Det er endnu en gang blevet min tur til at komme med et lille indlæg til IBEH´s hjemmeside.

Det er jo temmelig tydeligt for de fleste hvad der foregår i klubben pt. Vi spiller kampe hele tiden, og for det meste går det godt. Resultater og målscorere kan aflæses på text tv, og spillere og trænere udtaler sig til TV og radio om deres syn på

forskellige situationer, der har udspillet sig i vores kampe. Kort sagt, er der ikke meget der går en årvågen lytter/seers næse forbi. Min pointe er at jeg nærmest ikke kan finde på noget at skrive som alle i forvejen alligevel ikke ved..

Derfor vil jeg skrive lidt om hvad jeg går og laver når jeg ikke spiller håndbold.

Jeg er reklametegner elev på et kommunikationsbureau i Ikast der hedder I.B & Co. Det har jeg været i ca 2 1/2 år, og jeg regner med, at det skal tage mig lidt over 3 år. Det er en uautoriseret uddannelse uden skoleforløb, dvs at jeg ikke får noget eksamensbevis med den dag jeg er udlært. Jeg får lov at lave mit eget diplom som bevis på, at jeg har gennemgået forløbet, og så må jeg ellers vise nogle af de ting jeg har lavet gennem tiden, når jeg skal ud at søge arbejde. Det er faktisk en rimelig skræmmende tanke, men det er en del af denne branche. Der er øjeblikkelig afregning hvis det du har lavet ikke er godt nok efter kundens mening. Det er samtidigt dét der er det dragende ved arbejdet. Du er næsten altid til eksamen, og når håndboldkarierren bliver lagt på hylden, bliver det nok igennem arbejdet at jeg skal få mit adrenalin-kick!

Lige nu arbejder jeg hårdt for at få en presset hverdag til at hænge sammen. Det er absolut ikke en oplagt branche at forsøge at forene med en håndboldkarierre på højt niveau. Det er svært at overholde deadlines når jeg allerede skal træne kl 14.15. Heldigvis har jeg fået stor hjælp på min arbejdsplads. Jeg får alle de fridage jeg har brug for til håndbolden, og de fleste af mine kolleger er meget interesserede i hvordan det går holdet. Det er selvfølgelig fint når det går godt, meeen.. jeg slipper ikke for kommentarer når det går knap så godt!

Det var et lille indblik i hvad jeg går og laver i nogle at døgnets timer som ikke går med håndbold og søvn. Det ser ud til at jeg får mig en uddannelse på trods af, at jeg faktisk ikke rigtigt har tid til det. Det er stressende men samtidigt også meget tilfredsstillende at udrette noget til hverdag. Det sker dog også jævnligt, at jeg misunder de af mine håndboldkolleger der udelukkende spiller bold. Især efter en natkassekamp ude onsdag aften mod Slagelse. Men jeg har taget et valg, og så er der bare ingen "kære mor". Jeg må klø på. Det skal nok være det hele værd..

Mange hilsner fra Line

Line Daugaard

ovenstående er fra Ikast-Bordings hjemmeside den 17. maj 2004