til anden vil dukke på i liga-truppen, Aalborg DH
har i al flad altid været kendt for at være en klub,
hvor man mere har set på evnerne på håndboldbanen
end på dåbsattesten. Er man god nok er man også
gammel nok.
Allan
Heine, som udover at være assistenttræner for Aalborg
DHs dameliga også har en stor finger med i talentudviklingen
i den nordjyske klub, har skrevet forordet til præsentationen
af Louise Kristesen, som er hovedperson i denne udgave af Next Generation:
Louise
Kristensen har op til denne sæson valgt at gå på
college i Aalborg, hvilket så naturligt har gjort hende til
en aktuel spiller i Aalborg DH Ungdom. Louise Kristensen startede
derfor i klubben i august måned efter en fortjent sommerferie,
hvor hun var med U17 landsholdet til både EM og OL. Hun har
fra starten vist en fantastisk arbejdsmoral. Louise træner
altid maksimalt, hvilket er en af de ting der kan være med
til at gøre hende til en rigtig dygtig højrefløj.
Louises engagement og vilje ses tydeligt i alle de træninger
og kampe hun deltager i. I de første træningskampe
for både liga og u18 holdet har Louise vist meget fine takter,
desværre har hun i de sidste 3 uger været skadet og
er først nu på vej i topform igen.
Det er en stor fornøjelse at arbejde med så dygtig
og dedikeret håndboldspiller en spiller som altid søger
at udvikle sig og aldrig stiller sig tilfreds. Ikke nok med at hun
har et spænende potentiale i forhold til at opleve spænende
ting som håndboldspiller, så er Louises humør
og personlighed også unik. Louise er fyldt med løjer
og narrestreger en rigtig gøgler.
Jeg glæder mig meget til at følge Louise og andre store
talenter i Aalborg DH.
Allan
Heine
 |
| Louise
Kristensen, med kurs mod sportens stjernehimmel- foto Klaus
Thøstesen |
Louise
Kristensen - præsentation
Hvad
er dit fulde navn
- Louise Kristensen
Har
du et kæle- /kaldenavn
- Louise K, men bliver mest bare kaldt Louise
hvornår
har du fødselsdag
- jeg er født den 4. september, 1992. |
 |
højde
+ evt vægt
- 173 cm og ca. 67 kg
hvilken plads spiller du
- Højre fløj
og dit trøjenr. på klub og landshold ?
- Jeg spiller i nummer 11
tidligere klubber
- Stjær og Brabrand 
 |
| familiefoto
med Louise (til højre) , hendes storesøster og
lillebror, privat foto udlånt af Louise |
Du skifter til Brabrand fra Stjær allerede som puslinge
- hvordan kan det være du skiftede så tidligt ?
- Jeg vidste meget tidligt, jeg have større ambitioner end
dem, jeg kunne få indfriet i Stjær. Da vi så fik
en træner jeg ikke stemte overens med, var det næsten
en selvfølge at jeg flyttede til en større klub. Da
min mor har haft sin håndboldopvækst i Brabrand og kendte
nogle af menneskerne derfra, var det meget naturligt at mit valg
faldt derpå.
har du gået til andet sport end håndbold - og hvis
du har hvad og hvornår
- Da jeg var helt lille gik jeg til gymnastik og fodbold. Og så
har jeg gået til ridning og haft to heste, til jeg ikke længere
havde tid til det pga. håndbolden. Og spejder - hvis det tæller
som sport?
Hvorfor blev det lige håndbold, der fik din største
opmærksomhed ?
- Jeg synes det var klart det sjoveste. Og så var det også
det eneste, jeg kunne finde ud af. 
hvor gammel var du da du startede på håndbold
- Jeg begyndte da jeg omkring 5-6 år gammel
da du var barn, hvem var dit første håndboldidol/-forbillede
- Tonje Kjærgaard, selvom jeg aldrig selv har været
streg.
har
du nogen søskende og om de dyrker sport
- Jeg har en storesøster og en lillebror. Min lillebror
spiller både håndbold og fodbold |
 |
håndbold
er ind i mellem en familiesport - kan man betegne din familie som
en håndboldfamilie ?
- Min mor har gået til håndbold da hun var ung, og jeg
spillede sammen med min søster da jeg var lille. Og så
har vi altid været samlet til kampe i fjernsynet da jeg var
lille.
 |
Louise
med et lidt smøret grin, der var vist mål -
foto Mads Skamris |
Louise
og klubholdet
Du
er op til denne sæson flyttet til Aalborg DH - hvorfor blev
det lige Aalborg ?
- Jeg ledte efter en ny klub til denne sæson, og synes Aalborg
DH virkede som det helt rigtige for mig. Jeg kendte Allan Heine
i forvejen, og efter at have besøgt klubben og trænet
med, var jeg ikke i tvivl om, at det var det bedste for mig. Desuden
kunne jeg her få det til at gå op med bosted og skole
samtidig, så det er jeg rigtig glad for.
Har du været der så længe, at du kan komme
med et bud på forskellen mellem at spille i Brabrand og Aalborg
?
- Forskellen for mig personligt er, at jeg her træner med
seniorerne. Træningsmiljøet, synes jeg, også
er mere seriøst. Der er også mere træning på
tværs af årgangene og holdene i Aalborg generelt.
Der er langt at køre frem og tilbage, så du er vel
flyttet til Aalborg ?
- Ja, jeg bor på Aalborg sportscollege
Du har fortalt at du er roomie med Christine Madsen på
Aalborg Sports College, men hvordan foregår det så -
tænker på om i selv laver med og den slags ?
- Vi får morgenmad, eftermiddagsmad og aftensmad. Madpakke
skal vi selv smøre til morgenmaden.
Hvordan er du faldet til i Aalborg ?
- Jeg synes, jeg er faldet rigtig godt til. Spillere, klassekammerater
og trænere er rigtig gode ved mig, så det går
nemt med at falde til.
du står på Aalborgs hjemmeside blandt
ligaspillerne - betyder det du skal træne fast med dame-liga
en gang i mellem ?
- Jeg skal, som det ser ud lige nu, træne med liga to gange
og med ynglinge to gange, såfremt jeg kan holde til det.
Har du allerede trænet sammen med Aalborgs ligadamer -
hvordan har det været ?
- Det har jeg. Det er meget, meget lærerigt, men også
en del hårdere. Tingene går meget stærkere og
man spiller over for større, dygtigere spillere. 
 |
| Her
et foto af Louise helt fra Stjær tiden - Louise står
i den bageste række helt til venstre ved siden af træneren,
som faktisk er Louises mor - privat foto udlånt af Louise |
Aalborg har jo i Kristina Bille en erfaren landsholdspiller på
højre fløj - har du fået nogle gode fiduser
af Bille ?
- Man lærer lidt af dem alle sammen og de fleste af ligaspillerne
kommer med små råd under træningen. Det gør
Kristina Bille også.
Det er noget med at du har siddet ude de sidste par uger grundet
på en brækket storetå - hvad skete der og hvornår
regner du med at være klar igen ?
- Jeg brækkede et stykke af knoglen i min storetå 2
dage inden kval. Jeg regner med at træne med igen i uge 39
(vi
er i dag hvor interviewet offentliggøres i uge 40 og Louise
har da også både genoptaget træningen og spillet
med i ynglingekampen mod Skive, hvor hun ikke mærkede noget
til skaden, red)
Kan du sætte navne på hvordan jeres ynglingehold
plads for plads ser ud i den kommende sæson
Venstre fløj: Rikke Ebbesen (1992) og Maria Helmer Hellerup
Olsen (1993)
Venstre back: Laura Larsen (1991), Anne Hassing (1992), Cecilie
Mortensen (1992), Anne Sophie Bach (1992)
Center: Katrine Poulsen (1991), Monica Birkholm (1992)
Højre back: Julie Aagaard (1992)
Højre fløj: Louise Kristensen (1992)
Målmand: Søs Søby (1991) og Christine Madsen
(1992)
Streg: Jeanett Andersen (1991) og Charlotte Larsen (1991)
I er kommet i pulje
med Skive, Tarm, Hobro, Silkeborg Voel og Fredericia .- hvem tror
du bliver jeres to værste konkurrenter til en plads i ynglingeligaen
?
- Jeg tror ikke, nogle af holdene kan være sikre på
en ligaplads efter jul - heller ikke os. Men jeg tror de tre hold,
som gør sig gældende til at kæmpe om de to pladser,
er os, Tarm og Fredericia.
Nu har du ikke været så længe i Aalborg, så
jeg vil hellere spørge dig om du kan sige nogle ting der
gør Brabrand til en god klub ?
- Der er et godt og trygt miljø i Brabrand, og det er nogle
rigtig behagelige mennesker, der er i klubben. Mange af dem, som
kommer i hallen, er kommet der i mange år, og det giver en
meget speciel stemning. Jeg synes også, de er gode til at
give unge trænere chancen for at gøre sig nogle erfaringer,
og give dem noget tillid. 
Det er ikke SÅ mange år at Brabrand var blandt Danmarks
bedste ungdomsklubber og ofte var både juniorer og ynglinge
i DM Slutspil, sidste år havde Brabrand slet ingen hold i
ligaen og i år kom juniorerne slet ikke med i Divisionen-
hvordan tror du det kan være at brabrands U afdeling ikke
er så stærk som tidligere ?
- Jeg tror, der er kommet meget fokus på deres seniorer, fordi
de nu spiller i første division, og man derfor prioriterer
dem højere end man gjorde tidligere, hvor Braband mest havde
status som "Talentfabrik". Samtidig er mange af de "gamle"
trænere flyttet fra klubben af forskellig årsager. 
 |
| billedet
her er fra Louises Brabrabrand tid og er lånt på
Brabrand
JFs spændende hjemmeside - billedet her er 91-92 årgangen
som juniorer og grunden til at vi lige præcis har valgt
det billede er at AM som man kan se også er med - i det
hele taget er det et stærkt hold, spilleren der står
mellem AM og Louise, Laura Weibel er fx. et mega-talent, AS
lillesøster Julie Okkels var også med på
dette hold, men er ikke med på billedet - Line Larsen
skulle egentlig også have været der, men Line fik
lov at springe det sidste juniorår over og spillede ynglinge
- se billedet med alle navne på linket HER
|
Louise
og landsholdet
Da
man for alvor begyndte at snakke 92-93 landshold, var dit navn ofte
med, jeg ved også så meget som at du var med i nogle
samlinger inden i spillede den første kamp mod Norge i maj
2008, men du debuterer vist først i de kampe i spillede mod
Rumænien i starten af året - kan du ikke simpelthen
trække trådene op ?
- Jeg var med på den første sommerlejr, og blev derfra
udtaget til TD-samlingerne efterfølgende. Jeg var så
med til den sidste samling inden de første landskampe mod
Norge, hvor jeg var så uheldig at brække min finger.
Efterfølgende sad jeg ude med en knæskade til december,
og kom da med på landsholdet. Jeg havde debut på landsholdet
d. 20/2 i år.
Hvornår blev du første gang udtaget til udvalgt hold
- altså kredshold kan du sige det ?
- Jeg var med på det første kredshold, men kan ikke
huske hvilket år det var - 2006 måske?
Hvis vi nu ser væk fra EM og OL hvad er så din bedste
oplevelse med landsholdet ?
- Det var min kamp mod Tyskland i Kruså, fordi jeg spillede
godt.
Hvem kaster du med på landsholdet, hvis i har fast makker
?
- Jeg kaster med Rikke
Ebbesen.
Såvidt jeg ved er dig og AM gode veninder privat - kan
det ikke godt nogen gange være lidt svært, når
i også konkurrerer om den samme plads på landsholdet
?
- Nej, det synes jeg ikke. Vi bruger det konstruktivt idet vi supplerer
hinanden godt, giver hinanden råd, respekterer hinandens evner
og er i stand til at glæde os på hinandens vegne. Jeg
synes det er en fordel, jeg er så gode veninder med min konkurrent
frem for at jeg ikke ville kunne snakke med hende. Dermed ikke sagt,
at vi ikke begge to vil gøre alt for at komme med, og sætter
os selv højest ift. udtagelse. 
 |
| Louise
og AM - lissom Lyksborg og Aalling havde/har et godt venskab
på 88-89 landsholdet er Louise og AM gode venner også
udenfor håndboldbanen, hvad der helt sikkert i al fald
ikke er en ulempe for landsholdet. Privat foto udlånt
af Louise |
Det er efterhånden lidt over to måneder siden i vandt
EM - hvis du i dag tænker på EM, hvad er så det
første der falder dig ind ?
- Da vi lige har vundet finalen og alle går helt amok, løber
rundt i hallen og krammer som sindssyge.
I er bagud med 6 mål ved pausen, men vandt alligevel finalen
- vi har også spurgt nogen af de andre, men skal da også
have dit bud på, hvad søren der skete i pausen siden
i kunne vende kampen i 2. halvleg ?
- Jeg tror bare, det blev vigtigt for alle, at vi sluttede et så
flot EM ordentligt af. Folk var bare klar til at kæmpe og
give det sidste i sig, inden vi skulle hjem. Jeg tror bare, det
gik op for os, hvor vigtigt det egentlig var at vinde.
Hvem var du egentlig indkvarteret med ved EM og OL - tænker
også på om fx. fløjene er indkvarteret sammen,
stregspillerne sammen, keeperne sammen eller om det går efter
klubber eller er mere tilfældigt ?
- Nej, det bliver bestemt af lederne inden vi tog af sted, og har
ikke noget med pladserne på banen at gøre. Til EM boede
jeg sammen med Heindahl
og til OL delte jeg værelse med Stine
Knudsen og Nees.
Du
fik flere gange ros ved Ungdoms OL - vi har jo desværre
ikke kunnet se kampene ved hverken OL eller EM på nettet,
men kan der være noget om, at du personligt ramte topformen
lidt bedre ved OL end ved EM ?
- Personligt er jeg meget mere tilfreds med min indsats til
OL, end min indsats til EM, hvor jeg egentlig kun spillede 1
kamp, jeg kan være tilfreds med, og generelt havde for
lavt niveau. Det gik heldigvis bedre for mig til OL. |
 |
(Det
må man sige, hvis man gen-læser Kaspers kamp-opdateringer
fra ungdoms OL vil man se at Louise ofte fremhæves som en
central og vigtig spiller på det danske hold, red.)
Næste år er der både VM og Ungdoms OL for hele
Verden - tror du jeres landshold kan fortsætte med at udvikle
sig og igen være blandt de allerbedste ?
- Jeg kan ikke se nogen grund til, vores landshold ikke skal kunne
blande sig i toppen om et år også. Jeg tror på,
vi bliver ved med at udvikle os mindst lige så meget som de
andre hold.
 |
| Louise
nævner selv, at hun gerne vil være hurtigere. Jeg
synes bestemt ikke man kan kalde Louise langsom, tværtimod
er hun selvom hun løber med bolden, rigtig svær
at løbe op |
Louise som håndboldspiller
Hvordan
gik det egentlig til at du startede med håndbold ?
- Vi var en flok fra min daværende klasse, som begyndte til
det.
Har du egentlig altid spillet fløj ?
- Nej, da jeg var lille spillede jeg også back. Men det var
kun indtil jeg flyttede til Brabrand. 
Vi har det her standardspørgsmål som lyder - hvis
man spørger en træner, hvad tror du så vedkommende
vil sige er dine stærke sider ?
- Min stædighed! Min vilje til at blive bedre hele tiden og
til at arbejde for sagen. Min fysik og min fightervilje. Og så
er jeg blevet fortalt, jeg er fintestærk.
...og dine svage sider ?
- Min stædighed! Min skudstyrke og skud-repertoire. Og så
vil jeg gerne kunne dække back. Og så har jeg tendens
til at blive for destruktiv under træninger, hvis det ikke
går efter mit hoved. Jeg vil også gerne blive hurtigere
a pros pos træner, kan du sige en træner eller to,
som har haft særlig betydning for, at du er kommet så
langt ?
- Jeg skylder vist Bo Milton det meste! Han var den første
der troede på mig og fik mig til at tro på mig selv.
Men jeg er også meget hurtigt blevet meget imponeret over
både Allan og Robert i DH, så jeg glæder mig meget
til året der kommer. 
du er gået meget frem det sidste års tid - synes
du selv du er blevet mere seriøs efter du er kommet med på
landsholdet, evt. trænet mere ?
- Jeg ved ikke om jeg er blevet mere seriøs, men jeg tror
jeg havde en masse, jeg skulle have indhentet efter min skade. Jeg
har først øget min træningsmængde betydeligt
efter mit skifte til DH.
hvordan har du det med skudvarianter - flere og flere kvindelige
fløjspillere lærer at skyde gevindskud og den slags,
er det noget du træner i ?
- Jeg vil hellere arbejde med andre, mere sikre skudformer og -teknikker,
men træner også en smule i gevindskud - især nu
her, hvor jeg er skadet i min tå.
 |
| Louise
fotograferet under EM i kampen mod Holland - billedet er måske
ikke så tydeligt, men stilen er til gengæld flot
med god højde på springet |
et andet standard spørgsmål - hvad er det højeste
antal mål du har scoret i een kamp ?
- Det ved jeg godt nok ikke - har faktisk ingen anelse..
Har du nogen ritualer i forbindelse med håndbold ?
- Jeg skal høre "Eye of the Tiger" inden hver landskamp,
og så skal jeg tape min højre tommeltot før
jeg taper min venstre. Og binde den ene sko før den anden.
Nogen kan bedst lide at træne deres stærke sider,
andre vil helst have nye udfordringer og træne det de er knap
så gode til. Hvor synes du at du passer ind ?
- Jeg kan bedst lide at træne det, jeg er dårlig til.
Men når jeg så bliver for sur over at det ikke fungerer,
så ændrer den holdning sig.
Hvad
med styrketræning, hvornår startede du med det ?
- Det gjorde jeg som pigespiller .
kan
vi få dig til at afsløre din rekord i benchpress
- Det kan jeg faktisk ikke huske? Men det er i hvert fald ikke ret
højt.
Nu er du så flyttet til Aalborg - vi har været lidt
inde på det, men hvordan gik det til, at du kom til Aalborg
DH ?
- Jeg ledte efter en ny klub til denne sæson. Da jeg blev
indkaldt til min første talenttræning efter min knæskade,
havde jeg Allan Heine, som jeg dermed lærte at kende. Mandag
aften ringede jeg til ham, for at høre om de manglede en
højre fløj til denne sæson, og vi blev enige
om at jeg skulle komme op og prøvetræne. Efter prøvetræningen
og samtaler med min daværende klubtræner, Troels, Heine
og mine forældre, besluttede jeg mig for at flytte til Aalborg.
Hvad er dine personlige mål for den kommende sæson
?
- At jeg kan holde mig fri for skader og blive ved med at udvikle
mig. Og så kunne det da utvivlsomt være rigtig sjovt
at få nogle oplevelser med landsholdet næste sommer
igen. 
Og på langt sigt, hvad drømmer du om at nå som
håndboldspiller ?
- Alle drømmer vel om at blive den bedste, mig selv inklusive.
Hvis du selv skulle udnævne et par spillere på højre
fløj - det kan både være herre og damespillere
og det kan også være både danske og udenlandske
- som du synes gør det rigtig godt, hvem ville det så
være ?
- LUC
ABALO!
Hvis du var med i en komite der skulle vælge verdens bedste
herre- og damespiller, hvem ville du så pege på ?
- Bojana Popovic og Nicola Karabatic
Følger du med i håndbold udover dit eget hold -
altså ser du kampe i TV og følger lidt med på
nettet og i aviser ?
- Ja, det gør jeg. Jeg ser nogle kampe i fjernsynet og læser
på nettet. Ellers ser jeg nogle af kampene i Gigantium, når
DH eller Aab spiller.
og dit favorithold i Guldbager ligaen ?
- Aalborg DH, selvfølgelig!
 |
| Louise
i fuld koncentration |
Louise
udenfor banen
Hvad
laver du mht skole ?
- Jeg går i 2.g på Aalborghus Gymnasium
Og hvad er dine planer på lidt længere sigt mht uddannelse
- Jeg vil gerne læse medicin, men nu må vi se hvad der
sker med håndbolden - det er nok den, der bliver afgørende.
har du et yndlingsfag i skolen ?
- Matematik. 
..og et hadefag ?
- Alle fag uden formler.
hvad tror du at du laver om 10 år
- Jeg spiller forhåbentlig håndbold og er begyndt at
tænke på mand og hus
og om 20 år ?
- Skulle det gerne være gået fra tanke til handling,
og håndbolden er blevet på et lidt mindre seriøst
niveau.
Har du (haft) nogle fritidsinteresser ud over håndbolden
- Nej, ikke rigtig.
hvordan med shopping - det kan jo næsten være en fritidsinteresse
for jer piger ??
- Jeg er nok ikke lige den værste hvad det angår, er
ikke tøsetøset nok til det, tror jeg.
hvad med fodbold, har du en favoritklub
- Nej, jeg er rigtig ligeglad med fodbold.
hvad med AGF, de ligger nr 1 ? ( det gjorde de faktisk da vi lavede
spørgsmålene)
- Hm, det kan godt passe..
har du selv gået til fodbold ?
- Ja, men meget, meget kort tid!
kan du karakterisere dig selv med 5 ord
- Temperamentsfuld, ambitiøs, glad, mærkelig, gøgler
Hvad kan gøre dig glad
- Når tingene lykkedes for mig og går min vej. Når
jeg laver noget godt på banen og kan mærke, jeg er blevet
bedre.
Og hvad kan gøre dig gal ?
- Når tingene går galt pga. mig selv! 
Kan du sige en bog, du godt vil anbefale til andre ?
Engle & dæmoner. Og ellers selvfølgelig Stieg Larssons.
 |
| Heindahl
er ikke den eneste "hestepige" på landsholdet
- her er Louise og hendes lillebror med Louises første
hest, shetlænderen Stella - vidste du forresten godt at
en anden tidligere Brabrand spiller Mette Melgaard også
startede med heste inden hun blev håndboldpige - se interviewet
med Mette HER |
Nu er du så flyttet hjemmefra, men har i nogen dyr derhjemme
?
- Ja, vi bor på en gård, så vi har får,
hund, høns og katte.
hvis du selv var et dyr, hvilket ville du så være
- Jeg er blevet fortalt, jeg minder om en isbjørn. Nok hovedsageligt
pga. min ikke helt så brune hudfarve. Det også fedt
nok, de sover halvdelen af året.
hvad er din livret ?
- Hakkebøf med pommes frites og bearnaise-sovs.
Kan du selv lave mad ?
- Ja, men det er ikke noget jeg gør så meget i.
Hvad er det første du gør om morgenen ?
- Overvejer, om det er okay at sove en halv time længere.

Hvad er din værste vane / uvane
- Jeg bider negle og knækker fingre, ellers tror jeg ikke,
der er så meget.
hvilken person (død eller levende ) ville du gerne møde
- Min farfar!
Du vinder ti millioner i lotto, hvad skal pengene bruges til
- Ferie, hus, investering, velgørenhed og fremtiden.
Og hvis du skulle bruge pengene til velgørenhed ?
- Noget mod fattigdom og forskning mod livstruende sygdomme.
kan du sige 3 af dine favorit hjemmesider - mindst en af dem skal
helst ikke have med håndbold at gøre
Facebook.com
Aalborgdh.dk
Europamester.dk (tak Louise) 
hvor lang tid bruger du på nettet om dagen (cirka)
- Det er meget forskelligt. Men omkring 1½ time i gennemsnit,
vil jeg tro
 |
| Louise
Kristensen - lovende højrekant på 92-93 landsholdet,
foto Klaus Thøstesen |
enten
eller
A
eller B menneske
- B!
bøger eller tegneserier
- bøger
Harry Potter eller Anders And
- Anders and
kaffe eller the
- the
coca cola eller pepsi
- pepsi
pasta eller ris ?
- pasta
dvd eller biografen
- dvd
cd eller mp 3
- mp3
aktiv ferie eller daseferie
- Daseferie med en daglig fysik aktivitet

Talent
2009 eller Vild med dans (
- Ingen af delene
 |
| Her
er Louise som helt lille - billedet er måske lidt utydeligt,
men Louise ser rigtig sød ud, privat foto udlånt
af Louise |
yndlings-
Yndlingskunstner
indenfor musik
- Ingen bestemt. Men man kan altid høre Robbie Williams,
Michael Jackson, Aqua og Christian Brøns.
yndlings tv proram/serie
- Paradise Hotel eller Desperate
Housewifes
Yndlingskomiker
- Jonathan
Spang! 
Yndlingscitat / talemåde
- Det ved jeg ikke rigtig. Måske "Vilje slår talent".
Den tankegang er jeg i hvert fald tilhænger af.
Yndlingsfarve
- Blå
yndlings tøjmærke
- Alt der ikke er for dyrt 
yndlingsmærke i parfume og deo og den slags
- Hugo Boss - XY
Yndlingsmobilmærke
- Sony Ericsson.
|