|
line
daugaard på europamester.dk
09-03-2005
Time Out
 |
Hej
alle sammen!
Det
er endnu en gang blevet min tur til at komme
med et lille indlæg til IBEH´s hjemmeside.
Det
er jo temmelig tydeligt for de fleste hvad der
foregår i klubben pt. Vi spiller kampe
hele tiden, og for det meste går det godt.
Resultater og målscorere kan aflæses
på text tv, og spillere og trænere
udtaler sig til TV og radio om deres syn på
|
|
forskellige
situationer, der har udspillet sig i vores kampe.
Kort sagt, er der ikke meget der går en
årvågen lytter/seers næse
forbi. Min pointe er at jeg nærmest ikke
kan finde på noget at skrive som alle
i forvejen alligevel ikke ved..
Derfor
vil jeg skrive lidt om hvad jeg går og
laver når jeg ikke spiller håndbold.
Jeg
er reklametegner elev på et kommunikationsbureau
i Ikast der hedder I.B & Co. Det har jeg
været i ca 2 1/2 år, og jeg regner
med, at det skal tage mig lidt over 3 år.
Det er en uautoriseret uddannelse uden skoleforløb,
dvs at jeg ikke får noget eksamensbevis
med den dag jeg er udlært. Jeg får
lov at lave mit eget diplom som bevis på,
at jeg har gennemgået forløbet,
og så må jeg ellers vise nogle af
de ting jeg har lavet gennem tiden, når
jeg skal ud at søge arbejde. Det er faktisk
en rimelig skræmmende tanke, men det er
en del af denne branche. Der er øjeblikkelig
afregning hvis det du har lavet ikke er godt
nok efter kundens mening. Det er samtidigt dét
der er det dragende ved arbejdet. Du er næsten
altid til eksamen, og når håndboldkarierren
bliver lagt på hylden, bliver det nok
igennem arbejdet at jeg skal få mit adrenalin-kick!
Lige
nu arbejder jeg hårdt for at få
en presset hverdag til at hænge sammen.
Det er absolut ikke en oplagt branche at forsøge
at forene med en håndboldkarierre på
højt niveau. Det er svært at overholde
deadlines når jeg allerede skal træne
kl 14.15. Heldigvis har jeg fået stor
hjælp på min arbejdsplads. Jeg får
alle de fridage jeg har brug for til håndbolden,
og de fleste af mine kolleger er meget interesserede
i hvordan det går holdet. Det er selvfølgelig
fint når det går godt, meeen.. jeg
slipper ikke for kommentarer når det går
knap så godt!
Det
var et lille indblik i hvad jeg går og
laver i nogle at døgnets timer som ikke
går med håndbold og søvn.
Det ser ud til at jeg får mig en uddannelse
på trods af, at jeg faktisk ikke rigtigt
har tid til det. Det er stressende men samtidigt
også meget tilfredsstillende at udrette
noget til hverdag. Det sker dog også jævnligt,
at jeg misunder de af mine håndboldkolleger
der udelukkende spiller bold. Især efter
en natkassekamp ude onsdag aften mod Slagelse.
Men jeg har taget et valg, og så er der
bare ingen "kære mor". Jeg må
klø på. Det skal nok være
det hele værd..
Mange
hilsner fra Line

Line Daugaard
ovenstående
er fra Ikast-Bordings hjemmeside den 17. maj
2004
|
husk
de gamle Line Daugaard sider fra idol.dk:
Line
fortæller om sin barndom og start
som håndboldspiller
dagbogsnotat
1 - 18-07-2000
dagbogsnotat
2 - 26-09-2000
dagbogsnotat
3 - 30-10-2000
dagbogsnotat
4 - 08-01-2001
dagbogsnotat
5 - 11-03-2001
dagbogsnotat
6 - 09-08-2001
dagbogsnotat
7 - 22-02-2002
dagbogsnotat
8 - 12-11-2003
dagbogsnotat
9 - 17-05-2004
dagbogsnotat
10 - 09-03-2005
de
første line daugaard dagbogsnotater stammer
fra websiden wwwidol.dk, som desværre er lukket.-
dagbogsnotatet fra 2003 har Line Daugaard skrevet
til europamester.dk, mens de efterfølgende
er TIME OUTS med Line Daugaard lånt fra ikast-Bordings
hjemmeside
europamester.dk
er kommet i besiddelse af dagbogsnotaterne samt Line's
egen baggrundshistorie fra idol.dk med stor hjælp
fra superfan Anso, som vi på vegne af alle Line
Daugaard fans takker for bidraget
|