Erik Veje Rasmussen: "Den forestilling var direkte amatøragtig"
Erik Veje Rasmussens tropper har udspillet sin rolle i denne sæson.
Drømmen om slutspillet brast i aftes, da Århus Håndbold på udebane tabte til Mors-Thy Håndbold med 21-25 (6-15).
Se kampen i tal HER
I en kamp om liv eller død var det ikke til at se at århusianerne var parate til at slås.
Hjemmeholdet kørte simpelthen det gæstende hold over ende i første halvleg og allerede efter et kvarters spil, var kampen nærmest afgjort.
På det tidspunkt havde hjemmeholdet bragt sig foran med komfortable 12-3 og føringen holdt hele halvlegen ud. De kunne derfor gå i omklædningsrummet med en pauseføring på hele 15-6.
Århus Håndbold fik bedre fat efter pausen, men den miserable indledning på kampen afgjorde kampen.
Kampen sluttede 25-21 i hjemmeholdets favør og Mors-Thy Håndbold er for første gang i fire år sikker på en plads i top 8 og dermed sikret en billet til slutspillet.
Erik Veje Rasmussen var absolut ikke en tilfreds mand efter kampen:
"Det var direkte utilgiveligt og jeg kan kun sige, at den forestilling var direkte amatøragtig. Det var ikke værdigt", siger Erik Veje Rasmussen til Århus Stiftstidende.