Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

De danske DM-sølvvindere flytter CL-kamp til Herning

Pressemeddelelse fra Skjern Håndbold:

Sammenfald mellem koncert og håndbold i Skjern Bank  Arena betyder, at Skjern Håndbold flytter Champions Leaguekampen mod Gorenje Velenje i december til Den Runde Hal i Herning.

DM-finaler, 10.000 til håndbold-arrangementer, Champions League-kampe, europæiske finaler og store lokalopgør.

I over 15 år har Skjern Håndbold med stor succes afviklet flere af sine  hjemmekampe hos MCH Messecenter Herning. Det bliver også tilfældet i denne  sæson.

For når Skjern Håndbolds spillere søndag den 3. december 2017 løber på banen til  den sidste gruppekamp i dette års Champions League mod slovenske Gorenje  Velenje, bliver det i MCH Messecenter Herning.

Årsagen er, at der samme dag er koncert i Skjern Bank Arena, men heldigvis er  vestjyderne i trygge hænder i Herning, lyder det fra Carsten Thygesen,  bestyrelsesformand i Skjern Håndbold.

- MCH Messecenter Herning har fremragende faciliteter, og medarbejderne er  kendetegnede ved at være gode værter i alt, hvad de foretager sig. Derfor er det altid vores anden hjemmebane, siger han.

- Vi glæder os til at spille den vigtige, sidste Champions League-gruppekamp, der  forhåbentligt kan sende os videre til 1/16-finalen, hos vores venner i Herning, siger  Carsten Thygesen.

Hos MCH- adm. direktør Georg Sørensen er glæden den samme. Han har i årevis set  med fra tribunen, når profiler lige fra Claus Hansen over Jesper Jensen til Kasper  Søndergaard er løbet ind i MCH Messecenter Herning

- Vores samarbejde med Skjern Håndbold er fortrinligt, og samtidig er det fornøjeligt  at have besøg af de grønklædte tilhængere, som altid formår at skabe en flot ramme  om kampene, siger adm. direktør Georg Sørensen.

[caption id="attachment_49163" align="alignnone" width="500"] Foto: Skjern Håndbold[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER