Benjamin

Hollandsk forlængelse i SE

7853

Ligaklubben SønderjyskE Damehåndbold i Aabenraa har forlænget kontrakten med én af klubbens stærkeste profiler. Hollandske Sanne van Olphen har været en eftertragtet spiller i både danske og udenlandske klubber, og sportschef Olivera Kecman kan da heller ikke skjule begejstringen over, at det er lykkedes at beholde storskytten: - Sanne er faldet fantastisk godt til i SønderjyskE og i Aabenraa. Hun har på to sæsoner udviklet sig utroligt flot, og hun har i samme periode påtaget sig store roller såvel på banen som i omklædningsrummet. Hun er en stor profil i ligaen, hvor hun med sit eksplosive antrit og fantastiske skud kan gøre livet surt for alle forsvar. Hun har potentiale til endnu mere, og jeg er overbevist om, at hun sammen med holdets nye cheftræner vil tilføre flere og nye dimensioner i hendes spil på banen, siger Olivera Kecman.

Sanne van Olphen er en fast bestanddel af det hollandske A-landshold, som i øvrigt har kvalificeret sig til VM i Serbien i december.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER