Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Esben

Hjemmesejr i Esbjerg – og vi stiller om til Odense

Optaktsmeddelelse:

Præmisserne er meget enkle inden sidste spillerunde i grundspillet i Primo Tours Ligaen: Vinder Team Esbjerg over TTH Holstebro torsdag kl. 19.30 i Blue Water Dokken, og vinder Viborg HK samtidig på udebane over Odense HC og sikrer sig andenpladsen i grundspillet, tilhører den sidste plads i slutspillet Team Esbjerg. Får Odense point, går pladsen til Fyn.

- Vi skal først og fremmest koncentrere os om at få to point i vores egen kamp. Når jeg kigger tilbage på senest, vi mødte Team Tvis, spillede vi en rigtig fin kamp med angrebsspil på højt niveau. Vi må også gerne finde spillet frem fra de første 20 minutter af kampen i Skanderborg, hvor vi også spillede på højt niveau. Vi skal blot koncentrere os mere i hele kampen, også fordi vi møder et bedre hold denne gang, siger Team Esbjergs cheftræner, Lars Frederiksen.

TTH Holstebro – tidligere Team Tvis Holstebro – spiller for ikke at blive overhalet af Ringkøbing Håndbold og få en på papiret sværere modstander fra 1. division i ligakvalifikationsspillet. Så alle fire hold i dansk kvindehåndbolds to epicentre torsdag aften har noget spille for.

For anfører Emily Stang Sando kan kampen mod TTH Holstebro blive den sidste på hendes hjemmebane i de seneste fire sæsoner, Blue Water Dokken. Men hun vil gøre alt, hvad der står i hendes magt, for at undgå det. Og tage pladsen i slutspillet fra sin kommende klub, Odense HC.

- Jeg spiller for Team Esbjerg og ønsker at nå så langt som muligt med den klub, jeg spiller i. Odense er først næste sæson. Heldigvis har alle hold noget at spille for i sidste spillerunde, så det bliver hårde kampe. Men vi har fordel af hjemmebane og ligaens bedste publikum. Jeg ved, det kan blive min sidste kamp efter fire gode år, men jeg vil gøre alt for, at det ikke slutter nu. Kampene i slutspillet er de sjove kampe, og vi skylder publikum at vinde. Jeg er så imponeret af, at tilskuerne bare bliver ved med at komme, selv om vi ikke har leveret længe. Det ville aldrig ske i Norge. Jeg elsker den hal, siger Emily Stang Sando.

Trænerparret Lars Frederiksen og Jesper Jensen har fuldt fokus på at besejre TTH Holstebro, men hvis det sent i kampen ser komfortabelt ud, vil de formentlig lade mere end en tanke fare til Odense Idrætshal. Mere spændende kan det ikke blive.

Team Esbjergs trup til kampen i Primo Tours Ligaen mod TTH Holstebro torsdag den 30. marts kl. 19.30 i Blue Water Dokken:

Målmænd: Emily Stang Sando og Alberte Stenderup

Venstre fløj: Maria Mose Vestergaard og Mette Knudsen

Højre fløj: Tove Seest

Streg: Ulrika Toft Hansen og Vilde Ingstad

Bagspillere: Laura van der Heijden, Jenny Alm, Lara González, Ida Bjørndalen Karlsson og Nanna Friis-Traberg.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER