Randi
H. Gustad er født den 2. mai 1977. Mellemnavnet Heggemsnes
har hun fra sin mor fra Ringsøya udenfor Smøla
- Kristiansund. På dette fiskeværet
(ordet "fiskevær"
er meget svær at oversætte til dansk, fiskerleje er
vel det nærmeste, men se i linket til Wikipedia for en nærmere
forklaring) var bedstefar Steinar Heggemsnes vær-ejer og vær-bestyrer.
Fiskeværet var i drift til 1976, i dag er det stormomsuste
sted feriested for familien. Randis far, som arbejder for Telenor
stammer fra Nordmøre også på Kristianssund-kanten.
Randi
er vokset op i Refstad
kvarteret i Oslo sammen med sin ældre søster Kari.
Kari er lærer og har boet 12 år i Frankrig mens Randi
i dag er advokatfuldmægtig i firmaet Engeseth og Mikalsen
AS. Hun tog juridisk embedseksamen ved Universitetet i Oslo i 2003.
Randi er også med i lovkomiteén i Norges Håndballforbund.
Randi
Gustad bor i dag sammen med håndboldspilleren Lasse Lie i
Majorstua - bydelen i Oslo. Lasse spiller for den norske herre-topklub
Haslum, så både Randi og hendes kæreste er altså
med i semifinalerne i slutspillet i Norge.
 |
|
Gustad
interviewes efter en landskamp for Norge - foto Paul F
|
Randi
Gustad begyndte på håndbold i seks-års alderen,
hun har dyrket klassisk ballet, redskabsgymnastik og fodbold, hvor
hun endda har været med til at vinde guld ved Norway
Cup en af Verdens største fodboldturneringer, som håndboldtræneren
Frode Kyvåg sjovt nok har været en ildsjæl for.
Dengang i barndommen var det stort for den helt unge Gustad på
legendariske Bislett Stadion som sit holds kaptajn at få overrakt
medalje af landsholdsspilleren Gøran
Sørloth, som sikkert også en del danske fodboldfans
husker fra klubben Rosenborgs første storhold.
Håndboldkarrieren
startede "Gusen" i den lille Oslo klub Refstad/Veitvet,
hvor også Hanne Halén forøvrigt har spillet.
Her var den tidligere landsholdsspiller Harald Tyrdal en stor inspirationskilde
- tyrdal var tilbage i 70érne norsk håndbolds helt
store profil og blev ofte udtaget til diverse verdenshold etc. -
Sammen med Tyrdals datter Mari skiftede Randi til Nordstrand som
ungdomsspiller.
Randi
Gustad er i gang med sin 9. sæson i Nordstrand - hun debuterede
på Nordstrands bedste hold som 20-årig tilbage i 1997,
men tilbragte dog i de første år en del tid på
bænken, man skal tænke på at klubben dengang rådede
over Else Marthe Sørlie, som i hvert fald tidligere var blandt
Verdens bedste stregspillere og jo også var et sikkert førstevalg
på det norske landshold.
Ivica
Rimanic gav dog Randi mere spilletid og da Else Marthe flyttede
til Leipzig stod Randi Gustad klar til at tage over. I dag er Randi
anfører for Nordstrand og en af holdets allermest etablerede
spillere.
Der
skulle dog gå en rum tid før Randi Gustad for alvor
slog i gennem på landsholdet, hendes første landskamp
var mod Spanien den 26. marts 2004, i sin 3. landskamp (Norge- Sverige
31-23) spillede hun hele første halvleg mens Sørlie/Hilmo
spillede 2. halvleg. Randi Gustad er en helt anden type stregspiller,
hends store force er som fremskudt etter i et 5-1 forsvar, det som
populært kaldes "indianer". Randis spil i denne
rolle har betydet rigtig meget for både Nordstrand og for
landsholdet
 |
|
med
Isabel Blanco efter E cup kamp i Ikast - foto Rosenkilde
|
Det
er blevet til både pokal og seriemesterskab med Nordstrand,
men det medalje som tæller mest for Randi er dog utvivlsomt
guldmedaljen fra EM i Ungarn i 2004. Randi var også med i
VM i St.Petersburg 2005. Der fik hun ikke meget spilletid og det
blev kun en beskeden 9. plads, mens det ved World Cup i Århus,
hvor Randi fik masser af spilletid i både 5-1 og 4-2 forsvar
blev til guld.
Gustad
har efter VM i Skt. Petersburg takket nej til flere landskampe,
i alt er hun noteret for 50 A landskampe samt en række U landskampe,
hvor hun var med til at blive nr. 4 ved U EM i 1996 og U VM året
efter. To mesterskaber som begge blev vundet af Danmark
Randi
Gustad har fået masser af omtale i den norske presse, kombinationen
af advokatfuldmægtig, landsholdsspiller i håndbold og
et særdeles fordelagtigt ydre er noget som sælger, og
hun har bl.a. været kåret til Norges mest sexede kvinde
i bladet Mann. Ikke noget som huer den intelligente og lidt mediesky
Gustad, som helst blot vil være offentlig omkring sin idræt
og sine præstationer på håndboldbanen. En offentlig
diskussion i de norske medier mellem Gustad og Trine Haltvik om
man godt både kunne bruge makeup og samtidig være en
ambitiøs og tough idrætsudøver, havde heller
ikke noget direkte med håndbold at gøre.
Under
alle omstændigheder så ER Randi Gustad en strålende
håndboldspiller, som af håndboldfans i hele skandinavien
altid vil blive husket for sin energi på banen, for sit gode
håndboldspil og for hendes altid optimitiske attitude
|