Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Jan Larsen: "Jeg håber, at spillerne vokser og lærer af de her kampe"

Aalborg Håndbold spillede onsdag aften testkamp mod det tyske storhold THW Kiel.

Efter flotte 30 minutter kunne aalborgenserne gå i omklædningsrummet med en pauseføring på 16-13, men i anden halvleg måtte de indse, at tyskerne var stærkest.

Kampen endte 24-26 i tysk favør.

"Vi kan være stolte af vores første halvleg, som vi vinder med tre mål over et klassehold som Kiel. Men efter pausen kommer fejlene, og det straffer de. Jeg håber, at spillerne vokser og lærer af de her kampe, så vi kan få en god Champions League-kampagne", siger Aalborg-direktøren, Jan Larsen, til Nordjyske Stiftstidende.

Se kampen i tal herunder:

Målscorere for Aalborg Håndbold: Patrick Wiesmach 6, René Antonsen 5, Janus Smarason 3, Andreas Holst 3, Sebastian Barthold 2, Lovro Jotic 2, Jesper Meinby 2 og Simon Hald 1.

Målscorere for THW Kiel: Lukas Nilsson 12, Emil Öfors 4, Ole Rahmel 3, Marko Vujin 2, Christian Dissinger 1, Niclas Ekberg 1, Rune Dahmke 1, Nikola Bilyk 1 og Christian Firnhaber 1.

[caption id="attachment_45920" align="alignnone" width="505"] Jan Larsen
Foto: Aalborg Håndbold[/caption]

Mest læste på HBOLD.DK

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER