Stine

Venstrefløjen Fredrik Schilling forlænger med Århus Håndbold til 2020

Pressemeddelelse fra Århus Håndbold:

Århus Håndbold har kontraktforlænget med venstrefløjen Fredrik Schilling. Hans kontrakt løber således til d. 30. juni 2020. Fredrik har spillet i klubben siden 2014, og mener stadig Århus Håndbold er stedet for ham.

– ”Det tog ikke lang tid for mig at finde ud af, hvad det var, jeg skulle. Både i forhold til der, hvor vi er som klub, hvor vi i øjeblikket rykker os hele tiden, men også i forhold til mig selv som håndboldspiller, hvor jeg skal udvikle mig. Der kunne jeg ikke se andre steder, hvor det kunne være lige så optimalt, som Århus Håndbold.

Direktør Jan Nielsen mener også, at Århus Håndbold stadig er det rigtige sted for venstrefløjen og roser den udvikling, han har vist.

– ”Fredrik har været igennem en fantastisk udvikling i sit håndboldspil. Han er blevet meget mere moden i sine beslutninger. Han har løftet sit bundniveau og blevet rigtig stabil i sit spil. Han spillede en fantastisk sæson sidste år, og er startet rigtig godt ud denne sæson.

At vi missende slutspillet sidste år, var ifølge Fredrik en engangsforestilling, som ikke kommer til at ske igen. Derfor er forventningerne til ham selv og klubben store.

– ”Jeg forventer, at jeg i de kommende sæsoner stadig udvikler mig personligt som håndboldspiller, samtidig med at vi præsterer bedre som hold, end vi gjorde sidste sæson. Vi er et hold med mange gode spillere og nogle unge spillere, som har rigtigt meget potentiale. Derfor kommer vi også til at deltage i slutspillet fremover.”

Fredrik fortsætter sit arbejde som sælger på kontoret, hvor han er blevet en vigtig spiller for salgsteamet.

– ”Vi er rigtig glade for at have Fredrik nede på håndboldbanen, men også at kunne fortsætte det gode arbejde med ham på kontoret. Her har han den samme vilje som på banen, for at komme ud og lave noget salg, og gøre det godt. Fredrik er jo elitesportsmand, og det kan man mærke på hans indstilling til arbejdet også”, fortæller Jan Nielsen.


Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER