 |
 |
| Renate Urne - norsk forsvarsbolværk | ||||||
|
||||||
|
af Katrine Johansen Heier - oversat af Michele Chabert BAGGRUND: I Bjørnar blev hun anfører på holdet. Sæsonen 2001/2002, lå de længe til at rykke op, men tabte de sidste og afgørende kampe mod bundholdene Sjetne og Stord. Dermed blev de kun nr. 3 i 1. division, og måtte tage til takke med kvalifisering mod Gjørvik Og Vardal for at rykke op i eliteserien. Kvalifiseringen mod Gjørvik Og Vardal slap de imidlertidig for at spille da Byåsen og Gjørvik Og Vardal blev trukket fra eliteserien pga. dårlig økonomi. Bjørnar fik da sammen med Gjerpen deres pladser i eliteserien. Både Byåsen og Gjørvik Og Vardal ankede dommen og fik alligevel lov til at spille i eliteserien, men siden forbundet havde tildelt Bjørnar pladsen, kunne de ikke tage det tilbage. Dermed bestod eliteserien 2002/2003 af 14 hold i stedet for 12.
I
den sæson var Renate eliteseriens yngste anfører,
kun 20 år gammel. Selv om holdet manglede rutine og spillere
med erfaring fra eliteserien, klarede de at bide godt fra sig
i den første sæson. Sæsonen efter blev det værre. Der sled Bjørnar i bunden af tabellen og var meget tæt på at rykke ned. Træner Trygve Johnsen fik også besked om at han ikke fik lov at forsætte som træner når sæsonen var slut, og det var med til at skabe intern uro i klubben. Bjørnar klarede imidlertid at holde pladsen, hvis de slog Sola i den næstsidste kamp. Den sejr var Renate stærkt medvirkende til da hun scorede 13 mål. Totalt blev hun nummer 1 på topscorerlisten i eliteseriens mellemspil B sæsonen 2003/2004. Renate deltog på sin første landsholdssamling i februar 2002. Hun fik chancen igen i efteråret, men kom ikke med på holdet som spillede EM i Danmark samme år. På trods af at Renate var back så landsholdsledelsen hende som et alternativ på stregen. Det var måske noget af årsagen til at det i de næste 2 år kun blev til sporadiske indhop for Renate på landsholdet, og ikke spillede noget mesterskab. Da Norge sled med mange skader før VM i St. Petersborg var hun hjemblivende reserve. Efter det hørte hun ikke noget fra landsholdsledelsen før sidste efterår.
Efter 3 år i eliteserien med Bjørnar, hvor den sidste sæson endte med en 8. plads i eliteserien, følte Renate at hun begyndte at stagnere, og ville have nye udfordringer. Hun havde tilbud fra både Sola, Gjerpen og Nordstrand, men valgte at gå tilbage til Tertnes. Mange spillere forsvandt og var skadet før sæsonen 2005/2006. Derfor var det imponerende at de klarede at få bronche i eliteserien, og igen blev Renate topscorer for sit hold. Sæsonen efter mistede Tertnes endnu flere spillere. De var længe med i kampen om bronchemedaljen, men måtte gi fortabt i slutningen af sæsonen, og endte som nummer 6. Renate spillede 2 sæsoner i Tertnes før hun valgte at følge sin holdkammerat i Tertnes, Mette Ommundsen, til tyske Leipzig. Hun skrev i første omgang under på en 2 års kontrakt. I Leipzig blev hun både brugt som back og streg og tog nye skridt som spiller. Noeget af årsagen til det var at hun i Leipzig fik bedre tid til at træne og ikke behøvede at arbejde ved siden af, som hun havde gjort da hun spillede i Tertnes. Renate mistrivedes imidlertidig i den første sæson hun spillede for Tertnes, og det var tæt på at hun stoppede og flyttede hjem. I stedet begyndte hun at studere amerikanistik, som handler om amerikansk historie og politik. Det blev redningen og Renate blev i Tyskland. Hun skrev også under på en ny 2 års kontrakt, som binder hende til klubben til udgangen af næste sæson.
Den første sæson i Leipzig kom de på 2. pladsen og vandt pokalturneringen. Den anden sæson blev hun tysk mester med klubben og kom til finalen i EHF- cupen, som de tabte til spanske Itxako. Denne sæson kvalifiserede de sig til Champions League og imponerede ved at gå videre til mellemspillet. Der har de imidlertidig fået det svært, men har ikke tabt kampene de har spillet med så mange mål. Da flere af de etablerede spillere fra landsholdet var skadede fik Renate igen chancen på landsholdet sidste efterår. Det skete under World Cup i Danmark i september. Der viste hun sig som en forsvarsspecialist i midterforsvaret. Hun lå længe på vippen til at komme med til VM, og til sidst var det hendes forsvarsegenskaber som førte til at hun var blandt de 4 sidste som blev udtaget. Ved VM blev det minimalt med spilletid da Tonje Larsen og Marit Malm Frafjord stod så godt i midterforsvaret at Norge ikke havde brug for hende der. Hun kom kun på banen i 2 kampe mod Japan og Chile i gruppespillet, og mod Chile spillede hun ikke særlig godt. Renate var med i holdopstillingen mod Rumænien, men kom der ikke på banen. Derefter blev hun på tribunen. Før semifinalen mod Rusland blev hun dessuden meldt ud af truppen, da Kristine Lunde-Borgersen kom ind igen efter skade. Norge tabte semifinalen mod Rusland, men vandt bronchefinalen mod Spanien. Med mange nye spillede på holdet kunne vi ikke forvente at Norge skulle gøre det bedre. Renate har først og fremmest sin styrke som forsvarsspiller hvor hendes højde på 181 cm er vigtig. Hun er fysisk stærk, sej og ikke bange for at tage ansvar. Derudover er hun en meget anvendelig spiller, som kan bruges i alle bagspilspositioner og på stregen. Renate fik ikke vist sit potentiale ved VM, og det bliver spændende at se om hun får flere chancer på landsholdet. Kilder .
|
