Så er de blevet min tur til at komme med et lille indlæg til Ikast-Bordings hjemmeside. Jeg ved faktisk ikke rigtigt hvad jeg skal skrive, men mon ikke det er et par ting omkring den første finale mod Hypo der skal luftes?..
Det er knap 24 timer siden at vi vendte hjem fra Østrig. I det store og hele synes jeg det var en rigtig god tur, og vi fik endda set lidt af det kongelige bryllup også. Dog

var det på tysk TV, og eftersom de har den frygtelige regel at synkronisere alt til tysk, gik lidt af fornøjelsen af det. Men jeg tror alle var enige om, at det trods alt var bedre end ingenting. Jeg er dog stadig bitter over at min invitation gik tabt hos postvæsnet, og jeg overvejer stadig et sagsanlæg..

Men det var jo ikke for at se et dansk bryllup på tysk tv at vi var i Wien,
det var for at spille finale i Cup Winners Cup. Det blev en kamp hvor der
aldrig rigtigt var noget der fungerede optimalt for os. Vores forsvar, som
altid skal danne grundlaget for gode resultater, hang ikke godt nok sammen.
Jeg synes da Hypo har et fornuftigt hold, men vores er bedre, også selv om
vi er ramt af skader, igen igen.. Men vi fik ikke lukket dem ned, vi fik
ikke løbet contra og vi fik aldrig angrebsspillet til at flyde. Dét
kombineret med nogle dumme tekniske fejl (jeg er selv temmelig skyldig) og
et skandaløst dommerpar med meget tvivlsomme kendelser er altså lig med et
nederlag på fem mål.
Stemningen efter kampen var meget trykket, vi følte alle sammen frustration
over egen præstation, vi havde dem jo ved 29-29, samt at vi var blevet
bortdømt i flere situationer. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys burde
vi have været langt mere rutinerede da vi var nået på uafgjort, og vi burde
have været bedre forberedt på hjemmedommere. Sådan ér det jo bare ofte i
Europa cup'en.
Nu er det jo ikke bare negative oplevelser der var i kampen. Rent faktisk
var der også nogle fornuftige ting man kan hive frem. Bla at vi fik kæmpet
os tilbage i 2. halvleg, men især at Bettina Andersen kom ind og spillede,
som havde hun aldrig lavet andet end at spille Europa Cup finaler. Godt
gået! En anden fantastisk ting var vores fanklub. Endnu en gang var de der
og bakkede os op, så man skulle tro vi var på hjemmebane. Tak for det alle
sammen!

Vi har mange ting vi kan rette op på, og kan det lykkes os at få tingene til
at gå op i en højere enhed på fredag, så vil vi også vinde sammenlagt. Der
er dog ingen tvivl om at vi har presset os selv optimalt, men det er ikke
første gang og måske er det lige netop dér vi er bedst, Og med tanke på at
vi vil have 4000-5000 fanatiske tilskuere i ryggen spår jeg at Hypo får det
ualmindeligt svært. Vi vil kæmpe til vi skal bæres fra banen, også for at
bevise overfor enkelte skeptikere at det IKKE er en ulempe for Ikast-Bording
at flere spillere rejser efter sæsonen. Alle har hjertet med og ønsker et
trofæ oven på denne afsindige sæson!
Jeg håber at alle der har mulighed for det vil komme og stå bag os på
fredag, så vi kan sende Hypo hjem med et svidende nederlag på over fem mål!!
De skal have kærligheden at føle, og det skal vi alle stå sammen om.

Vi ses til håndboldbrag på fredag!

Mange hilsner

Line Daugaard

ovenstående er fra Ikast-Bordings hjemmeside den 17. maj 2004