Håndbold Nyheder

Anders Eggert: “Jeg har altid gerne ville spille på landsholdet”

Som bekendt er den 34-årige venstre fløj, Anders Eggert, med på listen over de 20 navne, som den nye landstræner Nikolaj Jacobsen igår offentliggjorde.
De tyve udvalgte skal spille EM-kvalifikationskampene mod Ungarn i starten af maj måned.

For Anders Eggerts vedkommende bliver det et glædeligt gensyn med mange af de spillere han har tilbragt mange timer med i de rød/hvide farver. Sidste år meldte han nemlig pause fra landsholdet på ubestemt tid, eftersom det hårde program i den tyske Bundesliga blev for meget for ham.

“Jeg føler overskud til at komme tilbage. Jeg kunne mærke, at der var for meget pres på, men jeg har altid gerne ville spille på landsholdet. Jeg synes, det er sjovt, det er et fedt hold og nogle fede kammerater.”, siger Anders Eggert til TV2.

Billedresultat for dhf anders eggert