Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jakob Vestergaard prioriterer uddannelsen

Jakob Vestergaard har afvist cheftrænertilbud fra både Rusland, Rumænien, Ungarn og Danmark – han håber på noget helt andet!

Vi har på europamester.dk snakket med Jakob Vestergaard om hvad der skete i CSM Bucuresti og hvad han har lavet sidenhen.

Du stoppede i CSM Bucuresti tilbage i november, hvad fik du selv som begrundelse for den noget overraskende fyring?

Klubben havde fået en ny præsident og han ville give spillerne et chok, da han troede på, at de derved ville præstere bedre. Det var begrundelsen.

Hvad har du lavet siden da?

Jeg fik med det samme et job i Dinamo Bucuresti, hvor de ville have hjælp med squatingen til at opbygge et nyt slagkraftigt damehold. Og lige efter årsskiftet returnerede jeg til Danmark, hvor jeg havde fået et vikariat på Bjerringbro Gymnasium.

Du har efterhånden prøvet lidt af hvert håndboldmæssigt med 2 X Champions League, landstræner og flere gange i Rumænien, men hvad skal fremtiden byde på?

Jeg håber meget på, at jeg efter sommerferien kan få en pædagogikum-stilling på et gymnasium og derved få mulighed for at færdiggøre min uddannelse til gymnasielærer, hvor jeg mangler det sidste år. Derfor har jeg også helt bevidst takket ”nej” til de håndbold-henvendelser, som jeg har fået, da jeg ved, at jeg kommer til at bruge mange kræfter på min uddannelse.

Men betyder det så, at du har vundet din sidste håndbold-medalje?

Man kan jo aldrig sige aldrig – det er jo altid sjovt at vinde. Men det kunne være i gymnasie-håndbold eller noget tilsvarende :-)

Billedresultat for jakob vestergaard håndbold

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER