Håndbold Nyheder

Freja Cohrt: “Det er pisse ærgerligt”

Silkeborg-Voel måtte i aftes sande, at det ikke blev til en plads i DM-semifinalen, da de tabte i Frederiksberg-Hallen til København Håndbold.

København Håndbold trak altså det længste strå og endda med de overbevisende cifre 31-23.
Især i de første 30 minutter var københavnerne deres modstandere overlegen og hjemmeholdet kunne også gå i omklædningsrummet med en overbevisende pauseføring på 16-9.

Se kampen i tal HER

For Silkeborg-Voel-spilleren, Freja Cohrt, var kampen dermed hendes sidste i klubben, da hun fra kommende sæson spiller i storsatsende Odense Håndbold – men hun var bestemt ikke tilfreds med den måde som tiden i den grønne trøje sluttede på:

“Det er pisse ærgerligt. Det er det virkeligt. Jeg forstår ikke, at vi ikke har mere at give af, når vi skal spille for at komme i en semifinale”, siger hun til Midtjyllands Avis.

Freja Cohrt (#6), Silkeborg-Voel. Kamp i Primo Tours Ligaen 2016-2017 mellem Silkeborg-Voel KFUM og Randers HK i Jysk Arena, Silkeborg, Danmark, den 16.11.2016. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.