Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

En historisk sidste hjemmekamp for KIF Kolding København

Optaktsmeddelelse:

Da KIF Kolding København onsdag aften tabte med 33-29 i hjemmekampen mod GOG var kampens forløb langt hen ad vejen historien om KIF i denne sæson. En godkendt indsats i kampens første tre kvarter, men så hoppede kæden af i det sidste kvarter. Sådan har forløbet været i ganske mange kampe i denne sæson, og derfor er konsekvensen nu, at KIF Kolding København i dagens hjemmekamp mod Skjern Håndbold ikke længere har så meget andet end æren at spille for. En DM-semifinale er ikke længere mulig for KIF Kolding København.


Kampen er samtidig historisk i den forstand, at to af dansk herrehåndbolds allerstørste profiler – Kasper Hvidt og Lars Jørgensen – søndag aften i EWII Arena Brøndby har deres sidste hjemmekamp i deres aktive karriere. Kasper Hvidt på banen – Lars Jørgensen på tilskuerpladserne som følge af den skade, som har holdt ham uden for de seneste par måneder. For hverken Hvidt, Jørgensen eller alle vi andre er en afslutning på fem sæsoner i KIF Kolding København-trøjen uden de afgørende medaljekampe den måde vi havde håbet at sige farvel på. Hvidt og Jørgensen har om nogen været et par af de drivkræfter, som med deres professionelle indstilling og dedikerede indsats var med til at spille KIF Kolding København i tre DM-finaler i de tre sæsoner fra 2012 til 2015. Det er vigtigt at huske på i en sæson, som har budt på mere end almindelig megen modvind for KIF Kolding København. I aften siger vi samtidig farvel til flere andre profiler, som spiller deres sidste hjemmekamp for KIF: Konstantin Igropulo og Niko Mendegia, som begge fortsætter karrieren i henholdsvis Hviderusland og Frankrig. Også de to spillere takker vi for indsatsen i KIF.


Det rent spillemæssige aspekt i dagens kamp handler for Skjern Håndbold om at få point for at beholde chancen for at spille sig i semifinalen på bekostning af enten Aalborg eller GOG, mens det for KIF Kolding København handler om at slutte sæsonen ordentligt af – både i hjemmekampen mod Skjern og de kommende to udekampe mod GOG og Aalborg Håndbold.


For KIF Kolding Københavns fans gælder det om at skrive sig bag ørerne, at rigtige fans er fans i både med- og modgang. I denne sæson har modgangen været udtalt, men der venter en ny sæson om sådan godt og vel fire måneder – og også her vil KIF spille en rolle i toppen af dansk klubhåndbold – uanset, hvad diverse mørkemænd og spåkoner måtte komme med af profetier.


Kampen mellem KIF Kolding København og Skjern Håndbold fløjtes i gang klokken 19.30 i EWII Arena Brøndby.


Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER