TALENTERNE
- The Next Generation
- serie på 'www.europamester.dk om morgendagens
stjerner i dansk håndbold
Nadia
Offendal - U17 EMs Most Valuable Player
Hvis
man følger med i håndbold er det ret sandsynligt at
man i år har stiftet bekendtskab med et nyt navn, Nadia Offendal,
som til dagligt slår sine folder i Høj Håndbold
og på 94-95 landsholdet.
Nadia
har allerede længe inden i år været en spiller
man har regnet med blandt håndboldens talentspottere, hun
har været med på sin årgangs landshold siden den
første kamp mod Frankrig i sommeren 2010 og inden den tid
har hun været med i hvad der fandtes af pigeprojekter, talenttræning,
kreds- og unionshold etc, men det er her i 2011, hvor hun med to
MVP-kåringer - først ved en stærkt besat fire-nationer
turnering i Polen og siden ved EM slutrunden - at hun for alvor
har slået sit navn fast også blandt os mere almindelige
dødelige fans.
I løbet
af de små to uger EM varede så vi artikler på
nettet på dansk, norsk, svensk, tysk, polsk, ungarsk, fransk,
serbisk, rumænsk, russisk og hollandsk som alle omtalte det
danske monster-talent, der bare blev bedre og bedre som turneringen
skred frem.
Som
de danskere der fulgte U17 EM - alle kampe blev vist på nettet
- formentlig husker sluttede Nadias EM deltagelse med et rødt
kort i finalen, på nettet var det umuligt at se at Nadia gjorde
noget ulovligt og vi spørger selvfølgelig også
Nadia om det samme i interviewet. En klokkeklar dommerfejl som måske
måske ikke, men set i lyset af at at U17 kun tabte finalen
med en enkelt pind og sammenholdt med den betydning Offendal havde
for holdet under slutrunden højst sandsynligt kostede landsholdet
en guldmedalje.
Sådan
er sport også og selvom der nok altid vil sidde en lille ærgelse
i alle os danske håndboldfans og især selvfølgelig
i de spillere der var med til EM, så er vi i dag glade for
sølvmedaljen og stolte af det danske holds indsats.
For
Nadia var 2011 forhåbentlig også bare begyndelsen på
en karriere, som hvis hun fortsætter, hvor hun er startet
med tiden vil sende hendes navn helt op blandt de største
på håndboldens stjernehimmel.
Vi
skal også huske at Nadia trods alt først lige er rykket
op som ynglinge, så foreløbig gæder det 2. g
på Handelsgymnasiet i Roskilde og ynglingeholdet i Høj.
Nadia interesserer sig for de samme ting som andre unge, hun ser
på ingen måde sig selv som en stjerne og gør
sig vist i det hele taget ikke de store tanker om seniorkarrieren,
hun er en pige der elsker at spille håndbold, hun elsker at
udfordre sig selv og det er nok ikke det dårligste udgangspunkt.
Tidligere
interviews
en
kort præsentation af Nadia - fra februar i år, se det
HER
i maj
2011 var Nadia en tur med de lidt ældre spillere på
92-93 landsholdet i Frankrig - læs om det HER
Casper
Willer
Nadia
helt til venstre med All Star holdet ved EM - fra venstre
nadia Offendal, Danmark MVP + PM på All Star holdet,
Celine Michielsen topscorer og stregspiller på All Star,
keeper Evalina Anoshkina, Rusland, venstre fløj Kristin
Venn, vb Garbriela Perianu, Rumænien, RB Nadja Lærke
Jensen, Danmark, RW Anna Vyakhireva, Rusland og endelig "best
defender" Polina Vedekhina, Rusland
1.
præsentation - fakta om Nadia Offendal - en hurtig præsentation af interviewets hovedperson
Lad os starte med dit fulde navn, som det står på
dåbsattesten ?
-Nadia Offendal
fødselsdato og år ?
-22. Oktober 1994
højde og evt. vægt ?
-ca. 172 cm og ca. 60 kg
Man siger at folk i Vægtens tegn* er gode til at nå
deres mål - er det noget du synes passer på dig ?
-Det har jeg ikke hørt om før : Men ja, jeg vil gøre
alt for at nå mine mål.
*
skrevet om vægten: Mennesker født med solen i vægtens
tegn siges at være ubeslutsomme og skønhedselskende.
De er oftest harmoniske personligheder, som elsker samvær
med andre mennesker. Pga. af deres ubeslutsomhed kan de virke dovne,
men har en vægt først besluttet sig for noget, helmer
denne ikke før målet er nået
Vi
ved at du har en lillebror som også spiller håndbold
og både på din mor og fars side er du vist ud af en
rigtig håndboldfamilie - hvornår startede du selv på
håndbold ?
-Da jeg var knap 4 år.
Har du aldrig været stoppet ?
-Nej
Har du dyrket andet sport end håndbold ?
-Nej :
Har du egentlig altid spillet i Høj ?
-Nej, jeg startede i Ishøj som helt lille, så flyttede
jeg og startede i HK73 og er nu i gang med min 6. sæson i
HØJ.
Offendal
i EM kampen mod Rumænien - og nej, det kan den rumænske
spiller godt glemme alt om, der skal mere til at stoppe det
fodrappe danske stortalent
Nadia
og klubhåndbolden
- Nadia er netop rykket op som U 18 og vi ser frem mod den kommende
klubsæson
Det
ser ud som om Høj har et meget stærkt U18 hold i den
kommende sæson, men det kan godt være lidt svært
at følge med hvad der sker af klubskifter i U rækkerne
- kan jeg ikke få dig til at præsentere jeres hold plads
for plads med navn og gerne fødselsår for hver spiller
?
Venstre fløj: Julie Grønbech Clausen '94, Louise Brønnum
'95
Venstre back: Julie Bach Pedersen '94, Cecilie Ilsøe '94,
Ida Kingo '94
Playmaker: Trine Mortensen '94, Nadia Offendal '94
Streg: Louise Weldenbo '94, Christine Eckberg '93
Højre back: Caroline Rasmussen '95, Camilla Brønnum(er
også højre fløj)'95
Højre fløj: Cathrine Sand(er også streg) '94
Målmand: Christina Elm '95, Pernille Deleuran '94
(bemærk
at der ikke er en eneste 2. års (93), red)
Og hvem har i egentlig til træner ?
-Vi har Karsten Brandt.
I
vandt Høj Elite Cup med finalesejr over et ret stærkt
Sønderjyske U - hvordan har du generelt været
tilfreds med opstartsfasen
- Ja, det var fed finale : Vi har haft en fin opstart, og
jeg har været fint tilfreds med den.
Nu laver vi det her interview lige omkring kvalifikationen,
men jeres mål er vel en plads i U18 Liga Øst
?
-Ja, det er helt sikkert vores mål!
Der kan selvfølgelig ske en masse inden næste
forår, men nu hvor vi har dig, kunne det da være
spændende at høre dig hvilke hold du som det
ser ud lige nu og med forbehold for evt. skader, hvilke hold
tror du så vil komme til at præge Øst Ligaen
?
-Jeg tror, det bliver Rødovre, Odense, Ajax, GOG, Virum
og HØJ primært. Men der er også andre gode
hold med.
Man
ser ofte at jer der er med omkring landsholdet rykker tidligere
op - Sofie B. Toft og Julie Kjær har været med
i TTHs opstart, Sofie Bæk, Ege og Sommer har været
med på FCMs bedste hold og Emily Baunsgaard har også
været med i en af Viborgs træningskampe - tror
du vi vil få dig at se på Højs 2. division
i sæsonen der kommer ?
-Det håber jeg helt sikkert. Jeg har også allerede
været lidt med omkring holdet til en træningsturnering
i Grenå.
Træner du med jeres seniorhold på fast basis ?
-Ikke lige i øjeblikket, men vores hold træner
en gang imellem med dem. :
Du er sikkert allerede på mange klubbers ønskeliste
og selvom du fortsætter i Høj er jeg ret sikker
på at du også har haft tilbud fra andre klubber
- har du fået en agent eller venter du med det ?
-Jeg har ikke nogen agent.
vi
har desværre ikke mange fotos af Nadia som Høj
spiller, men her er i al fald et
De
fleste ligaklubber findes i Jylland - kunne du se dig selv i en
jysk klub på lidt længere sigt eller vil du helst blive
på Sjælland
-Jo, jeg kan godt se mig selv på et jysk hold. Hvis det er
det rigtige for mig til den tid :
Har
du et favorithold i Guld Bager Ligaen ?
-Jeg har et par stykker. Jeg kan godt lide FCM og TTH. :
Offendal
- noget af det som gør Offendal så svær for
modstanderne er at hun har en kæmperepetoire - her bryder
hun mellem 2'er og 3'er, men hun kan gå udvndigt, hun
kan fyre sit formidable underholdsskud af. hun kan kort saft
rigtig meget og til advarsel for vores modstandere, skulle vi
sige at der er vist ikke mange dage, hvor hun ikke øver
sig i at blive endnu bedre
Nadia
og landsholdet Nadia blev kåret som MVP da U17 landsholdet sikrede sig
sølvmedaljer ved sommerens EM slutrunde, hun var tidligere
på året også en tur oppe og snuse til U19 landsholdet.
Vi hører i dette kapitel om Nadias landsholdskarriere
Der er et spørgsmål som mange sikkert har haft lyst
til at stille lige siden EM-finalen - hvad sker der egentlig da
du får den 3. udvisning ,
på TV virker det som om du er lidt mere vågen end russerne
og åbenbart også dommerne. Føler du selv du gør
noget forkert og hvordan oplever du selv minutterne omkring udvisningen
?
-Jeg gør absolut intet forkert. Der bliver begået et
frikast helt ude ved sidelinjen og jeg er i hvert fald 4-5 meter
væk. Frikastet blev taget på det rigtige sted og det
var en meget blød aflevering, så jeg accelererede efter
bolden, hvorefter dommeren vælger at fløjte - for hvad,
er mig en gåde Det er det værste,
jeg i mit håndboldliv har prøvet. At sidde oppe på
tilskuerpladserne og ikke kunne hjælpe holdet og kæmpe
for Danmark og guldet.
Vi talte sammen før EM - lige efter du havde været
med U19 i Frankrig - hvor du helst ikke ville udtale dig om jeres
chancer fordi der var så mange hold som i ikke kendte. Nu
her efter EM synes du så det var de to rigtige hold der kom
i finalen og det store spørgsmål - var Rusland de rigtige
mestre ?
-Set over hele turneringen, synes jeg, at det var de to rigtige
hold, der stod i finalen. Rusland havde bare heldet i denne kamp.
Nu hvor du ved hvad du ved fra U17 EM, tror du så der er
muligheder for en semifinaleplads ved VM næste år ?
-Der er mange gode hold, og vi skal være endnu bedre næste
år, hvis vi skal nå lige så langt. Der kan man
også komme til at møde hold, som har en spillestil,
man aldrig har spillet mod før. Men jeg tror helt sikkert
på, at vi har kvaliteterne til at stå i en semifinale!
Der er noget med at U19 EM i jeres årgang skal spilles
i Danmark, tror du det er en fordel eller en ulempe at spille på
hjemmebane - jeg mener i slipper jo nok ikke for et vist forventningspres
-Jeg tror klart, at det er en fordel. Vi spillede EM-kval i Danmark,
og det var en super fed kulisse. Opbakningen var fantastisk og der
kunne vi virkelig mærke, at Danmark afgjort er en håndboldnation.
En anden fordel er også, at vi er vant til rammerne omkring
os. Både i forhold til maden, klimaet og mange andre ting.
:
Såvidt vi har kunnet finde ud af, er du den første
dansker der er blevet kåret til MVP efter en U slutrunde (Anja
Andersen og Karin Mortensen har også været MVP, men
det har været efter senior EM) - hvad betyder sådan
en hæder for dig ?
-Den betyder rigtig meget for mig. Det var en meget overvældende
oplevelse og en stor ære.
En af dine største konkurrenter til MVP prisen var sikkert
russernes nr 13 Vyakhireva - hvordan er hun at spille overfor ?
-Hun er en stor udfordring at spille over for. Hun kan gå
begge veje og er lynende hurtig. Hun har samtidig også et
rigtig godt overblik, så man skal også hele tiden være
klar på maskerede afleveringer, som kan komme når som
helst. Men går man frem og får hende til at tage sin
dribling langt ude, har hun svært ved at komme helt ind til
sin modstander, og sådan kan man holde LIDT styr på
hende for en stund ;-)
Du var med U19 landsholdet i Frankrig ikke så lang tid
før U17 EM, kan du sige lidt om hvad du fik ud af den tur
?
-Turen gav mig helt sikkert en masse erfaring og jeg fik også
et indblik i, hvor jeg skal være fysisk og spillemæssigt,
når jeg når den alder. : Det var også rigtig fedt
at lære nogle af u19 spillerne at kende!:)
Offendal
som Dagens Dansker - spilleren som får et knus er Julie
Kjær Larsen fra TTH, man kunne godt forestille sig at
de to kommer til at spille mange landskampe sammen, men kan
man også forestille sig at se dem begge på TTHs
bedste hold ???
Nadia
og håndboldspørgsmålene her snakker vi med Nadia om håndbold på et lidt mere
generelt plan
Hvis nu man spurgte en træner som kender dig godt, hvor
tror du så vedkommende vil sige dine stærke sider er
-Jeg tror, at træneren ville sige, at mit overblik, mit 5-1
forsvar og min hurtighed er mine stærkeste sider. : og hvor vil vedkommende sige du skal arbejde mere ?
-På mine skud ude bagfra, mit forsvarsspil i 6-0 og så
skal min fysik også blive bedre.
a pros pos trænere kan du sige en træner der har
betydet særlig meget for din håndboldmæssige udvikling
?
-Jacob Gylling havde jeg fra 2. års puslinge til 2. års
Pige, han har lært mig rigtig meget. Og forsvarsmæssigt
har Flemming Clausen, som er en af dameseniortrænerne i HØJ,
betydet meget.
Når jeg har interviewet dig og de andre spillere på
U17, så virker i utroligt skarpe rent taktisk, bruger i meget
tid på taktik ?
-Vi får mange inputs til, hvor vi skal være skarpere
taktisk - og det hjælper da helt sikkert rigtig meget på
det ;)
Tror du det kan gå ud over legen i spillet eller synes
du bare det gør det bare spillet endnu mere udfordrende ?
-Er man taktisk klog, kan taktikken jo også bruges til at
lege med. Hvis man er klogere end sin modspiller taktisk, har man
jo en fordel i forhold til det næste træk, man skal
lave
Så noget helt andet - du kan godt minde lidt om Balic i
din spillestil. ..Kan du godt lade dig inspirere af nogle af de
helt store spillere og så prøve at lave tingene på
din egen måde ?
-Tak for de flotte ord! : Men ja, jeg kan godt lide at lade mig
inspirere og derefter prøve at lære det selv. Det er
også udfordrende, fordi det ser så nemt ud for de store
spillere. :
Hvis du var med i en komite, som skulle kåre Verdens bedste
herrespiller og verdens bedste damespiller, hvem ville så
få din stemme ?
-Verdens bedste herrespiller, der ville jeg enten kåre Nicola
Karabatic eller Mikkel Hansen.
-Verdens bedste damespiller, der ville jeg kåre Bojana Popovic.
Hvad er det som efter din mening gør håndbold til
den fedeste sport ?
-Det sociale sammenhold, fight og vilje, intensiteten til kampe
og træning og konkurrencen. Jeg elsker bare sporten i helhed!
Hvad er din største ambition som håndboldspiller ?
-At komme på A-Landsholdet og blive fast ligaspiller.
Til sidst skal jeg lige huske at spørge hvad den værste
skade er du har haft ?
-Engang da jeg slog min ryg eller da jeg blev revet i skulderen.
Men det er heldigvis nogle år siden efterhånden:
Offendalsom
Dagens Dansker ved Scand Iberico kort før EM - holdkammeraterne
er fra venstre Christina Elm, Louisa Mittet, Amalie Wichmann,
Annika Meyer og Lotte Renee Jensen
Nadia uden for banen
- selvom Nadia bruger meget tid på sin sport, har hun også
et liv udenfor håndboldbanen, i det sidste kapitel hører
vi lidt om hvem Nadia Offendal er, når hun ikke har harpiks
på fingrene
Hvad er det nu du laver mht skole ?
-Jeg går på Roskilde Handelsskole i 2.g
yndlingsfag ?
-Idræt!:)
Hvornår er du færdig og har du gjort nogen tanker om
hvad du vil efter HHX ?
-Jeg har to år tilbage, og jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal
efter
Du må bruge en del tid på håndbold, haltræning.
løbetræning, styrke, samlinger med landsholdet osv
- kan det ikke være svært at finde tiden til et almindeligt
ungdomsliv med kæreste, fester osv ?
-Tjo, men hvis bare opbakningen og forståelsen for prioriteterne
er der, så kan det godt fungere. Fester bliver det ikke til
mange af, men jeg har valgt håndbolden, da jeg føler
den giver mig mere, så for mig er det meget almindeligt :
Har du nogle interesser udover håndbold ?
-Nej, jeg dyrker kun håndbold. Men jeg er også pjattet
med andre former for sport, såsom fodbold, tennis og badminton
m.fl..
ved
du hvad det højeste antal sms'er du har sendt på en
dag er (ca) ?
-Uha, det ved jeg ikke. Måske 150-200. Men det er længe
siden
livret ?
-Bearniase med rigtig kylling og pommes fritter. Eller en god culottesteg
med bearnaise og pommes fritter!;-)
du vinder en rejse til hvorhen i verden du vil - hvor skal turen
gå hen ?
-Las Palmas eller La Santa
en person du gerne vil møde (død eller levende)
?
-
Shakira :
egenskaber
du sætter højst hos andre ?
-Loyalitet, ærlighed, tillidsfuld og humor.
egenskaber du ikke bryder dig om at møde hos andre ?
-Hvis en person er falsk, illoyal, upålidelig og uærlig,
det er noget af det værste!
karakteriser dig selv med 5 ord ?
-Loyal, selvkritisk, temperamentsfuld, viljestærk, til tider
flabet
Hvad er det første du gør om morgenen ?
-Jeg tager mindst 5 minutter mere på den anden side
og din værste vane/uvane ?
-Jeg bider negle
Hvis du nu var et dyr hvilket dyr ville du så være ?
-Tiger!
a pros pos dyr, har i kæledyr hjemme hos familien Offendal
?
-Ja, jeg har tre hunde og fire katte
Du vinder en million i lotto - hvad skal pengene bruges til
-Jeg kan godt lide at spare, men ville nok overveje en lille lækker
Mercedes ;-)
og hvis du vinder en million til velgørende formål,
hvad vil du så støtte ?
-Børnecancerfonden og diabetesforeningen
Nadia
i landskampen mod Rusland ved turneringen i Polen - det hurtige
fremløb med de
7
x enten eller
slik eller frugt ?
-frugt
a- eller b menneske
-b menneske
mors mad eller macD
-McDonald's er godt en gang imellem, men mors mad er bedst ;-)
paradise eller vild med dans
-Paradise Hotel
aktiv ferie eller daseferie ?
-Jeg kan godt lide, at være på ferie hvor jeg har mulighed
for mange sportsaktiviteter, men jeg er ikke til storbyferier, jeg
foretrækker en pool og liggestol. ;-)
biografen eller flyde ud med en dvd
-Biografen
facebook eller twitter
-Facebook
ipad eller pc
-PC
7
x favorit/ynglings
favorit musik
-Alt, undtagen Heavy Metal og hård rock.