Interview med Nina Wörz

af Rasmus Windfeldt

Så har europamester's Randers-HK-redaktør begået et nyt - og ldt anderledes - håndboldinterview med Randers HKs tyske landsholdsspiller Nina Wörtz.

Som vores læsere forhåbentlig har bemærket har Nina de sidste måneder selv hjulpet til som skribent på europamester med flere indlæg om tysk håndbold, Nina har spillet over 150 landskampe og har efterhånden været med i toppen af international håndbold i nogle år.

Oveni at Nina har givet nogle rigtig spændende svar - fx. er hun vokset op ikke så langt fra bremen, mens Anja Andersen spillede dernede - udover svarene har Nina udlånt os nogle fantastiske private fotos, sådan at vi denne gang sparer lidt på billederne fra vores ellers udmærkede fotografer.

For ar gøre interviewet så autentisk som muligt, har vi valgt ikke at rdigere i de få sproglige fejl, der er i Ninas svar - Nina er vores ven, hvis vi mente at folk ikke kunne forstå sproget, ville vi selvfølgelig redigere teksten, men som det er nu siger det noget om, hvor god Nina er til dansk allerede

Rasmus har delt interviewet op i flg. afsnit

1. Håndbold som barn

2. Nina & Randers HK

3. Nina & denne sæson

4. Nina & Landsholdet

5. Nina & Fremtiden

6. Ikke et ord om håndbold

"Der er jeg 7 måneder gammel og har spillet fodbold i haven sammen med min far. men han sagde jeg var ikke god nok til det, så gik jeg til håndbold sammen med min mor "

1. Håndbold som barn

Hvor gammel var du da du startede med at spille håndbold?
- Jeg var 5 år da jeg gik til håndbold træningen for første gang. Det var sammen med min mor, fordi hun spillede på dameholdet i klubben i min hjemby.

Kan du huske hvem der var dit håndbold idol som barn?
- Ja det kan jeg helt sikkert, det var nemlig Anja Andersen. I denne tid spillede hun i TUS Walle Bremen og klubbens hjemmebane ligger kun 20 minutter væk fra min hjemby. Vi var tit der for at se ligabold. Da jeg blev 14 år og kom på ungdomslandshold fik jeg lov til at træne med deres damehold (med Anja Andersen) og det var en kæmpe oplevelse for mig.

Hvor gammel var du da du fandt ud af at du havde talent indenfor håndbold?
- Jeg havde det sjovt til træning og kampe og jeg elsker at være sammen med andre, det er derfor jeg valgte at spille håndbold. Ikke fordi jeg kunne mærke på et eller anden tidspunkt at jeg havde talent. Men jeg vidste at med meget træning og stor vilje kunne jeg komme langt.

Hvordan ser strukturen ud i Tyskland mht. talenttræning?
- Denne gang var der ikke så meget. Men da jeg kom på ungdomslandshold (jeg var 14 år) havde vi een træning om ugen, hvor alle landsholdsspiller fra området var med.

Hvordan ser din klubkarriere egentlig ud? (hvilke klubber har du spillet i og hvornår?)
- Jeg startede i mit hjemby HSG Schwanewede/Neuenkirchen i 1985 og var der indtil 1997. Så skiftede jeg til VfL Oldenburg, hvor jeg spillede på Ynglinge hold og Dameligahold (her spillede jeg min første ligakamp i 1997 som 16 årig). 2000 fik jeg et tilbud fra HC Leipzig hvilket jeg tog imod. Efter 6 år i Leipzig kom jeg til Danmark/Randers i 2006 sammen med Martin Albertsen og Katrine Fruelund.

Hvordan blev du interesseret i håndbold?
- Det var mest pga. af min mor, som tog mig med til hendes træning…

Har du den dag i dag stadigvæk kontakt med nogle af dine første håndboldkammerater?
- Ja det har jeg og det er jeg også meget glad for.

"Det var 1987. det er mit første håndboldhold i Schwanewede hvor vi havde officielt kampe"


2. Nina & Randers

Hvordan fik du kontakt med Randers HK
- Det var når Martin besluttede at tager tilbage til Denmark. Han vidste jo at det var min drøm at komme til dansk håndbold og så spurgte han mig om jeg ikke var interesseret i at tager med ham. Så kom jeg i kontakt med Randers HK.

Hvad var det der gjorde at du valgte RHK?
- Det var mest fordi jeg var meget glad for Martin som min træner og så kunne jeg godt tænke mig og tage med ham. Men også klubben overbeviste mig med deres visioner og mål.

Hvordan er sammenholdet spillerne imellem i Randers HK?
- Sammenholdet er super mellem os spillere. Vi har det godt sammen lige meget fra hvilket land man kommer. Vi mødes tit til en biftur, frokost i byen eller bare en spilleaften.

Hvor lang tid har du egentlig kontrakt med klubben endnu?
- Jeg har kontrakt frem til sommer 2011.

Hvordan er det at bo i Randers?
- Det er super dejligt. Min kæreste og jeg trives rigtig godt i Randers. Da vi valgte lejligheden var det vigtig at vi bor lidt udenfor midtbyen. Så vi har også et par grønne områder og der er ikke så meget trafik.

Savner du noget i byen?
- Nogle gange savner jeg Leipzig som by. Det er bare meget større en Randers og man har flere muligheder for at lave noget. Men nu har vi snart været her i 3 år og med tiden ved man hvor man skal hen for at opleve noget.

ELRO Arena har ikke været fuldt proppet i denne sæson, men hvordan er det at spille der?
- Jeg synes det er helt perfekt at spille i ELRO Arena. Vi har altid et super publikum som støtter os og det er meget vigtig. Publikum står bag os også i de perioder hvor det ikke går/gik så godt og de er bare rigtige RHK fans!

"Mig sammen med Mie og Terese til sidste års EHF cup kamp i Elda. "

3. Nina & Denne sæson

Hvordan vil du karakterisere denne sæson for dig?
- Jeg havde nogle gode og nogle dårlige kampe. Jeg er stadig en spiller der svinger lidt, men jeg synes at det er blevet meget bedre i denne sæson. Min status på hold har ændret sig og jeg har prøvet at udfylde min nye rolle så bedst jeg kunne.

Og for holdet?
- Naturligvis er vi ikke tilfreds med en 8.plads og at vi skal spille nedrykningskampe nu. Men vi var simpelthen ikke stabil nok i denne sæson for at komme blandt de bedste 6. Men vi har arbejdet med det og vi har også lært af denne sæson, så vi kan gøre det bedre i næste sæson.

Er du skuffet over 8 pladsen i ligaen?
- Det er ikke noget hjemmelighed at jeg er skuffet. Men som jeg har nævnt før var vi ikke god nok i denne sæson. Vi har tabt nogle kampe mod modstander vi skulle slå for at komme i slutspil og de kampe var meget dyr for os.

Følte i et pres fra omverdenen om at slutte i top 6?
- Nej det gør vi ikke.

Der er meget forskel på at skulle spille nedrykningsspil end slutspil, men hvordan har i ladet op til nedrykningsspillet i den lange pause?
- Jeg synes vi fik meget ude af denne lang pause. Vi har trænet og vi fik snakket en del om taktik og vores målsætninger.

I Europa Cuppen røg i ud i kvartfinalen, var det tilfredsstillende?
- Nej det var det ikke fordi vi spillede med mod Ixtako og vi kunne slå dem samlet.. Men igen... vi tabte anden halvleg dernede og dermed røg chancen for semifinalen. Vi røg ude mod et spansk hold for anden år i træk.

Hvordan ser Nina Wörz´s årets liga hold ud?
Mål: Cecilie Leganger
venstre fløj: Mie Augustesen
venstre back: Bojana Popovic
playmaker: Young Sook Huh
højre back: Stefanie Melbeck
højrefløj: Christina Varzaru
streg: Susan Thorsgaard

"Clara Woltering, Anne Mueller, mig, Grit Jurack og Anja Althaus til OL . "

4. Nina & landsholdet

Hvordan var stemningen på landsholdet efter OL?
- Lige efter denne sidste kamp i Beijing sad vi sammen og snakkede om hvad der var sket og hvad vi skulle i fremtiden. Jeg synes at vi kom godt igen efter OL. Næste gang vi var samlet var til World Cup i Århus og der synes jeg vi spillede en god turnering. Stemningen var super til World Cup, jeg tror at alle kom hurtig over skuffelsen til OL.

Hvordan havde du det mentalt efter turneringen?
- Jeg havde det rigtig skidt. Lige pludselig begynder man at tvivler på sig selv og på hold.. Men da jeg kom hjem til Randers og begyndte at træne med mit hold igen havde jeg det meget bedrer. Det har hjulpet mig at komme hurtig tilbage til Denmark og min hverdag og glemme de kampe fra Beijing.

I skuffer så igen til EM, hvad gik der galt her?
- Jeg synes ikke vi skuffer til EM. Vi spiller faktisk en god turnering helt indtil semifinalen går i gang. Vi er det første hold som er kvalificeret til semifinale allerede efter den første kamp i mellemrunden. Men de sidste to kampe ... jeg ved ikke hvad der gik galt. Vi ønskede det så meget at komme i finale at vi måske fik en blokade i hoved og spillede ikke vores bedste kamp mod Spanien. Så tabt vi en semifinale for tredje gang i træk og det var meget meget skuffende.

Var det det rigtige at skifte ny landstræner nu?
- Det kan jeg ikke sige. Men det var Armin Emrich´s beslutning pga. personlige årsager at stoppe nu og det må vi acceptere. I Rainer Osmann har vi fået en kompetent træner nu som er vant til at træne herre. Første gang vi alle sammen skal i aktion er til kvalkampe i Juni mod Serbien og det bliver spændende.

Hvor længe bliver du ved med at spille på landsholdet?
- Det har jeg ikke besluttet mig for endnu.

Hvad er Tysklands mål for den næste slutrunde(Vm i Kina)?
- Det første mål er at vi vinder de 2 kvalkampe mod Serbien, så vi kan komme med til Kina. Og bagefter kan vi snakke om målsætninger. Men holdet bliver sammen som det er så jeg håber på at vi kan nå langt igen...

Hvor meget snakker de tyske spillere sammen som bor/spiller i DK?
- Det er meget forskellig. Jeg har mest kontakt med min landsholds værelses kammerat Anja Althaus fordi vi er rigtig gode venner og har kendt hinanden i langt tid. Ellers ser man hinanden jo ikke så tit fordi kalenderen er fyldt og afstandene er lang.

"Det er mig i Juli 2008 hvor vi fik tøj udstyr til OL 5"

5. Nina & Fremtiden

Hvor længe regner du med at spille håndbold på topplan?
- Så længe jeg har lyst til det og så længe min krop er klar.

Rejser du tilbage til Tyskland og spiller i ligaen der på et tidspunkt igen?
- Det har jeg ikke tænkt over endnu. Jeg har en drøm om at spille i Spanien på et tidspunkt og måske slutte min karriere der men man ved aldrig hvad der kommer og hvordan man har det næste år. Det er også afhængig fra hvor min kæreste finder et job.

Hvad vil du gerne lave når håndboldkarrieren er slut?
- Jeg vil gerne arbejde i mit "område" som journalist, måske for en avis eller på tv?!

Tænker du på at blive træner?
-Ja det gør jeg selvfølgelig også. Jeg starter som træner for en håndboldlinie 10. klasse i Randers fra sommeren af og jeg er spændt på hvordan det bliver for mig. Men jeg glæder mig rigtig meget til det.

Hvad laver du om 10 år?
- Der er jeg gift med min dejlige kæreste og har 2 børn. Vi har bygget et hus og måske træner jeg et håndboldhold.

Hvilken plads får Randers HK i ligaen næste år?
- En slutspilsplads :-)

Nina og Steffi Melbeck, som tilfældigvis har fødselsdag i dag, hvor interviewet kommer på nettet - dette foto er taget af Katja Boll

6. Ikke et ord om håndbold

5 enten eller

Bøger eller tegneserier?
- Bøger

DVD eller biografen?
- Bio

Spise hjemme eller på restaurant?
- hjemmelavet mad fra min kæreste

Kaffe eller the?
- kaffe latte

Cola eller Pepsi?
- Cola


5 gange yndlings

Yndlings TV serie?
- Venner, "Verbotene Liebe" og "Marienhof" (de er tysk)

Yndlings musik?
- PINK

Yndlings farve?
- blå

Yndlings fodboldklub?
- Randers FC, Werder Bremen

Yndlings ferie?
- Sommer på en strand


Rasmus Windfeldt

 

 

 

fotos fra oven og ned 1 og 2 Hans Carstens, 3 Anton Nordestgaard og 4 Kenneth Rosenkilde