Hvad blev de egentlig af ???
- serie på 'www.europamester.dk om gode håndboldspillere som forsvandt ud af rampelyset

Hvad blev de af - Pernille Vandborg

Ind i mellem er der spillere, som man følger en tid og så en dag er de væk. Det kan være en skade, der sætter en stopper for karrieren, det kan være de simpelthen mister lysten og kaster sig over noget helt andet som Rikke Falsner, der for nogle år siden var med til at vinde DM bronze med Virums juniorer men som stoppede håndboldkarrieren og blev en af Danmarks bedste pige-golfspillere.

Et eksempel på en spiller, der har været stille omkring de sidste par sæsoner er TTHs Pernille Vandborg. Pernille var med på DHFs sommerlejr flere gange og var dermed pænt tæt på DHFs 90-91 landshold uden hun dog nogensinde har fået debut og nu er holdet jo som bekendt blevet nedlagt.

Vi har mødt Pernille Vandborg og har derfor lavet et indlæg om, hvad der egentlig blev af den unge TTH fløj

Skadet ved Euro Cup 2008

Da Pernille i august fyldte 19, skrev vi i hendes fødselsdagsindlæg, at det ikke var meget vi så til Pernille på TTHs DY hold i 08-09 sæsonen. Det viser sig nu at det var der en grund til.

I august 2007 var Pernille med TTHs daværende 1. divisionshold til Euro Cup i Sæby, hvor hun, endda på sin 17 års fødselsdag, desværre får en skade i den højre skulder, sådan at hun måtte gennem et meget hårdt genoptræningsforløb. Som rigtigt mange andre ungdomselite-spillere, som bliver skadet, kæmpede Pernille ekstremt hårdt for at komme tilbage, men skulderen holdt simpekthen ikke til den hårde træning, der kræves på højeste niveau.

I stedet skiftede Vandborg, som på dette tidspunkt er i gang med sidste år på Herning Gymnasium, tilbage til barndomsklubben Herning-Hauge, hvor hun spillede sit sidste ungdoms år i Elite-rækken. Det gik så meget godt, Pernille elsker at spille håndbold og når man først er ramt af den "bacille", så er det nok selve spillet, der fascinerer og ikke så meget hvilken række man spiller i. Der sker imidlertid hverken værre eller bedre end Pernille den 22. februar 09 har et sammenstød med en modspiller, hvor skaden forværres. Diagnosen: løst skulderled

Vandborg har spillet med de bedste - her klapper hun hænder med Sandra Toft efter sejren ved Elite Cup i Hammrum i foråret 2008 - de to andre TTH'er på billedet er Mette Jensen og Mette Chemnitz - foto Klaus Thøstesen

Udenfor banen afslutter Pernille Vandborg i foråret 2009 sin studentereksamen og læser i dag til sygeplejeske på bachelordelen på Diakonissestiftelsens sygeplejeskole på Frederikberg.

Håndbolden har Pernille heller ikke lagt på hylden, hun spiller i dag venstrehåndet (ja du læste rigtigt) venstrehåndet højre fløj på Amager SKs hold i 3. division. Nu var Pernille i sin tid landsholdskandidat på venstre fløj, hun har i den tid vi har fulgt hende på europamester.dk spillet venstre fløj og venstre back, hun har en god springstyrke og er udmærket til at dække op, skal man sammenligne hende med en spiller de fleste kender, vil det nok være noget omkring Mia Augustesen / Malene Dalgaard, fløj eller back, har hun altid været højrehåndet, så for at være helt sikker spørger vi Pernille en ekstra gang, om det er rigtigt hun er blevet venstrehåndet

- Ja, jeg startede op igen her i august i Amager SK og begyndte et genoptræningsprogram med vores utrolig dygtige fys samtidig med at jeg træner med min venstre hånd. Så ja, jeg spiller højre fløj med venstre hånd nu og venter på at den anden kommer iorden igen. Og ja, jeg spiller også med i tuneringskampene :-) Amager SK er en god klub at udvikle sig i, samtidig med at man genoptræner. Begge mine trænere følger med i genoptræningsforløbet og det går fremad med store skridt, griner Pernille, som vist egentlig ikke synes det er hverken noget særligt og da slet ikke Verdens undergang, at være skiftet fra højrehåndet landsholdskandidat til venstrehåndet 3. div. spiller

Vandborg trykker af med højrehånden - foto Klaus Thøstesen


Pernille og politikken

Det som mange nok kender Pernille for udenfor håndboldbanen er hendes glødende engagement i Partiet Venstre og VU. Man kan selvfølgelig som håndboldfan være lidt ligeglad med hvad parti spillerne stemmer på, men nu har det været en del fremme i medierne at Henriette Mikkelsen og Rikke Skov støtter socialdemokratiet og derfor syntes vi på europamester, at det var relevant at nævne Pernilles politiske engagement, for at sætte en tyk streg under, at man behøver altså ikke være socialist for at være håndboldspiller eller håndboldfan.

Der er nok ingen som ikke selv brænder for politik, som helt kan sætte sig ind i det enorme engagement som folk, der er i politik besidder, det er derfor nok bedst at lade Pernille selv fortælle om det politiske engagement

hvornår bliver du interesseret i politik og samfundsforhold og hvornår begynder du første gang at være bevist om at du nok passer holdningsmæssigt ind i venstre?
-
Jeg har nok altid interesseret mig utrolig meget for samfundet omkring os og har altid været glad for at debattere fra jeg var helt lille af. Fandt nok ud af, at jeg var liberal i 4/5-klasse, hvor vi havde miniprojekt omkring kommunalvalget i '01. Jeg skrev en opgave omkring SF og fandt ud af, at det overhovedet ikke var mig! Derefter begyndte jeg at læse de andre programmer, tjekke hjemmesider ud og fandt frem til, at mine holdninger nok passede ind ved Venstre. Det er i en ung alder at finde ud af, men jeg blev så grebet af det, at jeg har formået at cykle 4 km med en nedfalden valgplakat en novemberaften i 01' fra håndboldtræning og hjem med mit daværende idol, Per Bredgaard, som iøvrigt er dommer i Herning-området. Mindes at han fik ca. 25 stemmer ;)

hvornår meldte du dig så ind i venstre / vu - og er dine forældre eller andre i din familie politisk aktive?
-
Jeg bliver medlem af VU d. 11.09.07 efter lang tids overvejelse. Jeg havde i flere år ønsket at være medlem, men mine forældre synes ikke jeg havde tid, at jeg skulle passe min skole og at jeg slet ikke skulle ud og hænge valgplakater op. Men en dag måtte det jo komme og det var kort efter min 17 års fødselsdag. Godt og vel halvanden måned efter jeg blev medlem blev der udskrevet folketingsvalg og lige derefter var der landsmøde i Venstre i Herning - så var man jo ligesom aktiv! :-). Og nej, ingen andre i min familie er politisk aktive - min morfar har engang været medlem af Venstre, men det er længe siden. Mine forældre bakker mig op, men ingen af dem eller min søster er medlemmer af et politisk parti. Det er en interesse der er kommet uden om dem :-)

Pernille læser godt nok til sygeplejerske, men hun er også - måske - i gang med at lægge de første kim til en politisk karriere, Pernille er med i VUs landsstyrelse, hun sidder i VU's bestyrelse i København, hvor hun er medlemsansvarlig, i forbindelse med kommunalvalget den 17. november har hun lovet at hjælde de lokale VU kandidater i Sønderborg, Herning og København. Med bopæl i København indskrænker hjælpen til de jyske kandidater sig mest til hvad der kan ordnes pr mail, selvom det nu også skal med at sygepleje-eleven i november rykker en uge ud af kalenderen og tager til Sønderborg, hvor der skal hænges plakater op, deles flyers ud og på alle mulige andre måder spredes et liberalt budskab

Vandborg i flot stil - foto Klaus Thøstesen

men hvad Pernille kunne du selv forestille at stille op til et valg på et tidspunkt og hvor går dine interesser, er det landspolitik eller det kommunale, som især tricker dig ?
-
Hm, jeg har ikke lige nu de store planer om, at stille op til noget - hverken lokalt eller nationalt. Lige nu er min interesse bare, at få gjort min uddannelse færdig og fokusere på at have det sjovt og være ung. Man kan tids nok blive valgt til noget - så jeg har bestemt ikke travlt på det punkt. Dog synes jeg, at det er utrolig spændende at følge vores lokale folketingsmedlemmer fra Herning, som jeg kender, Kristian Jensen og Helge Sander, som har en utrolig spændende hverdag, hvor der rent faktisk er muliged for at ændre noget.. Derudover kender jeg også et par stykker via mit engagement i VU og V, så det er helt sikkert en utrolig interesant arbejdsplads. Så hvis jeg endelig skulle vælge imellem de to ting, så blev det nok folketinget, dog er det ikke noget jeg lige går og tænker på lige nu, men man ved jo aldrig :-)

Pernille du slipper ikke for et idrætspolitisk spørgsmål - DHF har nedlagt 90-91 landsholdet, hvilket i praksis betyder at pigerne ikke får lov at spille VM kvalifikation og jo i al fald heller ikke kommer med til VM. Er det ikke lidt "fladt" når nationer, hvor håndbolden er langt dårligere stillet økonomisk end herhjemme stiller op til VM kvalifikation, eller er det bare i orden at et hold som kun blev nr 13 af 16 hold ved EM nedlægges ?
-
Idrætspolitiske spørgsmål er jeg altid glad for(føler mig lidt på hjemmebane) Men jo, jeg synes det er utrolig ærgeligt, at 90-91 holdet er blevet nedlagt. Det er spillere som for fremtiden skal føre vores A-landshold videre og lige nu ser man jo spillere som Lotte, Lærke, AS, Denni, Mulle, Sandra osv. føre arven flot videre efter de "ældre", men det er synd at man ikke bruger Y og U-landsholdene som et springbræt. Man har så genoprettet udviklingslandsholdet, men jeg vil mene, at det andet er bedre, da man er blandt jævnaldrende, man udvikler sig bedre og så kan man rykke skridtet videre op, når man er klar til det :-) Hvis det er gået hen og blevet et spørgsmål om økonomi, så synes jeg, at man har prioriteret forkert fra DHF's side af.

du har selv været ikke SÅ forfærdeligt langt fra 90-91 landsholdet og du har været en spiller, der har været forventninger til, kunne du forestille dig, hvis din skulder bliver helt fit, at du vil prøve dig selv af på lidt højere niveau, som fx. 1. div, eller er den tid ovre
-
JA, det vil jeg helt sikkert gerne. Når min højre skulder bliver klar igen, vil jeg helt sikkert blive højrehåndet igen(dog er det jo ikke dårligt, at den venstre sidder som den skal). Min kæreste har også spurgt mig om det samme, men det er noget som jeg kun drømmer om nu, men bestemt en drøm jeg håber der går i opfyldelse. Det er bare ikke så nemt at slippe håndbolden fuldstændig også derfor jeg stadig spiller under mit genoptræningsforløb.

til allersidst et spørgsmål du sikkert har fået et par hundrede tusinde gange før, men mange af læserne spørger sikkert også sig selv, så derfor: Er du i familie med cykelrytteren Brian Vandborg ?
-
Nej - er jeg ikke, men jeg har godt nok fået spørgsmålet utrolig mange gange. Dog er han fra Snejbjerg(en lille forstad til Herning, ca. 5 km derfra), så det kunne meget vel have været

Interviewet er slut og Pernille Vandborg skal videre, ved siden af studiet og håndbolden arbejder hun i Elgiganten og så er der det politiske. Nu har SF i Herning foreslået at breddeidrætten i Herning skal styrkes på bekostning af eliten og når man tænker på hvad eliteidrætten har betydet for Herning - senest har VM i brydning betydet at Herning er blevet nævnt på vel alle Verdens TV stationer- så må man som tidligere eliteidrætsudøver fare i blækhuset, et læserbrev til Herning Folkeblad er allerede ved at tage form inde i hovedet på Pernille......

Vandborg med medalje for sejren i Elite Cup i 2008 - foto Klaus Thøstesen