Alexander Hansen

GOG forlænger med stortalent

GOG har sikret sig en mand for fremtiden ved at forlænge aftalen med den bare 20-årig Lasse Møller.

Lasse Møller er en af GOGs egne talenter og derfor var det også en naturlig forlængelse for den unge bagspiller, som har forlænget sin aftale for de kommende to sæsoner. Lasse Møller havde oprindeligt en aftale til sommeren 2018, men den er altså nu forlænget til 2019.

"Det var ret naturligt for mig. Det er her, jeg tænker, jeg vil udvikle mig mest. Den plads, jeg har på holdet, kan jeg ikke se, jeg ville kunne få bedre andre steder. Og så har jeg nogle gode venner på holdet og i klubben. Det er jo ”hjem” for mig, så det var helt naturligt at forlænge med GOG. Det passer godt – både sportsligt og socialt," fortæller venstrebacken Lasse Møller.


Hos GOG ledelsen er man også glad for at kunne holde på klubbens egne talenter.


"Det er en af vores egne drenge, der er en naturlig del af klubben. Og har været det hele hans liv. Lige nu præsterer han voldsomt på banen, så lå det jo lige for. Det passer også godt ind i vores planer om at forblive i toppen af dansk håndbold med fokus på dygtige, unge spillere," siger GOG-direktør Kasper Jørgensen.

Lasse Møller har trods sine 20 år været en vigtig brik for GOG i denne sæson, hvor han har lavet 54 mål i 16 kampe.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER