Patrick Andersen

AGF ansætter ny træner

Fra AGF Håndbold

AGF Håndbold har ansat Peter Conrad som ny cheftræner for deres nyoprykkede 1. divisions damer


Formand Jakob Haldrup udtaler:


“Vi har i lang tid vidst, at vi skulle ud at finde en ny cheftræner til vores 1. divisions damehold, og valget er faldet på Peter Conrad. Vi har en forventning om, at Peter kan højne niveauet til træning og i kamp, og guide dem sikkert igennem det første og svære år i 1. division. Det var vigtigt for os at finde en træner med kendskab til klubben, samt havde erfaring med 1. division. Det har vi fundet i Peter og det er vi meget glade for."

Peter Conrad udtaler:


“Jeg sagde ja til jobbet i AGF, da jeg synes, det er helt fantastisk og mega spændende, at Aarhus igen har fået et 1. div damehold, hvilket efter min opfattelse har været savnet. Både pga. det spillermateriale der er til stede i byen, men også fordi det nu giver mulighed for, at den store talentmasse af unge spillere ikke skal forlade byen for at spille håndbold på et højt seniorniveau.

Jeg har altid synes, at det er spændende at være med til at bygge noget op, hvilket også skal ske med AGF Håndbold. Vi skal have opbygget et super træningsmiljø, så vi på den korte bane bevarer pladsen i 1. div. På sigt skal holdet udvikle sig til at være en fast og seriøs spiller i 1. div, hvor de lokale talenter, der ikke helt har niveau til ligahåndbold, kan udvikles og modnes til, at spille på højeste niveau.

AGF er en del af Aarhus United projektet, hvor vi kommer til at samarbejde tæt og køre parløb med ligaholdet. Der vil være samtræninger med Aarhus Uniteds Liga og U-18 hold. Jeg glæder mig utroligt meget til, at være en af det projekt, der skal og vil styrke håndbolden i Aarhus.

Sidst men ikke mindst, så glæder jeg mig også over, at være tilbage i den klub, som har givet mig så meget og som startede min rejse i håndboldens verden både som spiller og ikke mindst som træner.”

Kontrakten varer i 2 år.

Udover ansættelsen af Peter Conrad har AGF Håndbold ansat Thomas Van Elst som assistenttræner samt Steen Ole Jensen som holdleder.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER