Esben

Et indslag om HC Odenses U18 piger

Vi har modtaget følgende text som også er at finde på HC Odenses hjemmeside samt nogle flotte billeder fra den seneste kamp mod HIK:

U18 pigernes sæsonstart blev ikke som forventet. Vi har trænet hårdt siden maj og har været på et par træningslejre så vi var helt klar til at starte på sæsonen og spille om point. Og ingen tvivl om at når første kamp var lokalopgøret mod Svendborg, var vi endnu mere tændte. For det var en kamp som vi på forhånd vidste ville blive et brag. Men den spænding og tænding der var til første kamp endte dog i en skuffelse. Koncentrationen holdt ikke hele vejen igennem, og de hurtige svendborgspillere løb af med os. Vi måtte derfor gå skuffet hjem med et nederlag på 25-30.

Men skuffelsen over starten på sæsonen kunne ikke vare længe, da vi allerede havde kamp fredag aften igen mod HIK. Vi vidste på forhånd at det ville blive en svær kamp, da det er et hold med flere landsholdsprofiler. På trods af det gik vi ind til kampen med godt mod og viljen til at vinde. Det viste sig dog ikke at være nok, da pigerne fra Hellerup kom med et større gear, så vi gik skuffede til pause bagud med 8. Anden halvleg viste sig dog ikke at blive bedre, da de endnu engang kom blæsende mod os, så vi endte med et nederlag på hele 16 mål.

Igen er der ikke tid til at ærgre sig over de to først nederlag, da vi allerede spiller kamp igen tirsdag mod Sydhavspigerne. Vi er dog stadig ved godt mod og vil give alt for at få den tiltrængende sejr. Så kom og bak pigerne op i idrætshallen i morgen aften kl. 19.45

Alle Billeder er fra Bent Frederiksen: www.fotoamateur.dkCE1F8913 CE1F8939 CE1F9060 CE1F9082 CE1F9087 CE1F9256

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER