Esben

Grundspilsplacering afgør EHF cup-pladser fremover

Fra DHF:
DANSK HÅNDBOLD FORBUND OG DIVISIONSFORENINGEN HÅNDBOLD ÆNDRER FRA NÆSTE SÆSON VILKÅRENE FOR KVALIFIKATION TIL EHF CUP’EN, SÅ DET ER PLACERINGERNE I GRUNDSPILLET, DER FÅR BETYDNING FOR TILDELINGEN AF PLADSERNE I EHF CUP FREMFOR SLUTSPILSPLACERINGERNE SOM NU.

Fra og med sæsonen 2017/18 vil holdene i både herrernes 888ligaen såvel som i kvindernes Primo Tours Ligaen skulle skele til placeringerne i grundspillet, når det kommer til fordelingen af EHF Cup-pladser. I indeværende sæson er det de bedst placerede hold i slutspillet – som ikke opnår kvalifikation til Champions League – der snupper EHF Cup-billetterne. Det ændres fra næste sæson for at give grundspilsplaceringerne større betydning.

”For ikke at gøre grundspillet til en lang kvalifikation til slutspillet har vi arbejdet på en løsning, hvor grundspillet får større betydning end nu. Der er vi landet på en model, hvor Champions League-pladserne fordeles som hidtil, men EHF Cup-pladserne fordeles på baggrund af slutplaceringen i grundspillet,” siger chef for turneringsafdelingen i Dansk Håndbold Forbund, Frank Smith, der bliver suppleret af direktør i Divisionsforeningen Håndbold, Thomas Christensen:

”Det har længe været et ønske fra klubberne, at det lange, seje træk som grundspillet jo er, også bliver belønnet. Derfor er vi rigtig glade for, at vi nu har fundet en løsning, der imødekommer dette ønske,” siger Thomas Christensen.

I øjeblikket er fordelingen af europæiske pladser som følger*:

888ligaen
Champions League: 1 plads
EHF Cup: 3 pladser

Primo Tours Ligaen
Champions League: 2 pladser
EHF Cup: 3 pladser

*Hertil kan der komme wildcards.

[caption id="attachment_22198" align="alignleft" width="504"] FCM EHF cup vindere(Allan Jensen/EVENTMEDIA).[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER