|
Pia
Hildebrand - tysk U spiller i Viborg HK
Pia
Hildebrand er navnet på Viborgs tyske U landsholdsspiller.
Pia kom som 2. års junior til Viborg fra en lille by der hedder
Schwedt ikke så langt fra Berlin. Der gik ikke lang tid fra
Pia var kommet til Danmark til hun viste et stort potentiale, selvom
Pia var juniorspiller blev hun i DM finalerne mod Tarm Foersum i
foråret 2008 rykket op på Viborgs ynglingeholdog Pia
var med til at sikre Viborg det første DM guld i U18 siden
1999.
Desværre
blev Pia tidligt i efteråret 2008 ramt af en korsbåndsskade,
så i stedet blev sæsonen hvor Pia var udset til at spille
en fremtrædende rolle på Viborg HKs U 18 hold, brugt
på genoptræning.
Mange
så unge spillere i Pias situation - korsbåndsskadet
i et fremmed land mange hundrede kilometer hjemmefra - ville nok
have smidt håndklædet i ringen og rejst hjem. Men ikke
Pia. Tværtimod puklede hun på med sin genoptræning,
hun har selv om den periode sagt i et tidligere interview her på
hjemmesiden
-
Jamen hvis man er skadet så skal man laver mere end andre.
Jeg er ikke lige typen der giver op. Jeg så det mere som en
udfordring. Jeg var faktisk lidt overrasket over, hvordan forløbet
gik, da jeg aldrig før har prøvet at være skadet
i så langt tid. Der har ikke altid været optur, men
jeg havde en familie, der på trods af afstanden hele tiden
støttede mig, og jeg havde nogen rigtige gode venner. Derudover
havde jeg i Viborg de bedste muligheder for et rigtig godt genoptrænings
forløb. Hvis jeg nu ser tilbage, så betød skaden
også noget positivt. Jeg har lært en masse om min krop,
jeg havde mulighed for at bygge musklerne helt op og jeg havde tid
til træne nogle ting, man ellers ikke har overskud til.
Den
4. oktober sidste efterår, næsten på dato et år
efter Pia var blevet skadet, gjorde hun så comeback i ynglingedivisionen
i en kamp mod Brabrand IF, Viborg HK vandt kampen, ikke mindst takket
være Pia Hildebrand, som hurtigt fik vist, at hun stadig er
en spiller, man skal regne med.
Lige
siden foråret 2008 har Pia været en spiller vi gerne
ville præsentere i Next Generation, hun er en spiller med
en stor udstråling på banen og en spiller der gør
en forskel, hvis Pia selv vil og hun får den rigtige rådgivning
, kan få en flot karriere og vi er i al fald meget glade for
at det endelig er lykkes at få et portræt-interview
med Pia Hildebrand..
 |
| Pia
i kamp mod Randers HK - foto Klaus Thøstesen |
præsentation
hvad
er dit fulde navn?
- Pia Hildebrand
har
du et kælenavn ?
- Pieschen
hvornår
har du fødselsdag
- 2. juni 1991 - 
højde
+ vægt??
- 178 cm / 69 kg (ca.)
hvilken
plads/pladser spiller du
- alle tre pladser i bagkæden
tidligere
klubber
- SSV PCK 90, Schwedt og da jeg var 13-14 år kom jeg til Frankfurt
damehåndbold
er ikke så stort i Tyskland som i Danmark, hvordan gik det
til at du fik interesse for håndbold og selv blev håndboldspiller:
- begge mine forældre har spillet så da jeg var helt
lille tog de mig med i hallen og så løb jeg og legede
med en bold
Har
du altid været bagspiller ?
- jeg startede med at spille organiseret klubhåndbold som
10 årig, da mine medspillere havde spillet længere tid
end mig og også var lidt ældre, blev jeg i starten sat
på fløjen, men kom hurtigt til at spille bagspiller.
Jeg har også i nogle U landskampe spillet fløj, men
det har mere været taktisk
som
helt lille, hvem var dit første håndboldidol ??
- det var Bianca Urbanke som kom fra Frankfurt
er
der andre i din familie som spiller håndbold eller som har
gjort det ?
- begge minde forældre har spillet håndbold, min lillebror
er kun 5½ , men går allerede til svømning 
har
du dyrket andet sport end håndbold ?
- jeg har gået til svømning i 6 år, startede
allerede da jeg var 4.
 |
|
 |
| Pia
får gode tips af Bojana Popovic og Grith Jurack - billedet
er taget i marts 2008, her små 2 år senere, træner
Pia 1-2 gange om ugen med Viborgs Guld Bager Liga |
Pia
og Viborg HK
Inden
Pia i 2007 kom til Viborg, havde hun længe drømt om
et års udviklingsrejse til udlandet. Hun havde tidligere været
med sin familie på ferie i Skandinavien og kunne egentlig
godt lide den skandinaviske kultur og livsstil og da Pia jo samtidig
havde vist et stort talent for håndbold, var det nærliggende
at turen skulle gå til Danmark.
Da først beslutningen var ved at være truffet kontaktede
Pias far forskellige klubber i Danmark og kort sagt endte det med
at Pia kom en tur til Viborg, hvor hun fik et lille indblik i Viborg
HK og i livet på college. Herefter var Pia ikke i tvivl, det
skulle være Viborg HK og i sommeren 2007 rykkede Pia ind på
Viborg Håndbold College.
Vi
spørger i dette afsnit Pia om hvordan det var at komme til
Viborg og hvordan det har været som tysker at bo på
et dansk håndboldcollege
Hvornår
i 2007 flyttede du ind på VHC og hvornår spillede du
din første kamp ?
- jeg flyttede ind i juni 2007 og min første kamp var til
kvalifikationen i august 
Hvor
gik du i skole det første år og hvordan gik det med
at falde til
- jeg gik på EUC Midt i Viborg, jeg synes det gik godt med
at falde til både på skolen og på college, på
skolen var mine klassekammerater gode til at få mig med i
samværet plus der i min klasse var en anden elev fra Tyskland,
som kunne tale flydende både dansk og på den måde
hjalp mig i undervisningen .
På College lavede vi mange aktiviteter, som var med til at
vi alle lærte hinanden bedre at kende fysiske øvelser
så man lærte hinanden at kende, så det gik godt
Hvad
med dansk - har du fået noget sær-undervisning eller
har du bare kastet dig ud i det ?
- Jeg havde ikke fået særundervisning inden jeg
kom herop, jeg havde prøvet selv at lære lidt dansk
ved hjælp af den cd og en bog, men da jeg kom herop fandt
jeg jo hurtigt ud af, at jeg ikke kunne ret meget dansk.
Til
gengæld fik jeg danskundervisning fra Grit Jurack, som har
hjulpet alle os tre tyske spillere på college med dansk.
Det
var vel også en god hjælp at du havde Michael Döring
(som også er tysker) som træner det første år
?
- Ja Michael har været helt fantastisk, ved siden af at
være min træner er han også ansat på College
og jeg har altid kunnet gå til ham med alt muligt, men mine
holdekammerater og de andre elever på College har også
været en grund til at det er gået så let med at
falde til.
 |
| Pia
Hildebrand - (ovenover Julie gade og nedenunder Katrine Pedersen)
- jubler efter Viborg HK har vundet DM finalen over Tarm Foersum
i 2008 - foto Klaus Thøstesen |
Da
du blev skadet foregik din operation og din genoptræning i
Viborg - fik du en god støtte fra klubben i denne periode
?
- Det gjorde jeg i hvert fald, træneren udviklede i samarbejde
med fyssen træningsplaner til mig osv. Alligevel kan man da
godt føle sig lidt ensom når man sidder bag bænken
og man slet ikke kan gøre noget for at hjælpe ens hold.
Det kan være meget frustrerende.
Når man bliver skadet med korsbåndet må man se
at få det bedste ud af det og for mit vedkommende var skaden
en chance for at lære spillets "skyggeside" at kende,
ikke bare at kunne spille. Derudover var der masser af tid til at
bygge musklerne op, og tage sig tid til øvelser, som man
ikke altid plejer at lave. Samtidlig har jeg lært at lytte
bedre til min krop.

Viborg
HK har flere tyske landsholdsspillere på deres førstehold
og de sidste par sæsoner har Caroline Müller også
været i ungdomsafdelingen, har det hjulpet dig, at der har
været nogen du har kunnet snakke dit eget sprog med ?
- Igen vil jeg sige, at jeg har fået mange gode venner
i Viborg, men Caroline og jeg har nogle ting fælles, sproget,
men også at vores familier er så langt væk og
vi kommer fra nogenlunde den samme kultur, så det har selvfølgelig
været positivt.
Træner
du nogen gange under Jakob Vestergaard med ligaholdet ?
- Ja jeg trænermed dem 1-2 gange om ugen efter hvordan
det passer med min skole og lektier 
Hvis
du kunne skrue tiden tilbage, ville du så stadigvæk
være rejst til Viborg ?
- Ja det ville jeg. Selvom man savner sin familien og sit hjem,
så har jeg oplevet så meget som jeg ikke ville være
foruden. Generelt er min natur sådan, at jeg gerne vil være
åben overfor udfordringer.
Hvad
har været den bedste håndboldoplevelse du har haft i
Viborg indtil videre ?
- Det har været DM finalerne med DY i 2008 og så
da vi om sommeren vandt DM i strandhåndbold, det var en fed
oplevelse. 
Ser
du Viborg HKs hjemmekampe i Guldbager Ligaen ?
- Ja det gør jeg
Tror
du Viborg kan vinde Champions League igen i år ?
- Om jeg tror de kan vinde, ja selvfølgelig kan de vinde,
Viborg HK er et stærkt hold, som er kendt og frygtet af alle
hold i Verden, men derfor er det ikke sikkert de vinder der
er så mange ting der spiller ind. Først og fremmest kan man
blive ramt af skader. Der er stadig lang tid til finalen, men jeg
synes de spiller godt lige nu, så jeg håber det meget.
 |
| Pia
Hildebrand - billedet stammer fra en af juniorligakampene mod
det stærke Esbjerg hold, som bla talte Lotte Grigael og
Mia Møldrup og som jo også vandt DM- foto Casper
N Sørensen |
Pia
og håndboldspørgsmålene
Du
sad ude med en korsbåndsskade et år, har det været
sværere end du regnede med at komme tilbage
Når man aldrig rigtig har været skadet og så
pludselig får en korsbåndsskade, er det meget svært
at forstå at man ikke kan spille i mange måneder. Man
får det at vide, man hører det, men det er som om man
ikke tror på det.
Hvis
jeg ser tilbage på skadesforløbet, så vil jeg
sige, at genoptræningen har været den nemme del. Selvfølgelig
har der været noglæe hårde perioder, men ,man
har nærmest kastet sig ud i det og trænet hårdt
for at komme tilbage på banen.
Som
håndboldspiller er man ikke vant til at træne så
meget alene og det er hårdt, selvom alle opmuntrer en, kan
det ikke undgås at man ind i mellem føler sig udenfor.
Når
man endelig har nået målet, at stå på en
håndboldbanen og får lov til at spille, så starter
den sværeste del- det mentale. Man finder hurtigt ud af, at
man har mistet en del hurtighed, timing og spilforståelse.
Det er svært at acceptere at man ikke gå ind på
banen og spille ligesom før skaden. Man skal tage et skridt
ad gangen og så kommer det nok.
Hvordan
var det endelig at trække den grønne trøje over
hovedet igen og skulle spille en kamp - du må have været
glad ?
- Det var en fantastisk følelse, det er det man har kæmpet
for
Desværre
nåede i akkurat ikke med i ligaen, hvad tror du der gik galt
?
- Vi manglede nok lidt i bredden og så havde vi flere
nye spillere med, som ikke har været vant til at spille på
så højt niveau 
Spiller
du sæsonen færdig i Viborg HK ?
- Ja det gør jeg da
Hvem
synes du har været din bedste medspiller i tiden i Viborg
HK
- Catharina Volquardsen, Stine Glargaard, og Julie Abildgaard. Jeg
vil også gerne nævne Maria Fisker og Cecilie Vester,
selvom jeg ikke nåede at spille så meget med dem pga
jeg blev skadet
 |
| Pia
var i sommeren 2008 med til at vinde DM i strandhåndbold
i ynglingeklassen - det er Pia som sidder mellem Michael Döring
og Julie Abildgaard |
og
din dygtigste modstander ?
- jeg vil sige at min dygtigste modstander har været Esbjergs
juniorhold det år de vandt DM, det var et meget stærkt
hold som spillede virkelig godt
(det var KVIK Esbjerg holdet med bla Lotte Grigel, Mia Møldrup
og Nete Andreasen, red)
Hvad
med næste sæson, hvor du er senior, har du gjort dig
nogle tanker der ?
- Altså igen, Viborg er Verdens bedste håndboldklub,
det vil være en kæmpeære at få lov at spille
her, det er min drøm, som jeg arbejder for. Jeg ved godt
det bliver svært med Viborg, men indtil videre er jeg ikke
i kobtakt med nogen andre klubber, men planen er at blive i dansk
håndbold.
Hvis
du skulle prøve at beskrive dig selv med en træners
øjne, hvad tror du så han/hun ville pege på som
dine stærke sider
- målrettet, focuseret, god skudstyrke, fighter 
..og
hvad skal du arbejde mere med ??
- helt klart mit forsvarsspil, jeg skal have mere aggressivitet,
tackle mere igennem og i det hele taget arbejde med det mentale
og så er min hurtighed stadig ikke kommet helt tilbage efter
skaden, så det arbejder jeg meget med.
Har
du nogle ritualer i forbindelse med håndbold
- Jeg er meget overtroisk ligesom mange andre sportsmand. Selvfølgelig
har jeg en del ritualer inden kampen, som også er privat.
Det er nogle i den stil hvilke sko man tager først på,
hvilken trøj man har ind under og i det hele taget hvordan
man plejer at gør tingene inden kampen. Hvis man spiller
godt på den måde, så fortsætter man med
det. Hvis det skulle gå galt, så laver man lidt om på
det og prøver nye ting.
Du
har været med til at vinde DM i beach håndbold - kan
du lide at spille beach ?
- Jo det var da meget sjovt, jeg havde aldrig prøvet
det før, altså ikke "for alvor" med regler,
så det var en god oplevelse at vinde stævnet
Kan
du sige noget om forskellen på at træne i en tysk klub
og i en dansk klub ?
- Jeg tror man i Danmark i forhold til Tyskland lægger
mere vægt på tempo og hurtigt spil fremfor fysik, I
Danmark er de hurtige angrebsstarter, med 1. og 2. bølge
kontra og med hurtigt opgiverkast en del af spillets ideologi, udviklingen
går dog den samme vej i Tyskland, hvor der lægges meget
mere vægt på hurtigheden i spillet end tidligere.
Som
en moderne håndboldspiller i dag, skal man både kunne
spille forsvar og angreb, hvad er din favorit
- Det er helt klart angrebsspillet 
Du
har spillet flere pladser, men hvad kan du bedst lide
- Den er lidt sværere for jeg kan lide både at være
spilstyreren, der sætter spillet op, men jeg kan også
lide at være den som afgør tingene altså som
back .
Jeg
har hørt at du er en beundrer af Lance Armstrong - hvorfor
lige ham ?
- Jeg har læst hans
biografi og den har inspireret mig meget. Alt hvad han har opnået,
at man kan gå så langt ud over sine grænser, jeg
er ellers ikke den store boglæser, men den gjorde et meget
stort indtryk på mig
 |
| -
fra kampen i Viborg mod Randers HK, foto Klaus Thøstesen |
Pia
udenfor banen
hvor
laver du mht skole
- går i 2. G. på Viborg Katedralskole
har
du et yndlingsfag
- matematik
har
du tænkt på hvad du kunne tænke dig mht uddannelse
- jeg har ikke bestemt noget sikkert endnu, men det kunne blive
noget med enten at læse jura eller læse idræt.
har
du nogle fritidsinteresser udover håndbold
- jeg kan lide at være sammen med vennerne og så
kan jeg faktisk også lide at spille tennis
eller tage en tur i svømmehallen 
karakteriser
dig selv med få velvalgte ord?
- dominerende, rolig, målrettet, tilbageholdende, kan ikke
sidde stille og lidt barnlig
hvad
kan gøre dig gal
- folk der lyver og snakker andre bag om ryggen
hvad
kan gøre dig glad
- min familie
 |
| -
Pia løber på banen med det tyske 90-91 landshold
- det ligner en kamp mod Norge |
Hvilken
person ville du helst møde (levende eller død)
- Britta
Steffen (I Danmark er Britte Steffen måske ikke så
kendt, men hun er et stort sportsnavn i Tyskland, hun blev dobbelt
OL guldvinder i svømning ved OL i Beijing og så kommer
hun fra den samme by i Tyskland som Pia)
hvad
er din livret
- Pasta som min far laver den
Hvis
du nu var et dyr hvilket dyr skulle det så være ?
- en Ulv
Du
er fyldt 18 år - har du fået kørekort ?
- ja
nævn
en bog du synes alle skulle læse
- Lance
Armstrongs selvbiografi
hvad
for en film har du sidst været i biografen for at se
Fame
kan
vi få dig til at sige tre af dine yndlingshjemmesider ??
www.europamester.dk
www.handball-world.com
www.facebook.com
Hvor
lang tid vil du skyde på du bruger på nettet om dagen
(i gennemsnit)
2-3 timer vel
Hvad
er det første du gør om morgenen ?
- går på toilettet !! 
 |
| Pia
fotograferet af Hans Carstens |
enten eller
ZDF
eller RTL
- ZDF
bøger
eller tegneserier??
- bøger
Coca
Cola eller pepsi ?
- Coca Cola
slik
eller grøntsager??
- slik 
aktiv
ferie eller daseferie??
- aktiv
Anders
and eller harry potter
- Harry Potter
Dvd
eller biografen
- biografen
Susann
Müller eller Frantziska Mietzner ?
Susan Müller
 |
| Pia
og Sidsel Mejlvang i DM finalen 2008 |
yndlings
yndlings farve
- Grøn
yndlingsslik
??
Ritter Sport m. kokos, mums
Yndlingsskuespiller
/skuespillerinde
- Kate Winslett
yndlings
tv-program/serie ??
- Sex and the City
yndlingscitat
-
Wann du glaubst jemands zu sein - Hörst du auf jemand zu werden
og
på dansk
- Så
snart du tror du er noget, så stopper du med at blive til
noget
yndlings
mærke i deo, parfume og den slags??
Gucci
- Envy Me
yndlings
mobil-mærke??
-
Nokia
- interviewet
med Pia Hildebrand er slut, men det betyder ikke at du ikke også
fremover kan læse mere om Pia Hildebrand på europamester.dk
, vi glæder os til at følge Pias karriere fremover
og ønsker alt det bedste - bare giv den gas Pieschen.
 |
| Pia
Hildebrand - Pia afslutter i kampen mod Randers HK, foto hans
Carstens |
|