Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Bo Spellerberg: "Den ligger ikke lige til højrebenet"

Bo Spellerberg og resten af holdet fra KIF Kolding København har haft en meget svingende sæson, men har alligevel formået at spille sig i slutspillet.

I onsdagens kamp, som også var grundspillets sidste, lykkedes det at vinde på hjemmebane over SønderjyskE, da højrefløjen Fabio Chiuffa scorede det afgørende mål 1 sekund før tid.
Med scoringen vandt hjemmeholdet med 31-30 og ender dermed på en ottendeplads i grundspillet.

Se kampen i tal HER

KIF Kolding København er i slutspillet havnet i den såkaldte 'Dødens pulje' og her venter opgør mod Skjern Håndbold, Aalborg Håndbold og GOG og Bo Spellerberg erkender, at det bliver svært at gå videre:

"Det ser svært ud, specielt som vi har spillet. Det er ikke lige de hold, vi har fået flest point imod. Et eller andet sted ligger der jo kvalitet nok i holdet til at gøre det, men vi må også indrømme, at vi ikke har fået det frem endnu. Om det kommer frem i slutspillet, det vil vise sig. Vi kan også håbe, de andre får lidt gummiarm og præstationsangst, for vi må sige, at den ikke ligger lige til højrebenet denne gang", siger Bo Spellerberg til TV2.

Se overblikket over herrernes slutspil HER

Billedresultat for bo spellerberg dhf

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER