Håndbold Nyheder

Morten Balling: “Jeg står med en fed følelse i kroppen”

Skjern Håndbold vandt lørdag eftermiddag med 28 – 23 over KIF Kolding København. Midt i første halvleg måtte Markus Olsson udgå med den rygskade, og det gav spilletid til Morten Balling, som leverede en flot indsats. Han udtaler efterfølgende til klubbens hjemmeside:

“Jeg står med en fed følelse i kroppen. Følelsen af at spille en afgørende rolle i så vigtig en kamp er kanon. Vi vidste på forhånd, at Markus Olsson døjede med rygsmerter, så jeg var forberedt og vidste jeg ville få en rolle.”

Morten Balling påpeger, at han kom i nogle mand-mand situationer i anden halvleg, hvor kan kunne udnytte sine spidskompetencer. Han siger:

“For mig handlede det om at give slip på alt og bare give den fuld gas. Specielt i anden halvleg fandt vi bedre timing i angrebsspillet, hvor jeg kom i mand-mand situationer, som passede mig bedre.”

Sejren betyder, at Skjern Håndbold indtager andenpladsen i Gruppe A med tre point