TALENTERNE - The Next Generation
- serie på 'www.europamester.dk om morgendagens stjerner i dansk håndbold

Natasja Clausen -GOG keeper med international succes

I forbindelse med denne præsentationen af GOGs europamester og olympiske bronzevinder, Natasja Clausen, i Next Generation skrev jeg (Per) til GOGs Jens Johansen om han ville hjælpe med at komme i kontakt med en træner eller holdleder, som kendte Natasja så godt at vedkommende kunne skrive forordet til præsentations-interviewet.

For at gøre en lang historie kort endte det med at Natasja's keeperkollega Martine Rasmussen fra idste års GOG juniorhold har skrevet forordet - det er første gang en medspiller skriver et forord, men Martine var frisk på opgaven og her er hvad hun skrev:

- Jeg har været Natasjas målmandspartner i sæsonen 08/09 og har foruden også samtidigt gået på Oure efterskole med hende. Derfor har jeg kunnet se hende på godt og ondt. Socialt er Natasja en meget vellidt pige. Hun snakker med de fleste mennesker, men kan til tider blive en smule genert, hvis det er nogen hun overhovedet ikke kender. Men generelt er Natasja ikke en tilbageholdende person og er altid klar på sjov og ballade. Hun kan godt lide at være i centrum og snakker gerne en smule højere for at blive hørt og hvis man ikke hører hende når hun snakker, kan man simpelthen ikke undgå det når hun griner. Jeg tror, at når man først har hørt Natasjas grin, vil man altid kunne genkende hende på det.

Som spiller er Natasja meget seriøs. Hun kan ikke fordrage hvis folk ikke giver deres yderste til træning, da hun nemlig altid gør det selv. Det kommer desværre engang i mellem ud på en lidt hård måde. Så hvis man ikke kender hende i forvejen, kan man godt tro, at hun er sådan en rigtig kælling. Men hun mener intet ondt med det, hun vil bare gerne have det mest mulige ud af sin træning. Selvom Natasja konstant snakker om håndbold og hvad hun har oplevet, så man nogle gange bliver træt af det, kan man alligevel sagtens være hendes konkurrent og hendes veninde. For som sagt tidligere, nok snakker Natasja meget og måske derfor er hun også god at snakke med og hun er der også altid til at hjælpe hvis man har problemer.

Sæsonen 08/09 har været en god sæson for Natasja. Jeg synes personligt at man har kunnet se en udvikling hos hende og man kan se det på de resultater hun har opnået i løbet af året. Natasja har fået mere selvtillid, både på banen og udenfor, og hun tror mere på sig selv. Og det vil jeg mene er vejen frem for hende.

Martine Rasmussen

Natasja Clausen - landshooldskeeperne hjælper hinanden med at notere skudmønstre og den slags sådan at de kan hjælpe hinanden i timeouts osv - foto Klaus Thøstesen

Natasja Clausen - præsentation

Hvad er dit fulde navn
-
Natasja Lemming Clausen

Har du et kælenavn
- Tas , tassh og Clausen

hvornår har du fødselsdag
- den 19-04-1992

højde + vægt ??
-171.5 cm. og ca. 70 kg.s

hvilken plads spiller du
- målmand

har du altid stået på mål ?
- ja stort set stod på mål og spillede i marken som første års lille put , men ellers har målmand altid været mig.

tidligere klubber ?
- Rødovre og HK73 Frederikssund

hvor gammel var du da du startede på håndbold - hvordan gik det til
- Jeg var 6 år, ved faktisk ikke helt hvordan det gik til men startede bare lige pludselig.

da du var helt lille, hvem var der dit første håndboldidol ??
- Kristine Andersen og Karin Mortensen

har du nogen søskende og om de går til håndbold/anden sport ?
- Ja har to store søstre. nej de spiller ikke håndbold men den ene basketball og den anden floorball.

man siger jo håndbold er en familiesport, er der andre i din familie, der spiller/har spillet håndbold
- Nej er der ikke. Min far har spillet et år eller 2 men det var efter jeg var begyndt.

har du dyrket andet sport end håndbold ?
- a. Svømning, spejder og gymnastik

Natasja i en klubkamp for GOG - billedet er taget af Ulrik Bruun til juniorliga-kampen FIF - GOG i starten af 2009. Ulrik tog nogle fantastiske fotos og det er virkelig ærgeligt, at vi ikke længere får fotos fra ungdomsrækkerne i Øst

Natasja og klubholdet

Jeg ved jo, at du har spillet i Rødovre, hvor også U 19 landsholdskeeper Sandra Mittet har spillet, jeg mener Sandra er 90'er så i kan ikke have spillet sammen, men kender du Sandra ??
-Ja kender hende. Har trænet en del med hende fordi vi havde samme målmands træner.

Så vidt jeg har kunnet finde ud af gjorde du det godt i Rødovre, du har bla. været årets pigespiller - alligevel skifter du som 1. Års junior til HK73, hvordan kunne det være ?
-Ja. Vi havde ikke noget hold i Rødovre, og stod uden træner da sæsonen var småt gået i gang, og holdets niveau var ikke så højt som det jeg ønskede at spille på.

Du begynder så småt at blive kendt i håndboldkredse i HK73 - du kommer til at spille på et hold, som så vidt jeg husker endda var med i juniorligaen, alligevel vælger du at skifte til GOG - hvorfor blev det lige GOG.
-Ja vi var i juniorligaen. Ja jeg havde helt fra start af sagt at jeg kun skulle være der den ene sæson fordi jeg skulle på efterskole. Havde først valgt Viborg håndbold college men så ringede GOG og spurgte om jeg kunne tænke mig at spille for GOG og gå op Oure efterskole, og det lød super fedt så det valgte jeg.

Hvordan er du så faldet til i GOG ?
-Jeg føler selv jeg er faldet godt til i GOG, fordi det er en klub, hvor folk tager rigtig nemt og godt imod en.

Har du gået på efterskolen i Oure ?
-Ja gik i 10. Klasse på Oure.

Jeg ved at jeres træner på U16 hedder Søren Quist, men hvad med keepertræner, har du haft det i GOG ?
-Ja jeg havde Jens Kristian engang om ugen, skulle også have haft Mette Iversen, men det kunne desværre ikke lade sig gøre med skolen så i denne sæson blev det ikke til noget med hende.

Allerede i september/oktober måned 2008 begyndte folk at skrive til europamester, at vi skulle holde lidt øje med dig og at du var en ung keeper, stod rigtig godt, havde du selv turdet regne med at få så flot en start i GOG som du fik
- Nej havde jeg slet ikke, det var noget der havde været langt ude i drømmene, men havde jeg aldrig troet skulle ske.

I foråret lå i længe på 1. Pladsen i ligaen, men i endte med lige akkurat ikke at komme med i DM slutspillet pga i tabte udekampen til Ajax - hvordan kommer man videre efter sådan en kamp ?
-Ja, det var rigtig trist også fordi vi var så tæt på. Det tog virkelig sin tid, og tænker stadig meget over kampen og bliver stadig sur når jeg ligger og genser kampen inde i hovedet. Men den måde man kommer over den er ved at acceptere det der er sket, og prøve så godt som muligt at komme videre og fokusere på de næste opgaver der ligger i den nærmeste fremtid.

et eller andet sted lærer man vel også noget af den slags kampe ?
- ja man lære en masse,

Hvad med næste sæson fortsætter du i GOG ?
-Ja jeg bliver en sæson mere i GOG

Jeg ved at Troels Banggard skal til Ikast - ved du hvem i skal have til træner ?
- Vi skal have Salle som chef træner og Søren Quist som hjælpe træner

Og keepertræner ?
- Det ved jeg faktisk ikke helt præcist hvem er.

Cecilie Greve og Natasja med OL bronzemedaljerne - de to spillere udviklede i løbet af U17 EM og ungdoms OL både et fantastisk godt keepersamarbejde og et godt venskab - i det hele taget virker det som om der er et godt sammenhold mellem alle keeperne på landsholdet

Natasja og landsholdet

Hvornår debuterede du på landsholdet ??
Lørdag d. 21 februar 2009 mod Rumænien

Hvordan gik det ?
Det gik helt fint, var meget nervøs.

Kan du hvilke tanker der gik gennem hovedet på dig, da du blev sendt på banen - det må være ret fedt, men også vildt ?
-Jeg tænkte lidt nu sker det, og var som sagt meget nervøs men også meget spændt på hvordan det skulle gå. Det var en rigtig fed fornemmelse og en drøm som gik i opfyldelse

Debutkampen - var det også første gang du var samlet med landsholdet ?
-Ja det var til min første samling, hvor jeg blev udtaget til kampene efterfølgene.

I var tre GOG spillere med til EM og OL - selvom jeg godt ved Heindal og Signe spillede u18, ser du det så som en fordel at i er flere fra samme klub på landsholdet ?
-Ved ikke hvor stor en fordel det er, man kender dem jo rent spillemæssigt, men det gør du også med dem du ikke spiller i klub med fordi vi træner så meget sammen, men det er altid dejligt at have nogle med fra sin hverdag, det kan give noget tryghed.

Hvordan synes du dit samarbejde /samspil med Cecilie Greve har været under EM ? ?
-Jeg syntes det var super godt, vi supplerer hinanden godt fordi vi er så forskellige og så snakker vi rigtigt godt uden for banen om håndbolden.

Hvad betyder det for jer at have Marie Møller som keepertræner ?
-Det betyder meget fordi hun er en dygtig træner og kender os begge rimelig godt nu hvor hun har haft os i ca. 2 år.

Vi skal høre lidt om EM og OL - hvem havde du som roomie ?
EM havde jeg Louise Buurgaard og til OL var det Katja Marcher og Mia Biltoft.

I flytter før semifinalerne fra Vrnjacka Banja til Nis. På europamester troede vi det var en ulempe i skulle bruge en dag til at flytte, men Greve mente nærmest det var en fordel - hvordan oplevede du det ?
-Jeg oplevede det som en god ting fordi vi fik tankerne lidt væk og kom hen til et bedre hotel og bedre mad, så det gav et godt frisk pust, hvor Norge brugte dagen på at bade i poolen og bruge kræfter.

her er de to 92/93 keepere fotograferet efter EM finalen

Man kan vel dårligt sammenligne EM og OL - du beskrev det pænt flot i det lille interview vi lavede lige efter ungdoms OL, hvor du sagde noget med at ved EM var i kun jeres hold at tage hensyn til, mens i ved OL var sammen med en masse andre unge idrætsudøvere….Men var i egentlig ude at se nogen af de andre danskere i aktion ?
-Ja hele holdet var ude og se et cykelløb, hvor alle pigerne gav den fuld gas med at heppe, men meget tid var der ikke til at se andet sport. Vi så selvfølgelig også drengenes Semifinale og finale.

Ved OL var i i kamp hver dag - var der overhovedet tid til at være ude at shoppe ?
-Nej til OL var der ikke tid til at shoppe. Det hele var lidt mere sammen presset og vi skulle huske at hvile når tiden var der så shopping var der ikke tid til.

Da i kom hjem fra EM var der mange ude at tage mod jer - var der ligeså mange da i kom hjem fra OL
- Nej der var ikke lige så mange, til at modtage os, der var mange ude og hente, men det var fordi vi var så mange der kom hjem samtidig.

Hvad med forældre - var der ligeså mange forældre med i Finland som i Serbien, det kan jo ikke have været helt billigt at skulle rejse med begge steder ?
- Ja der var lige så mange til OL så det var rigtig dejligt med alt den opbakning fra forældre.

Nu hvor du har det lidt på afstand hvad er så dit bedste minde fra EM
-Årh den var svær, der var en masse ting, men tror det var lige i det finalen blev b læst af og jeg løb ind til Greve og vi bare stod i den største jubel sammen og tænkte vi er EUROPAMESTRE

…og fra OL
-hmm ja, Den var svær kan ikke finde en speciel ting, bare helheden i at opleve sådan et OL med åbningsceremoni og alle de andre sportsgrene.

Det er selvfølgelig svært at svare på, men tror du i kan blive ved med at være de bedste i jeres årgang sammen med Rusland ?
-vi kender ikke de andre lande ude fra Europa, og alle hold udvikler sig, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at udvikle os og prøve at holde os i toppen.

Natasja var ene keeper i OL bronzefinalen mod Holland - her sammen med AM og Burgaard, foto Kasper Poulsen

Natasja som håndboldspiller

Det kan være svært at svare på noget om sig selv som spiller, men hvis nu man spurgte en keepertræner om hvad der er Natasjas stærke sider som keeper, hvad tror du så vedkommende ville sige
-Min hurtighed og udstråling på banen, og måden jeg læser spillet på.

Og hvor ville vedkommende sige dine svage sider ligger ?
- Fløjen og toppen af målet.

Hvad kan du godt lide ved at være målmand ?
-Jeg kan godt lide det med at man er lidt alene og der er få af dem. Og at man kan vende en kamp alene og er sidste mand der kan gøre en gøre noget når de andre kommer, og så elsker jeg bare at stå på mål

Hvis vi nu ser væk fra EM og OL hvad er så din bedste oplevelse som håndboldspiller ?
- Der har været rigtig mange gode men den gang jeg vandt THY cup* som lilleput spiller var i hvert fald en af dem, og så at debutere på landsholdet.

(Thy Cup spilles mellem jul og nytår og er en slags ungdomshåndboldens Grand Slam på linje med HEI Cup og Rødspætte, red.)

Hvad er dine drømme og ambitioner på kort og langt sigt med dit håndboldspil ?
- At komme til at spille i guldbager ligaen og blive a-landshold keeper.

Hvad med skader, hvad er det værste du har prøvet der ?
- At forstuve 5 fingre samtidig, men har aldrig haft en alvorlig skade heldigvis!

Kan du sige en træner eller to, som har betyder noget for, at du er kommet så langt ?
Troels Brøns*

(*Troels Brøns er far til Emilie og Nikoline, som spiller/har spillet i Viborg HK og er nogle af Natasjas bedste veninder, red. )

Hvis du skulle nævne et par senior-keepere som du synes gør det godt, nem ville du så vælge ?
- Kasper Hvidt, Cecilie Leganger, Peter Henriksen.

Udover dit eget håndbold følger du så med i håndbold i TV og på nettet ?
-Jeg følger meget med på nettet, men har ikke haft TV i et helt år så i tv'et er det ikke blevet til så meget, men har set GOG-svenborg TGI's hjemme kampe.

Og dit favorithold i ligaen er vel GOG ??
Jaa !

Natasja er her fotograferet med dem hun boede i hus med på Oure i sidste sæson - se spørgsmålet herunder

Det er ved at være et stykke tid siden vi har haft en GOG spiller med i Next Generation - kan du fortælle lidt om hvordan dagligdagen er på Oure ?
-Man står op går til morgenmad med sit hus, går ned sover i en time inden man skal i skole går i skole spiser frokost, skole eller træning og så aftensmads eller skole, og så evt. lidt mere træning. Og så om aftenen hygger man i ungdoms cafén og så skal man være i sit hus 22.30 og i sin seng med computeren slukket kl. 23.

Hvor tit er i så hjemme hos familien - kan det ikke være svært, hvis man skal spille i weekenden ?
-Jeg var ikke så tit hjemme i starten men til sidst var jeg hjemme en del. Jo nogle gange men hver gang der var kamp på sjælland var der en go oplagt mulighed for at tage hjem og have kort til kamp.

Og klubtræning er der forskel i forhold til de andre klubber du har spillet i ?
- Ja, her var der gode spiller alle steder. Normalt i små klubber som jeg har været i tidligere er der ikke altid rigtig dygtige spiller på hver plads men det var der i år så det gav ekstra god træning.

Til sidst i dette afsnit - hvorfor er håndbold den bedste sport
- Der sker hele tiden noget og der er masser af mål, og fordi jeg selv dyrker den

Natasja på mål for landsholdet - foto fra debutkampen mod Rumænien, foto Klaus Thøstesen


Natasja udenfor håndboldbanen

Hvad laver du (m.h.t. skole)?
-Jeg skal ikke have noget skole i år, jeg skal bare arbejde og spille håndbold og træne GOG u14 pigernes målmænd.

Og hvad er dine planer på lidt længere sigt, når du er færdig med skolen?
- Det ved jeg faktisk ikke helt præcist en ting er sikkert jeg skal spille håndbold

Hvad tror du at du laver om 10 år
- Har et job en sød kæreste og håndbold

Og om 20 år ?
- Familie, et godt job og håndbold

Har du (haft) nogle fritidsinteresser ud over håndbolden
- Ja jeg har gået til svømning , gymnastisk, ridning og spejder.

Hvad med jobs - jeg ved at jeres ynglingekeeper Elisabeth Duus i sidste sæson trænede nogen små piger - kunne du tænke dig at blive keepertræner for nogle puslinge eller noget, hvis du bliver spurgt
- Jeg skal være målmands træner for GOG u14 piger

Hvordan med shopping - det kan jo næsten være en fritidsinteresse for nogen piger??
- Jeg shopper rigtig meget, og hver gang jeg er hjemme på sjælland har jeg stort set noget nyt med tilbage til fyn.

Hvad med fodbold, har du en favoritklub
- Brøndby IF !

Du har måske svaret på det højere oppe, men alligevel - har du selv gået til fodbold?
- Nej men ville gerne hvis der var tid til.

Kan du karakterisere dig selv med få ord
- Udadvendt, smilende, dårlig humor, meget grinende.

Hvad kan gøre dig glad
Håndbold, venner og familien.

sejren er hjemme - Natasja og (vistnok) Rachel Sejten, foto Ulrik Bruun

Og hvad kan gøre dig ked af det ?
- At tabe en kamp, og komme til skade

Hvis du var et dyr, hvilket ville du så være
- Det ved jeg ikke måske en løve, vil gerne være "kongen" og er aktiv når det kræves og sover altid efter mad.

Nu har du vel ikke kæledyr på Oure, men hvad med hjemme hos dine forældre ?
- Jeg har en kat, og så har mine forældre fisk på mit værelse.

Hvad er din livret?
- Mors hjemmelavet pizza pariserbøf

Hvad er din værste vane / uvane
- At jeg skal tage solarium, ligge meget make-up og glatte hår inden en kamp.

Hvad er det første du gør om morgenen?
- Tænder glattejernet og kigger mig i spejlet.

Hvilken person (død eller levende) ville du gerne møde?
- min afdøde morfar

Hvad med fester og kærester, veninder og den slags - synes du godt man kan forene et teenagerliv med at spille håndbold på ungdoms elite niveau?
-Ja kan man godt, det er selvfølgelig ikke det samme som, hvis man ikke gjorde og man får en masse valg om hvad man vil.
Men jeg kan godt selv finde tid til både veninder, kærester når der er en, og man kan jo godt gå til fest uden man behøver drikke alkohol

Du vinder ti millioner i lotto, hvad skal pengene bruges til?
Lyserød computer :D .. og en masse shopping, og gemmes til jeg flytter hjemmefra.

Og hvis du skulle bruge pengene til velgørenhed?
halvdelen til bekæmpelse af kraft og den anden til at rede små børn i verden.

kan du sige 3 af dine ynglings-hjemmesider ?
Facebook
Europamester (altså Natasja, he he, mange tak)
Goghaandbold

Hvor lang tid bruger du på nettet om dagen?
3-4 timer om dagen.

På mål for GOG i udekampen mod FIF - en kilde siger om Natasja "Som sidste sæson skred frem blev hun stærkere og stærkere i een mod een - dels blev Natasja selv bedre og bedre, dels fik modstanderne så stor respekt for hende, at de ofte skød forbi målet" - foto Ulrik Bruun

 

8 x enten eller

Bøger eller tegneserier
Tegneserier

Harry Potter eller Anders And
Harry potter

A eller B menneske
A

Slik eller grønsager
Ved jeg ikke

Kaffe eller the
Vand

Coca cola eller Pepsi
Coca cola

Dvd eller biografen
DVD

Aktiv ferie eller daseferie
Blanding med mest aktivitet


ynglings til en ynglinge

Yndlings Michael Jackson melodi
-Man in the in mirror

Yndlings tv program/serie
-Paradise Hotel

Yndlingsslik
-tyggegummi

Yndlingskomiker
Mick Øgendahl

Yndlingscitat / talemåde
- Hvis angsten for fiasko bliver større end håbet om succes ender det galt.

Yndlingsfarve
-Lyserød!

Yndlings tøjmærke
- Ved jeg ikke alt fra sportstøj til dyrt mærke tøj.

Yndlingsmærke i parfume og deo og den slags
- Dolce gabbana - the one

Yndlingsmobilmærke
- Sony Ericsson

Natasja med landsholdet - selve animationen er vist ikke blevet så vellykket igen, men det er i al fald ikke Natasjas skyld


Interviewet er slut - pga forskellige uheldige sammenfald har interviewet været lidt lang tid undervejs, men det har helt bestemt været værd at vente på. Natasja er en spændende ung keeper, som virkelig brænder for sin sport og som vi ser frem til at følge de kommende sæsoner.

Mange tak til Jens Johansen fra GOGhåndbold, som dels var en af de første, der gjorde opmærksom på at Natasja nok var en keeper, det var værd at holde et vågent øje med og som i forbindelse med interviewet fik arrangeret at Martine skrev forordet - a pros pos forordet tak til Martine for et spændende forord til interviewet og sidst men ikke mindst selvfølgelig tak til Natasja for at ville deltage i Next Geberation.

Vi mangler stadig nogle enkelte spillere før alle stamspillere på 92-93 er blevet præsenteret, men det kommer nok.

Per Hviid, 20. august 2009

.